Sådan styrketræner du viljen

Træn din viljestyrke, leder

Sådan styrketræner du viljen

  • Du kan træne hjernen, så det bliver nemmere for dig at gøre ting, du har besluttet dig for, selv om det ikke er ting, du har lyst til at gøre. Det er nyttigt for ledere, som ofte skal realisere beslutninger, som har været svære at træffe.
  • Udfør handlinger, som du ikke umiddelbart kan se, at du får udbytte af, så viljetræningen er løsrevet fra andre motivationsfaktorer. Stå for eksempel på en stol i 10 minutter hver dag i 21 dage. Alene for at gøre det.
  • Gør de ting, som du egentlig ikke har lyst til. Har du eksempelvis som leder vanskeligt ved at færdes iblandt medarbejderne, skal du netop hver dag gå et bestemt tidspunkt på ud til medarbejderne og møde dem med et smil.
  • Husk at være opmærksom på viljestyrken, også når det går virksomheden godt. Medgangstider gør viljen svag, fordi man ikke bliver udfordret.

Kilde: Erik Østenkjær, sportspsykolog, Sport Psychology Institute

Lederevner er ikke nødvendigvis medfødte, men kan optrænes, mener sportspsykolog.

Træn din viljestyrke, leder

Danske ledere skal dyrke viljestyrke som en ledelsesdisciplin for at nå virksomhedernes mål og komme igennem kriser, mener DI. Viljestyrke kan trænes, fortæller sportspsykolog, der også hjælper erhvervsfolk.

Tro kan flytte bjerge – og vilje kan skabe vækst. Under den overskrift holder DI i morgen en større konference for ledere under temaet, at lederne skal blive bedre til at anerkende viljestyrke som en afgørende ledelsesdisciplin. For vilje er en helt afgørende forudsætning for at skabe fremdrift i virksomhederne. Det fortæller direktør Lars B. Goldschmidt, DI.

»Viljestyrke er det væsentligste brændstof for at få ledelsesopgaver til at lykkes på det tidspunkt, der er nødvendigt. Ledere skal træffe en lang række af beslutninger. Nogle er ubehagelige. Skal man gennemføre dem, kræver det vilje,« siger DI-direktøren, der ligefrem kalder vilje for en overset lederegenskab.

»Det forandringstempo, som virksomheder er nødt til at leve op til, er blevet større. Vi skal ind på nye markeder, vi er nødt til at handle mere risikobetonet, og det kræver vilje at bevæge sig ind i det ukendte rum og at tage andres bekymringer på sig,« siger Lars B. Goldschmidt og tilføjer, »Men det gode er, at man kan træne sin viljestyrke.«

Medgang gør viljen slap

En af dem, der hjælper erhvervsledere og eliteidrætsfolk med lige præcis det, er sportspsykolog Erik Østenkjær, der også er hovedtaler ved DI-konferencen. Ifølge ham består vilje af fire dele; beslutsomhed, vedholdenhed, anstrengelse og glæde.

»Kan du beslutte dig, er du vedholdende med dine beslutninger, gennemlever du de anstrengelser, som dine beslutninger afstedkommer, og er du glad for at være et menneske, der er i stand til at gøre det, har du, hvad der skal til for at have en stærk vilje,« fortæller han.

 

Også han mener, at der er alt for lidt fokus på vilje som en lederegenskab i dansk erhvervsliv. Det er især blevet tydeligt under finanskrisen, mener han.

»Når vi har krise og recession, er det fordi, at alt for mange har haft det for let og derfor ikke har skærpet deres vilje. Før krisen har alt for mange ledere tænkt: Her går det godt. Vi sælger stort set alt, uden at skulle gøre noget. Så bliver man slap i koderne. Men så sker der noget i en anden del af verden, der giver lavkonjunktur her, og fordi man ikke har haft modgang, er ens viljestyrke blevet svagere og svagere. Stiller man ikke højere krav til at styrke sin vilje i medgangstider, er man virkelig på den i krisetider,« fortæller Erik Østenkjær, der trækker på sportsverdenen for at give et eksempel på, hvordan modgang skærper viljestyrken.

