Hvordan skabes harmoni mellem Arbejde og Privatliv?

 

Af: Torbjørn Jørgensen

 

Igennem det seneste år får vi flere og flere henvendelser fra Danske virksomheder, der ønsker kurser og foredrag om, hvordan medarbejderne kan skabe harmoni mellem Arbejdet og Privatlivet. Det syntes at være en udbredt misforståelse, at familier ikke kan satse på begge dele – samtidig. Naturligvis kan de det. Der findes utallige eksempler på, at både far, mor og børn har fået et rigt og harmonisk liv gennem både at satse på karriere og på privatlivet.

 

Det handler om værdier, holdninger og adfærd.

 

I det efterfølgende vil jeg beskrive de enkelte værdinormer, der karakteriserer mennesker der søger konstruktive løsninger for et harmonisk arbejds- og privatliv.

 

Respekt for forskellighed.

 

Der er ikke 2 mennesker der kan eller skal kunne det samme. I parforholdet, som på jobbet handler det om at respektere det holistiske perspektiv som siger: hver for sig er vi halve, kun ved at respektere og bygge på vores forskellige værdier og holdninger kan vi blive et hele. Den ene kan være udadvendt, den anden indadvendt. Den ene kan være struktur- og ordens menneske, den anden kan være et frygteligt rodehoved.

”Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig”

”årsagen til, at mennesker skilles er ofte den samme som årsagen til at de blev gift”

 

Vi har alt for travlt med at ensrette hinanden. At vi alle skal mene, syntes og kunne det samme, selv om vi faktisk ubevidst søger det hos den anden part, vi ikke selv kan.

 

Opmærksomhed og ros

 

En grundlæggende dyd vi alle er alt for dårlige til. Vi griber gerne hinanden i at begå fejl, men formår sjældnere at fortælle hinanden, hvad han/hun gjorde godt.

Selv indenfor arbejdet med udviklingshæmmede har man de senere år opnået fornemme resultater gennem at være ressourcespejdere frem for at være fejlfindere.

Denne opmærksomhed og ros gælder både i privatlivet og på jobbet. Undersøgelser viser, at netop opmærksomheden er én af de vigtigste motivationsfaktorer, idet mennesker får lyst til at gøre tingene endnu bedre, når de får feed back på, hvad de allerede gør godt.

 

Opbakning og social støtte

 

Når din partner fortæller dig, hvad han/hun inderst inde har lyst til, har du kun én eneste måde at modtage budskabet på. At støtte den pågældende i at arbejde videre med sine mål. Det samme gælder i arbejdet. At gøre ALT hvad man kan for at få de enkelte medlemmer i gruppen til at nå sine personlige mål.

Det modsatte giver alt for ofte utilfredshed og lyst til at finde andre græsgange. Undersøgelser viser, at det koster virksomheden mellem 6 og 18 måneders løn at skulle sige farvel til en medarbejder. Skilsmisser koster endnu mere.

 

Åbenhed og kommunikation – dialog

 

Hvorfor er det vigtigt at gennemføre PU-samtaler (Medarbejder-Udviklings-Samtaler)? Fordi vi ikke får de vigtigste informationer gennem den almindelige daglige snak. Kun gennem den målrettede PU-samtale får vi medarbejderens inderste ønsker på bordet og dermed mulighed for at hjælpe ham/hende til at kunne realisere sine mål. Måske burde man gennemføre PUS- samtaler (private-udviklings-samtaler) sammen med den nærmeste familie. Denne artikels forfatter har gennem årene opnået meget gode resultater gennem at lytte til sin partner. Og omvendt. Men ingen kan sælge en hemmelighed. Derfor kræves en stor portion åbenhed, hvis begge skal lykkes med det de vil.

 

Frihed – at give og modtage frihed

 

Et parforhold skal, ligesom et jobforhold, ikke være en spændetrøje for den enkelte. Al den jalousi vi ofte oplever er energidrænende for alle forhold. ”Hvis du skal sådan og sådan, så vil jeg også sådan og sådan. Ægte kærlighed handler ikke om debet og kredit. Ægte kærlighed handler om at give fri. Det samme på jobbet: Orlovsordninger, studiefriheder, seniorordninger handler om at give den enkelte frihed til at vælge. En frihed der kanaliserer megen energi tilbage til virksomheden og til parforholdet.

 

At gøre sig attraktiv

 

Forfatteren Lola Baidel skrev en gang dette kendte digt:

”Jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke”

Digtet handler ganske enkelt om noget at det vigtigste i alle forhold: At gøre sig selv attraktiv, således at din partner ikke vælger dig, fordi han/hun SKAL, men fordi han/hun har lyst til at være sammen med dig. Fordi DU kan, GØR og VIL noget.

