Historier om “Lykke, der lykkes” og “Misse, der mislykkes”


af Torbjørn Jørgensen.   www.lytoglaer.dk

Du kender dem begge. Enten som kollega, eller i familien eller i din bekendtskabskreds. De gør begge en forskel, men med meget forskellige resultater.

"Lykke, der lykkes" er en kvinde, der arbejder 37 timer om ugen. Hun møder altid i god tid, er altid velforberedt og i godt humør. Hun bruger mellem 12 og 14 timer om ugen på transport – uden at beklage sig. Når hun taler med kunder og kolleger, er hun 100 % opmærksom, nærværende og deltagende. Hun deltager i flere faglige kurser om året. Hun får også tid til sine hobbies. Hun tager på 5-6 weekendkurser med veninder hvert år. Meget af det, hun lærer, kan hun bruge på sit arbejde. Hun deltager i aftenskoler hele vinteren. Hun dyrker også sport og motion. Hun har desuden ro og overskud til sin familie. Hun er aldrig negativ, men søger altid det positive i det, hun har med at gøre. Stress er for hende et fremmedord. Forandringer tager hun aktivt del i, som noget naturligt for sin egen og afdelingens udvikling. Ofte hører man hende sige: "Der gik lige FLOW i det". Dermed mener hun, at hun var meget opslugt af det, hun har med at gøre.

Du kender også "Misse, der mislykkes". Hun gør næsten lige det modsatte af Lykke. Hun kommer ofte for sent eller i sidste øjeblik. Forvirret og uforberedt. Hun bor tæt på, hvor hun arbejder. Når hun arbejder med ét område, blander hun sig konstant i, hvad alle andre foretager sig. Hun bærer konstant rundt på papirer og laver hele tiden om på det, hun er i gang med. Hun har ikke tid til at gå på kurser, da hun jo "bare har SÅ travlt". I sin fritid render hun i supermarkedet hver dag, for hun har "liiiige glemt det ene og det andet". Efter aftensmaden kaster hun sig foran fjernsynet, for hun "trænger bare til at slappe lidt af". Hun har problemer på hjemmefronten og brokker sig altid over sin mand, "der ikke hjælper til, men roder". Hun går meget op i, hvad TV-avisen og Ekstra Bladet skriver om alle verdens fortrædeligheder. Hun hader forandringer, for "hvorfor skal vi nu lave om igen". FLOW eksisterer ikke. Det hele er bare "så besværligt".

Både Lykke og Misse arbejder samme sted. De er nogenlunde jævnaldrende. Ingen af dem har børn. Begge har samme uddannelse. Lykke bor i eget hus, da hun og hendes mand tidligt begyndte at spare op. Misse og hendes mand flyttede i lejlighed og fik ikke sparet op, men brugte pengene på mandens dyre hobby og på at gå i byen. Lykke har, stort set, aldrig en sygedag. Misse har mellem 20 og 30 sygedage om året. Ingen alvorlige sygdomme, men mere udtrykt i: "Jeg er lidt sløj i dag".

Vi skal ikke på dette sted diskutere, hvor de 2 vidt forskellige adfærdsmønstre stammer fra. Det lader vi psykologer og psykiatere om, men vi kan da godt spørge os selv om følgende:

  • Hvem vil vi helst have som kollega?
  • Hvis vi skal have arbejdet gjort effektivt, hvem vil vi vælge til at gøre det?
  • Hvem vil vi helst rejse på ferie med?
  • Hvem vil virksomheden forfremme til leder?
  • Hvem tror du får den bedste tilbagemelding fra kunder og brugere?

