10 gode grunde til at skabe endnu mere glæde på jobbet

 

 

Her er vores 10 gode grunde til at skabe endnu mere glæde på jobbet i 2010:

1. Når du er glad, er du mere produktiv og får mere fra hånden.
2. Glade mennesker er mere kreative og skaber flere innovative løsninger.
3. Der er penge i skidtet: Glade arbejdspladser tjener flere penge!
4. Du skal bruge mere tid på jobbet end på noget som helst andet (undtagen søvn). Selvfølgelig skal du være glad i din arbejdstid!
5. Arbejdsglæde giver livsglæde. Det er faktisk den tredjevigtigste lykke-faktor. De to vigtigste er et godt parforhold og nære venskaber.
6. Glade medarbejdere giver glade kunder.
7. Jo gladere du er, jo mere modstandskraft har du overfor stress, modgang og kriser.
8. Glæde gør dig til et bedre menneske. Du er mere empatisk, forstående, hjælpsom, gavmild og forstående når du er glad.
9. En glad arbejdsdag giver mere overskud til familien.
10. Hvis du ikke gør det nu her i 2010 – hvornår så?

Hvad er dine gode grunde, til at have arbejdsglæde?

Ny bog: Arbejdsglæde på 6 uger

Få mere arbejdsglæde i din hverdag – med praktiske øvelser til 6 uger.
Kompakt format, 232 sider, 99 kr.
Køb den på nettet.
Læs mere om bogen

 

Skrevet af alexander, 21/01 2010

 

8 råd til at blive en bedre taler

 

Skræk for at tale rammer mange

Næsten halvdelen af danskerne har det skidt med at stille sig op og tale foran en forsamling, viser en ny undersøgelse. De, der har talekskræk er ofte de dygtige – med en overvægt at kvinder. Få otte gode råd til, hvordan du kan overvinde din taleskræk

 

8 råd til at blive en bedre taler

46 procent af danskerne har det svært med at stille sig op og tale foran en forsamling. Det viser en ny Gallup-undersøgelse. Er du heller ikke verdensmester i den disciplin, så få her nogle gode råd til, hvordan du kan øve dig.

 

1. Vær dig selv! Lad være med at spille en rolle, når du skal tale. Det gennemskurer tilhørerne med det samme.

2. Husk at det er meget almindeligt at være nervøs, når man skal tale foran en forsamling. Du er ikke den eneste i verden med taleskræk.

3. For det meste virker angsten voldsommere inden i din krop end på tilhørerne.

4. At tale godt er et samspil mellem teknik, krop, stemme og social situationsfornemmelse, og de har alle indflydelse på hinanden.

5. Opmærksomheden fra forsamlingen kan være overvældende, og det kan hjælpe at nøjes med at have øjenkontakt med én person blandt publikum. Gerne en der kender dig og ved, at du har det svært i situationen.

6. Hvis du bliver tør i halsen, så kan det hjælpe med et glas vand. Hvis du har brug for en lille personlig pause undervejs, kan du drikke af dit glas.

7. Husk aldrig at have begge hænder i lommerne eller korslagte arme. Forsøg at være så naturlig som muligt i dit kropssprog.

8. Det kan være meget lærerigt at se sig selv, når man taler til en forsamling, så overvej at videooptage dine præstationer eller få en anden til at evaluere din præstation bagefter.

Kilde: Signe Hegelund og www.123tal.dk

 

Du kender det sikkert – suget i maven og følelsen af ukontrolleret vild panik, når du bliver bedt om at tage ordet foran dine kolleger, eller når du selv ønsker at sige noget i en større forsamling. Pludselig skal du træde i karakter, sige noget vigtigt, måske personligt. Panikken vokser, hjertet hamrer. Og du er langt fra alene.

En ny Gallup-undersøgelse foretaget for Urban viser, at 46 procent af danskerne har det svært med at stille sig op og tale foran en forsamling.

Men den går ikke ude på arbejdspladsen. »I dag er der langt mere teamarbejde på arbejdspladserne, som kræver, at man kan kommunikere med sine kolleger. Og når næsten halvdelen af danskerne har svært ved at tale foran andre, betyder det – ud over at deres selvtillid forringes – at produktiviteten på arbejdsmarkedet falder, fordi vi har så svært ved at tale og fortælle andre om vores gode ideer og resultater,« siger arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

Dygtige folk har taleskræk
De, der får taleskræk, er ofte folk, der er dygtige og arbejder hårdt, fortæller cand.-hil i retorik Signe Hegelund, der blandt andet vejleder folk med taleskræk: »De får simpelthen præstationsangst, når de skal stille sig op og tale foran andre, og de oplever, at de mister kontrollen, netop når de er i fokus og gerne vil præstere. Nogle af de mennesker med taleskræk, jeg har mødt, kommer fra hjem eller miljøer, hvor man ikke talte, med mindre man blev spurgt, så det er en uvant og utryg situation for mange at stå i.« 

Gallup-undersøgelsen viser også, at det især er kvinder, der har svært ved at stille sig op og tale foran andre, og det har den konsekvens, at mange dygtige kvinder ikke bliver synlige på deres arbejdsplads og derfor aldrig når op på lederniveau, mener Signe Hegelund: »Konsekvensen ved ikke at gøre noget ved sin taleskræk er, at man undgår situationer på arbejdet, hvor man virkelig kan blive set og hørt for de ting, man er dygtig til. Men man kan sagtens lære det. Der skal enetimer til, men det er en god investering for karrieren.«

Teamspirit mindsker sygefraværet

 

Sociale relationer på jobbet påvirker helbredet

Støtte og tydelige krav afgør om man trives på sin arbejdsplads.

