Har du et kropssprog som en vinder?

 
 

Ønsker du at blive taget alvorligt, så ret din ryg og se folk i øjnene.

Se billederne og få succes på jobbet.

Hvis du vil kommunikere præcist, er det værd at tænke over, hvordan du sidder på stolen, hvor du ser hen, og hvor fast dit håndtryk er, når du går til møde.
Over halvdelen af det folk opfatter, når der tales, er det kropssprog, som personen benytter sig af.
Ordene har altså kun en mindre betydning.
Effekten af folks kommunikation og opfattelsen af troværdigheden i den, kommer hovedsagelig fra formidlerens kropssprog, der er tæt forfulgt af det toneleje, der bruges.

Se billederne:

1. Bevar øjenkontakt

Vis interesse for din samtalepartner.
Bevar øjenkontakt på den rette måde. Fokuser på den “usynlige“ trekant som knytter øjnene til næsespidsen.
For at vise, at du lytter bevar fokus inden for den trekant. Men vær også respektfuld, hvis din samtalepartner bliver distraheret af dit blik, bør du se væk et øjeblik.

2. Det første indtryk

Giv dig selv et lille forspring ved at gøre et fornuftigt første indtryk.
På få sekunder falder dommen om vedkommende, som du gør forretning med, kan lide dig eller ej.
Så sørg for at se præsentabel ud. Børst tænder, red håret, tag en nystrøget skjorte på, smil og giv et fast håndtryk.

3. Gå som en leder

Din måde at gå på udtrykker en hel del. Tænk over hvordan din holdning er, når du spadserer.
  1. Gå med ret ryg og skulderne tilbage.
  2. Gå med målrettet skridt i et rask tempo.
  3. Går du for langsomt, vil du fremstå som dvask. Du skal dog heller ikke sprinte af sted, da det giver indtryk af, at du er en anelse forvirret og ikke helt i balance med dig selv.

4. Kopier hans bevægelser

Få din samtalepartner til at føle sig tryg. Kopier vedkommendes bevægelser.
Det lyder måske lidt spøjst. Men en måde, at skabe god stemning til et ellers alvorligt møde, er ifølge den amerikanske kropsprogsekspert Kevin Hogan at praktisere den gamle børneleg, hvor man efteraber den andens bevægelser med en anelse forsinkelse. Det skaber ubevidst en samhørighed, lyder det fra Kevin Hogan.
Eksempelvis tag en slurk af din kaffekop, når din samtalepartner gør det.

5. Rank ryggen

Den simpleste måde at udtrykke autoritet og selvtillid på er at både stå og sidde med rank ryg.
Ifølge kropssprogsspecialister skal man forstille sig rygraden som en række af terninger, der skal stå lige oven på hinanden.
Højde bliver ubevidst forbundet med autoritet. En lige ryg med afslappet skuldre vil få dig til at se højere ud.

6. Stil dig på den højre side af personen

Kom folk i møde fra deres højre side.
Det er hjernen, som dikterer, hvordan du har det med dine omgivelser.
Undersøgelser har vist, at højrehåndede mennesker er mere trykke ved, at personer kommer og stiller sig på den højre side af vedkommende.

Kroppens signaler
»Dit kropssprog er forudsætningen for, at kommunikation skal lykkes. Alt det, du vil sige, virker kun troværdigt, hvis dit kropssprog signalerer det samme,« forklarer Vibeke Arensbak, der er kommunikationstræner og afholder kurser samt foredrag om kommunikation.
Hun påpeger, at kroppens holdning siger noget om, hvordan du har det. Det bør man, som leder være opmærksom på, vurderer Vibeke Arensbak.
»Chefen er en form for humørbarometer, og vedkommende skal derfor være opmærksom på, hvilket signal han udstråler, når han møder på arbejde. Hvis han går med rank ryg og skulderne tilbage, virker han langt mere optimistisk frem for, hvis han har en mere foroverbøjet holdning,« forklarer hun.
Vibeke Arensbak har de seneste år oplevet en stigende interesse fra erhvervs- livet, når det gælder brugen af kroppen i kommunikation.
Det er blevet mere legalt, vurderer hun.
 