»Sportshold, der har været i modvind, de kommer som regel stærkere tilbage, fordi de har fået vilje til at være på toppen,« siger han.

Hvor lysten ender

Viljen begynder ifølge Erik Østenkjær der, hvor lysten holder op. At træne din viljestyrke handler derfor om at gøre noget, selv om du egentlig ikke har lyst.

»Du skal gøre noget, som du ikke umiddelbart kan se, at du får profit af, for går du efter profit, handler det om motivation, og det er ikke det samme som vilje,« fortæller Erik Østenkjær.

Helt konkret giver han ledere og andre, der skal træne deres viljestyrke, opgaven at stå ti minutter på en stol hver dag i tre uger.

»Som leder skal man turde tabe bukserne en gang imellem«

»De spørger jo dem selv, hvorfor de skal stå der, og tænker, at det bliver de vel ikke bedre ledere af, at de føler sig fjogede, at jeg jo alligevel ikke kan se dem. Men ved alligevel at gøre det, træner de viljestyrken. Det er ligesom løberen, der i regnvejr ikke har lyst til at løbe ti kilometer. Men hvis han gør det alligevel, vil det være nemmere næste gang at gøre ting, han ikke har lyst til. Hjernen husker det,« siger han.

Ikke kun ledere skal udvikle deres viljestyrke. Ledere skal også sørge for at skærpe de ansattes vilje, mener Erik Østenkjær, hvis der skal gang i væksten i samfundet.

»Vi giver medarbejderne kantiner, motionsrum, gratis pc. Vi forkæler dem, men man giver dem ikke modstanden til at være stærke mennesker,« siger Erik Østenkjær, og fortsætter: »Vi skal ikke være bange for at stille større krav til dem og hinanden. Så begår vi måske flere fejl, men så kommer der gang i hjulene. Så sker der noget,« siger han.

 

Reklamer

Tjek dine værdier

Tjek dine værdier 

Tjek dine værdier

Status. Sommerferien kan være en kærkommen anledning til at gøre status over karrieren, og i den forbindelse er det vigtigt at få afklaret sine personlige værdier.

Kalenderen viser den 10. juli, det er sommer, og sommerferien er i fuld gang. Rigtig mange bruger ferien til at komme på afstand af hverdagens udfordringer og en ofte travl hverdag, hvor det handler om at få arbejde og livsbalance til at gå op i en højere enhed. Men ferieperioden bruges også af mange til at gøre status over deres nuværende og fremtidige karriere.

Tankerne går ofte på de resultater, man har nået, og de mål, man har sat – men også mod nye muligheder. Skal dette være et afsæt for at søge nye udfordringer, måske højere oppe i hierarkiet, eller skal det være i en helt anden virksomhed eller måske inden for en helt anden branche? Mulighederne er mange, men én ting er essentiel i denne proces, nemlig den personlige værdiafklaring.

Pejlemærke ved karriereskift

I et karriereskift er det vigtigt at blive bevidst om sine værdier. Værdierne er et pejlemærke at navigere efter, når det rigtige valg skal træffes. Værdiafklaring er at finde ud af, hvad der er vigtigt for én selv, og hvad der helt fundamentalt skal være til stede, for at man trives og oplever arbejdsglæde og livskvalitet. Værdiafklaringen kan i høj grad også være med til at sætte fokus på den personlige og faglige udvikling i jobbet.

Meget ofte er vores værdier ubevidste for os. Ved at arbejde med egne værdier og blive bevidst om dem kan man blive i stand til at handle mere aktivt og derfor være med til at påvirke og skabe det arbejdsliv, som man ønsker og giver mening.

Værdier handler om, hvad der er vigtigt, afspejler hvem man er, og hvorfor man handler, som man gør.

Sådan finder du dine værdier

Har du, kære læser, lyst til at arbejde lidt med værdiafklaring i ferien, så kommer her en håndfuld gode råd, som kan hjælpe dig i gang med processen.

Start med en indledende brainstorming, som kan sætte tankerne i gang, f.eks:

• Hvad gør dig rigtig glad?