Hvordan gør man sig attraktiv? Ikke ved at kræve, men ved at GIVE. Ikke ved at forlange, men ved at VÆRE. Ved at være den du ER. Værdifuld for alle, ikke mindst for dig selv.

 

Flexibilitet

 

Jens Otto Krag sagde sandheden i 1972: ”Man har et standpunkt til man tager et nyt”. Hvorfor er det rigtigt? Fordi vores omverden forandrer sig hele tiden. Kun gennem forandringsvillighed (flexibilitet) kan man modsvare det mest drænende i et parforhold: ”Dum stædighed”.

Jeg kendte en som har følgende tekst på sin gravsten: ” xxx xxx født d. xxx, død d. xxx – han havde forkørselsret”.

Måske har din partner eller medarbejder lyst til at gøre sådan og sådan i dag, men måske ændrer behovene sig gennem tiden. Hvorfor ikke støtte ham/hende i sine nye behov?

 

Energi og positive livsholdninger

 

Der er alt for meget brokkeri mellem ægtefæller og i arbejdslivet. Man kan ikke smile eller være kreativ samtidig med, at man brokker sig. Hvis du vidste hvor mange medarbejdere og ægtefæller der, efter et kursus, ringer/skriver til mig og siger noget lignende som: ”Kan du ikke hjælpe mig, jeg kan simpelthen ikke klare den sure stodder (kælling)” han/hun bestiller ikke andet end at gøre vrøvl. Ofte over ting der ikke kan ændres ved.

 

Kvalitet – at forpligte sig til det excellente

 

Hvis din partner syntes, at han/hun ikke fungerer i dagligdagen fordi tingene ikke lever op til hans/hendes forventninger og krav. Så har du kun én ting at gøre: Hjælpe ham/hende til at finde noget bedre. Alt andet er at leve med laveste fællesnævner. Der er ingen andre end den pågældende selv, der ved, hvad der er kvalitet for ham/hende.

Det samme på jobbet: Utilfredsstillende og lav kvalitet er ikke til at holde ud i længden.

 

Indsigt og viden

 

Jeg kender et par, hvor den ene en dag sagde: ”Jeg har aldrig fået den uddannelse jeg gerne ville have. Men nu har vi mulighed for at klare os med kun én løn (hvis vi skruer lidt ned). Derfor vil jeg gerne starte på uddannelse xxx og yyy”.

Det eneste jeg kunne sige var et stort til lykke.

Tænk at få muligheden for, i en periode på 7 år, at berige sig selv og sin omverden gennem uddannelse og læring.

Det er et parforhold der vil noget.

 

At være 100% til stede – hele tiden

 

Både fra private og i erhvervslivet hører jeg igen og igen følgende replik: ”Han/hun lytter ikke til mig – han/hun er alle andre steder henne”.

Det kræver noget, men det er umuligt at følgende en spændende fodboldkamp samtidig med, at man lytter til sin partner, sine børn, sine kolleger.

Man kan ikke få den dybe og givende dialog, hvis ens mailboks står åben, eller hvis der konstant drøner sms beskeder ind på mobilen.

At være til stede 100% betyder det samme som at få den optimale samtale, som når man holder weekend på ødegården i Sverige.

Sådan kan man også gøre hjemme eller i virksomheden.

Den der har noget at sige om sit liv og sin fremtid har krav på 100% opmærksomhed.

 

Hvad er livskvalitet?

 

Den spanske filosof, Fernando Salvater, har i sin bog: ”Tanker fra en kannibal” sagt det på følgende måde: ”Livskvalitet er, at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg”.

Hvis jeg vælger at være gift og få børn, så gør jeg det 100%, hvilket betyder, at jeg ikke brokker mig i tide og utide.

Hvis jeg vælger det job/ den uddannelse jeg er i gang med, så gør jeg det 100%, uden brok og vrøvl.

Hvis jeg vælger at være gift med én, der meget gerne vil løfte sin karriere på forskellig måde, så har jeg valgt, og så støtter jeg ham/hende i det mål.

 

At skabe harmoni mellem job og privatliv, handler ikke blot om vasketøj og rengøring og børnepasning. Det handler om værdier, holdninger og den adfærd dette afspejler. VIL man hinanden, så GØR man det rigtige, for den anden og for sig selv.

11 gode råd til at sove bedre

Søvnproblemer kan til tider løses med nogle meget enkle forandringer.
Prøv, om følgende råd virker.

Hvad kan du selv gøre for at få en bedre søvn?