Præcis kommunikation
Den samme opfattelse deler Michael Kold, der er direktør for NLP Europe, der beskæftiger sig med kommunikation.
»Der er helt sikkert kommet mere efterspørgsel på at lære om den form for kommunikation. Vi lever i en tid, hvor der bliver løbet hurtigere og hurtigere, og så er det altså ekstremt vigtigt med præcis kommunikation. Samtidig spiller bløde værdier en større rolle i virksomhederne. Ledere skal kunne holde på de bedste medarbejdere, og så nytter det ikke noget blot at være en god sælger. Man skal også kunne kommunikere klart,« fortæller han.
Kropssprog handler ifølge den tidligere skuespiller og nuværende kommunika- tionscoach Berrit Kvorning ikke blot om at agere med kroppen, men også om ikke at gøre det. Man skal passe på med ikke at sidde og rode med papirerne eller kuglepennen til møder.
Hun coacher ofte folk, der skal til eksaminer eller holde taler for store forsamlinger.
»Jeg plejer at sige, at de skal holde hænderne i ro, for ellers ryger opmærksomheden hos deres samtalepartner. Så begynder man nemlig at spekulere på, om det er en selv, som er kedelig. Og så er dialogen helt væk,« forklarer hun.

Reklamer

Søndag 24/2 må kvinder kaste sig på knæ

Søndag må kvinder kaste sig på knæ

 

Hvert fjerde år – med enkelte undtagelser – har februar en ekstra dag, men det er ikke den 29., der er den officielle skuddag. Forklaringen følger her.

I dag er det skuddag. Det er nemlig den 24. februar og ikke, som man skulle tro, den 29. februar, der er den ekstra dag, der tilføjes i skudår hvert fjerde år for at få kalenderen til at gå op. Et år er i virkeligheden ikke 365 døgn, men 365,24 og en masse decimaler. Derfor springes skudåret over ved århundrede- skifterne, medmindre de er delelige med 400. År 1900 var altså ikke et skudår, mens år 2000 var det.

Den kalender, vi bruger i dag, er den gregorianske, opkaldt efter pave Gregor XIII, og den afløste den julianske, som Julius Cæsar lagde navn til, i den katolske del af verden i 1582, altså lige efter reformationen. Mange protestantiske og ortodokse lande ventede derfor i flere hundrede år med at indføre den.

»I Rusland skete det først under kommunismen, og den russisk-ortodokse kirke kører stadig efter den julianske,« siger fil.dr. Jakob Danneskiold-Samsøe, der er museumsinspektør på den astronomiske del af Kroppedal Museum i Taastrup, der bl.a. er nationalt museum for dansk astronomihistorie.

Gift dig eller betal

Her åbner midt i marts en stor udstilling med Ole Rømer som omdrejningspunkt, og da det var Rømer, der var hjernen bag indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark 1. marts 1700 – hvor man simpelthen strøg de sidste dage af februar for at få det til at passe – har vi bedt Jakob Danneskiold-Samsøe forklare, hvorfor det er skuddag den 24. februar.

»Den ældste romerske kalender, vi kender, var lånt fra grækerne og byggede på månens faser. Året bestod af 10 måneder på 30 og 31 dage – i alt 304 dage – og begyndte ved forårsjævndøgn. En senere romersk kalender tilføjede to nye måneder – januar på 29 dage og februar på 28 dage – hvorved året kom op på 355 dage. For at få året til at passe med solåret indskød man en skudmåned, Mensis Intercalaris, efter 23. februar, og droppede resten af dens dage,« forklarer Jakob Danneskiold-Samsøe.

»Da Julius Cæsar indførte den julianske kalender i 45 f.Kr., udvidede han året med ti dage fordelt over forskellige måneder og erstattede skudmåneden med en skuddag, som fremkom ved at 24. februar blev talt som to dage.

Dette system blev overtaget af den gregorianske kalender og er altså årsagen til, at 24. februar er skuddagen,« siger han.

