Hvilken sommerferietype er du?

 

 

Sommerferien fortæller en masse om, hvordan vi opfatter os selv. Men i år er feriebegejstringen mere afdæmpet – nu er det vigtigt at vise, at man ikke bruger særlig mange penge.

Hvor skal du hen i din ferie?

Det spørgsmål vil mange af os blive stillet i de kommende uger. Ofte bliver spørgsmålet stillet af ren høflighed, og fordi man egentlig ønsker selv at blive spurgt om det samme, fortæller fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

»Vi vil gerne fortælle om vores ferie, fordi den siger en masse om, hvordan vi opfatter os selv. Ferien fortæller om vores værdier og idealer, og vi holder meget af at promovere os selv på den måde.«

Bolig og job

Jesper Bo Jensen sidestiller ferieformen med vores bolig og arbejde på den måde, at de alle er en del af vores selviscenesættelse.

Som noget nyt er ferien imidlertid blevet et udstillingsvindue, der skal afpasses den finansielle krise. Storladne luksuscruises og strandferier på første klasse viger pladsen for sommerhusferier.

»Her i finanskrisen er feriebegejstringen skaleret ned. Nu er det vigtigt at vise, at man ikke bruger særlig mange penge. Alternativt må man lade som om. Tidsånden er imod pengeforbrug. Skejer man ud, lugter det af Stein Bagger – og af at man er blevet hængende i en tid, der er forsvundet.«

Lugter af ledighed

Men det betyder ikke, at de inaktive daseferier vinder indpas. Når ledigheden stiger, fortæller Jesper Bo Jensen, bliver aktivitet nemlig en vigtig værdi.

»I krisetider er det ikke smart at lave »ingenting« i sin ferie. Det lugter af ledighed, som i disse tider er ren tabu.

Derimod er det smart at opleve noget uden at bruge penge. Det vil for eksempel være mennesker, der bruger ferien på Langeland, og som kommer hjem og siger: »Er I klar over, hvor meget der egentlig sker på Langeland?««

Ferien står for døren og det samme gør udsigten til flere uger med familien, kæresten eller dig selv. Men hvad skal ferien gå med? Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen udstikker her 8 feriekategorier. Tjek din type ud

1. Sommerhustypen

Denne gruppe mennesker har typisk deres eget sommerhus, som de betegner som deres ”andet hjem”. De sommerhusglade mennesker er ofte familier med børn eller midaldrende par.

Den første gruppe værdsætter sommerhusferien, fordi de på den måde slipper for at transportere skrigende børn rundt i en overophedet bil, mens de midaldrende par nyder livet i sommerhuset, fordi det er indbegrebet af afslapning med et meget sparsomt program.

Sommerhustypen spiser alt fra gourmet til grillpølser, hvilket skyldes, at typen både inkluderer den højtlønnede direktør med et arkitekttegnet drømmehus i Nordsjælland samt middelklassens travle børnefamilie, der lejer sig ind i et mere beskedent hus på Samsø.

2. Camping-typen

Campisterne kan overordnet inddeles i to kategorier: Fastliggerne og Nomaderne.

For fastliggerne begynder sæsonen den første weekend efter påske, da det er her, campingpladserne åbner. Fastliggerne har en campingvogn med fortelt, parabol, Ceres Royal hentet i Tyskland, termokandekaffe, kuglegrill og storfarvede klapstole. De går gerne i joggingtøj, og ferieformen handler primært om at slappe af i trygge omgivelser, da de på den måde kan koble af fra deres ofte hårde arbejde.

Den anden camping-type, Nomaderne, er ofte yngre folk med smarte designercampingvogne. For denne gruppe er campinglivet en flugtmulighed fra det selviscenesættende caféliv i byerne og en ferieform, der ikke behøver at ruinere dem. De narcissistiske storbytræk afspejles dog i campingvognen og grilludstyret, der partout skal være de helt rigtige.

3. Antiferie-typen

Denne ferietype kan næsten ikke karakteriseres som en ferietype, da deres største problem er at koble af. Personen er ofte gift med én, der gerne vil på ferie, hvorved konflikter kan opstå.

Antiferie-typen skal slæbes med på ferie, og når det endelig sker, går turen som regel til en hvid sandstrand i et land langt borte.