1. Regelmæssighed – gå i seng og stå op samme tid hver dag.

2. Brug lys og mørke aktivt –  få stærkt udendørslys om  morgenen og undgå for stærkt lys om aftenen.

3. Sæt tempoet ned inden du skal sove – gear ned 1-2 timer inden du skal sove.

4. Ingen motion et par timer inden du skal sove – men motion om dagen hjælper til at sove.

5. Sov køligt, helst mellem 13-18 grader.

6. Ud med fjernsynet, computeren og telefonen – et soveværelse er til at sove i.

7. Tænk på noget rart – positive følelser får dig til at slappe af og falde til ro.

8. Sengen skal passe til dig – køb den bedste seng, du har råd til.

9. Undgå mad og stimulanser – spist senest 2 timer før du går i seng og undgå kaffe og alkohol.

10. Tag et varmt bad.

11. Stå op, hvis du ikke kan sove – læs en bog, lyt til musik eller vand dine planter – og gå i seng igen efter et stykke tid.

Hvis de gode råd ikke virker – gå til læge, for søvnproblemer kan også skyldes et fysisk eller psykisk problem.

Læs mere her »  http://sovekursus.dk/gode_r%C3%A5d.asp

18 måder at få det bedre på

Her har du 3 minutter til personlig opladning

HUSK : du behøver ikke at være syg for at få det bedre 🙂   1       Sammenlign ikke dig selv med andre. 2       Giv udtryk for dine følelser. 3       Sæt ikke dit lys under en skæppe, og undervurder ikke dig selv. Det skaber selvforagt og lavt selvværd. 4       Del sorger og glæder med nogen, du har tillid til. At sætte ord på følelserne letter og skaber nærvær. 5       Stå fast på din ret til at begå fejl. 6       Leg – Leg er alt det, du gør, fordi du får det godt af det. Gør det mindst én og helst flere gange om dagen. 7       Le – gerne af dig selv. 8       Gør noget dumt, spontant eller helt uventet indimellem. Vær fjollet eller pjattet, når du kan. 9       Slap af. 10      Lad dig ikke lokke op på en piedestal. Ingen er fejlfri, heller ikke du- og hvis du lader andre tro det, vil du uværgerligt skuffe dem før eller siden. 11      Sig nej – Alle har ret til at sige nej, også du. Når du har lært at sige nej til det, du ikke vil, gider eller kan, bliver det meget sjovere at sige ja. 12      Brug din krop. 13      Få sved på panden mindst en gang dagligt; løb op ad trapperne, cykl hurtigt, gå i modvind. Du behøver ikke specielt tøj eller udstyr for at holde din krop ved lige. 14      Udtryk dig positivt. Hver gang du gør det, får du det selv bedre. Se mulighederne i stedet for begrænsningerne. 15      Hold liv i dine drømme. Måske er det for sent at blive skøjteprinsesse eller fodboldstjerne, men så er det så meget andet du kan. Tag dine drømme alvorligt. De holder dig levende og i fremdrift. 16      Sæt tempoet ned. Sid i tusmørke og tavshed. Lyt til din indre stemme. Brug tid på noget, fredfyldt eller se på noget smukt; en blomst, en fugl, en sky. Selvom du har børn og fuldtidsjob, kan du altid finde fem minutter, hvis du virkelig vil. 17      Undskyld aldrig for at være dig. 18      Du er den, du er: unik, uerstatteligt og uundværlig. Forsøg altid at være den bedste udgave af netop dig. Kilde : Psykologi 3/2004

Gør et godt og succesfyldt nytår 2016

Nu hvor det nye år lige er begyndt, er det en rigtig god ide at gøre status over året der er gået.

Tænk tilbage på 2015, og svar på følgende 10 spørgsmål. NB: Det er vigtigt at du skriver dine svar ned.

1. Hvad er gået rigtig godt for dig i 2015?
2. Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
3. Hvem har du gjort en forskel for?
4. Hvad har du lært af nye ting ?
5. Hvordan har du udviklet dig personligt ?
6. Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
7. Hvem har du beundret ?
8. Hvad har været et rigtigt skægt øjeblik i 2015?
9. Hvilke 5 ting fra 2015 vil du gerne have mere af i 2016?

Og sidst men ikke mindst:

10: Hvad vil du konkret gøre, for at få endnu mere livsglæde i 2016?

 

Gør et godt og succesfyldt nytår 2016

 

Ros gør os gladere, men sjældent klogere.

Ros gør os gladere, men sjældent klogereMange har den opfattelse at styrkebaseret ledelse er en avanceret roseøvelse. Det er det ikke. Ros gør os gladere, men sjældent klogere.

af Mads Bab  (http://www.gnist.com/om_gnist/mads-bab/)

Når vi roses fyldes vi med glæde. Vi får en positiv fornemmelse af, at vi og det vi har gjort er ok. Glæden gør os naturligvis i godt humør, hvilket naturligvis er en god ting, men glæden har en slagside.

Lad mig illustrerer det ved hjælpe af et tankeeksperiment.