Hele øvelsen går ud på at sørge for, at nytårsdag falder på samme soldag hvert år, siger lektor Birgitta Nordström, Niels Bohr Institutet, der er sikker på at de gældende beregninger holder i mange hundrede år endnu.

Mens den gregorianske kalender, der er den mest udbredte i verden, tager sit udgangspunkt i Jordens placering i forhold til Solen, tager f.eks. den jødiske og islamiske udgangspunkt i Månen og den kinesiske i både Solen og Månen.

Ifølge gammel tradition må pigerne fri til ungkarlene på skuddagen. Hvis de ugifte og uforlovede mænd takkede nej, var boden 12 par handsker eller strømper, men i Skotland tog man det mere alvorligt, og her kostede kurven en større sum penge.

Opskriften på et godt arbejdsmiljø – Fortjener din arbejdsplads en klapsalve?

 

 
 
Opskriften på et godt arbejdsmiljø


• Klarhed og dialog

• Skab en følelse af fællesskab

• Afstem forventninger og roller

• God kemi/psykologi mellem folk

• Ligeværd, respekt og humor

• Vær åben og imødekommende og

• Accepter, at alle ikke kan være enige hele tiden

 

Kilde: Majken Matzau

 


Foto: iStock
Hvordan kan det være, at mens nogle mennesker glæder sig til at komme på arbejde næsten hver dag, er der andre der skal hanke gevaldigt op i sig selv bare for at komme ud af døren? Og hvordan kan man selv være med til at ændre på et dårligt arbejdsmiljø?
 
Måske er du så heldig, at alt på din arbejdsplads bare kører som smurt i olie. Folk træder nærmest syngende ind af døren i bedste musical-stil. I det åbne kontorlandskab er der smukke og friske planter og ditto kollegaer. Chefen roser dig jævnligt for dit arbejde og skulle han eller hun komme med kritik, sker det altid på en konstruktiv måde.
 
Hvis du genkender ovenstående scenarie – om end det er pyntet en smule med lyserødt vat – er du med stor sandsynlighed ansat i en virksomhed, der har en rigtig god ledelse. For god ledelse er alfa og omega, hvis en virksomhed skal have et godt og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives.
 
– God ledelse er det vigtigste. Det er ud af det, at alting udspringer og det er en ledelsesopgave at definere mål, opgaver og rammer siger Majken Matzau, der er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og har 10 års erfaring som erhvervspsykolog og coach.
 
Uklarhed er farligt
Majken Matzau forklarer, at det betyder meget for os mennesker, at der er klare og tydelige opgaver og roller på vores arbejde. Er der ikke det, skal du tage en snak med kollegaerne om, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår.
 
– Snak med hinanden om arbejdsopgaverne og vær konkret. Jo mere konkret du kan være, jo bedre, siger Majken Matzau og tilføjer:
 
– Stressforskning viser, at det, der skaber mest stress på arbejdspladser i dag er utydelighed og uklarhed i roller og opgaver, fordi der er så mange organisationsforandringer.
 
Hvis du er på en arbejdsplads, hvor det ikke er særlig tydeligt defineret, hvad dine arbejdsopgaver er og hvad arbejdspladsen i det hele taget forventer af dig skal du gå til din nærmeste leder. Hvis han eller hun ikke er til at tale med skal man have fat på HR afdelingen, som forhåbentlig kan hjælpe. Er der ikke en HR afdeling på din arbejdsplads kan du kontakte din fagforening.
 
Hyg jer efter arbejdstid
En anden ting, der ifølge Majken Matzau kan være gavnligt for arbejdsmiljøet er at være sammen med kollegaerne uden for arbejdstiden. Dog skal det ikke være et krav for medarbejderne at deltage i aktiviteter med deres arbejdskollegaer uden for arbejdstiden, men i jo højere grad man har et fællesskab og en følelse af at høre til – både i forhold til kollegaer og i forhold til chefen – jo mindre stress udvikler man.
 