Efter tre dage på stranden bliver personen rastløs og finder sin medbragte Iphone eller bærbare computer frem på hotelværelset. Resten af ferien bruges på at arbejde fra hotellobbyen, mens resten af familien slapper af på stranden.

Hvis det skal lykkes for vedkommende helt at give slip på arbejdsnarkomanien, er det nødvendigt, at personen bliver opslugt af et andet projekt såsom dykning eller sejlads.

4. Middelhavstypen

Har du en svaghed for toskansk mad, franske vine og spanske specialiteter, er du højest sandsynligt Middelhavstypen.

Denne type holder meget af varme og drømmer om egen lejlighed i Barcelona eller Provence, eller et lille hus i Toscana. Da personen elsker oliven og gerne betegner sig selv som lidt af en vinkender, kan vedkommende nærmest ikke forstå, at han/hun er født i et koldt, nordisk land.

Gruppen indeholder mange selvstændige og højtuddannede mennesker i alderen 25 og opefter, og forkærligheden for middelhavskøkkenet er både en udtryk for en æstetisk livsstil og en bevidst selviscenesættelse

5. Adventure-typen

Hvis sport, friluftsliv og adrenalinpumpende aktiviteter står øverst på din ferieønskeliste, tilhører du muligvis adventure-typen.

Står det til adventuretypen, indtager han/hun gerne Indlandsisen eller Andesbjergene i sin ferie, for vedkommende elsker at bruge sig selv og sin krop. Yndlingsaktiviteterne består af paragliding, skisport, snowboarding, rapelling, klatring, dykning og wild water rafting.

Adventuretypen er 18 år og opefter, og er man i denne kategori er det svært senere at omlægge sine ferievaner, da mange nærmest bliver afhængige af de adrenalinmæssige kick.

6. Økotypen

Som noget relativt nyt indefor ferie-genren har den miljørigtige ferietype set dagens lys. Gruppen består stadig af et beskedent antal mennesker, men det er en ferietype i vækst.

Økotypen er ofte en veluddannet person, der gerne vil vise omverdenen, at man sagtens kan holde ferie uden at øve vold på ozonlaget.

Økotypen tager derfor ud i naturen i et forsøg på at markere, at ferien ikke behøver være en hæmningsløs forbrugsfest, men at den derimod er en mulighed for at være fælles om noget.

De fællesskabsorienterede aktiviteter vil typisk være kanoture til Sverige eller vandreture ad Hærvejen. Når økotypen skal skeje ud, rejser vedkommende til Afrika for at bestige Kilimanjaro. I den forbindelse køber vedkommende sig til en mængde CO2-aflad ved frivilligt at betale ekstra miljøafgifter.

7. ”Ikke-turisten”

Med en ide om ikke at være en fedladen mavebælteturist betegner ”ikke-turisten” sig selv som en ”rejsende”. Vedkommende er 18 år og opefter og sigter målrettet efter de spektakulære oplevelser.

Utrendy steder har en magnetisk tiltrækningskraft på ”ikke-turisten”, der føler sig klemt på en banegård eller en strand med andre danskere.

Rejsemålet vil typisk gå til det halvmystiske Østeuropa, til Kina med Den Transsibiriske Jernbane eller som rygsækrejsende.

Sidstnævnte gælder dog kun de rygsækrejsende, der ikke følger den klassiske rute langs Australiens Kyst eller op igennem Thailand.

”Ikke-turisten” rejser helst off road, og personen har en idé om, at de ydre oplevelser giver personen noget på kontoen for personlig udvikling.

8. ”Gang-i-den-typen”

Er du ung, smuk og single, er der stor sandsynlighed for, at du befinder dig i denne kategori.

Med sol og sprut som hovedmål for ferien rejser ”gang-i-den-typen” gerne til Løkken eller Sunny Beach for med hovedet under armen og alkohol i blodet at feste igennem.

En del festivalglade unge mennesker tilhører også denne kategori, da de ligeledes fester hårdt – og igennem.

”Gang-i-den-typen” er typisk 15-30 år, og mennesker i denne kategori finder sig senere til rette i en af de roligere ferieformer. Det skyldes, at ferieformen er ligeså opslidende som den er sjov; der festes til der ikke kan festes mere.