• Hvad giver dig god energi?

• Hvad kan få dig til at glemme tid og sted?

• Hvad vil du gerne give andre mennesker?

• Hvad vil du gerne huskes for?

• Hvad motiverer dig?

• Hvad brænder du for?

Skriv efterfølgende dine svar ned på papirlapper med et svar på hver lap papir. Sortér dine svar i forskellige grupper, som du synes hænger sammen. Hvis nogen af svarene passer i flere grupper, så laver du nogle kopier og placerer dem i hver sin gruppe.

Giv nu grupperne en overskrift, der illustrerer den værdi, der er indeholdt i svarene. Det kan eksempelvis være tryghed, uafhængighed, selvrealisering, humor, anerkendelse osv. Lander du på flere end ti værdier, kan du overveje, om nogle af dine svar dækker over den samme værdi.

Nu skal du finde ind til kernen i dine værdier. Gennemgå listen og reflekter over og svar på nedenstående spørgsmål ud for hver af dine værdier:

• Hvad er vigtigt for dig i denne værdi?

• Hvad forventer du at tilfredsstille ved dette?

• Hvad betyder det for dig – hvad vil det give dig, når du får dette opfyldt?

Gå nu hver enkelt af dine værdier igennem og stil dig selv spørgsmålet: På en skala fra 1 til 10, hvor vigtig er denne værdi så? Du vil hurtigt lægge mærke til, at du har mere energi på nogle værdier end andre.

Efterfølgende skal du prioritere dine værdier, så de værdier, du prioriterer højest, står øverst på listen. Du kender nu dine vigtigste værdier. De værdier, du har prioriteret højest, er i sagens natur dem, der har størst betydning for dig, og som det er vigtigt, du lever i tråd med, hvad enten du er på arbejde eller holder fri.

Refleksion

Reflektér nu over, hvordan dine værdier bliver understøttet i dit nuværende job, eller hvordan et fremtidigt job kan støtte op om dine grundlæggende værdier. De spørgsmål, der f.eks. kan sætte tankerne i gang, er:

• Hvordan understøttes dine værdier i dit nuværende job?

• Hvordan er dine værdier blevet understøttet i tidligere job?

• Hvordan kommer det til udtryk?

• Hvad giver det dig?

• Hvad skal du undgå?

• Hvilke af dine værdier er svære at forene med dit nuværende job/et fremtidigt job?

Dine personlige værdier står for det, der er grundlæggende vigtigt for dig, og som danner dine principper og holdninger. Dine holdninger ligger til grund for din adfærd. Er du bevidst om dine værdier, har du et indre kompas at navigere efter, når du skal træffe vigtige beslutninger om karriere eller jobskifte.

Mail : Her er 32 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du trykker ‘send’.

Dårlig stil på email er spild af tid og skaber unødig meget forvirring og frustration på arbejdspladsen, mener kommunikationseksperten Morten Münster.
 
Dårlig stil på email er spild af tid og skaber unødig meget forvirring og frustration på arbejdspladsen, mener kommunikationseksperten Morten Münster. (Foto: Colourbox)

Tryk ALDRIG ‘send’, hvis du er rasende

Elendige emails spilder urimelige mængder tid og energi på jobbet. Her er 32 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du trykker ‘send’.
 
 
Der bliver spildt enorme mængder af tid og energi på grund af dårlig mailkommunikation.

Det mener Morten Münster, der er ansat hos Bro Kommunikation.

På sin blog har kommunikationseksperten samlet 32 spørgsmål, man bør stille sig selv, før man trykker ‘send’.

Følger du tjeklisten, falder sandsynligheden for, at din mail skaber vrede, forvirring eller akut hovedbrud hos modtageren.

1. Har jeg skrevet det vigtigste først?

I al skriftlig formidling er det er en dyd at komme til sagen. Hvad er din væsentligste information til din modtager? Skriv den tidligt i din mail.

2. Burde jeg ændre min font og typografi?
Den der lilla skråskrift i fontstørrelse 7 er ikke så læsevenlig for os andre. Brug Tahoma, Franklin Gothic Book eller en anden læsevenlig skrifttype.