– Og så skal man kunne sige fra. Vi er nødt til at kunne mærke vores grænser i denne her grænseløse tid vi lever i og sætte den der fod i døren, ellers overlever vi ikke. Gør det klart allerede ved jobsamtalen, hvad du kan og vil. Det er jo arbejdstagers marked i disse år og jo mere ærlig man kan være lige fra starten af, jo mere direkte man kan afklare forventningerne, jo nemmere en bane får man også at spille på i sidste ende.

Hvis dine kollegerne hader dig – Her er 10 irritationsmomenter, som du bør undgå.

 
 

Derfor hader kollegerne dig

Får du ind imellem på fornemmelsen, at dine kolleger ikke bryder sig om dig? Her er 10 irritationsmomenter, som du bør undgå.

Dine kolleger holder frokostpause uden dig. De uformelle samtaler på arbejdspladsen foregår også tit uden dig. Og ofte kan du høre kollegerne tale om socialt samvær i fritiden, som du ikke var inviteret med til.

Hvis du føler, at dine kolleger ikke bryder sig om dig, kan det være på tide at ransage dig selv, råder Careerbuilder.com og sitet It24.

Der er ikke tale om mobning, men hvis kollegerne generelt er skeptiske og mere end normalt kritiske over for dig som arbejdskammerat, kan problemerne ofte være lette at løse. Herunder følger en række situationer, som du skal undgå, og råd til, hvordan du bliver mere populær.

1. Blær dig ikke

Retter du ofte på andre og blærer dig med din viden? Skær det ned til det absolut mest nødvendige, hvor det opfattes som hjælp, der kan redde en kollega fra at få problemer.

2. De andre siger ja, du siger nej

Er du en Rasmus Modsat, der altid indtager det modsatte standpunkt end dine kolleger for diskussionens skyld? Stop det. Folk bliver trætte af at føre evige diskussioner og konstant at skulle forsvare deres synspunkter.

3. Drop mange pauser

Holder du mange pauser? Hvis det ikke er en udbredt praksis på arbejdsplasen, bør du heller ikke gøre det. Det kan give sure miner, hvis enkelte medarbejdere ofte lister væk for at holde kaffe- og rygepauser.

4. Kom til tiden

Kompenserer du for sen mødetid ved at arbejde over? Ikke populært. Kollegerne billiger ikke, at du kommer for sent eller holder lange middagspauser uanset hvor længe, du arbejder i den anden ende.

5. Hold på hemmeligheder

Deler du ud af din viden om alt og alle? Små ører og stor mund fører sjældent til noget godt. Vil du være på god fod med dine kolleger, må du kunne lytte og holde på hemmeligheder.

6. Kender I så den om…

Er du monologtypen? Forstyrrer du andre ved hele tiden at snakke, kan det til nød accepteres, hvis du har masser af humor. Ellers: Ti stille.

7. Kolleger gider ikke børnesnak

Snakker du hele tiden om dine børn, og hvad de foretager sig? Børnesnak fungerer kun med andre ligesindede. Alle andre gider ikke høre om dine poders eskapader.

8. Væmmes ved dårlig hygiejne

Er du et rodehoved eller et svin? Kolleger kan til nød acceptere lidt rod, men de bryder sig ikke om, at du efterlader ulækre madrester i køleskabet eller sviner med din mad i køkkenet eller frokoststuen. De bryder sig heller ikke om, at de kan lugte, når du er i lokalet, eller at finde ulækre spor efter dig i toilettet.

9. Årh, du er så sjov chef

Du når ingen vegne med at være chefen kæledægge. Griner du af chefens vittigheder og opvarter ham eller hende, har du store problemer. Chefen gennemskuer det og vil næppe belønne det, og kollegerne hader det.

10. Dæmp dig

Kan du høres på hele kontoret, når du taler? Der er stor risiko for, at du forstyrrer dine kolleger. Dæmp dig og gå andre steder hen for at telefonere, hvis du ved, du er højrøstet.

