Dress code for mænd og kvinder i sommervarme

Dress code for kvinder i sommervarmen

– Gå ikke på arbejde i toppe og kjoler, der til forveksling ligner undertøj. Du kan godt vise arme, men gør det i noget, der rent faktisk ligner tøj.
– Bare ben bør overvejes nøje afhængig af ens job og ens funktion. Hvis bare ben er ok, så sørg altid for at kjole eller nederdel når mindst lige under knæet. Hvis bare ben ikke er ok, så er lange bukser og bare tæer i sandaler et alternativt.
– Kvinder kan godt gå med sandaler – uden strømper. Til gengæld er det stort set altid upassende at vise bar mave, når man er på arbejde.

 

Dress code for mænd i sommervarmen

– Glem alt om at tage slips på til kortærmet skjorte. Drop slipset og knap den kortærmede skjorte op. Eller tag en langærmet skjorte og slips på og smøg ærmerne op.
– Shorts kombineret med skjorte og slips går ikke an. Tag en pæn t-shirt på til de korte bukser eller tag et par lange bukser på.
– Gem sandaler og klipklappere til du har fri. Det er sjældent passende for en mand at lufte bare tæer på arbejdet. Gå aldrig med sokker i sandaler – uanset sokkernes farve. Invester i stedet i et par lettere sommersko.

Kilde : Erhvervsbladet.

 

Ni gode råd om at slappe af i en stresset hverdag.

1. Få dig en hobby
Det behøver ikke være sportligt, men fysisk aktivitet har den fordel ikke kun give afkobling. Det sætter dig også bedre i stand til at præstere noget på arbejde, især hvis det er konkurrencesport.
 
2. Få massage
Kroppen og sjælen slapper helt af, når de stive muskler løsnes og blodcirkulationen sættes i gang. Helt ideelt er det, hvis din partne kan give massagen.
 
3. Sov noget mere
Mange travle folk skærer ned på antallet af søvntimer. Det er en dårlig ide, for søvn er helt nødvendigt for at du er på toppen både kropsligt og mentalt. Hjælper også på jetlag, hvis du rejser meget.
 
4. Smil – du er på
Se humoristisk på tingene. Giv en sjov bemærkning i ny og næ. Det gør tilværelsen lettere både for dig og dine ansatte, hvis du ikke tager alting for alvorligt.
 
5. Lev sundt
Spis sundt og få motion. Stress giver ekstra trang til alkohol og røg, men gør jo kun sagen værre.
 
6. Tal med din partner
Søg hjælp på hjemmefronten med støtte og opmuntring, når du er særlig stresset. Og husk, det er lettere at få støtte, når du også selv giver den.
 
7. Uddelegér, uddelegér, uddelegér
Det skal læres, men det er umagen værd. Det er i længden hverken hurtigere eller bedre at gøre alting selv.
 
8. Tjen penge
Det universelle plaster på mange sår. Fornemmelsen af succes gør det lettere at bære ansvaret. Gør også din angst mindre for at miste jobbet.
 
9. Meditér
Få minutters fordybelse hver morgen giver den perfekte start på dagen.
 

Kilde: www.forbes.com

10 gode råd om stress og ferie

 

1. Brug ferien til at slappe af og til at komme væk fra hverdagen og arbejdet.
2. Hold mindst to ugers sammenhængende ferie. Gerne mere.
3. Afstem forventningerne hjemmefra for ALLE rejsedeltagerne, også børnene.
4. Drop alle hektiske udflugter. Lav højst noget hver anden dag. Slap af de fleste dage. Hold børnene glade, så får alle en god ferie.
5. Hvis I ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold en tilsvarende lang ferie. Eller gem noget til næste gang.
6. Vær 100 % nærværende på ferien. Både overfor rejsedeltagerne og stedet.
7. Lad mobiltelefonen blive hjemme. Indtal en besked, om at du er på ferie, og hvem de ellers kan henvende sig til.
8. Gå IKKE på internettet. Heller ikke for "blot" at checke for e-mails. Sæt autosvar på e-mailen, om at du er på ferie.
9. Hvis du virkelig ER uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes. Lad familien kende aftalen.
10. Vid, at du bliver en bedre chef/medarbejder/kollega, ved at du kommer HELT væk fra dit arbejde i mindste to uger, da du får mere energi og overblik bagefter.
 
Jo mere stresset du er, jo mere fredelig en ferie har du brug for. Du skal måske bruge den første uge til at ”geare ned”.
Det er godt med fysisk aktivitet (cykelture, gåture o.l.), men IKKE noget, der giver spænding, udfordringer e.l., da du så ikke kommer af med stresshormonerne.
Du skylder dig selv, din familie og dit arbejdet, at ”geare ned” på din ferie, så du bliver fyldt med overskud, kreativitet og bagefter kan se tingene i et nyt perspektiv.
Tag nogle gode bøger med på din ferie, gerne nogle af dem, som du burde have læst siden din sidste ferie.