 

Reklamer

Jubiii – hverdagen venter

 

 
 
Her er alle de gode ting, ved at komme tilbage til hverdagen og jobbet:
 
Vi holder af hverdagen, fordi …
  1. l Man slipper for at være sammen med partner/familie i døgndrift
  2. l Det er ikke helt så vigtigt, hvordan vejret er (selv om det er træls at cykle på arbejde i regnvejr)
  3. l Man kan få fat i folk igen
  4. l Man kan altid komme på nettet og folk svarer på mail
  5. l Man skal smage kantinens mad igen
  6. l Man kan glæde sig over at næste shorts-/bikinisæson er langt væk. Dvs. man kan spise løs de næste cirka ni måneder.
  7. l Man slipper for synet af mandlige kollegers stikkelsbærben og kerne- lædersandaler, især hvis de også har hvide sokker på.
  8. l Man kan snart lakere negle og barbere ben for sidste gang i år
  9. l Man slipper for at høre om Tour de France i lang tid
  10. l Man kan igen få en fyraftensbajer
  11. l Man behøver ikke finde på spændende ting at lave i 12-14 timer hver dag
  12. l Man kan gå tidligt i seng igen
  13. l Man har altid adgang til vaskemaskine, opvaskemaskine og sin egen seng
  14. l Man kan igen koncentrere sig om det væsentlige i sit parforhold: Planlægning, madpakker, afhentning af børn.
  15. l Man kan glæde sig til, at der kun er ca. 145 dage til juleferien
 
 
 
Hører du til dem, der begræder feriens afslutning og måske endda lader de sidste fridage spolere tanken om, at hverdagen venter? Så læs med her og lær at se sagen fra den positive side.
I disse dage synger sommerferien på sidste vers for mange, og vi skal snart indstille os på at komme tilbage til den vante gænge med job og hverdagsliv.
Men hvor sjovt er det efter to-tre-fire ugers ferie, frihed og (forhåbentlig) fede oplevelser? Ikke altid supersjovt, synes de, der bliver ramt af sensommer-blues de sidste feriedage. Jobbet og hverdagens rutiner kan virke helt uoverskuelige, og man får lyst til bare at fortsætte sommerferien i det uendelige. Enten fordi den har været fantastisk eller fordi man måske ikke nåede alt det, man havde forventet. F.eks. at få slappet helt af og ladet op.
 
Hvis man har det på den måde, kan en af forklaringerne være en helt skæv opfattelse af både sommerferien og hverdagen, mener konsulent og forfatter Sanne Udsen, som skriver bøger og holder foredrag om bl.a. spilleregler, socialisering og takt og tone på arbejdspladsen.
»Selv holder jeg meget af ferien, ingen tvivl om det, men det nytter jo ikke noget, hvis sommerferien er det aller-aller-vigtigste i ens liv, som man har indtryk af at bl.a. charterbranchen gerne vil gøre det til. Hvis det er ferien, der får en til at holde resten af året ud, så er der jo et eller andet helt galt. For når alt kommer til alt, så består ens liv af hverdage, som Dan Turéll også påpegede. Hvis man ikke kan holde dem ud, er det ikke godt,« siger Sanne Udsen.
 
Så her må man altså se grundigt på sit hverdagsliv og finde ud af, om der er noget, der skal laves om, så man bliver mere tilfreds med det.
»Men hvis man bare hører til dem, der har det lidt svært med at komme tilbage på jobbet og komme op i omdrejninger igen, så bør man sørge for at lægge sin ferie sådan, at man kommer tilbage, mens de andre stadig er på ferie. Så kan man starte stille og roligt, og ingen lægger mærke til, at man kommer lidt sent og går lidt tidligt,« siger Sanne Udsen.
 
Det kan man af gode grunde ikke nå i år, men man kan huske det næste år.
»Og så er det selvfølgelig en særlig god idé at sørge for at vende tilbage til jobbet, når ens chef er på ferie,« tilføjer hun.
»Man skal nok også sørge for ikke at lande fra Fjernøsten søndag aften, før man skal sidde på pinden klokken 9 mandag morgen,« siger Sanne Udsen, som også foreslår at man prøver at holde den første hverdag efter ferien fri. »Det er der nogen, der gør, og det kan måske hjælpe lidt, hvis man hører til dem, der bliver trist over, at ferien er forbi.«
 