1. Du kører hjem fra arbejde, dagen har været en rigtig dårlig dag. Den har været dårlig fordi du har lavet fejl. Ansvaret er dit. Hvis du er som de fleste, går hjemturen med at analysere dagen og forstå, hvorfor det gik galt og hvad du bør gøre for at undgå, at det sker igen. En god tilgang – hold endelig fast i det.
2. Nu kører du hjem fra arbejde igen. Dagen har været en fantastisk dag. Den har været god fordi du er lykkes med helt særlige opgaver. Hvis du også her er som de fleste, går tiden med at glædes over dagen, humøret er højt og energien er positiv. Desværre er det de færreste, der med samme omhu forsøger at forstå, hvorfor det egentlig gik så godt som det gjorde. 

Pointen er at glæden er rar, men den gør også, at vi glemmer at stille spørgsmål og være nysgerrige. Den manglende undren gør det sværere at opbygge erfaringer, der fortæller os hvorfor noget lykkedes bedre end andet.

Vi lærer ikke af erfaring. Vi lærer kun noget når vi reflekterer over vores erfaringer.

Sådan har den amerikanske læringsfilosof John Dewey udtrykt problemet ved manglende refleksion. Lettere omskrevet til lejligheden kan man sige:

Vi lærer ikke af vores positive erfaringer. Vi lærer kun noget, når vi reflekterer over vores positive erfaringer.

Dette bekræftes af forskning, der viser at vores hjerne bliver gladere af ros, men også mindre analytisk. Vi har brug for begge dele, men er målet mere mental robusthed, handler det først og fremmest om at identificere, forstå og forstærke det, der lykkes – sekundært at gøre folk glade.

Når du har grund til at rose, så gør det, men gør det til en vane at suppler din ros med nysgerrighed.

• Hvorfor gik det godt?
• Hvad var særlige forudsætninger for at det lykkes?
• Hvordan føles det?
• Hvad gjorde du?

Ja det handler om at rulle HV-spørgsmålene ud.

Denne ihærdige tilgang til at forstå succeser og ikke kun glædes over succeser er essensen af forskning som Theresa Amabile fra Harvard University har kigget på. Grundlaget for den forskning præsenterer jeg i denne video på styrkebaseretledelse.dk.

 

Link til video : https://youtu.be/k0NIA_nH2tg

Drengen og plankeværket – en historie om det et være venner

Der var engang en lille dreng, der havde et hidsigt temperament. Derfor gav hans far ham en stor pose søm og fortalte ham, at hver gang han blev hidsig, skulle han slå et søm i plankeværket.

 

Første dag nåede knægten at slå 37 søm i plankeværket. I løbet af de følgende uger lærte han at kontrollere sin vrede og antallet af søm, der dagligt endte i plakeværket, blev færre. Så opdagede han at det var nemmere at beherske sig end at slå alle de søm i plankeværket.

Endelig kom den dag, hvor drengen slet ikke blev gal. Det fortalte han sin far, der foreslog, at drengen fra nu af skulle trække et søm ud for hver dag, han kunne lade være med at blive gal. Dagene gik og endelig kunne drengen fortælle sin far, at nu havde han trukket alle søm ud. Faderen tog sin søn i hånden og førte ham hen til plankeværket.

Han sagde: “Vel gjort, min søn. Men se nu alle de huller i plankeværket. Plankeværket bliver aldrig det samme. Når du siger noget i vrede, efterlader du et ar som dette. Du kan jage en kniv i et menneske og trække den ud igen.

Men lige meget hvor meget du undskylder, vil såret stadig være der.” Et ordets sår er lige så slemt som et fysisk sår.

Og venner er i sandhed en sjælden gave. De får dig til at smile og opmuntrer dig til at holde ud.

De låner dig øre, de roser dig, og de vil altid forsøge at åbne deres hjerter for dig.

Vis din ven, hvor meget du holder af ham/hende.

 

 

Hvordan skabes harmoni mellem Arbejde og Privatliv?

 

Af: Torbjørn Jørgensen

 

Igennem det seneste år får vi flere og flere henvendelser fra Danske virksomheder, der ønsker kurser og foredrag om, hvordan medarbejderne kan skabe harmoni mellem Arbejdet og Privatlivet. Det syntes at være en udbredt misforståelse, at familier ikke kan satse på begge dele – samtidig. Naturligvis kan de det. Der findes utallige eksempler på, at både far, mor og børn har fået et rigt og harmonisk liv gennem både at satse på karriere og på privatlivet.

 

Det handler om værdier, holdninger og adfærd.

 

I det efterfølgende vil jeg beskrive de enkelte værdinormer, der karakteriserer mennesker der søger konstruktive løsninger for et harmonisk arbejds- og privatliv.