Årets opskrift

Man tager 12 gode, fuldmodne måneder. Rens dem for nid og nag og fjern eventuelle pletter af smålighed. Del månederne op i ca. 30 lige store stykker. Undlad at tilberede alle stykkerne på én gang (mange mennesker ødelægger året på denne måde), tag en dag ad gangen.

Tilfør hver dag lige dele mod, kærlighed, arbejde, frisindethed, selvrespekt, tålmodighed, håb, venlighed og hvile.

Tilsæt så en teskefuld munterhed, et stænk fjolleri, en knivspids legelyst og en kop godt humør.

 

Kilde : Ann Mariager

Om at hjælpe…


"At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til at bestemme Sted, først og fremmest maa passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er Selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end Han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke."

Uddrag fra "Brudstykke af en ligefrem Meddelelse" (1859)
( ff. Søren Kierkegaard )

Patch Adams prescriptions

  1. Pick up all the trash in an area in your hometown; be its guardian. Tell others about it.
  2. Be friendly to everyone at all times; experiment outrageously.
  3. Offer a shoulder or foot rub in any environment.
  4. Always speak up for justice, no matter how much it costs.
  5. Go once a week on a "house call" to a nursing home to cheer people up as a friend.
  6. Turn off your TV and become interesting. Perform yourself.
  7. Consider being silly in public. Sing out loud. Wear funny stuff.
  8. Find ways to need a whole lot less money; share beyond belief.
  9. Have potlucks frequently, with neighbors, co-workers, strangers. Work toward living in extended families.
  10. Take your vacations in your own hometown and spend the money working on projects there that help build community.

Alt hvad du gør tæller med

Mange mennesker venter på at deres skib kommer ind, at det er deres tur til at vinde i Lotto, at det store gennembrud er lige om hjørnet osv. Men sandheden er, at succes med hvad som helst sjældent sker i spring. Succes er resultatet af alle de små daglige gøremål, de fleste synes er trivielle, men som ikke desto mindre hver især tager os et lille nøk i den rigtige retning.

Det er ikke én bestemt cigaret der ender med at slå rygeren ihjel. Det er ikke en enkelt vingummi der giver tyve kilo overvægt. Og det er ikke en dags sløseri med din tid, der berøver dig din succes. Sandheden er at det er summen af alle dine handlinger, der enten bringer dig fremad i retning af dine mål eller nedad i retning af skuffelsen. Hvis du kun kigger på de enkelte handlinger ser de måske ud som de er virkningsløse, men summen af dem er ikke.

Hvis du skulle fokusere på et bestemt mål du har, og derefter veje din daglige adfærd op mod det mål, hvor er det så du ikke gør, det der skal gøres? Hvor er det du »vælger« at gå i en anden retning? Og hvordan kunne du vælge smartere og mere i harmoni med dit mål?

Alt hvad du gør tæller! Hver en tanke! Hvert et skridt! Fordi succes er de små ting du gør hver dag! Succes er dine daglige vaner.

 
 
Kilde: www.peteandersen.dk – Pete Andersen Træning & Coaching

Vær seriøs hvis du vil opfattes seriøst

 
 
Vær punktlig, gør dit hjemmearbejde og klæd dig ordentligt. Sådan lyder tre af 12 amerikanske råd, hvis man vil opfattes som en seriøs leder eller medarbejder.Hvis du vil respekteres på jobbet og have andre til at godtage dine ideer, gælder det om at få folk til at opfatte dig seriøst. Hårdt arbejde, ærlighed og integitet er gode midler, men på websitet AskMen.com giver Roberto Rocha, som kalder sig intet mindre end succes korrespondent, disse yderligere gode råd:

  1. Ingen ja-siger. Man opnår kun kortsigtede gevinster ved at nikke ja til alt. Og det er i øvrigt utilfredsstillende. Vær ikke bange for at sige din uforbeholdne mening. Men hold en ordentlig tone og respekter andres holdninger.