Med årene bliver selv de mest hærdede festtyper dog trætte af at ligge så hårdt i sprit og melder sig ind i klubben af sommerhus-, camping- eller Middelhavstyper

Reklamer

Giv mig mere tid….nej, giv mig mere DIG!!!!

 

Tid, tid, tid. Der er kun 24 timer i døgnet, og på den måde er der i det mindste en ting, hvor der er lige vilkår for alle. Konkurrencen er jo hård, så hvordan klarer man sig bedst? Konsulenten spørger interesseret ind til, hvad du vil gøre, hvis der var 25 timer i døgnet. Hvad ville du bruge den ekstra time til? …men måske handler det ikke så meget om at presse endnu en time ind i din kalender, hvilket i øvrigt heller ikke kan lade sig gøre, men mere om noget helt andet. Måske er muligheden for at øge præstationslysten og glæden der allerede, vi har bare overset det.

Hvem vinder?
Mange trykker på ”mute” i al for mange situationer, og hvad angår deres glæde. Det sker helt automatisk i flere kulturer og det påvirker desværre kulturerne negativt. Det negative får lov til at sejre over det positive. Det er som om det er en naturlov, at det dårlige humør altid skal have lov til at vinde over det gode humør. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt, men ikke desto mindre er det er sandt.

Bedøm selv: Du kommer hjem og er i rigtig godt humør efter en dag på arbejdet. Du har gjort det godt og er måske endda blevet grebet i at gøre de rigtige ting på den helt rigtige måde. Alt i alt en rigtig fed dag. Du kommer først hjem, og glæder dig til at fortælle din bedre halvdel om din dag. Ind kommer så din bedre halvdel, som netop i dag dog ikke lever op til netop den beskrivelse. Din kæreste, partner, mand, kone eller hvad det nu er, entrerer med et rigtig dårligt humør. Han eller hun er godt gammeldaws knotten. Hvilket humør vinder? I tilfældet med dig og din partner vil de fleste nok være enige i, at det dårlige humør desværre vinder. Ærgerligt og uretfærdigt.

Invester i dig selv
Når denne lille artikel hedder ”Giv mig mere tid… nej, giv mig mere DIG!!!” er det ikke fordi du hele tiden skal være ”på”, eller ”fokuseret” eller ”tændt”. MEN, det er et opråb for, at du skal holde fanen højt når dit humør er højt. Mere DIG hentyder til, at du ikke skal ”mute” din glæde eller din præstationslyst, bare fordi andre ikke er på samme niveau. Det hentyder til, at du skal vise og tale om din glæde.

Det vil kræve en del, men se sådan her på det. Hvis man kunne investere i dig, som det er muligt at gøre i eksempelvis aktier…, hvordan ser kursen så ud når den knotne kommer hjem? Kursen skal være gradvist stigende, og selvom der naturligvis kan være fald på kursen engang i mellem, skal den generelt være stødt stigende.

Men forandringen sker ikke med mindre der er en beslutning, og der kommer heller ingen handling medmindre der er en beslutning. Så start med at beslutte dig. Det kan selvfølgelig være det viser sig at være den forkerte beslutning, men i det mindste ved du det så, og spiler ikke mere tid på at sidde og overveje. Styrken ligger i at kunne beslutte sig.

 
Videoklip
Er det dig der bestemmer, eller bliver tingene bestemt for dig? Se Dan Ariely give gode eksempler (17 minutter) på, hvorvidt vi egentlig selv er i kontrol over vores beslutninger eller ej.
 
 
Kilde : Lindeblad

Sådan skader overarbejde din hjerne

 

 

Undgå overarbejde. For mange timer på jobbet kan ødelægge hjernens funktioner, viser forskning.

Arbejdsnarkomaner knokler på med hjernens ve og vel som indsats. Et liv fyldt med overarbejde og lange arbejdsdage kan nemlig skade hjernen og ligefrem føre til demens. Samtidig bliver ordforrådet mindre, evnen til at tænke logisk forringes og korttidshukommelsen ryger.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra det finske Arbetshälsinstitutet, skriver den svenske avis Aftonbladet.