3. Har jeg været høflig?
Selvom du skal komme til sagen, og selvom mail-genren er hurtig, så må du ikke glemme at være høflig, for det kan skabe misforståelser og konflikter. Hvis du begynder og slutter høfligt, er der større chance for, at det, der står imellem, bliver opfattet som høfligt.

4. Har jeg været direkte?
Lad være med at fortabe dig i udredninger om din sommerferie eller historier om, hvor intuitiv din kat er. Kom til sagen (og hold dig til den).

5. Har jeg aktiveret min stavekontrol?
Har du?

6. Er jeg rasende?
Hvis ja, så tæl til ti. Det vil være den bedste mail, du aldrig sendte.

7. Er dette en direkte skideballe?
Overvej at møde op.

8. Er dette en indirekte skideballe?
Overvej at møde op.

9. Burde jeg have ringet i stedet?
Telefonen kan en masse, som mailen ikke kan. Her kan man høre tonefald og afklare eventuelle misforståelser på stedet. Selvom mailen måske er hurtigst i første omgang, kan det ofte betale sig at ringe for at løse problemstillingen én gang for alle.

10. Er der skrevet NOGET SOM HELST MED STORE BOGSTAVER I DENNE MAIL?
Hvis ja, så fjern det. Medmindre det er international Caps Lock Dag naturligvis.

11. Hvis jeg var nødt til at betale for et frimærke, ville jeg så stadig sende denne mail?
Altid en god lakmusprøve på, om mailen er relevant.

12. Kunne denne mail være kortere?
Kunne den?

13. Skriver jeg præcis, som jeg taler?
Mailgenren har meget tilfælles med samtalen, fordi den er dialogisk, og fordi den tillader hurtigere kommunikation end for eksempel brevet. Faldgruben er imidlertid, at man skriver, som man taler: upræcist og usammenhængende med fyldord og sløset disposition. Det skal du gerne modarbejde.

14. Skriver jeg, som om jeg var 20 år ældre, end jeg virkelig er?
Gammeldags og støvet sprog er generelt en dårlig ide, men i mailen støjer det endnu mere.

15. Har jeg taget stilling til, at teksten bliver læst på en skærm?

En af de væsentligste forskelle ved at læse en tekst på papir og skærm er, at vi scanner teksten hurtigere med øjet, når vi læser på en skærm. Det er derfor, folk overser helt tydelige ting i din mail.

16. Har jeg sørget for en tydelig handlingsanvisning?

En af de klassiske fejl er at glemme at skrive en helt utvetydig handlingsanvisning. Sørg altid for, at den er der, så modtager ved præcis, hvad han eller hun skal gøre.

17. Ville jeg selv synes, at det var irriterende at modtage 14 vedhæftninger?
Ja, det ville du, så minimer altid antallet af vedhæftninger.

18. Burde jeg egentlig lade være med at sende denne mail?
Alle synes, at der bliver sendt for mange mails. Men jeg har ikke mødt den person, der sender alle de mails. Vær modig, og send færre mails. Vi vil elske dig for det.

19. Sender jeg denne mail for at dække ryg?
I store organisationer florerer de såkaldte CMA-mails. Cover My Ass-mails.  De er kendetegnede ved at være mættet med information og vedhæftninger, og de bliver kun sendt, fordi man til næste møde har brug for at kunne sige: ’Det har jeg jo sendt til dig’. Lad være med det.

20. Er jeg i gang med at trykke på ’svar alle-knappen’

Please, lad være.

21. Har jeg valgt et klart emnefelt?

Her er tre eksempler på emnefelter, der ikke er klare:

 

  1. ’Hej’
  2. ’vs. Re. Re. Re. Re. Re. Vs. vs. re. ’Hvad fanden sker der’’
  3. ’Møde’

 

22. Har jeg taget stilling til ’loven om fordeling af ansvar’?
Jo flere du sender en mail til, jo flere har ansvaret for at løse den problemstilling, du skriver om. Jo flere, der har ansvaret, jo mindre chance er der for, at en af dem springer til og løser den.