Sanne Udsen mener, at man derudover skal prøve at låne et par tricks fra dem, der ligefrem glæder sig til at komme tilbage på pinden. For dem er der masser af, og de er gode til at se det positive i, at ferien er slut.
»Hvis man har et arbejde, man synes er spændende og ellers har en ok hverdag, så kan det faktisk være helt rart at komme tilbage til arbejdet. Mange har det sådan, at det var da skønt at være på ferie med familien, men nu har man sørme også fået set hinanden i denne omgang,« siger hun.
»Det kan også være, at man er trist og skuffet, fordi ferien ikke har levet op til ens forventninger. Man kan godt have en ferie, hvor alting er gået galt: Det har regnet, børnene har været utilfredse, tingene har bare ikke været i orden osv. Eller hvis man har haft travlt og egentlig ikke rigtig føler, at man har haft ferie,« siger Sanne Udsen.
»Man skal generelt passe på ikke at skrue forventningerne alt for højt op. Før ferien tænker man jo, at tre uger er uendeligt længe. Det er det bare ikke. Man tror, at man kan nå alting på tre uger. Det kan man ikke. Og så bliver man skuffet over sine egne manglende præstationer på feriefronten,« siger hun og foreslår, at man gør en indsats for at huske alle de gode ting, der også er ved jobbet og ved hverdagen.
»Måske glæder man sig til at snakke med kollegerne igen, eller i hvert fald nogle af dem. Og der er nok også nogle bestemte arbejdsopgaver, man glæder sig til, i stedet for kun at fokusere på hadeopgaverne og de 5.000 mails, der venter.«
Men også helt banale ting som at kunne tage sit pæne tøj på igen er værd at tage med, når man laver sin mentale liste over gode ting ved hverdagen.
»Man slipper for at gå i klip-klapper og svede hele tiden. Man skal ikke bruge energi på at finde vej og tjekke, om man nu har husket pas og billetter. Det kan i det hele taget være vældig rart at komme hjem til noget, man kender, så man kan slappe af i sine vante omgivelser. Det er nok også baggrunden for, at mange er glade for at have et sommerhus. For der kommer man helt væk fra hverdagen, men alligevel til noget kendt, så man kan slappe af,« siger Sanne Udsen.
Ifølge hende oplever mange, at de faktisk har lyst til at komme på arbejde igen, hvis ferien har været rigtig god. Så har de nemlig fået ladet op, og nu skal de bare hjem og tage fat.
»Og så skal man huske, at sommeren ikke er forbi, selv om ferien er forbi for i år. I august og september er det stadig sommer og sensommer, der er dejlig sommerstemning i byen, og det er nu, man skal have sig en fyraftensdrink med kolleger eller venner eller hjemme i haven.«
 

Sensommer-blues
»Der er en ting, der er stensikkert, når jeg holder ferie: At jeg, i weekenden inden ferien slutter, altid får en kæmpe nedsmeltning over, at ferien er ved at være forbi. Det er egentlig ikke så meget tanken om selve jobbet, der slår mig ud. Men jeg kan ikke lade være med at få et billede af mig selv som en lille mus, der skal tilbage til sin trædemølle, og jeg ville ønske, at jeg bare kunne blive ved med at holde ferie i al evighed. Men på den anden side ved jeg også med mig selv, at jeg slet ikke ville egne mig til at dalre rundt i ubegrænset tid, og at det jo netop er det, der gør ferien så dejlig: At man ved, at man skal tilbage til rutinen igen.«

Kvinde, 44 år

»Når arbejdet truer et par dage ude i fremtiden, bliver jeg underligt kold og tung. Lidt fjern som om den ubekymrede happy go lucky-stemning fordamper ud af min krop. Det er en fornemmelse af uvirkelighed, som bliver stærkere, jo bedre ferien har været og jo længere, jeg har befundet mig fra Danmark. Jeg begynder at børste sandet af mine shorts og se på skjorter og jeans, der har hængt i skabet i de uger, jeg har været på ferie. Som om tøjet er en slags fortryllet arbejdsuniform, der vil »klæde mig på« med selvtillid til det næsten glemte liv på arbejdspladsen.«