 

Respekt for forskellighed.

 

Der er ikke 2 mennesker der kan eller skal kunne det samme. I parforholdet, som på jobbet handler det om at respektere det holistiske perspektiv som siger: hver for sig er vi halve, kun ved at respektere og bygge på vores forskellige værdier og holdninger kan vi blive et hele. Den ene kan være udadvendt, den anden indadvendt. Den ene kan være struktur- og ordens menneske, den anden kan være et frygteligt rodehoved.

”Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig”

”årsagen til, at mennesker skilles er ofte den samme som årsagen til at de blev gift”

 

Vi har alt for travlt med at ensrette hinanden. At vi alle skal mene, syntes og kunne det samme, selv om vi faktisk ubevidst søger det hos den anden part, vi ikke selv kan.

 

Opmærksomhed og ros

 

En grundlæggende dyd vi alle er alt for dårlige til. Vi griber gerne hinanden i at begå fejl, men formår sjældnere at fortælle hinanden, hvad han/hun gjorde godt.

Selv indenfor arbejdet med udviklingshæmmede har man de senere år opnået fornemme resultater gennem at være ressourcespejdere frem for at være fejlfindere.

Denne opmærksomhed og ros gælder både i privatlivet og på jobbet. Undersøgelser viser, at netop opmærksomheden er én af de vigtigste motivationsfaktorer, idet mennesker får lyst til at gøre tingene endnu bedre, når de får feed back på, hvad de allerede gør godt.

 

Opbakning og social støtte

 

Når din partner fortæller dig, hvad han/hun inderst inde har lyst til, har du kun én eneste måde at modtage budskabet på. At støtte den pågældende i at arbejde videre med sine mål. Det samme gælder i arbejdet. At gøre ALT hvad man kan for at få de enkelte medlemmer i gruppen til at nå sine personlige mål.

Det modsatte giver alt for ofte utilfredshed og lyst til at finde andre græsgange. Undersøgelser viser, at det koster virksomheden mellem 6 og 18 måneders løn at skulle sige farvel til en medarbejder. Skilsmisser koster endnu mere.

 

Åbenhed og kommunikation – dialog

 

Hvorfor er det vigtigt at gennemføre PU-samtaler (Medarbejder-Udviklings-Samtaler)? Fordi vi ikke får de vigtigste informationer gennem den almindelige daglige snak. Kun gennem den målrettede PU-samtale får vi medarbejderens inderste ønsker på bordet og dermed mulighed for at hjælpe ham/hende til at kunne realisere sine mål. Måske burde man gennemføre PUS- samtaler (private-udviklings-samtaler) sammen med den nærmeste familie. Denne artikels forfatter har gennem årene opnået meget gode resultater gennem at lytte til sin partner. Og omvendt. Men ingen kan sælge en hemmelighed. Derfor kræves en stor portion åbenhed, hvis begge skal lykkes med det de vil.

 

Frihed – at give og modtage frihed

 

Et parforhold skal, ligesom et jobforhold, ikke være en spændetrøje for den enkelte. Al den jalousi vi ofte oplever er energidrænende for alle forhold. ”Hvis du skal sådan og sådan, så vil jeg også sådan og sådan. Ægte kærlighed handler ikke om debet og kredit. Ægte kærlighed handler om at give fri. Det samme på jobbet: Orlovsordninger, studiefriheder, seniorordninger handler om at give den enkelte frihed til at vælge. En frihed der kanaliserer megen energi tilbage til virksomheden og til parforholdet.

 

At gøre sig attraktiv

 

Forfatteren Lola Baidel skrev en gang dette kendte digt:

”Jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke”

Digtet handler ganske enkelt om noget at det vigtigste i alle forhold: At gøre sig selv attraktiv, således at din partner ikke vælger dig, fordi han/hun SKAL, men fordi han/hun har lyst til at være sammen med dig. Fordi DU kan, GØR og VIL noget.

Hvordan gør man sig attraktiv? Ikke ved at kræve, men ved at GIVE. Ikke ved at forlange, men ved at VÆRE. Ved at være den du ER. Værdifuld for alle, ikke mindst for dig selv.

 

Flexibilitet

 

Jens Otto Krag sagde sandheden i 1972: ”Man har et standpunkt til man tager et nyt”. Hvorfor er det rigtigt? Fordi vores omverden forandrer sig hele tiden. Kun gennem forandringsvillighed (flexibilitet) kan man modsvare det mest drænende i et parforhold: ”Dum stædighed”.

Jeg kendte en som har følgende tekst på sin gravsten: ” xxx xxx født d. xxx, død d. xxx – han havde forkørselsret”.