Hvis de sociale relationer til kollegaer og ledere er dårlige, risikerer det at gå ud over helbredet. Også selvom arbejdsmiljøet i øvrigt er godt.

Det viser nye studier, som er omtalt på den svenske cheforganisations hjemmeside http://www.ledarna.se.

Bag studierne står Annika Härenstam, som er professor i arbejdsvidenskab ved Göteborgs Universitet og Erik Berntson, som er forsker ved Psykologisk Institution på Stockholms Universitet.

Af undersøgelsen fremgår, at gode sociale relationer til kollegaerne på arbejdspladsen fungerer som skjold mod for høje arbejdsmæssige krav.

"Vi ser at mange som har et godt kollegialt fællesskab også trives. Gruppen giver ikke bare bekræftigelse og opbakning, men fungerer tilsyneladende også som et værn mod for høj belastning. I gruppen kan man diskutere, hvordan man håndterer forskellige krav og finde den smarteste måde, at arbejde på," siger Annika Härenstam til den svenske hjemmeside sundtliv.nu.

 

Teamspirit mindsker sygefraværet

Næsen løber, og man føler sig egentlig lidt småsløj. Uden for er det koldt og mørkt, og man kunne jo også blive liggende i sengen.

Overvejelserne er formentlig velkendte af mange, men skal man som leder have medarbejderne til at springe ud af senge, uanset den løbende næse, kræver det en kultur på arbejdspladsen, hvor man føler sig som del af et team.

Sådan lyder det fra Morten Emil Berg, der er amanuensis på Institut for ledelse og organisation ved den norske Handelshøyskolen BI. Han påpeger, at straf godtnok kan reducere sygefraværet, men samtidig giver det dårligt arbejdsklima. Derfor må straf afbalanceres med positive tiltag, især god ledelse. Fordi det giver læring og involvering, som er med til at mindske sygefraværet, skriver Berg på universitets hjemmeside.

Han bruger til sammenligning et billede af trommeslageren i et jazzband, der ikke melder sig syg, selvom ryggen knirker gevaldigt. Trommeslageren får nemlig i sit band mindst tre belønnninger:

1) Glæde.

2) Læring.

3) Det at kunne bidrage sammen med andre.

I bandet får han hjælp til at identificere og udvikle sine talenter. Og han er nødvendig. Uden ham skabes ikke den rette synergi og det gode samspil. Samspil bygger på tillid og tillid indebærer, at vi vil hinanden det bedste. Hvis ikke trommeslageren møder op,vil han opleve, at han svigter sit team. Derfor bør lederne være meget opmærksom på, at få skabt gode og velfungerende teams.

Undgå Når nu og Hvis bare-fælden!

 

 

Ting tager tid. Det tager tid at have børn, at gøre karriere og at have et arbejde i det hele taget, at være i et parforhold, at dyrke sport, pleje sine venskaber og sig selv … Alting tager tid.
Sommetider glemmer vi helt, at de mange aktiviteter og arrangementer tager tid, og bliver derfor overraskede, når det går op for os, at vi ikke når i mål med alt det, vi gerne ville. Andre gange ved vi udmærket godt, at planen er for ambitiøs eller tidsoptimistisk, og vi ender med at føle os stressede, inden vi overhovedet er kommet i gang.
Summa summarum – livet som menneske er herligt og livsbekræftende, og nogle gange er det også hårdt og besværligt.

Hvis bare- og Når nu-fælden
I de perioder, hvor hverdagen er presset, hvor overskuddet mangler, tiden er knap og to do-listen synes at være uendelig, er det nemt at forfalde til negative tankespiraler. Vi begynder at fokusere på det, der ikke fungerer eller kunne være bedre, og herfra er der ikke langt til, at vi falder i ”hvis bare”-fælden. Hvis bare:

• Min chef ikke krævede så meget af mig  …
• Jeg ikke havde så lang transporttid  …
• Vi havde et større hus  …
• Ungerne var mindre vilde  …
• Vi havde ventet lidt med at få barn nr. to  …
• Vi havde noget mere voksentid sammen  …
• Mit arbejde var mere fleksibelt  …

Ja, hvis bare alting var anderledes, ville det hele være meget nemmere. Når hvis bare-tanken tager over, fokuserer vi ikke blot på alt det, der ikke virker, men vi begynder også at lægge ansvaret fra os. I virkeligheden lader vi stå til ud fra tanken om, at tingenes tilstand alligevel er uden for vores indflydelse. Samtidig bruger vi en masse tid, ressourcer og energi på at ærgre os over, at situationen er, som den nu engang er….

10 teknikker der kan hjælpe dig til at brænde bedre igennem

 

 

Kend din vejrtrækning, din stemme, dit kropssprog og lær at lytte med hele din opmærksomhed til andre mennesker.

1. Lav "grounding-øvelser" jævnligt. Sådan gør du: Du falder på plads i dig selv, får stor støtte fra jorden og har et godt udgangspunkt for al bevægelse. Begynd med at stille dig med parallelle fødder med samme afstand som dine hofter. Spænd af i alle muskler i krop og ansigt – husk kæben, skil læberne lidt. Få vejrtrækningen godt ned i kroppen og forestil dig, at du slår rødder ned i jorden og trækker energi op gennem dit åndedræt.

2. Udvid hvad din krop og stemme kan gøre. Dans og syng, når du kan komme til det – ikke for at underholde andre, men for din egen skyld.

3. Øv dig i at være ægte opmærksom på dem, du er sammen med. Lyt med hele din opmærksomhed, det samme når du ser – og døm ikke imens du oplever. 

4. Tænk ikke på, hvad andre tænker om dig. Vær i stedet optaget af, hvad du vil med andre – i verden.

5. Hav mod til at forvandle dig. Bevæg dig ind i andre roller, end du plejer. Ikke for at spille noget, du ikke er, men for netop at  være alt det, du er. 

6. Hvordan bliver du mere spændende at lytte til og se på? Når du f.eks. skal holde et oplæg eller eller en tale, så øv dig ved at fortælle en historie fra dit liv. Det får dig til at slappe af og virke mere personlig i dit udtryk. Når du så efterfølgende skal i gang med den tekst, du har planlagt, så prøv at tage den samme personlige og spontane stemning fra din egen historie med over i din planlagte tekst. På den måde kan du arbejde et oplæg eller tale, så det bliver mere vedkommende for dem, der skal høre på det.

7. Når du bliver nervøs, så lad følelsen være og vend din opmærksomhed hen på det, du skal. Så lader nervøsiteten også dig være efter et stykke tid.

8.  Det inderste, det mest grundlæggende i dig, er dit åndedræt. Det er den bølgende energi, der gennemstrømmer det hele. Derfor skal du lægge mærke til din vejrtrækning og arbejde med den.

9. Bevæg dig, inden du f.eks. skal præstere. Hvis du står op, så find et godt udgangspunkt, som du hele tiden kan vende tilbage til. Find et bestemt sted dér hvor du bevæger dig rundt, mens du er i gang med at  præstere noget. Dét bestemte er din trygge base – dit udgangspunkt – som kan være med til at opbygge din sikkerhed.

10. Angst, usikkerhed, nervøsitet, generthed, perfektionisme, kontrol og modstand fra omverdenen er en del af livet. Og der er kun én vej: At møde det hele med åbne øjne og gå igennem det.

Kilde:  Nastja Arcel, skuespiller og forfatter til bogen: Tag magten over dig selv.

 

Hvad gør Al Pacino og andre kendte mennesker for at brænde igennem til publikum? Og hvad kan du lære af dem, hvis du gerne vil have større gennemslagskraft?

Nastja Arcel har peget  fem meget kendte mennesker ud, der brænder bedre igennem end de fleste. Samtidig giver hun sit bud på, hvad vi andre kan lære af dem.

1. Al Pacino, amerikansk skuespiller:

Han bringer sin dag med sig ind i hver eneste scene. Han er intenst optaget af sine tanker og sine indre billeder i hvert eneste "take". Hans koncentration forplanter sig til hans fysiske tilstad, hans krop og stemme. Det er med til at skabe en usædvanlig udstråling. Al Pacino fylder det rum, han er i – så alle andre også er i rummet med ham.

Det kan du lære af  Al Pacino:

Vi kan alle lære at koncentrere os, og lade vores krop og stemme blive en harmonisk forlængelse af vores tanker og følelser.

2. Kate Winslet, britisk skuespiller

Hun har en særlig evne til at slippe sin selvbevidsthed og lade sig påvirke af det, som sker omkring hende. Hun lytter virkelig, er åben og mærker alt omkring sig. Men uden at planlægge og kontrollere sine reaktioner. Man føler sig forbudnet med hende og oplever alting sammen med hende på en meget levende måde.

Det kan du lære af Kate Winslet:

Vi kan alle sammen lære at træne den ægte opmærksomhed. Det er den direkte vej til uimodståelighed.

(Foto: AFP/Scanpix)

3. Bill Clinton, tidligere amerikansk præsident

Han er afspændt i krop, ansigt og stemme og hans kropssporg udtrykker en ukompliceret tilgang til at kommunikere med andre i øjenhøjde – hverken over eller under. Han ved, at når man er en autoritet, behøver man ikke at understrege den.

Han kan dog lynhurtigt forvandle sig til en løve i alarmberedskab, når han bliver angrebet.

Man får en fornemmelse af, at han føler sig godt tilpas i alle situationer.

Det kan du lære af Bill Clinton:

Vi kan alle træne i at blive bevidste om, hvilken autoritet, vi udstråler. Nogle af os har for lidt, andre for meget.

(Foto: Reuters/Scanpix)

4. Marilyn Monroe, afdød skuespiller og legende

Hun udstråler det, Nastja Arcel i sin bog kalder for "lummuma", som er noget blødt og dejligt i modsætning til "Takete", der er skarpt og hårdt. Hendes stemme, krop, tanke og følelser er bløde og forførende. De strømmer samme vej og skaber en verden af varme, uskyld, flirt, erotik og beundring, som tilsammen stadig fascinerer kvinder og mænd.

Det kan du lære af Marilyn Monroe:

Vores krop, stemme, tanke og følelser er vores vigtigste redskaber. Vi kan træne dem og bruge dem til at udtrykke det, vi gerne vil. Men først, når det kommer fra vores indre kilder.

(Foto: Nordisk Pressefoto/Scanpix)

5. Jeanne D’arc, fransk helgeninde, blev brændt på bålet som kætter i 1431

Hendes gennemslagskraft ligger i hendes indre ild. Hun har en tro og en vilje, som overbeviser de fleste. Hun er optændt og overvinder alle forhindringer for at kæmpe for det, hun synes er rigtigt.

Det kan du lære af Jeanne D’arc:

Motivation og din indre ild er et stærkt udgangspunkt for al gennemslagskraft. Som skuespiller søger man som noget af det første også efter karakterens indre ild.

(Illustration: Eugene Thirion/About.com) 

Sådan træner du talegaverne

 

 

Sådan træner du talegaverne

I England og USA er der tradition for at lære børn at stille sig frem, fra de er helt små. Læs her, hvad du selv kan gøre.

Ifølge koncerndirektør i Coloplast, Lene Skole, lærte hendes yngste søn at stille sig op foran resten af skolen, da han var fire år. Det skete, da hun boede i England. Også amerikanerne bliver skolet fra de er helt små. De lærer at formidle de resultater, de er nået frem til, og netop den tradition bliver nu efterlyst i Danmark i erhvervslivet.

Fem gode råd

Berlingske Business har fået kommunikationsrådgiver og medietræner Jesper Klit til at give følgende fem råd til unge studerende, der gerne vil blive en bedre kommunikator.

1. Kend dig selv. Dine overbevisninger kan enten hæmme eller fremme din personlige gennemslagskraft. Hvis du tror, du kan eller ikke kan, har du ret. Giv dine (negative) overbevisninger et grundigt serviceeftersyn.
2. Vær opmærksom på dit kropssprog. Din krop er en sladrehank. Derfor er det vigtigt, at du bliver bevidst om de tavse signaler, du sender med dit nonverbale sprog. Dygtige kommunikatører har styr på alt det, der enten hæmmer eller fremmer kommunikationen med andre: Øjne, stemme, gestik, mimik, lytning, holdning og spejling.
3. Øv dig i at fortælle historier. Dygtige kommunikatører er effektive historiefortællere, fordi historier, eksempler og anekdoter bevæger og motiverer os. Det starter med historien om dig selv: Hvad er din egen personlige historie? Den historie, der kort fortæller: Hvem er du? Hvad gør du? Hvad brænder du for? Hvilke resultater har du skabt? Og hvad vil du gerne i fremtiden?
4. »Fake it till you make it«: Din hjerne har svært ved at skille tanke, følelse og krop fra hinanden. Så hvis du tvinger dig selv til at gå, stå og bevæge dig selvsikkert, så har du gode muligheder for at snyde hjernen til at tro, at du har styr på situationen.
5. Træn, træn, træn! Du kan øge din personlige gennemslagskraft ved at være bevidst om de ret enkle teknikker, der styrker din kommunikation. Du behøver ikke være perfekt og alle behøver ikke elske dig! Spring ud i talen, præsentationen eller indlægget, også når du ikke har forberedt til dig tænderne.

Lær af Obama

Ovenstående råd handler ifølge Jesper Klit om at huske på, at kommunikation handler om at dele viden med andre.

»Netop det kan vi godt blive bedre til i Danmark, og det kommer også til at ske i takt med, at flere topchefer anerkender, at det at kommunikere er en forudsætning for at operere. Derfor tror jeg også, flere unge ledere bliver udfordret til at blive bedre på det punkt. Det handler i sidste ende om at repræsentere virksomheden bedst muligt, også når lederen skal fremlægge røde regnskaber. Ellers går virksomheden glip af mange muligheder,« spår Jesper Klit og tilføjer at de unge er blevet bedre.

»Det skyldes, at de zapper rundt i det store mediebillede og ser store ledere som Barack Obama og Anders Fogh Rasmussen. De lærer ved at sammenligne sig med deres måde at tale på.«

10 bud på lykke

 

Abraham Lincoln sagde engang, at mennesker er lige så glade, som de beslutter sig for at være.

Lykke er ikke at gøre, hvad du kan lide. Lykke er at kunne lide det, du gør.
– James M Barrie

I psykologien bliver lykke defineret som "subjektivt velvære" – dvs. hvordan vi oplever, at vores liv er. Det handler nemlig ikke om hvad du har, og egentlig heller ikke om, hvem du er sammen med. Det handler mere om hvem du er, og hvad du gør med det du møder på din vej gennem livet.

Du har måske bemærket, hvordan nogle mennesker er lykkelige med meget lidt, mens andre der har alt materielt, alligevel er meget ulykkelige. En af forklaringerne er, at vi gennem opvæksten bliver programmeret til et bestemt "lykke niveau" sammen med alle vores overbevisninger og vores adfærd. Men denne programmering kan ændres, hvis den ikke fungerer godt nok – dvs. at du kan påvirke din "lykke indstilling" så du kan lære at blive meget mere lykkelig med de vilkår, du har

Længerevarende glæde kommer inde fra, og du er selv den eneste der kan gøre dig lykkelig. Det kan godt være, at man forbigående kan få det bedre af at powershoppe, men man kan ikke shoppe sig til en længerevarende lykke, ligesom man heller ikke får et lykkeligere ægteskab ved at bygge en ny terrasse, tage på ferie eller få et barn.

Sagt om lykke

En  killling jagede sin egen hale, mens en ældre kat så på.
– Jeg har hørt, at lykken findes i min halespids, ogjeg vil fange den, så jeg altid kan være lykkelig, pustede killingen, da den måtte hvile sig lidt. Den gamle kat nikkede.
– Det har jeg også hørt. Men jeg har efterhånden indset, at hvis jeg lader være at bruge kræfter på at fange den, så kan jeg slappe meget bedre af. For jeg ved jo, at min halespids følger mig ligegyldigt, hvor jeg går.

 

Og selvfølgelig kan du møde et menneske du føler dig lykkelig sammen med – men det er ikke tingen, personen, begivenheden, o.s.v. der gør dig lykkelig. Det er din måde at fortolke den på, og de følelser den udløser hos dig, der gør dig lykkelig. Du bestemmer helt selv – bevidst eller ubevidst – hvad der gør dig lykkelig, og glad. Du kontrollerer dine egne følelser – det er der ikke andre der kan gøre

1. du må gerne være lykkelig

Ønsket om at være lykkelig er fælles for os alle, og du er ikke selvisk, egoistisk, materialistisk eller selvcentreret hvis du ønsker at være lykkelig. Tværtimod bliver du generøs, givende, rund, mild og tolerant, når du er lykkelig. Hvis alle mennesker var lykkelige, ville der ikke være krig i verden, og det er derfor, at at Dalai Lama mener, at formålet med livet er at være lykkelig.

2. din lykke – dit ansvar

Skal man følge Dalai Lama, så er lykken snarere en pligt end en rettighed – dvs. at lykken er ikke noget, du kan forvente at andre serverer for dig eller skaffer dig. Du har selv nøglen til din egen lykke, og det er dig, der skal stikke den i låsen. Ingen skylder dig din lykke. Du kan hverken kræve eller forvente lykken.

3. du får, hvad du giver

Når du spreder glæde og lykke omkring dig, vil du både direkte og indirekte påvirke andre og dig selv. Positivitet smitter – prøv bare at smile en dag, hvor du er i et halvmeleret humør! Sig noget anerkendende til andre, giv ros, se glasset som halvt fuldt. Selvfølgelig skal du ikke lyve, når du deler ud til andre – løgn virker ikke. Find hellere det positive frem, som du ellers nøjes med at tænke, og sig det højt til rette vedkommende.

4. fokuser på det, du har

I et rum med to sorte og to hvide vægge bestemmer du selv, hvilken farve du vil se på. Sådan kan du også gøre med dit liv: du kan vælge at fokusere på det, du er glad for. Hvis du gør det til en vane at huske på alle de små og store positive elementer du er glad for, så vil du blive bedre og bedre til at se det – og blive lykkeligere. Det er starten på en positiv spiral, for når du er glad, tiltrækker du mere af det gode. Du får, hvad du forventer – ikke, hvad du fortjener.  Og så kan du jo lige så godt forvente det bedste.

Hvis du konstant fokuserer på manglerne og det negative, bliver du ulykkelig. Der kan være god motivation i at mærke, hvad du ønsker dig, men overskuddet til omsætte dine ønsker til mål og handling får du fra det positive i dit liv.

5. ting er ligegyldige

Engang var vi alle jægere og samlere, og måske lagde det grunden til vores glæde ved ting. Den er der ikke noget galt med, så længe vi bare husker at lykken ikke kan købes. En hvilken som helst ting er ligegyldig, når du er ulykkelig.

6. processen, ikke resultatet

Det er almindeligt at glæde sig til noget: "Når jeg får…", "Når jeg kommer til…", "Når jeg er…", "Hvis bare jeg….". Men hvis vi udelukkende opfatter lykken som noget der en dag vil komme, når bare… så opnår du den sjældent. Lykken er selve rejsen, og hvis du kun fokuserer på destinationen, så når du aldrig frem. Hvis lykken for dig ligger i fremtiden, så programmerer du din underbevidsthed til, at den ligger dér. Og fremtiden kan du aldrig nå. Gør dig hellere umage for at være lykkelig lige nu. Der er altid et eller andet at være glad for.

7. at tale om din ulykke gør dig ikke lykkelig

Det er godt at beklage sig, når noget går dig på. Utilfredsheden kommer ud, så du kan komme  videre. Men det duer ikke kun at tale om den, for det ændrer i sig selv ingenting. Hvis du nøjes med at fortælle andre hvor svært du har det, så sker der ikke noget – tværtimod holder du fast i din egen ulykkelighed. Skaf dig af med den, sæt dig mål og handleplaner for det, du vil ændre. Og gå så i gang.

8. husk dine lykkestunder

”Gem et lille smil til det bliver gråvejr”, sang Gustav Winckler engang, og som de fleste klicheer er også denne forankret i virkeligheden. De fleste mennesker oplever, at lykke og ulykke skifter. Når du er glad, så sæt noget ind på din lykkekonto, så du har noget at trække på, når bøtten vender. Det hjælper dig med at huske, at intet varer ved, og at lykken vil komme igen.

9. glæd dig selv ved at glæde andre

Anerkendelse er altings moder. Giv et venligt ord, en opmærksom gestus eller en kompliment, der kommer fra hjertet. Du bliver ikke fattigere, selvom du ikke får det samme igen, for du beriger allermest dig selv ved at være generøs. Det øger dit personlige velvære, du kommer til at holde mere af dig selv, og din udstråling og karisma vokser. Andre vil søge dit selskab og gøre gengæld.

10. begynd NU

Livet er én lang kæde af øjeblikke. Fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu. Du lever kun NU, og livet bliver ikke genudsendt. Så hvad venter du på?

 

 

 

Find lykken i dig selv.
– Albert Camus

It’s the getting – not the having.
– Elizabeth Taylor

Den som nyder at gøre noget, og nyder at gøre det han gør, og det han har gjort, han er lykkelig.
– Goethe

Lykke er et godt helbred. Og en dårlig hukommelse.
– Ingrid Bergman

Mange mennesker forsømmer den lille lykke, mens de forgæves venter på den store.
– Pearl S. Buck

Lykke og Ulykke er naboer. – Peder Syv

Happiness is not something you postpone for the future; it is something you design for the present.
– Jim Rohn

When one door of happiness closes, another opens; but often we look so long at the closed door that we do not see the one that has been opened for us.
– Helen Keller

You have it easily in your power to increase the sum total of this world’s happiness now. How? By giving a few words of sincere appreciation to someone who is lonely or discouraged. Perhaps you will forget tomorrow the kind words you say today, but the recipient may cherish them over a lifetime.
– Dale Carnegie

You have a choice to be happy or unhappy. Since you must be one or the other, why not choose happiness?
– Michael Angier

Happiness radiates like the fragrance from a flower, and draws all good things toward you. Life is here to enjoy!
– Maharishi Mahesh Yogi

In helping others, we shall help ourselves, for whatever good we give out completes the circle and comes back to us.
– Flora Edwards

I am convinced that our happiness or unhappiness depends far more on the way we meet the events of life than on the nature of those events themselvers.
– Wilhelm von Humboldt

The place to be happy is here.
The time to be happy is now.
The way to be happy is to make others so.
– Robert Ingersoll

Having more money does not insure happiness. People with ten million dollars are no happier than people with nine million dollars.
– Hobart Brown

Læs også:

• Bliv lykkelig – begynd idag!

• Hvem bestemmer i dit liv?

• Prøv også Majestæt-testen: tackler du dine udfordringer som en dronning eller som en prinsesse?

• Bruger du hvide løgne?

• De pæne pigers tyranni

• Hverdagens masker

• Din plads i søskenderækken

• Din rolle i barndomsfamilien

• Er du bange for succes?

Hvorfor er mål meget bedre end nytårsforsætter.

 

Hvordan får du det ud af det nye år som du gerne vil?

 

Hvert år laver rigtig mange mennesker en masse nytårsforsætter. Ofte så handler disse om vaner vi gerne vil af med, eller vægt vi gerne vil af med.

 

Desværre så er disse forsætter glemt meget hurtigt, og meget få af dem overlever til efter marts.

En af de væsentligste grunde til dette er at det er hulens svært at komme af med dybt indgroede vaner. Det med en "kold tyrker" lige efter en dejlig jul, er ikke noget vi er så tossede med.

Set fra den positive side, så er der jo smukt at stå nytårsaften og se ind i det nye år med alle disse positive intentioner om at gøre det nye år endnu bedre, end det gamle.

Derfor så er det meget bedre at gøre disse forsætter til noget mere håndgribeligt som mål. "Ja tak" siger du så nok. Det siger alle lige nu, men læs nu videre, for det kunne være der var nye vinkler på det her.

Jeg mener at mål er bedre end nytårsforsætter fordi:

 

Nytårsforsætter er faste, mens Mål giver plads til en udvikling
Nytårsforsætter er ofte faste: "Jeg vil blive bedre til at komme op om morgenen" "Jeg vil holde op med at spise Junk food", og  "Jeg vil træne 4 gange om ugen".

Dette er ret store ændringer, og det kan være svært at gøre uden en tid til at bygge dem op. Det svarer lidt til at springe op fra sofaen og ville løbe en maraton. Det er på forhånd dømt til at mislykkes.

 

Mål – derimod – kan bygges gradvist op. Begyndende med små babyskridt, og så gradvist bygges op i hyppighed, længde, sværhed og så videre. Det giver en meget større chance for succes.

Mål giver en følelse af succes – I modsætning til fiasko
Mål giver dig en retning at gå efter, og med de små skridt du kan tage imod dit mål, så kan du føle allerede fra dag ét, at du er på rette spor. Og du kan hele tiden have noget at glæde dig over. Det giver dig energien til at fortsætte og nå endnu et skridt, og så et skridt mere….. 

Når du har brudt et nytårsforsæt, så er det meget lettere at føle det som endnu en fiasko. "Sådan går det jo hvert år" tænker du.

Omfanget af ændringerne
Nytårsforsætter kan ofte svære at leve op til, og derfor bliver de hurtigt droppet og glemt.

Med mål er det lidt anderledes. Hvis det du har planlagt viser sig at være svært at udføre, så kan du droppe den plan og ændre strategi – men uden at slippe selve endemålet. Du vælger bare en anden vej derhen. 

For eksempel så forestil dig du gerne vil have en vane med at træne, så du kan komme i bedre form. Det kan være du har lavet et nytårsforsæt med at gå i fitnesscenter fem gange om ugen for "nu skal der ske noget".

 

Men hvad nu hvis du finder ud af at du hader at gå i fitness center? Så vil du sandsynligvis ikke holde fast i dit nytårsforsæt.

Hvis du i stedet sætter et mål om at tabe dig x antal kilo og komme i en bedre form, så kan du jo godt droppe fitness centret, og træne på andre måder. Du kan så i stedet vælge at løbe, cykle, eller gå lange ture. Derved kan du alligevel nå det mål du satte dig – og ikke få et nederlag.

Så derfor mener jeg at mål er meget bedre end nytårsforsætter, når du vil lave ændringer.

 

Her får du lige tre små tips til at gøre dine mål endnu bedre:

 

Tænk på fremtiden
Tænk over hvordan dit ideelle liv ser ud og hvor du gerne vil være om to, fem, eller måske endda ti år. Se på om dine mål bringer dig hen imod denne vision eller væk fra den. Hvis du har denne større vision om hvor dine mål på et tidspunkt bringer dig hen, foran dig hele tiden, så vil du være meget mere motiveret til at overholde dine planer.
 
Tænk bredere mål – hellere end specifik adfærd
For eksempel så giver et mål om "at få et mere stressfrit liv" mere plads til vækst end "dyrke yoga hver morgen".
Selvfølgelig skal målet om at skabe en mere stressfri tilværelse brydes ned til mere specifikke mål. Men det giver alligevel mere plads til at eksperimentere, og det tillader dig at ændre kurs, hvis du på et tidspunkt finder ud af at du ikke bryder dig om at dyrke yoga.

Tænk over hvad du gerne vil TILFØJE dit liv – frem for at tænke på hvad du gerne vil

For eksempel, i stedet for at sætte et mål med at "Spise mindre usundt mad", så beslut dig i stedet for at "Spise mere sund mad". 

 

Det er de færreste af os, der kan lide at der bliver taget noget fra os.

 

Du kan ubevidst godt komme til at føle mangel, hvis der bliver taget noget fra dig (mindre usund mad).

 

 

Derfor er det bedre at tilføje noget godt (Mere sund mad). Målet er jo egentlig det samme, men det føles bare meget mere positivt.

Du ved jo også, at det du fokuserer på vokser, så derfor er det bedre at fokusere på den sunde mad. Hvis du fokuserer på den usunde mad, så kommer der jo bare mere af den. Også selv om du siger "mindre usund". Det din underbevidsthed opfanger er "usund mad".

Det er også altid lettere at få en ny vane (Sund mad) end at stoppe en vane.

Så snart du har sat dine mål, så sørg for at holde dem helt fremme i din bevidsthed. Få dem ind i din kalender, på din computer, eller andre steder hvor du bliver mindet på dem.

Beløn dig selv med et eller andet småt fordi du holder dig til planen. Gør dette indtil du begynder at se resultater og at disse fremskridt bliver en belønning i sig selv.

 

Og husk på, at ændringerne ikke kommer i løbet af et par dage, men i takt med at du arbejder mod det mål du har valgt. Sådan nogen ændringer er også meget mere holdbare end hvis de kom med et snuptag.

 

Husk også at nyde processen.

 

Kilde : Jeppe Dam – Coach Academy

Se tilbage – Se fremad – Vær i nuet

 

 

Så er vi i gang med det nye år. Ofte har vi en masse forventninger til det nye år, og en masse tanker om det gamle år vi siger farvel til. I denne artikel vil jeg give dig en enkel og meget effektiv NLP proces, som jeg bruger på sådanne tidspunkter. Den tager ikke ret lang tid, og de fleste der prøver den får en masse ud af det.

Hvert nytår ser vi ofte tilbage på året der gik. Akkurat som dronningen og Statsministeren gør i deres nytårstaler. Vi ser også frem og tænker måske over hvad vi gerne vil opnå. Men det er som regel bare løse tanker. Hvis du gør det på en mere systematisk måde, så kan du virkelig få et stort udbytte. Og bare rolig – det tager kun ganske kort tid.

 

1) Lav en liste over alle de ting du har opnået i år – de dejlige oplevelser du har haft, og alle de ting du er taknemmelig for. Invester nogle minutter i at lave en opgørelse over alle de ting du har opnået det seneste år. Skriv det ned – enten i hånden eller på din PC. Dette er meget mere effektivt, end hvis du ”bare” tænker over det. Og du skal også bruge disse lister lidt senere i processen.
Det kan være du bliver overrasket over, hvor meget du rent faktisk har opnået, og hvor meget du har at være glad og taknemmelig over. Hvis du siger at du ikke har opnået noget, så vil jeg gerne opfordre dig til at tænke det godt igennem.
For det første så har du da i alle tilfælde overlevet året – det er da en ting. Der er nok også en masse ting du har lært af. Problemer er jo på en måde vores læremestre. Og når du tænker rigtig godt efter, så vil jeg næsten garantere, at du kan finde en hel masse at være taknemmelig for.

 

2) Derefter så brainstorm over de ting du IKKE længere ønsker at have i dit liv. Lav en liste over de ting du vil give slip på i det nye år. Det plejer at gå rigtig godt med at finde disse ting frem.  
Vi har alle sammen ting i vores liv som er lidt ”over sidste salgsdato”. Det kan være ting, dårlige vaner, begrænsende overbevisninger, tankemønstre, og mennesker vi ikke længere ønsker at bruge tid på.

3) Tænk over dine drømme for fremtiden. Hvad vil du gerne have meget mere af i dit liv? Hvilke oplevelser vil du gerne have? Hvilke nye færdigheder vil du gerne lære? Lav notater, lav et vision board, eller indtal det på en diktafon. Gør det der lige netop hjælper dig, til at huske på dine drømme og ambitioner.
Brug så lang tid som du behøver for at drømme om din fremtid. Hvis du ikke rigtig ved hvad du gerne vil med dit liv, så stil dig selv det magiske spørgsmål ”Hvis der skete en mirakel i nat – og når jeg vågnede op i morgen, så var alt lige netop som jeg ønsker det. Hvordan ville det hele så se ud?”
Hvis du gerne vil lære flere af den slags spørgsmål – så kig på minikurset – Coachens hemmelige våben.

4) Brainstorm over de ting du gerne vil have ind i dit liv. Hvilke ting, oplevelser, kvaliteter, og måder at være på, vil du gerne have meget mere af i fremtiden? Lav en liste.
Det kan være ret generelle ting: Mere tid til familien, et nyt job, at blive bedre til at være i nuet, og så videre. Lav en liste over de ting du gerne vil tiltrække ind i dit liv.

5) Lav en liste over dine mål for det kommende år. Hvad vil du gerne opnå? Hvad vil du gerne lære? Hvem vil du gerne møde?
Du har nok hørt tonsvis af ting om målsætning, så der vil jeg spare dig for en lang afhandling. I stedet vil jeg skrive det åbenbare – nemlig at det er meget nemmere at ramme rigtigt, når du ved hvad du vil ramme. Et andet faktum er, at den menneskelige neurologi er målsøgende – så sørg for at have din underbevidsthed på din side – og lav en liste over hvad du vil opnå i 2010.

6)  Herefter gennemgå så denne NLP proces:

1.    Gennemlæs din liste over de ting du HAR opnået  – og lykønsk dig selv.  Læg denne liste (punkt 1) til venstre for dig.
2.    Gennemlæs din liste over ting du vil give slip på (punkt 2) – tilgiv dig selv for de fejl du føler du har begået.  Læg også denne liste til venstre for dig.
3.    Tag din liste over dine drømme (punkt 3) og læg den foran dig.
4.    Tag listen over ting du gerne vil have mere af i dit liv (punkt 4) og læg den til højre for dig.
5.    Gennemlæs listen med dine mål for det næste år (punkt 5), og læg så også denne liste til højre for dig.
6.    Husk hvis du er venstrehåndet så skal det være lige omvendt. Så skal du ligge liste 1 og 2 til højre, og liste 4 og 5 til venstre. Liste 3 skal være foran dig.

7) Sid derefter stille nogle minutter. Forestil dig alle de gode følelser , tanker og energier der kommer fra det det du har opnået, strømme ind i din krop (du kan visualisere det som en strøm af lys, glimtende støv, eller hvad som helst du foretrækker).

Bliv derefter helt opmærksom på de ting du vil give slip på i dit liv. Sig farvel til det, eller dem, og lad dem forsvinde. Det kan være du vælger at forestille dig at du sætter dem i en båd, og lader dem sejle ud i tågen og forsvinde for altid. Eller du kan kaste dem ud over en klippekant. Brug det billede du bedst kan li. Og mærk hvordan den energi der har været bundet i disse ting eller personer, nu vender tilbage til dig. Mærk hvordan du føler dig i endnu mere kontrol.

Se på dine drømme og dine mål – og hvilken energi der er forbundet med dem. Mærk hvordan du har det når disse ting ER opnået. Tænk over disse ting mens du er i nuet – altså som om du har dem.
Rigtig mange menneskers opmærksomhed er enten ude i fremtiden – som ønsker eller også så er de i fortiden som minder. Det er godt at have minder, og se fremad, men det er endnu bedre at have energien i dette øjeblik – og vigtigst af alt AT HANDLE.

 

8) Giv dig selv lov til at være endnu mere i nuet. Alt det du har opnået det sidste år er alt sammen foregået i et tidligere nu. Tænk over det. Nuet er jo det eneste tidspunkt du kan handle.

Tænk over at alt du fremover vil gøre og opnå også kun kan ske I et fremtidigt nu. Derfor er det vigtigt at blive endnu bedre til at være i nuet.

 

Målsætningsguide :  downloade den gratis her.

 

 

Kilde : Jeppe Dam – Coach Academy