Mand, 47 år

»Jeg husker et år, hvor jeg kun havde taget to ugers sommerferie og således mødte på arbejde mandag umiddelbart efter at være landet med flyveren fra Grækenland aftenen før. Som sædvanlig var der morgenmøde og chefen ville vide, hvad vi have gang i. »Du, der kommer lige fra ferie, må jo være frisk og veludhvilet med hovedet fuld af idéer,« sagde han til mig, men det var lige præcis, hvad jeg ikke var, og mit hoved var absolut tomt. Det endte med, at jeg måtte kæmpe med en af hans egne dødfødte idéer resten af ugen. Og så var det, jeg lovede mig selv aldrig at starte på arbejde igen dagen efter ferierejsen.«

Mand, 42 år

»Jeg har efterhånden fundet ud af, at hvis jeg bruger det sidste par dage før sommerferien på at få afsluttet projekter, lavet overlevering, få svaret på og ryddet op i mails, rydde op på skrivebordet osv, så har jeg ingen løse ender, der for alvor kan forstyrre min ferie, heller ikke sidste del af den. Der er simpelthen ikke noget at gå og gruble over, og det hjælper meget på min tendens til tristhed over, at ferien snart er slut.«

Kvinde, 39 år

»Man har lyst til at blive vildt uansvarlig og bare blive væk, stikke af og lade alt det professionelle flyde. Men man er fornuftig. Man tager sig sammen. Man er et ordentligt menneske. For man ved, at efter to-tre dage måske en uge eller to er man tilbage i tandhjulet som den pligtopfyldende funktionær, man føler, man er, når kontrasten til ferielivet er allerstørst.«

Mand, 45 år

»Jeg har en bekendt, hvis mor stort set fra feriens første dag græmmer sig over, at det snart er ved at være slut igen. Hvis de for eksempel er ude at rejse en uge, kan hun allerede på andendagen sidde med tårer i øjnene ved tanken om, at det snart er slut i stedet for at nyde de dage, der er tilbage. Det er så grelt, at hendes dårlige humør nogle gange smitter af på resten af familien, som føler, de skal lave alle mulige krumspring for at peppe moderen op igen.«

Kvinde, 44 år

»Min far på 57 år er ingeniør og har meget travlt til hverdag. Når han endelig har ferie, nyder han den, lige indtil den sidste weekend før arbejdet kalder. Så længe jeg kan huske, har det altid virkelig pint ham at tænke på, at han skal tilbage til overarbejdet. Han sover slet ikke om natten flere dage før, han skal på arbejde igen, med det resultat, at han er udmattet og overhovedet ikke frisk og veludhvilet efter ferien, når han møder kl. 8 mandag morgen. Så selv om vi har været på en dejlig ferie sammen, føles det næsten som spild, når han alligevel ikke vender tilbage til arbejdet med ny energi.«

Kvinde, 27 år

 

Kilde : Berlingske 27 juli 2007

 

Forfremmelse er hårdt arbejde

 

 

Vil du op ad rangstigen, så gør noget ved det, så du er det oplagte emne, når chancen byder sig.
At avancere i firmaet er ikke et spørgsmål om held eller om ”at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt”.
Nej, der skal arbejdes på sagen, beretter websitet askmen.
Og hvad gør man så?

Her er kortfattet, hvordan du positionerer dig som karrieremenneske:

  • Gør det kendt, at du gerne vil have et andet job. Chefer er ikke oversvømmet med henvendelser fra medarbejdere, der vil arbejde mere og have mere ansvar.
  • Vær ansvarsbevidst. Vis, du har, hvad der skal til og lever varen til rette tid.
  • Gør dig synlig. Skilt med dine resultater.
  • Mød tidligt. Nu er tiden inde til at være den første på arbejdspladsen og den sidste, som går. Sørg for altid at være på pladsen, når chefen dukker op.
  • Demonstrer dine færdigheder. Vis at du kan meget mere, end du egentlig skal i dag. Påtag dig nye funktioner, som viser, at du kan, hvad dit ønskejob kræver.
  • Gør mere, end du bliver bedt om. Tænk to skridt længere frem, end du bliver bedt om at gå.

 

Paretos lov

 

80/20 reglen, også kaldet Paretovs lov, bør anvendes at enhver fornuftig person, både som et personligt værktøj og i virksomheder.