Genveje til en bedre hukommelse

 
1. Fuld fokus
Hvis du skal løse en opgave, så vær 100 pct. fokuseret. Sluk for telefon, email og andre forstyrrende elementer. Sæt et æggeur på 10 min. og stop først med opgaven, når uret ringer. Du vil blive overrasket over, hvor meget du har nået på blot 10 min.
 
2. Bryd rutinerne
Tage en anden vej hjem. Hvis du kører med bus eller tog, så kig ud af vinduet i fem sekunder og prøv at huske på de ting, du aldrig har set før.
 
3. Husk 72 tal på et minut
Fra middelmådig til brilliant. Oddbjørn By, der har udviklet teknikken MEMO, gik fra middelmådig student til brilliant ved hjælp af sin egen husketeknik. Ved at bruge vores sanser og visualisere og associere andre ting til det, vi skal huske, bliver det meget lettere, det vi skal memorere. Og memo-teknikken virker: Oddbjørn By har verdensrekorden i memorering af tal – 72 tal på et minut. Læs mere i bogen MEMO af Oddbjørn By.
Prøv teknikken på din indkøbsliste. Giv hver vare en farve. Når du forbinder ting til en farve, er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at du husker det. Mel = hvid og mælk = blå og æbler = røde osv. Det er måske lettere at skrive en indkøbsseddel, men det bliver din hukommelse ikke bedre af.
 
4. Læg indkøbene sammen
Få gang i hjernevindingerne ved simple udregninger. Prøv at lægge dine indkøb sammen. Hvis I er flere på indkøb så lav en konkurrence. Vinderen udråbes ved kassen.
 
5. Bliv bedre til at koncentrere dig
Tag et ur med en stor minutviser. Stil uret til kl. 12 og drej viseren og følg den rundt med øjnene, indtil du bliver træt eller ikke kan koncentrere dig længere. De fleste mennesker kan klare det i 20-25 sekunder. Prøv igen og prøv at koncentrere dig i længere tid ad gangen. Til sidst skulle man kunne gøre det et minuts tid eller mere.

 
 
 
Giv din hukommelse et boost


Foto: Simon Knudsen.
Glemmer du dine nøgler, hvad din nabo hedder, eller hvor du har lagt din mobiltelefon? Kvinderedaktionen får din hukommelse i form med en god gang hjernegymnastik.
 
Alle kender den fornemmelse at have glemt noget, men kan ikke lige kan sætte fingeren på, hvad det er. Man laver en indre tjekliste. Hente børn? Ja! Slukke kaffemaskine? Ja! Gå tur med hunden? Ja! Vedhæfte den vigtige rapport til chefen? Åh nej, det var det, og man skynder sig tilbage til arbejdet, efter man er kommet i tanke om det. Hvis det scenario lyder velkendt, så velkommen i klubben for Alzheimer light.
 
En engelsk undersøgelse viser, at 43 pct. af os dagligt døjer med dårlig hukommelse og besvær med at koncentrere os. Men den gode nyhed i den forbindelse er, at der kan gøres noget ved det.
 
Ved hjælp af en god og hurtig gang hjernegymnastik dagligt, kan du (igen) få en hukommelse som en elefant. For det er ikke kun vores krop, der trænger til motion. Hjernen, der også består af muskler, skal også holdes i form. En veltrimmet hjerne kan udskyde sygdomme som alzheimer og demens. Og som noget relativt nyt har forskere opdaget, at hjernen kan danne nye hjerneceller og nye hjerneforbindelser.
 
– Dannelsen af nye hjerneforbindelser sker først og fremmest ved, at hjernen bliver aktiveret, bl.a. når vi lærer noget, når vi husker, og når vi tænker. Hjerneforbindelse er den mekanisme i hjernen, der gør os i stand til at huske. Når vi kan huske noget som f.eks. barndomsminder, er det fordi, der er lavet en forbindelse mellem flere hjerneceller, hvor hukommelsen bliver lagret, siger Troels W. Kjær, der er overlæge og neurofysiolog på Rigshospitalet.
 