Måske har din partner eller medarbejder lyst til at gøre sådan og sådan i dag, men måske ændrer behovene sig gennem tiden. Hvorfor ikke støtte ham/hende i sine nye behov?

 

Energi og positive livsholdninger

 

Der er alt for meget brokkeri mellem ægtefæller og i arbejdslivet. Man kan ikke smile eller være kreativ samtidig med, at man brokker sig. Hvis du vidste hvor mange medarbejdere og ægtefæller der, efter et kursus, ringer/skriver til mig og siger noget lignende som: ”Kan du ikke hjælpe mig, jeg kan simpelthen ikke klare den sure stodder (kælling)” han/hun bestiller ikke andet end at gøre vrøvl. Ofte over ting der ikke kan ændres ved.

 

Kvalitet – at forpligte sig til det excellente

 

Hvis din partner syntes, at han/hun ikke fungerer i dagligdagen fordi tingene ikke lever op til hans/hendes forventninger og krav. Så har du kun én ting at gøre: Hjælpe ham/hende til at finde noget bedre. Alt andet er at leve med laveste fællesnævner. Der er ingen andre end den pågældende selv, der ved, hvad der er kvalitet for ham/hende.

Det samme på jobbet: Utilfredsstillende og lav kvalitet er ikke til at holde ud i længden.

 

Indsigt og viden

 

Jeg kender et par, hvor den ene en dag sagde: ”Jeg har aldrig fået den uddannelse jeg gerne ville have. Men nu har vi mulighed for at klare os med kun én løn (hvis vi skruer lidt ned). Derfor vil jeg gerne starte på uddannelse xxx og yyy”.

Det eneste jeg kunne sige var et stort til lykke.

Tænk at få muligheden for, i en periode på 7 år, at berige sig selv og sin omverden gennem uddannelse og læring.

Det er et parforhold der vil noget.

 

At være 100% til stede – hele tiden

 

Både fra private og i erhvervslivet hører jeg igen og igen følgende replik: ”Han/hun lytter ikke til mig – han/hun er alle andre steder henne”.

Det kræver noget, men det er umuligt at følgende en spændende fodboldkamp samtidig med, at man lytter til sin partner, sine børn, sine kolleger.

Man kan ikke få den dybe og givende dialog, hvis ens mailboks står åben, eller hvis der konstant drøner sms beskeder ind på mobilen.

At være til stede 100% betyder det samme som at få den optimale samtale, som når man holder weekend på ødegården i Sverige.

Sådan kan man også gøre hjemme eller i virksomheden.

Den der har noget at sige om sit liv og sin fremtid har krav på 100% opmærksomhed.

 

Hvad er livskvalitet?

 

Den spanske filosof, Fernando Salvater, har i sin bog: ”Tanker fra en kannibal” sagt det på følgende måde: ”Livskvalitet er, at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg”.

Hvis jeg vælger at være gift og få børn, så gør jeg det 100%, hvilket betyder, at jeg ikke brokker mig i tide og utide.

Hvis jeg vælger det job/ den uddannelse jeg er i gang med, så gør jeg det 100%, uden brok og vrøvl.

Hvis jeg vælger at være gift med én, der meget gerne vil løfte sin karriere på forskellig måde, så har jeg valgt, og så støtter jeg ham/hende i det mål.

 

At skabe harmoni mellem job og privatliv, handler ikke blot om vasketøj og rengøring og børnepasning. Det handler om værdier, holdninger og den adfærd dette afspejler. VIL man hinanden, så GØR man det rigtige, for den anden og for sig selv.

 

 

Dette personlighedstræk kan være grunden til, at du er stresset

»Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeut Anne-Grete Hav Hermansen.

 

Af Tilde Mariann Broge-Starck, altfordamerne.dk

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at vi kender en, har en kollega, eller måske endda selv har været ramt af stress. Årsagerne til en stressbelastning kan være mange. For nogle handler det om at lære at prioritere og sige ‘pyt’, når alle opgaverne på to do-listen ikke er løst inden fyraften. For andre kan det handle om et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men for de fleste handler det ifølge en ekspert på området om dårligt selvværd.

Anne-Grete Hav Hermansen er forfatter til bogen “Hvad er du værd?” om selvværd og selvtillid. Derudover er hun psykoterapeut og coach ved Alfa-Omega Instituttet. Her oplever hun, at selvværdet ofte er det egentlige problem hos de klienter, der kommer til hende med stress.

LÆS OGSÅ: 9 oversete tegn på, at du har stress

»Når selvværdet er lavt, vil du være tilbøjelig til at præstere for at få ros og være på hele tiden, for at andre skal kunne lide dig. Du vil søge bekræftelse, accept og kærlighed fra andre hele tiden,« siger psykoterapeuten.