80/20 hævder, at den mindste del af alle årsager, alle input og al indsats sædvanligvis fører til den største del af alle resultater, output eller belønning.

Med andre ord vil det sige, at 80 procent af dine arbejdsresultater, stammer fra 20 procent af den tit du arbejder.

Eller på en virksomhed,- vil 80 procent af alle fejl skyldes 20 procent af fejltyperne. Man vil altså kunne fjerne 80% af de begåede fejl i en produktion ved af eliminer 20% af fejltyperne,- tankevækkende, men er det nu rigtigt ?

Det var den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923) der i 1897 opdagede en interessant sammenhæng. Han opdagede tilfældigvis sammenhæng mellem formuefordeling og indkomstfordeling i England. Han fandt ud af, at størstedelen af formuen og indkomsten tilhørte et mindretal blandt udvalgte grupper.

Dette var måske ikke overraskende, men for det første var der et stabilt matematisk forhold mellem andelen af mennesker og mængden af indkomst eller formuer i denne gruppe.

Det viste sig, at hvis 20% af gruppen ejede 80% af formuen, kunne man med rimelighed antage, at 10% havde f.eks. 65% af formuen, og 5% havde 50%. Hovedbudskabet er ikke procenttallene, men den kendsgerning, at formuefordelingen i gruppen var i forudsigelig ubalance.

Nu bliver det rigtig spændende, for hvis man kigger nærmere på andre fænomener her på kloden, vil man opdage den samme ubalance.

  • ca. 20% af de kriminelle ansvarlig for ca. 80% af kriminaliteten.
  • 20% af trafikanterne forårsager 80% af uheldene.
  • 20% af dem der gifter sig, udgør 80% i skilsmissestatistikken.
  • 20% af børnene opnår 80% af de tilgængelige uddannelsesmæssige kvalifikationer.
  • I dit hjem vil 20% af dine tæpper blive udsat for 80% af slitagen.
  • 20% af dit tøj vil være i brug 80% af tiden.
  • Forbrændingsmotoren er en stor hyldest til 80/20 reglen, da 80% af energien går til spilde under forbrændingen, og kun 20% når frem til hjulene.

Forbindelsen mellem 80/20 reglen og kaosteorien er spørgsmålet om ubalance. De to teorier hævder begge at universet er ude af balance, dvs. at årsag og virkning er sjældent forbundet på en jævnbyrdig måde. En stor del at det der sker, er uden betydning, og dog findes der altid nogle kræfter, som har en effekt der rækker langt ud over deres antal. 

Manden bag kvalitetsrevolutionen den amerikanske ingeniør Joseph Moses Juran, 1950-1990, benytte Paretos lov og "reglen om de afgørende få" i jagten på en højere produktivitet.  Hans store idé var at anvende 80/20reglen, for sammen med andre statistiske metoder at udrydde kvalitetsbrist og øge pålideligheden og værdien af produkter.

 Ingen i de førende amerikanske industrier interesserede sig for Jurans teorier. I 1953 blev han opfordret til at holde en forelæsning i Japan og her mødte han et modtageligt publikum. Han blev boende for at arbejde for forskellige japanske virksomheder med henblik på at omdanne den kvalitetsmæssige værdi af deres forbrugsgoder.

Juran blev først taget alvorlig i Vesten efter 1970, da den japanske trussel mod amerikansk industri var en realitet.

Hvordan kan du bruge 80/20 reglen i din hverdag ?
Læs ikke en bog fra ende til anden (med mindre du læser den for din fornøjelses skyld). Man kan finde ud af hvad en bog indeholder på meget kortere tid. Læs først konklusionen, så indledningen, og så konklusionen igen. dernæst kan man fordybe sig i de mere interessante afsnit.