Hjernen kan genopbygges
Han fortæller, at ved forsøg med rotter har man fundet ud af, at de kan genopbygge nye hjerneceller i visse dele af hjernen, hvis de mister hukommelsen, som det kan ske ved hjernebetændelse eller en blodprop i hjernen. På samme måde kan hjernen, der består af to hjernehalvdele, lade den ene hjernehalvdel tage over, hvis den anden er beskadiget. Man vil dog aldrig komme til at fungere normalt igen, siger Troels W. Kjær.
 
Kvinder husker stemninger
Troels W. Kjær forklarer, at der fysisk ikke er den store forskel på mænd og kvinders hjerner, bortset fra at mænd har 23 mia. hjerneceller og kvinder 20 mia. hjerneceller.
– Men der er ingen tvivl om, at kvinder husker anderledes end mænd. Kvinder er nok bedre til at huske stemninger og bruge deres sanser, når de skal bruge hukommelsen. Vi ved også, at kvinder filtrerer andre ting fra, end mænd gør, når de skal huske, siger Troels W. Kjær.
 
 
Guide: Hjernemad
 
Fisk
Fisk er forskernes bedste bud på god hjernemad. 20 pct. af fedtstofferne i din hjerne udgøres nemlig af fiskeolier, altså de særlige fedtsyrer i fi sk og anden havføde. Desuden finder du dem i avocado, rapsolie og nødder.
Jerk W. Langer fortæller, at urolige skolebørn bliver bedre til at koncentrere sig, voksne husker bedre, og ældre bliver sjældnere demente. Desuden modvirker fi skeolierne depression. Så spis fisk fl ere gange om ugen og suppler gerne med et dagligt tilskud.
 
Frugt og grønt
Middelhavskost nedsætter faren for at blive dement pga. den frygtede Alzheimers sygdom, konkluderer en opgørelse foretaget på 2.000 ældre mennesker.
Jerk W. Langer anbefaler, at du spiser mange frugter, grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder, olivenolie, rapsolie og fisk samt moderat med fedtfattigt kød og magre mejeriprodukter.
 
Juice
Drik frugt og grøntsagsjuice og bevar hukommelsen, konkluderer en undersøgelse af næsten 2.000 personer, som forskerne har fulgt i ti år.
Risikoen for at blive dement blev mere end halveret blandt mennesker, som drak frisk juice mindst fire gange om ugen, sammenlignet med dem der kun sjældent drak juice. Formentlig er det plantestoffer af typen polyfenoler, der beskytter hjernecellerne mod at blive ødelagt af skadelige kemiske processer.
 
Selen
Mangler du det livsvigtige mineral selen, risikerer du hurtigere at miste hukommelsen. Det mener forskere, der har fulgt 1.389 franske mænd og kvinder i alderen 60-71 gennem ni år og bl.a. testet deres mentale evner.
Den største forringelse af åndsevner indtraf hos dem, hvis selen indhold i blodet faldt mest gennem årene. Selen får du især via fisk, ligesom det findes i de fleste vitaminpiller.
 
Te
Drik te.
Især den grønne te fra Asien har vist sig at indeholde stoffer, som er gode for hjernen, herunder hukommelsen. Det samme gælder formentlig vores egen sorte te.
 
Kaffe
Et par kopper kaffe kan skærpe hukommelsen, beretter østrigske forskere. De har opdaget, at 100 mg koffein – svarende til 1-2 kopper kaffe – øger aktiviteten i den del af hjernen, som er ansvarlig for vores korttidshukommelse.
Det er blandt andet den arbejdshukommelse, som du eksempelvis bruger til at huske et telefonnummer, efter at det er slået op, indtil man får trykket på telefonens taster.
 
Folinsyre
Grønne bønner, mørkfarvede bladgrøntsager, nødder samt kerner og frø som sesamfrø og hørfrø indeholder det meget vigtige B-vitamin folsyre.
Undersøgelser har vist, at folk, der tager folsyretilskud i tre år, har ligeså god hukommelse, som folk der er fem et halvt år yngre. Folinsyre findes også i de fleste vitaminpiller.
 