23. Er denne mail let at svare på?
Gør det til en dyd, at dine mails skal være lette at svare på.

24. Har jeg brugt punktopstillinger?
En mail bliver ikke automatisk bedre af, at du bruger punktopstillinger, men det er tæt på. Vi har svært ved at håndtere mange oplysninger i mails, og punktopstillinger kan afhjælpe den udfordring, fordi de giver overblik.

Læs, hvordan du laver punktopstillinger her:

http://www.bro-blog.dk/?p=678

25. Er min mail luftig?

Nogle teksters blotte udseende kan gøre en træt. Det er typisk dem, der ligner en ’mur af tekst’. Intet mellemrum, ingen indryk, ingen punktopstillinger. Uanset om du skriver ligeså godt som Karen Blixen, er der risiko for, at modtageren overser væsentlige informationer eller nedprioriterer din mail, hvis den ligner en stor blok af tryksværte. Lav mellemrum mellem afsnittene. Brug deloverskrifter i din mail, lige så snart den bliver lang. Brug punktopstillinger.

26. Kunne jeg fjerne et par af modtagerne på denne mail?
Hvis du er i tvivl, så betyder det ja.

27. Har jeg sat nogen i cc-feltet?
Hvorfor? For at dække ryg? Fordi de måske kunne være interesserede? For at de kan følge med i udviklingen af projektet? Af arkiveringsmæssige årsager? Ingen af ovenstående forklaringer er gode nok, så du er nødt til at finde på en bedre én.

28. Har jeg skrevet kære, når jeg burde have skrevet hej eller omvendt?

Læs et indlæg om det klassiske paradoks her:

http://www.bro-blog.dk/?p=397

29. Er jeg ved at falde i høflighedsfælden?

Høflighed og evnen til at være social på en professionel måde er et af kendetegnene på den dygtige mailskribent, men pas på høflighedsfælden, hvor du og din modtager bruger det meste af ugen på at afslutte mailkorrespondancen:

Selvtakdetvarsålidtdetskalduikketænkepåhavengoddagtakfordetdumåogsåhaveendejligdagtak.

Man siger tak én gang. Det er nok.

30. Er klokken tre om natten?
Overvej, hvilke signaler du sender, når du sender mails til dine kollegaer og ansatte klokken tre om natten. Der er i hvert fald en risiko for, at arbejdsmiljøet er under pres.

 

31. Burde jeg egentlig lade være med at sende denne mail
Hvis en organisation kunne sende to procent færre mails, så ville den blive fem procent mere effektiv, siger en undersøgelse af fænomenet. Så svaret på dit spørgsmål er højst sandsynligt ja.

32. Hvad ville en voldspsykopat sige til denne mail?

Læs svaret her:

http://www.bro-blog.dk/?p=376

Tre gode råd til, hvordan du bliver bedre til at give slip

Slip kroppen og dig selv fri

Det er sundt ikke altid at være i kontrol. Ny bog om at give slip viser vejen.

Glem alt om selvkontrol. Sluk din iPhone, træk vejret dybt, rigtig dybt. Fokusér på udåndingen og prøv at mærke, hvordan det er muligt at give slip på kroppen og tankerne.

I en ny bog “Kunsten at give slip” giver kropsterapeuten Bengt Valentino Andersen sammen med livsfilosoffen Carsten Graff et indblik i, hvad det vil sige at give slip. Hvordan vi kan løsne lidt på de stramme tøjler, som mange af os går rundt og holder os selv i fast i.

“Det moderne menneske mangler ilt og trænger til at give sig selv lidt mere fri ved slippe kontrollen mere,” siger Bent Valentino Andersen.

Gennem 30 år har han arbejdet med Body Self Development System – Body sds. Et behandlings- og træningsystem, der arbejder med kroppen som en helhed, fysisk og mentalt. Med fokus på at smidiggøre kroppens led og ved hjælp af forskellige massage – og åndedrætsteknikker. Samtaleterapi indgår også.