– Derfor skal man tage skaderne ved overarbejde alvorligt, siger Marianne Virtanen, en af forskerne bag, i en pressemeddelelse.

Studiet har fulgt 2.214 midaldrende britiske statsansatte igennem otte år. I undersøgelsen har deltagerne gennemført forskellige tester for at måle, hvordan deres kognitive evner blev påvirket af arbejdstiden.
Og konklusionen er altså, at jo mere den enkelte arbejdede over, desto dårligere gik det dem i testen.

Hvad årsagen er til, at de lange arbejdsdage påvirker hjernen, er ikke blevet undersøgt, men forskerne mener, at det skyldes stressrelaterede problemer som søvnproblemer, depression og usund levevis.

Fire tegn på at du er arbejdsnarkoman

Lader du dig styre af dit arbejde i en sådan grad, at det går ud over dit helbred og dine omgivelser? Test dig selv her.

Bruger du rigtig meget tid på dit arbejde. Hvis ja, så er du måske en såkaldt arbejdsnarkoman. Ordet narkoman klinger ikke lige frem positivt. Og det skal det sådan set heller ikke. For en arbejdsnarkoman er ifølge forfatteren Bryan Robins, der har skrevet bøger om emnet, en person der er afhængig af sit arbejde, bruger overdrevent mange timer på det og bliver nervøs, hvis han eller hun ikke kan få lov til at arbejde. De mindre positive sider af afhængigheden viser sig i form af udmattelse, søvnforstyrrelser og andre stress­relaterede lidelser som hjerteflimmer eller blodpropper. I Danmark står det ren faktisk så slemt til, at landets stressklinikker i øjeblikket oplever en stor stigning af arbejdsnarkomaner blandt patienterne. Test dig selv – er du en arbejdsnarkoman:

 

1.) Arbejdet bestemmer:

Du går aldrig hjem, før det er absolut nødvendigt. Derfor tager du ofte lange dage på kontoret og arbejder videre derhjemme. Familie og andet socialt liv må tage til takke med at komme i anden række, og når du endelig deltager i en social aktivitet uden for arbejdet – kan du ikke tale om andet end job. Når du er syg, kan du ikke holde dig fra lige at se på noget arbejde. Ferie er et ukendt fænomen. Tillader du dig alligevel ferie, følger arbejdet med dig.

 

2.) Skal selv være i kontrol.

Du har store problemer med at uddelegere arbejdsopgaver til andre, fordi du for en hver pris selv skal være i fuld kontrol.

 

3.) Jobbet er dit alt

Jobbet har fået første prioritet, og derfor udvisker du grænserne mellem arbejde og fritid. Måske har du gjort din hobby til din karriere eller omvendt.

 

4.) Arbejde i det skjulte

Når folk kalder dig for arbejdsnarkoman, forsøger du at skjule det. I stedet for at gøre som din familie ønsker og holde fri, når du har fri, sniger du dig alligevel ind til skrivebordet. Sådan slipper du af med din indre arbejdsnarkoman
 
Kilde: CareerJournal.com

Syv stærke kommunikationsvaner

 
Vane 1: Kend dig selv
Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre muligheder har du for at optimere din kommunikation. Dine overbevisninger og værdier styrer i høj grad din adfærd, dine tanker og din kommunikation. Det er derfor vigtigt at du identificerer og udfordrer dine indre overbevisninger, fordi de enten kan hæmme eller fremme kommunikationen.

Vane 2: Planlæg dig til succes
Alting kommunikerer. Og det forstår de professionelle kommunikatører, der forbereder sig målrettet til mødet med andre mennesker.

Vane 3: Sig det samme som din krop
Din krop er en sladrehank – og du kan ligeså godt vænne dig til det. Vi mennesker bedømmer – alene baseret på det visuelle indtryk – andre i løbet af få sekunder. Det er baggrunden for at denne verdens Barack Obamas er meget bevidste om de tavse budskaber, vi sender med vores kropssprog.

Vane 4: Sæt dig selv iscene
Måden du sætter dig selv iscene på er afgørende for, hvordan andre opfatter dig. Evnen til at iscenesætte sig selv signifikant som en del af den personlige gennemslagskraft er ikke kun forbeholdt toppolitikere og ledere. Vi iscenesætter alle os selv, fordi vi udmærket er klar over at vi med vores tøj, bil, hjem, uddannelse, briller, omgangskreds, interesser med videre sender signaler om, hvem vi er og hvordan vi gerne vil opfattes.