»Det er i sig selv stressende, for så har du travlt med at gøre det godt hele tiden og gøre det næsten bedre end godt for at sørge for at få ros frem for kritik.«

En spand med huller i

I sin bog sammenligner Anne-Grete Hav Hermansen selvværdet med en spand. Er dit selvværd dårligt, er spanden fyldt med huller, så den hurtig bliver tom. For at undgå den følelse af tomhed, vil du hver dag forsøge at fylde den igen med anerkendelse fra andre for at få en god følelse, men den vil igen løbe ud af hullerne. På den måde bliver det en evig jagt på anerkendelse for at føle sig godt tilpas.

»Jeg oplever, at lavt selvværd er en folkesygdom. Det er et fåtal, jeg har mødt, hvor selvværdet har været helt i orden,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Derfor har du svært ved at erkende, at du har stress

Ifølge hende kan det både skyldes traumatiserende oplevelser i barndommen: f.eks overgreb, mobning eller svigt, som vi tager til os i en sådan grad, at du kommer til at føle, det er dig, der er noget galt med. Derudover kan det skyldes, at du ofte er blevet mødt med kritik og bebrejdelser fra dine forældre, kammerater og andre, hvilket stadig i dag kan få dig til at føle dig forkert, hvis du ikke høster anerkendelse og kærlighed fra familie, venner og kollegaer.

»Hvis selvværdet er i orden, og du hviler i dig selv og respekterer dig selv og dine grænser, så vil du ikke finde dig i de omstændigheder, der gør, at man bliver stresset,« siger psykoterapeuten, der tidligere har givet råd til, hvordan du får et bedre selvværd hos ALTfordamerne.dk. Læs rådene her.

En ond cirkel

Hvad der gør ondt værre er, at stress kan give endnu dårligere selvværd. Det bider sig selv i halen.

»Stress kan gå yderligere ud over selvværdet, for så bliver man selvbebrejdende over, at man er stresset. Man mener, man burde have overskud og overblik og kunne klare alt muligt, og når man ikke kan det, går det yderligere ud over selvværdet.«

LÆS OGSÅ: 12 gode råd mod stress i hverdagen

Hos fagforeningen HK oplever man også, at der kan være en sammenhæng mellem stress og lavt selvværd.

»Vi oplever, at det første man ser hos personer, der ellers har fungeret rigtig godt, og har været udsat for stress i en periode, er, at det også går ud over deres selvværd,« fortæller Heidi Lisette Bille, der er arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Privat.

»Stressede situationer kan have indflydelse på, hvor godt du tænker om dig selv, og hvor godt du præsterer både i arbejdslivet men også privat,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan vender du tilbage til jobbet efter stress

Ifølge HK/Privat handler det om, at de krav, der er til dig som medarbejder, skal være passende. Og så er det nødvendigt med god feedback fra både kollegaer og ledere.

»På den måde skaber man tryghed omkring den arbejdssituation, man har med at gøre. Rolleklarhed gør, at man ved, hvornår har man gjort arbejdet godt nok,« siger arbejdsmiljøkonsulenten.

Refleksioner til hængekøjen, på stranden eller i sommerhuset.

Måske er du allerede taget på ferie, måske er du lige på nippet til det. I lyset af mine egne refleksioner vil jeg gerne give dig noget med i hængekøjen, på stranden eller i sommerhuset.

 

af  Dorthe Rindbo

Det er ni refleksionsspørgsmål, om de sidste seks måneder der er gået . Lad os kalde det en slags midtvejsstatus, inden vi alle sammen tager hul på den sidste del af året.

Vil du lege med?
Så grib pen og papir.
Og svar på følgende:

1) Hvad er du taknemmelig over her i 2015? Nævn mindst 20 ting, privat og professionelt.

2) Hvad er du mest stolt af arbejdsmæssigt fra de første seks måneder af 2015?

3) Hvad er du mest stolt af privat?

4) Hvad har indtil nu været årets tre bedste oplevelser?

5) Beskriv med to ord, hvordan du har det her halvvejs gennem året – er du forpustet, lykkelig, tilfreds, stresset, gal, passionerede, træt, energisk?

6) Hvad har livet lært dig de sidste seks måneder? Hvilke vigtige indsigter og læring tager du med dig?

7) Hvad vil du skabe mere tid og plads til på den anden side af din sommerferie, privat og arbejdsmæssigt – og hvordan?

8) Hvilket godt råd vil du give til dig selv til resten af 2015?

Og så det sidste: Jeg er stor fortaler for at fejre ting, mennesker, begivenheder og mærkedage. Både de små og de store. Jeg skal naturligvis også ud i aften og fejre min egen vigtige mærkedag. Derfor:

9) Hvad har du lyst til at fejre, ud over at du har eller snart har sommerferie? Og hvordan og hvornår vil du fejre det, helt konkret?