Flere former for kontrol

“Undersøger man kroppen, vil man opdage, at mennesker, der spænder i maven eller over lænden ofte har svært ved at give slip,” siger Bengt Valentino Andersen og forklarer, at der er flere typer kontrol. Den hensigtsmæssige kontrol er den, mennesket benytter for at overleve i det moderne samfund.

Ifølge kropsterapeuten er den form for kontrol bygget op omkring, hvordan vi som mennesker opfatter hinanden og lever sammen. Det er for at kunne indordne os i en moderne kultur, at den kontrol kan være nødvendig.

Men udover den hensigtsmæssige kontrol, som vi benytter for at overleve, er der også, hvad Bengt Valentino Andersen betegner som den uhensigtsmæssige kontrol.

“Den form for kontrol kan betyde, at vi synes, det kan være svært at leve optimalt og at trække vejret rigtigt. Samlet kan man sige, at det er vigtigt at lære at leve med kontrol, men at bruge den fornuftigt. Og det gør man bedst ved at træne sig selv i at slippe den uhensigtsmæssige kontrol.”

Det handler om at få noget ro på sig selv, så vi kan give slip, lyder det. 

“Hvis vi hele tiden er i stram kontrol, belaster det vores mave-tarmsystem, så de indre organer konstant er i et stressberedskab,” siger Bengt Valentino Andersen.

Også mentalt er der noget at arbejde med. Ifølge kropsterapeuten sidder mange af os fast i en følelse, som er gået hen og er blevet styrende. Den følelse kan være med til at bremse os i at give slip.

“Vi sidder fast i følelsen og kan ikke komme ud af den. Men jo mere kendskab, vi har til, hvilken følelse, det handler om, jo bedre er muligheden for at forstå den. Se på følelsen som en ven i stedet for som en modstander  – og ros den. Også selv om det kan være en hård følelse” siger Bengt Valentino Andersen.

Tre gode råd til, hvordan du bliver bedre til at give slip:

1) Træn din vejrtrækning

Det er sagt før, mange gange før. Men din vejrtrækning er meget vigtigere for dit fysiske- og mentale velbefindende, end du tror. Træn den. Træk vejret dybt hele vejen ned igennem korppen. Hold fokus på din udånding – og giv så slip på alt det, der har hobet sig op i din krop og dine tanker.

2) Erkend, hvad der er din rigtige identitet

Vores iPhone, indbakke og Facebookprofil er ikke vores identitet. Det er redskaber til at kommunikere med andre. Og en voldsom stressfaktor på alle måder. Erkend én gang for alle, at det ikke er din identitet og aldrig skal være det. Slip redskaberne indimellem og øv dig i den gode vejrtrækning.

3) Ros den følelse, du ikke kan komme fri af

Hvis du har en følelse, du føler dig fastlåst i, men ikke kan komme ud af og som er mere styrende, end du bryder dig om, så blive ven med den. Det nytter ikke at gøre den til din modstander, det forsvinder den ikke af. Tværtimod. På den måde kan kan du lære at leve med den ved at lære den bedre at kende – og en dag er den måske forsvundet, uden du har opdaget det, ved at du har givet slip. 

Husk at give slip i ferien

Drop de store forventninger til, hvor fantastisk ferien skal være. Risikoen for at blive skuffet er alt for stor. Lær i stedet at give slip og vær opmærksom på dig selv. Ny bog om kunsten at give slip og vende tilbage til sin autenticitet.

Endelig sommerferie. Tid til at være sammen, tid til nærvær, tid til alt det, som døgnets 24 timer ikke kan rumme til hverdag. Men stressen lurer lige om hjørnet, også selv om det er ferie. For kan dét at have fri sammen i nogle uger leve op til forventningerne om at slappe af med familien på den måde, vi drømmer om, har glædet os til og håbet på?

“De fleste mennesker er på flugt fra nogle intime følelser, og flygter derfor ind i deres arbejdsliv. At tage arbejdet fra dem er det samme som at fjerne deres skjulested. Derfor er der en risiko for, at vi bliver ramt af frustration og forvirring, når vi pludselig har fri i lidt længere tid. Både i forhold til os selv og til de mennesker, vi opfatter, at vi er tættest på,” siger forfatteren og livsfilosoffen Carsten Graff.