Blåbær
Blåbær bliver med god grund også kaldt for ‘hjernebær’ siger Jerk W. Langer. Bl.a. fordi de har et meget stort indhold af E- og C-vitaminer, som hjælper med at holde hjernen i tip-topform.
Desuden er blåbær fulde af antioxidanter, nemlig de blå farvestoffer, som beskytter blodkarrene mod åreforkalkning og dermed sikrer hjernens livsnødvendige iltforsyning.
 
Druesukker
Glucose – eller på godt dansk druesukker – er den vigtigste energikilde for de små grå, og uden sukker fungerer hjernen ikke. Men man skal passe på med ikke at overdrive.
For meget sukker kan i værste fald gøre dig hyperaktiv og ukoncentreret. Dagens vigtigste måltid er morgenmaden, siger Jerk W. Langer, for den giver ikke mindst hjernen energi til at fungere dagen igennem.
Spiser forsøgspersoner intet om morgenen, klarer de sig lidt dårligere i tests for hukommelse samt er mere trætte i timerne op til frokost. Han anbefaler, at man spiser havregryn, gerne sødet med rosiner, æbler eller pærer. Tørret frugt er også en god og sund måde at få sukker til hjernen på.
 
Kilde : BT

Kære far

 
En far kom forbi sin søns værelse og studsede over at se det pænt ryddet op og sengen sirligt redt.

Så fik han øje på en konvolut, som var anbragt på hovedpuden, adresseret til "Far". Med bange anelser og skælvende hænder åbnede han konvolutten og læste brevet fra sin eneste søn:


"Kære Far!

Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig.

Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med Mor og dig.

Jeg ved at Mor og dig stadig anser mig for et barn, men Far, jeg er altså 17 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.

Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød. Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder.

Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger! Susanne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.

Susanne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over.

Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil købe en masse computerspil til mig. Susanne elsker børn. Alle hendes børn har forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg ved, at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand end de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?

Susanne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Susanne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk.

Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn og mine stedbørn.

Med kærlig hilsen,
Jeres søn Jonas.

P. S.
Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg er ovre hos Thomas. Jeg ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog, som ligger i min skrivebordsskuffe.

Knuzzer! Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem."

 

Receptions-løvens opskrift på succes

Brug receptioner til at skabe kontakter og netværk, lyder rådet fra kommunikationsrådgiver og journalist Simone Lemming Andersen. Læs her hvordan.

Det er Erhvervsbladet, som har hentet følgende ni gode råd fra Simone Lemming Andersens bog "Få succes gennem netværk".

 

1. Tag en chance – vov noget – vent ikke på, at du bliver kontaktet.

– Du skal turde tage skridtet tværs over gulvet og træde ind i en gruppe.

 

2. Vær bevidst om, hvilke signaler dit kropssprog udsender.

– Du skal kontakte den første, du møder.

 

3. Søg øjenkontakt, præsenter kort dig selv, og stil åbne spørgsmål.

– Et blik betyder, at du har inviteret dig selv, og med et nik har du fået en invitation.

 

4. Lyt, lyt, lyt, og brug opfølgende spørgsmål. Søg efter fælles interesseområder eller passioner.

– Hvis den anden begynder at snakke skal du lytte og blive i historien for at virke interesseret. Drop parallelsnak, som kvinder er bedst til.

 

5. Brug komplimenter, og skab en god atmosfære.

– Skab god stemning. Hvis du møder en person, der har en flot skjorte på, så fortæl vedkommende det.

 

6. Brug andre til at lede dig mod dit mål.

– Hvis du har brug for ”noget” hos en, du ikke kender, kan du få en, du kender til at introducere dig for vedkommende.

 

7. Introducer andre.

– Det kan give dig en god handel at gøre andre en tjeneste.

 

8. Husk at cirkulere

– Få skabt den gode kontakt og få afleveret dit visitkort

 

9. Fremstå i den bedste udgave af sig selv.

– Inden receptionen skal du forberede dig, så kontakterne kommer lettere. Det gælder både dit udseende og indhold til samtalerne.

Kilde: ErhvervsBladet