Rigtig god sommer

10 gode råd: Kom godt i gang efter ferien

Drinken med den fine, lille parasol erstattes af tjæresort filterkaffe fra kanden, og strandstolen viger for den mere ukomfortable kontorstol. Det kan være en anelse demotiverende at komme tilbage til arbejdspladsen efter en lang og dejlig ferie. Her er nyttige tips, der kan hjælpe dig til at bevare lidt af ferieoptimismen.

StepStone har spurgt Alexander Kjerulf, stifter af Arbejdsglæde.nu, kendt som en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde og med hundredevis af foredrag om emnet i bagagen: Hvordan kommer man godt i gang igen efter ferien?

“Start langsomt op efter ferien. Lad være med at stresse fra dag ét,” starter Alexander hurtigt og stopper så sig selv: “Faktisk viser forskning, at ferier er rigtig gode for folk, men den gode effekt fordufter lynhurtigt lige efter,” griner han højt.

I ferien vænner man hurtigt kroppen til hængekøjen og hjernen til krimi-læsning. Derfor kan det være svært at komme tilbage på jobbet efter en lang ferie.

Alexander har derfor fem skarpe tips i ærmet til dig, der skal på ferie – eller netop kommer tilbage fra den.

Desuden har han ligeledes fem skarpe tips til dig, der er på arbejde, når en kollega returnerer fra ferien.

Tips, der alle kan hjælpe med at bevare den gode effekt, som ferien nu engang har på folk.

Fem tips til dig, der snart skal på ferie

1: Sørg for at koble af, mens du er væk
Mens du er på ferie, så vær på ferie. Lad være med at tage firmamobilen med og lad være med at tjekke arbejdsmailen. Hold ferie og kom væk fra det hele. Lad din hjerne arbejde med noget helt andet.

2: Giv dig selv lov til at være bagud
Når du kommer tilbage fra ferie, er du næsten per definition bagud. Der er bunker af e-mails, der skal besvares, masser af telefonopkald, beslutninger der ikke er blevet taget, mens du var væk, eller ting der bare ikke er blevet gjort. Det er uundgåeligt, og det er ikke din fejl. Så du skal ikke forvente at være ovenpå fra dag ét. Giv dig selv lov til at indhente arbejdet stille og roligt.

3: Start med de nemme opgaver
Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest komplekse opgaver den første dag. Hvis du har nogle nemme ting, der ligger lige til højrebenet, så lav dem først, så du kommer stille og roligt i gang. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat i de svære ting.

4: Hold almindelige arbejdsdage
Det kan være fristende at starte efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente nogle opgaver. Lad være med det. Hold nogle helt almindelige arbejdsdage og hold fast i punkt 2.

5: Sig til, hvis du har brug for hjælp
Bed dine kollegaer eller din chef om hjælp, hvis du har brug for det. Det er vigtigt, at du mærker efter, om der er noget, du skal bruge, og at du klart kan melde ud, hvis der er nogle opgaver, som er blevet kritiske henover ferien. Arbejdsopgaverne er ikke dit ansvar alene, men det er dit ansvar at melde ud, hvis der er noget, du har brug for.

Fem tips når en af dine kollegaer kommer tilbage fra ferie

1: Byd dem velkommen tilbage
Giv dem en varm velkomst – få dem til at føle, at de har været savnet, og at det er rart, at de er tilbage. Spørg til ferien og del deres begejstring. Brug fællessamlinger til at alle fortæler om deres bedste ferieoplevelser til hinanden – god start på dagen.

2: Giv dem tid
Lad være med at overfalde dem den første dag. Giv dem tid til at lande og komme op i gear igen.

3: Spred ikke din stress til dem
Folk, der kommer tilbage fra ferie, er dejligt afslappede. Nyd det og giv dem lov til det i stedet for at sprede din stress til dem.

4: Tilbyd din hjælp
Der kan ligge mange opgaver til en, der kommer hjem fra ferie. Tilbyd at hjælpe.

5: Giv ikke folk skyldfølelse
Det kan være fristende at give folk indtryk af, at det er deres skyld, at afdelingen er kommet bagud, fordi de har været på ferie. Lad være med det. Ferien skal holdes før eller siden, og hvis man holder en rigtig ferie, og giver folk lov til at lande ordentligt igen, har folk så meget mere energi, at man indhenter det tabte og meget mere til.

Rigtig god ferie!

Skrevet af Henning Nørby Nielsen,
Cand.mag. og indehaver af Frøjk Kommunikation

Original artikel fra http://www.stepstone.dk

Inspireret fra artiklen : http://www.stepstone.dk/virksomhed/videncenter/gode-raad/5-gode-raad-faa-dine-medarbejdere-godt-i-gang-efter-ferien