Tilbage til autenticiteten

Sammen med kropsterapeuten Bengt Valentino Andersen har Carsten Graff skrevet bogen: “Kunsten at give slip,” der netop er udkommet.

Budskabet er, at vi skal turde slippe kontrollen lidt mere med alt det, vi så gerne vil have kontrol med. Også i ferien. For når først vi giver slip, vil vi være meget tættere på noget af dét, vi så gerne vil. For eksempel det ægte nærvær med familien i sommerferien.

Carsten Graff forklarer, at det er at vende tilbage til sig selv, når man først tør give slip. Tilbage til det menneske, man i virkeligheden er, når alle roller er pillet af og facaden fjernet.

“Vi har alle sammen en autenticitet. Dér, hvor vi er ægte og ikke lader som om, vi er det ene eller det andet. Det kan godt være, vi tror, vi er os selv, helt os selv, men langt de fleste har bygget nogle roller op, også i forhold til vores nærmeste relationer, som vi måske ikke er bevidste om.  Når vi har fri i længere tid, er der “risiko” for at vi automatisk kommer lidt tættere på os selv, og det kan være angstfyldt for nogle mennesker at opleve,” siger Carsten Graff.

Urealistiske forventninger

“Hvis man så samtidig har nogle forventninger om, at ferietid er tid til nærvær, kærlighed og åbenhed i familien, og det så ikke lykkes på den måde, man troede, så kommer frustrationerne.”

Ifølge Carsten Graff har mange en forestilling om, at vi skal være sammen med vores nærmeste på et dybere plan i ferien. Men det er ikke sikkert, at vores nærmeste kan leve op til vores forventninger.

“Måske er man slet ikke så tæt på hinanden, som man tror, og det er lettere at skjule i en travl hverdag, end når man holder ferie sammen. For nogle er det alt andet end en behagelig erkendelse. Samtidig er det urealistisk at tro, at man løse ret meget i en ferie. Mange af de større problemer, man måske pludselig får øje på, ligger som regel ret langt tilbage og kræver nogle større og mere vidtgående løsninger end dem, der kan klares på 14 dage i en sommerferie.”

Her er Carsten Graffs 3 gode råd til, hvordan du bliver bedre til at give slip i ferien:

1) Træk dig tilbage og find noget alene-tid

Lad være med krampagtigt at holde fast i en forventning om, at familien skal være sammen det meste af tiden i ferien. Træk dig tilbage indimellem og skab et rum for dig selv, hvor du ikke lader dig forstyrre. Et rum, hvor du ikke føler dig tvunget til at være med i et fælleskab 24 timer i døgnet.

Man har lov til at være egoist, også i ferien. Ikke bare for sin egen skyld, men også for familiens. Mal et billede, gå en tur, hop på cyklen eller skriv noget, du har haft lyst til at skrive længe. Ikke alle har lige let ved at være alene, men der kan komme meget godt ud af at prøve.

2) Hold op med at håbe og ønske

Hold op med at ønske og håbe. Vær i stedet opmærksom på alt det, der opstår, når I sammen i ferien i stedet for det, du håber på vil opstå. Det kan være med til at løsne grebet og neddrosle forventningerne. Og allerede her er man et skridt nærmere kunsten at give slip. Når vi ønsker og stræber efter, at noget bestemt skal ske, for eksempel nærværet, så sker det ikke.

Gå en tur ned til stranden. Uden forventninger til, hvor fantastisk strandturen skal være. Vær spontan og grib nogle af de situationer, der uventet opstår og få noget ud af dem. Også alle dem, der ikke foregår på stranden.

3) Tid til store tanker

Brug noget af den tid, du har for dig selv i ferien til at tænke over det liv, du gerne vil have.  Ferien er også tid til de store tanker, men ikke til at løse problemerne her og nu. Tænk over dit liv på den lange bane og vær ikke bange for, at det kan tage flere år at nå derhen. Find ud af med dig selv, hvad det er, du gerne vil. Ikke hvad din familie eller dine nærmeste gerne vil eller forventer af dig.