Vane 5: Involvér dit publikum
Det bevidst at involvere kunder, tilhørere, vælgere med flere i kommunikationen er en naturlig proces for de professionelle kommunikatører, der for længst har indset at dialog er den eneste form for holdbar kommunikation. Mennesker med stærk personlig gennemslagskraft er i reglen dygtige til at inkludere andre i kommunikationen.

Vane 6: Design og fortæl effektive historier
Ledere med stærk, personlig gennemslagskraft er ofte også gode historiefortællere, som – takket være deres evne til at formulere og kommunikere signifikante historier, anekdoter og eksempler – formår at gøre virksomhedens værdier, vision og mission levende og nærværende og dermed i sidste ende skabe forståelse for den forandring, de præsenterer.

Vane 7: Træn din personlige gennemslagskraft
De professionelle kommunikatører nøjes ikke med at spille kamp. De træner med henblik på aktivt at udvikle deres personlige gennemslagskraft.

 
 
 
Kilde : Jesper Klit: Syv stærke kommunikationsvaner

Når mulighedernes dør åbner

 

 

Alle kan opnå det de vil. Mener du også det?
  

Men der er lige noget vi skal kigge på her. Dem der får succes, er dem der går gennem mulighedernes dør når den åbner. Det ved vi alle godt. Men hvad er egentlig hemmeligheden ved at komme igennem denne dør? Nogen kalder det også "window of opportunity"

 

Det er at være lige uden for døren når den åbner – og være klar til det.

 

Der er en historie om Frank Sinatra som fortæller om hvordan han fik sin store mulighed, mens han arbejdede som tjener. En dag mens han var på arbejde, så han pludselig et af de største navne indenfor musikindustrien, sidde og spise i restauranten. 

Frank gjorde noget utroligt. Han ryddede bordet ved siden af denne mand, stillede sig op, og sang det bedste han kunne. Han vidste at han ville blive fyret for at gøre det, men hvor mange gange ville han få denne unikke mulighed? Du kender selv resten af historien.

 

Du ved aldrig hvornår  mulighedernes dør åbner sig for dig. For nogen kommer den store mulighed tidligt i livet, og for andre kommer den senere. Men for alle der har succes gælder det samme: De var klar….

Og for alle dem der var klar når døren åbnede sig, er der tusinder der ikke var.

 

Så det vigtigste er altså: VÆR KLAR!

 

Er du klar?

 

 

Her er der nogle punkter du kan overveje…

 

Er dine evner, og færdigheder så skarpe, som du ønsker de skulle være? Er de gode nok til at du virkelig kan yde dit bedste når muligheden viser sig?

 

Kan du håndtere succes når du får det? Det er ikke sjovt at få masser af succes, hvis man ikke kan håndtere det, og måske reelt set er bange for det.

 

Arbejder du hårdt på at bringe dig i den rigtige position. Det du skal gøre mens du venter på at døren åbner sig, er at udvikle dine evner, færdigheder, og din personlighed, samt at bringe dig i en position hvor mulighederne kan finde dig. Du skal være klar til at gå gennem døren inden den lukker sig for dig igen.

 

Din dør vil åbne sig en dag. Den åbner sig for alle. Måske åbner den sig for dig én gang, og måske åbner den sig for dig mange gange. Det er forskelligt for os alle, og i den retning er livet ikke altid retfærdigt.

Men vi får alle mulighederne – Er du klar til det?

 

Hvis døren til dine store muligheder åbnede sig senere i dag – ville du så være klar til at gå gennem den uden bekymring?

 

Gør alt du kan for at være klar. Sid ikke bare mens du ønsker og drømmer, men være proaktiv. Sørg for at være kvalificeret til når DIN dør åbner sig. Og sørg for at være i nærheden af døren.

 

Så er du klar når den åbner.

 

Shhh – Kan du høre det? Hængsler der knirker – Det er lyden af mulighedernes dør der åbner – Er du klar?

 
 
Kilde : Coach Academy