  2. Vær veltalende. Nogle chefer bander og svovler og bliver respekteret alligevel. Men det er ikke sikkert, det gælder for dig. Tal pænt og tydeligt. Kom til sagen. Lyt og lad være at afbryde andre. Du behøver ikke altid højlydt at pådutte andre din mening.
  3. Vær punktlig. Hvis andre altid skal vente på dig, taber de respekten for dig. Hvordan kan man betro dig store projekter, hvis du ikke dukker op til tiden? Respekter andres tidsplaner – så respekterer de dine.
  4. Gør dit hjemmearbejde. Uvidenhed er en svøbe. Hvis dine ideer skal tælle, skal du være bedre informeret end andre. Hold dig opdateret på dit fagområde og blive ved at lære. Forberedelse er vigtig. Det viser, du er professionel.
  5. En værdig ambassadør. Hvis du er ude at repræsentere din virksomhed, er du virksomhedens ambassadør. Skal firmaet opfattes seriøst, må du optræde seriøst. Vis, at du er stolt af din virksomhed. Gem sladderen til værtshusbesøg.
  6. Vis resultater. Storskrydere gør indtryk, men det hjælper ikke, hvis de ikke holder, hvad de lover. Tag initiativer og tro på det, du gør. Lov lidt og levér mere. De, som af sig selv tager et ekstra nøk, er sjældne, beundrede og respekterede.
  7. Pral ikke. Måske har du opnået meget, men lad være at slå dig for hårdt på brystet. Lad andre opdage, hvad du kan.
  8. Bevar roen. Ægte ledere viser, hvad de er værd i stressede perioder. Nogle bryder sammen, andre bliver fokuserede og skifter gear for at finde en løsning. Lad være at eksplodere eller resignere. Hold hovedet koldt, så tackler du nemmere vanskelighederne.
  9. Klæd dig ordentligt. Ens fremtræden betyder faktisk noget for, hvordan man bliver opfattet. Vær opmærksom på virksomhedens dress code og læg gerne lidt ekstra til. Selv om shorts og sandaler er accepteret, så hold dig for god til den mundering. Men du skal heller ikke være overpyntet; det ser latterligt ud.
  10. Forsigtig med alkohol. Selv ved julefrokosten er det en god idé at bevare selvkontrollen. De dumheder, du begår i andres påsyn, bliver aldrig glemt.
  11. Gem privatlivet. Virksomheden er en arbejdsplads, ikke en terapeutisk klinik. Hvis du taler for meget om dit privatliv, kan andre blive usikre på dig, og det kan ødelægge det billede, du gerne vil vise af dig selv. Emner som bør undgås på jobbet (dette er amerikanske råd, red.): Religion, politik, problemer i parforholdet, sex og weekendens fortrædeligheder.
  12. Flirt ikke. Det, du mener er en uskyldig bemærkning, kan blive opfattet som sexchikane. Gem flirten til efter arbejdstid og hold dig til en professionel omgangstone på arbejdspladsen.

http://www.askmen.com

Hvordan er du intelligent ?

Test: Hvordan er du intelligent? – de 7 intelligenser

Den amerikanske psykolog Howard Gardner foreslog i starten af 1980’erne, at intelligens kan deles op i 7 former. Her på siden kan du teste, hvordan netop din intelligens er sammensat.

http://www.dr.dk/videnskabold/tema/hjernen/testpopup.htm

 

Sådan gør du:
Testen består af 112 udsagn, som du skal tage stilling til. Hver gang du kan nikke genkendende til et udsagn, klikker du ud for udsagnet. Når du har gennemgået alle spørgsmålene, kan du se, hvordan netop din intelligens fordeler sig på de 7 grupper.

OBS: For at tage testen, skal du have en FlashPlayer installeret. Du har den sikkert allerede, men har du problemer, kan du få hjælp her.

 

Hvad betyder resultaterne?
Her kan du se, hvad der kendetegner de forskellige intelligenser:

Den sprogligt-verbale intelligens
Sprogligt-verbalt intelligente har højt udviklede talegaver, holder af at læse, skrive og spille ordlege. De har nemt ved at huske navne, datoer, steder m.m. Deres ordforråd er stort, og de bruger sproget flydende. De er gode historiefortællere, udvikler logiske argumenter, og anvender retorik samt metaforer. Den sproglige intelligens er høj hos journalister, forfattere, administratorer, entreprenører, sælgere, rådgivere, advokater, filosoffer, skuespilsforfattere, poeter og reklametekst forfattere.

Den musikalske intelligens
Musikalske mennesker er følsomme overfor lydene i deres omgivelser, og foretrækker at lytte til musik, når de studerer eller læser. De nyder rytme, anslag samt klang og synger/nynner tit, når de foretager sig noget. De forstår, og kan udvikle musik. Den musikalske intelligens er høj hos teknikere, musiklærere, instrumentmagere, korsangere, musikere, orkestermedlemmer, dirigenter, musikkritikere, aficionadoer, musiksamlere og komponister.

Den rumligt-visuelle intelligens
Rumligtvisuelle mennesker nyder kunst, at læse kort samt diagrammer, og tænker i billeder samt billedligt. De kan klart visualisere billeder, når de tænker over en ting, holder af puslespil, og af at løse kunstneriske problemer. De opfatter og repræsenterer den rumligtvisuelle verden præcist, kan bearbejde farver, linjer, former, faconer og rummet i deres arbejde og hverdag. De fortolker og kan grafisk repræsentere visuelle eller rumlige ideer. Den rumligtvisuelle intelligens er høj hos illustratorer, kunstnere, guider, fotografer, malere, designere, vævere, arkitekter, bygningshåndværkere, kunstkritikere, opfindere og filmskabere.