  • Vil du gøre lynkarriere, så koncentrere dig om 20% af de vigtigste spørgsmål.
  • Det er bedre at være på rette sted end at være dygtig og hårdtarbejdende.
  • Det er bedre at fokuser på resultatet end på inputtet.
  • Lede efter genveje frem for at gå den slagne vej.
  • Udøve kontrol over tilværelsen med den mindst mulige anstrengelse.
  • Være selektiv, ikke grundig.
  • Tilstræbe fremragende dygtighed på nogle få områder frem for en god arbejdsindsats på mange.
  • Uddelegere mest muligt i dagligdagen og lade dig anspore af skattesystemet på dette område, frem for at føle dig straffet (brug gartnere, mekanikere, indretningsarkitekter og andre specialister frem for at gøre det selv).
  • Vælg din karriere og din arbejdsgiver med særlig omhu og om muligt ansætte andre frem for at være ansat.
  • Kun gøre de ting, som du er bedst til, og som du nyder mest.
  • Se ind bag tilværelsens struktur for at afdække ironier og særheder.
  • Gennemtænke, på hvilke områder 20% af indsatsen kan føre til 80% af resultaterne.
  • Slappe af, arbejde mindre og fastsætte et begrænset antal meget værdifulde mål, hvor 80/20 reglen vil arbejde for dig, frem for at forsøge at udnytte enhver chance.
  • Få det bedste ud af de "heldige" tidspunkter i livet, hvor du befinder dig på et kreativt højdepunkt og skæbnen garanterer succes. 

10 gode fif –

– og værd at leve efter

 

1 Gí energi
Vær herre over din egen og dine omgivelsers energi. Du hverken kan eller skal styre andres energi. Du kan give dem energi eller du kan trække energien ud af dem.
2 Skulderklap
Giv ros og ris. Give dine omgivelser tiltrængte skulderklap hver dag. Gå aldrig uenig fra andre uden at have talt åbent om det.
3 Positivitet
Tal og tænk aldrig negativ om nogen eller noget. Frasig dig de evigt negative personer – der er dit eget valg.
4 Respekt
Du skal altid have og vise respekt for andres job – uanset hvad de er ansat til
5 Nej
Du skal være god til at sige nej. Et fravalg er også et valg. At sige ja til alt og kun nå det halve, er at gøre alle en bjørnetjeneste.
6 Humør
Vær aldrig sarkastisk – ha´ et højt humør hver dag – uden sarkastiske bemærkninger.
7 Virkelighed
Mennesker lever i hver sin virkelighed. To mennesker er ikke ens. Din udfordring er at jeres fælles virkelighedsområde bliver større og større.
8 Selvkritik
Du har ikke altid ret. Du skal også være åben overfor selv at skifte holdninger og vaner.
9 Overbevisning
Det er din overbevisning der både er din værste fjende og din bedste ven. Det er din egen overbevisning der skal skab din succes, derfor er det vigtigt at tro 100% på dig selv.
10 Nu´et
Lev hele tiden i nuet. Ingen ærgrelser, ingen bitterhed, ingen bekymringer. Glæd dig over hvad du har – i stedet for negative tanker om hvad du ikke har.
 

Kom godt på ferie

 
 

Undgå stress i og efter ferien

Ferien er over os. Nogle er taget på ferie, andre på vej. Det er tid til afslapning, en god tid med familie, venner, sig selv – eller?

Det er netop, dette ”eller” der er humlen. For mange er stressede op til ferien, bliver syge når ferien sætter ind, og har fokus på, hvor meget der ligger i mailboks på arbejdet, når man kommer tilbage. Ifølge analyse Danmark er der mellem 20 og 33 procent danskere, der tjekker arbejdsmails og ikke slukker arbejdsmobilen, når de har ferie. Og så kommer at tiden med familien også kan virke stressende for nogle.

Men stop op. Sådan behøver det ikke at være. Slet ikke. Det handler om at forberede sig til sin ferie – der hjemme og på arbejde, få afstemt forventningerne til hinanden, og give slip. Og netop det at give slip, kan måske være en udfordring for nogle. Men alle kan undværes i en ferie.