Den kropslige intelligens
Kropsligt intelligente bearbejder viden gennem kropslige fornemmelser, og bruger deres krop på mange forskellige måder. De har brug for at røre sig. De har det bedst, når de kan være fysisk aktive, eller når deres arbejde er en handson aktivitet. De er gode til at bygge eller reparere, skabe nære forhold så de kan trøste, overtale, og støtte andre, og til at lægge strategiske planer. Den kropslige intelligens er høj hos mekanikere, trænere, entreprenører, håndværkere, terapeuter, sælgere, sportsanalytikere, atleter, dansere, skulptører, koreografer, skuespillere og dukkeførere.

Den logisk-matematiske intelligens
De logisk-matematiske udforsker mønstre samt forhold mellem ting, og gør tingene i rækkefølge. De holder af matematik, udfører forsøg for at teste ting, de ikke forstår, nyder at løse problemer, og deres argumenter er altid klare og logiske. De forstår abstrakte koncepter, og er i stand til at gætte på udfald, bruger matematik i deres daglige liv, er gode til hovedregning og opfatter underliggende tendenser og de store linjer. Den logiskmatematiske intelligens er høj hos computerprogrammører, videnskabsfolk, komponister, ingeniører, opfindere, bogholdere, revisorer, statistikere, handelsfolk, og designere.

Den personlige intelligens
Personligt intelligente er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke. De motiverer sig selv, foretrækker uafhængige projekter, og tiltrækker tit andre mennesker på grund af den indre styrke. De foretrækker deres egen indre verden, holder af at være alene og er bevidste om deres egne styrker, svagheder samt følelser. Den personlige intelligens er høj hos planlæggere, selvstændigt erhvervsdrivende, kunstnere, religiøse ledere og forfattere.

Den sociale intelligens
Socialt intelligente nyder at være sammen med andre mennesker, har mange venner samt sociale aktiviteter, og lærer bedst ved at relatere til og deltage i fællesskaber. De bemærker, og reagerer på andres følelser, og er gode til at organisere og forklare, hvad der skal gøres. De hjælper andre med deres problemer, kan skelne mellem og fortolke forskellige sociale løsninger, samt har indflydelsen til at inspirere andre. Den sociale intelligens er høj hos managere, politikere, socialarbejdere, læger, sygeplejesker, lærere, sociologer, psykologer, administratorer, psykoterapeuter, konsulenter og karismatiske ledere.

Læg mærke til dine metaforer

 

 

Vi oplever nok alle sammen tidspunkter i vore liv, hvor alt bare virker som om det falder sammen for en. Man føler at hver gang der bare kommer noget der ligner stabilitet i livet, så kommer der en ny bølge og skubbede til en (det er en metafor). Det har jeg selv oplevet i stor grad tidligere.

 

Jeg sagde at hver gang jeg kom op, så føltes det som om der kom en stor hånd og trykkede mig ned i under vandet igen.
Så gik der et lys op for mig (endnu en metafor), og jeg tænkte at jeg akkurat ligeså godt kunne have lavet en metafor med, at hver gang jeg faldt ned under vandet, så kom der en usynlig hånd og skubbede mig op igen (en positiv metafor).
 
De fleste af os bruger disse metaforer hver eneste dag, til at forklare vores situation, følelser, og verden omkring os på en enkel måde.
Disse metaforer kommer automatisk, og ofte ubevidst frem som mentale screensavers (en ny metafor)
 
De metaforer du vælger kan have en stor virkning på dig, og på dine overbevisninger – lige meget om de er positive eller negative.
Når du spørger nogen om hvordan de har det, så har du nok ofte hørt svar, som "Jo – jeg holder skruen i vandet", eller "Jo – det går – jeg hænger stadig ved".  Alt sammen metaforer med en vis negativ betoning.  
 
Selv om disse metaforer måske er ment som harmløse sætninger man bare siger automatisk, så forstærker de alligevel den underbevidste opfattelse af dig selv.
 
En optimistisk person bruger ikke disse metaforer med "at hænge ved". Hvis du vil have succes i dit liv, så må du også finde metaforer der støtter den tanke gang, og de positive overbevisninger du gerne vil have frem. Lad være med at bruge negative vendinger, og billeder. Lad være med at bruge ord som at du klarer dig, eller der peger på mangel, eller at du ikke har råd.
 
Så næste gang der er nogen der spørger du om hvordan det går, så svar "Jo tak – jeg kan gå på vandet. Tak for du spørger "
 
 
©2006 Coach Academy