     

Vi bringe her nogle gode råd:

Kom godt på ferie

  1. Kom godt ud af døren. Det handler om planlægning og kommunikation. Sæt de sidste par dage før ferien af til de opgaver, du skal have færdige og til den øvrige planlægning. Sæt også tid af i kalenderen til, når du kommer tilbage fra ferie. Den skal du bruge til at sætte dig ind i opgaverne på. Når du har sat tid af i kalenderen, er der ingen der booker dig til møder o.l. før du er klar.
  2. Meld klart ud at du er på ferie, og ikke tjekker mails. Det handler om at afstemme forventningerne.
  3. Prioriter hvilke opgaver der skal være afsluttet inden ferien, og hvilke der kan vente.
  4. Lav aftaler med dine kollegaer, der vedr. de arbejdsopgaver, de skal varetage under din ferie. Sørg for at dine kollegaer ved, hvem de skal henvende sig til, hvis der sker noget uventet.
  5. Gå offline. Sluk din mobil, lad være med at gå på nettet. Du er på ferie. Du er i gang med at få energi, nye input og indtryk, du kan bruge videre i dit liv.
  6. Hvis du virkelig er i en situation, hvor du skal kunne nås, sørg da for at have en mobil til denne lejlighed (ALTSÅ ikke din normale mobil). Aftal hvordan du kan kontaktes, og vær sikker på at familien kender aftalen.

Kom godt tilbage

  1. Start ”langsomt op”. Hermed menes, kan du starte en onsdag, er det en fordel. Få struktur på dine opgaver, den første dag. Det er væsentligt, at du ikke pludselig skal til et møde, du ikke er forberedt på o.l.
  2. Få prioriteret opgaverne efter vigtighed. Få slettet alle ”cc” mails, som ikke er væsentlige for dine opgaver.

Privatlivet

Du kan også forberede dig i dit private liv. Partneren og familien har også nogle forventninger til ferien. Bliv afklaret med, hvad I ønsker at bruge tiden til, hvordan I alle kan få ladet op.

  1. Hold mindst 14 dages sammenhængende ferie. Du skal nå at få slappet af og nye indtryk.
  2. Planlæg din ferie. Hvad vil I gerne have ud af den? Hvad er realistisk at nå? Nogle gange har vi utroligt høje forventninger til ferien. Nu skal der være kvalitets tid. Vær realistisk og giv plads til at slappe af.
  3. Har du børn – tænk over deres behov, og tal med dem om ferie. Storbys ferie med småbørn er måske ikke sagen. Tænk på hvad du gerne vil huskes for, når du bliver gammel. Hvilke ferieoplevelser tænker du på fra din barndom? Gør det til en god ferie, med afslapning, aktiviteter, tid sammen og tid til sig selv.
  4. Vær 100% nærværende på ferien.

Interview med Helle Lund, CBAF i Berlingske Tidende og De Bergske Blade

Er du bekymret ?

Vi er alle sammen bekymrede ind i mellem. Men måske er du mere bekymret
eller usikker end gennemsnittet.

Mennesker, der er meget bekymrede eller usikre, har en forøget risiko for at
få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde
overse stresssymptomerne. Hver gang de er bekymrede eller usikre, så får de
stresshormoner i blodet.

Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.

Hver gang du er bekymret, så skal du spørge dig selv, "Hvad kan JEG gøre ved
det?". Fokuser på DINE handlemuligheder.

1. Hvis DU selv kan gøre noget, så bør du gøre det. Om ikke andet, så for at
komme af med dine bekymringer. Gør det!

2. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, så har du måske en indflydelse (stor
eller lille) på andre mennesker, der kan gøre noget. I så fald bør du bruge
din indflydelse. Snak med noget! Skriv til nogen!

3. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, og hvis du absolut ingen
indflydelsesmuligheder har, så skal du lære at acceptere det, der bekymrer
dig. Sig PYT, hver gang det sker!

På den måde kan du stille og roligt få bugt med en del af din bekymring. Det
er ikke let, men du kan lære det. Samtidig får du, ved at fokusere på dine
handlemuligheder, et mere positivt liv. Du bliver proaktiv.

Hvis du ofte er bekymret eller usikker, så bør du en gang imellem lave en
stresstest, da du ofte ikke kan stole på din egen fornemmelse af dit
stressniveau.

 
Kilde :
Du kan lave en stresstest her:
http://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm