7 indledere til smalltalk

Derfor skal du smalltalke

 

 

Mange ledere opfatter smalltalk som en tidsrøver og langt fra som en del af lederrollen. Men lederen, der evner at smalltalke, binder faktisk arbejdsdagen og organisationen bedre sammen, skriver forfatteren til bogen “Tag kontakt – guide til smalltalk”.

af Emilie Welcher-Ulhom, Lederweb

For mange ledere falder det ikke naturligt at smalltalke. Mange føler det ikke som en del af deres kerneopgaver, når de bruger 5 minutter på at høre om medarbejderens ferie, eller de første minutter af mødet ikke handler om den egentlige dagsorden.

I dag er det en vigtig del af lederjobbet, at du formår at skabe dialog og samspil med dine omgivelser og medarbejdere. Her er smalltalk en vigtig ingrediens. Hvordan I taler sammen til frokosten, indleder jeres møder og hilser om morgenen har stor betydning for den daglige trivsel såvel som organisationens sammenhængskraft i det hele taget.

Lederens evne til smalltalk er derfor langt fra spild af tid. Udadtil er smalltalk med til, at du som leder kan skabe relationer og derigennem gør opmærksom på organisationen.

Mens smalltalk internt bidrager til fortrolighed med din egen leder såvel som, at det skaber tryghed og trivsel hos dine medarbejdere. Og endeligt er du rollemodel for, at andre gør det samme. At alle interesserer sig for hinanden, anerkender hinanden og bidrager til, at der er gode relationer blandt jer alle. I alle tilfælde handler det om jeres kommunikation, hvor smalltalk er en vigtig faktor for succes.
Når det drejer sig om medarbejderne, betyder det for eksempel meget om, du formår at skabe en hyggelig snak til frokosten, får sagt pænt godmorgen, og spurgt til om medarbejdernes weekend eller ferie. Det gælder også indledningsvis i de mere faglige sammenhænge, som når du for eksempel skal starte et møde eller give feedback på en given opgave. En indledende smalltalk er afgørende for, om mødet bliver godt, feedbacken modtages, som den er tænkt, om medarbejderne opfatter dig som interesseret i dem osv.

Smalltalk er med andre ord det, der lægger grundstenene for, om arbejdsdagen og organisationen hænger sammen.

Hvis du er en af dem, der til tider synes, at det virker for banalt at tale om vejret, og derfor ender med at tie stille, kan du her læse 7 indledere til bedre smalltalk.

7 indledere til smalltalk

Smalltalk er i udgangspunktet banal og overfladisk, men det skal den være. Det er derfor vigtigt, at du ikke føler, at smalltalken afspejler din person eller er bange for, at folk forveksler dig med at være banal og overfladisk. Smalltalk handler om at få indledt en samtale, hvor indholdet skal være ganske ufarligt. Det kan gøres på utallige måder, men her følger en række ideer til at indlede en smalltalk.

Hej jeg hedder Kirsten Madsen Hvis du ikke har mødt vedkommende før, vil det i de fleste sammenhænge være en helt naturlig indledning at præsentere sig selv. Det lyder selvfølgeligt, men er faktisk noget, man i mange situationer glemmer. Vil du yderligere give din samtalepartner lidt mere at tage afsæt i, kan du også kort fortælle, hvad du laver. Det behøver ikke være møntet på din stilling, men kan også være, hvad laver nu og her.  Hvis du for eksempel er ude at hente kaffe og du konstaterer, der ikke er mere kaffe, kan du sige det højt. Vedkommende har angiveligt oplevet en lignende situation og kan derfor respondere på det uden besvær. Ved at præsentere dig selv og fortælle, hvad du er i gang med, giver du din samtalepartner mulighed for at gøre det samme. Samtidig har I begge leveret lidt stof, der kan tales løst og fast om.   Ej et flot ur Lige meget hvor du er, får du altid leveret en mængde gratis information. Brug dine øjne og ører til at finde noget, du kan tage afsæt i. Din samtalepartner har måske et lækkert ur, står ved en printer med papirstop, lige kommet fra møde osv. Iagttag din samtalepartner og se, om der er noget, du kan spørge ind til. Jeg er leder i Børnehuset Saxoly– hvad laver du? Hvis det er første gang i mødes, handler det i høj grad om at skabe tryghed hos din partner. Derfor kan det være en god idé at komme med et udsagn først: „Jeg er institutionsleder i Børnehuset Saxoly. Hvad laver du?“ eller „Du virker så fyldt med overskud. Hvad er din hemmelighed?“ Ofte starter vi en samtale med at stille spørgsmål, og det er også en glimrende indledning. Du skal bare også huske at vise noget af dig selv, så du ikke havner i rollen som FBI-agenten, der ikke lægger nogen ledetråde til, hvad de kan spørge til om dig, og derfor ender med at føle sig forhørt. Kan du hjælpe mig? Det er dejligt, når folk har tillid til os og har en formodning om, at de ved noget om et eller andet. Så hvis der er noget, du kan spørge ham til råds eller hjælp om, vil de sandsynligvis sætte pris på det. Så hvad tror du, han ved noget om, som I kan snakke om? Lidt i samme boldgade er det at spørge efter konkret information. Det gælder spørgsmål lige fra, hvor Rådhuspladsen ligger, til hvad klokken er, eller om vedkommende ved, hvornår konferencen slutter. Uanset spørgsmålets karakter er det rart for modparten at opleve, at du tror, han kan hjælpe dig. Ej hvor det lyder spændende! At kommentere noget positivt er fantastisk til mange ting. Det kan være alt fra vejret til at kaffen smager godt til også mere seriøse, men positive, ting. Når du kommenterer noget, særligt noget positivt, viser du noget af dig selv, og når du gør det, er du en mere tillidsvækkende samtalepartner. Og når emnet er positivt, ender I højst sandsynligt med en positiv smalltalk, som giver jer begge energi. Skal jeg tage en kop kaffe med til dig? Både på arbejdspladsen, større møder eller konferencer kan det være en god indledning at tilbyde samtalepartneren noget. Når du gør det, viser du din samtalepartner, at du ser og er opmærksom på vedkommendes ve og vel. Sikke en god ide! Mark Twain sagde, at et godt kompliment holder 60 dage. Det er da noget, selvom der sikkert er mange holdninger til, hvad der præcis ligger i ordet „godt“. Der er dog ingen tvivl om, at det er dejligt at blive komplimenteret både for, hvordan vi ser ud, noget vi har på eller noget vi har gjort. Har du mulighed for at komplimentere din samtalepartner, skal du gøre det, altså hvis du mener det! Det sidste er meget vigtigt. For kommer du med et hul kompliment, bliver du gennemskuet med det samme, og der findes ikke noget værre end påtagede komplimenter.

TestFind ud af hvilken persontype du er – og tilpas din smalltalk efter det. Tag testen her: http://sallykommunikation.dk/hvem-er-vi/hvilken-type-er-du/

Om bogen Bogen “Tag kontakt – guide til smalltalk” giver enhver hjælp til at identificere, hvad man helt personligt får ud af smalltalk på sit arbejde – hvilken rolle man indtager. Og med den viden kan man bruge værktøjerne i bogen helt konkret at forbedre sin smalltalk og dermed blive bedre til at være leder, projektleder eller kollega. Birgitte Sally er cand.mag. i kommunikation og teatervidenskab. Hun driver virksomheden Sally Kommunikation. Bogen udkom den 2. marts 2011 hos Gyldendal Business www.GyldendalBusiness.dk

 

Læs mere

Lederen bestemmer kammertonen

Ledere skal kommunikere klart og uden svøb

At lede er at kommunikere – sådan bruger du MBTI

De 6 vigtigste roller for at blive en succesfuld leder

På forkant med fremtidens lederskab

Ledelse handler både om altid at have en dør åben og være villig til at lytte, men også at kunne sige ”Nej, stop, slut, dumpet, om og ud”. Sådan lyder det fra Alfred Josefsen, manden bag Irmas succes, i en ny personlig bog. Læs om 6 af de roller, han ser som en forudsætning for at kunne mestre ledelse i fremtiden.

Af Viki Kofoed, Lederweb

For at blive en succesfuld leder skal man kende de mange forskellige perspektiver, der er på ledelse. Men det kræver også, at man som leder gør sig klart, hvad det er for nogle roller, der er knyttet til de forskellige perspektiver, og som fremover bliver vigtige. De 6 vigtigste roller er, ifølge Alfred Josefsen: 

1. Følgeskaber

Hvis man i fremtiden skal lykkes som leder, gør man det ikke ved at skabe sig en rolle som magthaver. Det er langt vigtigere, at man kan skabe sit følge af medarbejdere, der tilslutter sig af egen fri vilje.

At skabe sit følge er en opgave, du kvalificerer dig til hos dine medarbejdere. Det er deres lyst og vilje til at ville følge, der bliver afgørende og udslagsgivende. At få dem til at følge dig, kan på mange måder betragtes som en salgsopgave. Du skal ”sælge” dig selv ved at kvalificere dig selv som et menneske, medarbejderne synes godt om og betragter som udfordrende og berigende at arbejde sammen med. Man kan tale om, at lederens rolle handler om at overflødiggøre magten og holde den væk fra direktionsgangene.

2. Menneske

At reflektere over sin egen ledelse bliver desværre ofte nedprioriteret på grund af travlhed. Men da refleksioner, ifølge Alfred Josefsen, er livsvigtige, må man som leder kæmpe for at skabe sig tid og ro til at reflektere over ledelsesforholdene og ikke kun tænke over forretningsforholdene. Forretningsforholdene handler om, hvad man skal gøre, og ledelsesforholdene om, hvordan man skal gøre det.

En leder bør være bevidst om, at man nemlig både har en personlig og en faglig rolle at spille over for medarbejderne. Ledelse er den personlige relation mellem lederen og medarbejderen, og derfor vil betydningen af den personlige rolle stige voldsomt fremover. Det betyder, at den åbne og mere sårbare side af lederens rolle vil blive tydeligere og tydeligere. Og at lederens personlige egenskaber ligeledes bliver vigtigere og vigtigere.

3. Passionsskaber

Hvis du ikke selv er passioneret for dit arbejde, din organisation eller din opgave, hvorfor skulle andre så være det? Lederen skal kunne formidle passion, drømme, idéer samt vise en klar retning. Finde og iscenesætte sejrene og levere gode rammer, så medarbejderne får mulighed for at få udfordringer og udvikling. Det kræver, ifølge Alfred Josefsen, at lederen er troværdig, i øjenhøjde og i det hele taget autentisk som menneske.

I denne rolle ligger også en opgave i at få organisationens værdier til at stå selvlysende og klare for alle. Det er lederens rolle at udstikke kursen, stille skarpt på værdierne og ikke mindst insistere på at holde fokus netop dér. 

4. Kommunikator

Organisationsteoretikeren Henry Mintzberg argumenterer for, at en leder har tre roller og funktioner: lederen skal træffe beslutninger, sprede information og være social. Disse roller kan, ifølge Alfred Josefsen, med fordel revurderes. Lederens rolle bør i stedet primært være: 1) at kommunikere, 2) at være social – og i langt mindre grad 3) at træffe beslutninger. Det vigtigste instrument og nøgleord for lederen er således kommunikation.

5. Coach

Uddelegerer man beslutningskompetence og ansvar, er der ifølge Alfred Josefsen, en vigtig huskeregel: Decentralisering bør altid ledsages af en åben dør. Hvis man som leder eller chef beslutter sig for at uddelegere et område, bør man gøre det som en glidende overgang, og ligeledes er det vigtigt, at du står til rådighed for de medarbejdere, du uddelegere til.

Det er med andre ord vigtigt, at du er til stede og er en ressource eller platform, hvor medarbejderne kan søge hjælp. Når ansvaret uddelegeres er det ligeledes vigtigt, at man stadig bevarer den sikkerhedsmæssige funktion på egne hænder. Medarbejderne skal føle, at de har fået lov til at gøre en forskel og fået ansvaret for at træffe beslutninger, men de må aldrig være i tvivl om, at døren til dit kontor står åben, hvis de skulle få brug for det.

Ifølge Alfred Josefsen er din blotte tilstedeværelse også vigtig. Det er ikke sikkert, at du bliver spurgt til råds, eller overhovedet kan løse problemet, hvis du bliver. Det afgørende er dog, at du viser, at du er villig til at lytte. Ifølge Alfred Josefsen er lederens fremtidige rolle nemlig primært som coach, facilitator og sparringspartner. 

6. Beslutningstager

Moderne ledelse, selvledelse, blød ledelse og inkluderende ledelse. Kært barn har mange navne, og de fleste vil nok synes, at de første fem roller, der er nævnt, hører under denne paraply.

Alfred Josefsen mener dog, at det er misvisende at tale om blød og hård ledelse. For selv om han er tilhænger af en inkluderende ledelsesform, hvor flest mulige beslutninger lægges ud til medarbejderne, må det ikke misforstås til, at han er tilhænger af laissez faire-ledelse eller uansvarlig delegering. Så som den første rolle, der beskrives i bogen, er faktisk rollen som beslutningstager. Herved slår han fast, at der stadig er hårdt brug for, at du som leder kan træffe kontante beslutninger, der ikke nødvendigvis er forankret i eller drøftet med andre.

Disse beslutninger er selvsagt heller ikke så ofte dem, der modtages med hyldestsang og klapsalver. Og når (ikke hvis) du, som leder, har været nødt til at træffe en beslutning henover hovedet på andre, er det derfor vigtigt, at du bagefter kommunikerer klart og tydeligt ud, hvad der foregik og hvorfor. Hvad var situationen, baggrunden og omstændighederne? Og hvordan skal beslutningen ses i sammenhæng med organisationens overordnede og langsigtede mål. Hvis man til daglig er delegerende leder og har brugt sin formelle organisatoriske magt, er det ligeledes vigtigt at være tydelig om årsagen til det. Alternativt opstår nemt forvirring eller usikkerhed.

Som han selv skriver det: ”Jeg er stor fortaler for, at ledelse skal være tydelig, markant, konsekvent og have kant. Og jeg mener sagtens, at inkluderende ledelse, som bygger på alle de nye lederroller, jeg netop har skitseret overfor, kan have masser af kant. Ledelse handler nemlig også om at sige ”Nej, stop, slut, dumpet, og ud” – og den form for ledelse skal man også kunne udøve, selvom man tilslutter sig flade organisationer, hvor mange beslutninger er uddelegeret til de relevante medarbejdere”.

Artiklen er baseret på bogen ’Min passion for ledelse’ af Alfred Josefsen, der netop er udkommet d. 25. marts 2011 på Gyldendal. Læs mere om bogen her

Læs mere

Opgør med den perfekte leder

10 træk hos den succesfulde leder

6 råd til at komme fra god til fremragende

Chefens peptalk spiller en altafgørende rolle for hvordan vi præsterer resten af dagen.

Morgenpep fremmer præstationen på job

Chefens peptalk spiller en altafgørende rolle for hvordan vi præsterer resten af dagen.

Undersøgelsen

Et forskerhold undersøgte over en treugers periode forskellige virksomheders kundeserviceafdelinger. De fokuserede på medarbejdernes humør og præstationer.

De sammenlignede forsøgspersonernes stemning på forskellige tidspunkter af dagen med deres holdning over for kunder, og hvor godt de håndteres opkald. De har også målt, hvor mange opkald hver medarbejder reagerede på en dag.

Det blev konstateret, at på dage, hvor medarbejdere er i god stemning om morgenen håndterer de flere kunder, er mere velformulerede og satsede mindre.

En dårlig stemning om morgenen resulterede i stedet i, at de håndterede færre opkald og tog flere pauser mellem samtaler.

Motivation og peptalk fra chefen er altafgørende for, hvordan vi præsterer på jobbet.

En ny undersøgelse fra Ohio State University viser, at ansatte præsterer bedre, hvis deres leder om morgenen er positive og
motiverende fremfor kommanderende eller direkte negative, så de kommer godt i gang med dagen.

Motivation betyder alt på job
Årsagen til, at vi præsterer markant dårligere, hvis vi skal arbejde et demotiverende sted med dårlig stemning og humør er ifølge arbejdsmarkedspsykolog Einar Baldursson ganske simpel.

Enkelte få ting, vi foretager os er styret af basal nødvendighed, men resten af de aktiviteter vi fylder vores tid ud med styres af motivation og lyst.

– Når vi spiser og sover, er det af ren nødvendighed, men vi er ikke udviklet til at udføre et stykke arbejde for penge. Så derfor bliver vores præstation på det område markant dårligere, når vi ikke kan har det godt det pågældende sted eller føler os overflødige, siger Einar Baldursson til alive.dk og forklarer, at netop chefers motivation kan gøre, at vi trives og føler os uundværlige for arbejdspladsen.

Morgentravle chefer demotiverer
At vi fungerer sådan, er ikke noget vi selv kan styre. Det er en menneskelig mekanisme, som reagerer instinktivt. Og den bør ledere udnytte noget mere, mener Einar Baldursson.

– Mange ledere begår den fejl, at glemmer at være imødekommende og lade folk møde ind i deres eget tempo, fordi de er mere fokuserede på, at de selv og deres medarbejdere kommer hurtigt i gang med dagen og få en masse fra hånden, siger Einar Baldursson og fortsætter:

– Men paradoksalt nok får det den modsatte effekt, når man kører lige på og hårdt og småstresser sine medarbejdere, i stedet for at starte stille og roligt op og give tid til et smil.

Rod irriterer dine kolleger, men for alle er løsningen ikke at rydde op

Er du et rodehoved på kontoret?

Rod irriterer dine kolleger, men for alle er løsningen ikke at rydde op, mener ekspert.

 

At du har kaffekopper i massevis og sammenkrøllet papir i bunker på dit skrivebord irriterer dine kollegaer, men tænk dig om en ekstra gang, inden du febrilsk rydder skrivebordet.  

Ifølge professor på University of Texas Sam Gotling og forfatter til bogen ”Snoop: What Your Stuff Says About You ” giver det et dårligt indtryk, hvis du roder på dit skrivebord. Han bakkes op af oprydningsekspert Dorthe Mey Jensen, der står bag foredragsvirksomheden Dorthes roderier.

– På arbejdspladser er der en tendens til, at man skal have det rydeligt på sit skrivebord. Specielt hvis man skal have møder på kontoret. Folk frygter derfor, hvad deres kolleger eller chef tænker om dem, når de roder, siger Dorthe Mey Jensen til alive.dk.

Mænd roder mest
Dorthe Mey Jensen har en klar opfattelse af, hvem der er værst til at rode.

– Det er oftest kvinder, der synes mænd er rodende på arbejdspladser. Måske er mange mænd vant til en kone, der rydder op efter en hjemme, og regner derfor også med, at der er en, der rydder op for dem på jobbet, siger hun.

Nogen trives bedst med rod
Ifølge Dorthe Mey Jensen er løsningen dog ikke for alle bare at få fjernet kaffekopperne og papirbunkerne.

– Folk er forskellige. Nogen skal helst have det hele foran sig, og andre skal have det pakket væk i mapper for at kunne arbejde bedst. På trods af, at folk synes man roder, er det vigtigt, at stå ved hvordan man arbejder bedst. For ellers bliver man stresset, sige hun.

At ens chef og kollegaer får et negativt indtryk af en på grund af ens rod, kan man dog undgå ved blot at gøre en lille indsats.

– Det er en god ide, at gå igennem bunkerne en gang om ugen, hvis man synes, det er flovt, at der er rodet. Man skal huske at finde en måde at rydde op på, der passer til en. Måske skal rodet bare ned i en skuffe i stedet for at sætte i mapper med huller osv., siger hun.      

Læs også  Få styr på dit rod

Test: Hvordan påvirker rod dig?

Personlig Gennemslagskraft

Udstrål dit lederskab

Hvis du vil opfattes som en god leder, er det vigtigt, at du ikke blot evner at lede, men også udstråler lederskab. For vores udstråling har mindst lige så stor betydning for, hvordan vi bliver opfattet som vores handlinger. Med andre ord skal du kunne spille rollen som leder. Læs her, hvordan du lærer at mestre den rolle.

  

Af Marlene Mee Ahrens, Lederweb  

Ikke alt, der skinner, er guld. Sådan lyder et gammelt ordsprog, der skal minde os om, at vi ikke kun må dømme mennesker på deres ydre. Ikke desto mindre har vi en tendens til at gøre præcis det, når vi vurderer, hvem der er gode ledere.

For eksempel anser de fleste af os ubevidst høje mennesker for at have bedre lederevner end lave mennesker. Det skriver Malcolm Gladwell i bogen ”Blink!”. Statistikker viser da også, at amerikanske mandlige topledere har en gennemsnitshøjde, der er 7,5 centimeter højere end den gennemsnitlige amerikanske mand.

Udseendet og udstråling betyder altså en del, når vi bedømmer folks lederevner, og dommen falder i løbet ganske få sekunder, fortæller kommunikationsrådgiver Jesper Klit.

”Vi foretager en visuel scanning baseret på de informationer, der er til rådighed, og danner et billede af personen med det samme samt tillægger personer en række karaktertræk. Det kalder man også primacy-effekten. Og når det første billede er dannet, så bliver det hængende.  Selvfølgelig kan man ændre det første indtryk, men det kræver et langt sejt træk, og at den anden er villig til at gå i dialog,” forklarer han.

Brug kropssproget til at udstråle lederskab

Hvis vi først har dannet os et positivt billede af en person, kan vi have svært ved at se igennem det. Men fortvivl ikke, selvom du ikke er over 1.65 meter og har ambitioner om at nå toppen, for lederudstråling handler også om personlig gennemslagskraft, og den kan alle skrue op for gennem systematisk træning. (Læs Jesper Klits 7 gode råd her) 

”Personlig gennemslagskraft er evnen til at brænde igennem overfor andre mennesker, og det kan man, hvis man har kontrol over det skjulte sprog, nemlig kropsproget,” fortæller Jesper Klit, der træner mange topledere i netop personlig gennemslagskraft.

Hvis man ønsker at udstråle lederskab, skal man bruge sin holdning til at markere sin status. En leder går, står og bevæger sig som en leder, og har fuld kontrol over sin gestik og sin mimik.

”Et godt eksempel er Præsident Barack Obama, der med sin ranke holdning og graciøse gestik kombineret med rolige og velovervejede bevægelser personificerer begrebet personlig gennemslagskraft,”fortæller Jesper Klit.

Nærvær er nøglen

Der findes kun få mennesker med samme overbevisende lederudstråling som Barack Obama. De få mennesker har det, man kalder executive presence:
 ”Personer med executive presence formår at indtage og eje et rum, nærmest som et venligt rovdyr. De signalerer via et åbent kropssprog, at de ikke er bange for de andre mennesker.” forklarer kommunikationseksperten.

Deres frygtløshed gør dem i stand til at være fuldstændig nærværende i nuet. Mens en almindelig leder formidler sine budskaber, når han træder frem på talerstolen, så vil ledere med executive presence nærmest stå og lede efter en forstyrrelse, der giver dem mulighed for at gå i dialog med tilhørerne.

Lederen formår altså at performe frem for blot at formidle, og det er evnen til at være nærværende, der gør forskellen. Det gælder også, når han taler ansigt til ansigt med folk. Han formår at få dem til at føle sig som centrum for dialogen:
”Han er en god interviewer, der formår at spørge ind til sagens kerne, og som lytter aktivt. Han hører derfor også det, der bliver sagt mellem linjerne”, fortæller han. 

Du kan træne dig bedre

Nærvær i kommunikationen er en af de personlige egenskaber, som man kan optræne og forbedre. Det er dog ikke nødvendigvis dér, du selv skal starte, hvis du vil i gang med at træne dig til en bedre personlig gennemslagskraft.
 
Første skridt er at se indad og helt nøgternt erkende dine styrker og svagheder som person. En del af denne erkendelsesproces er også at blive bevidst om, hvad ens kropssprog signalerer.
”Selvindsigt er nøglen til kompetence. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre kan du skrue op for det, der virker og ned for det, der ikke virker”, fortæller Jesper Klit.

Selv dygtige kommunikatører som Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt har svage punkter, hvor de med fordel kan træne sig bedre. (Læs Jesper Klits vurdering af 5 toppolitikeres personlige gennemslagskraft

)

”Gennem en systematisk tilgang og træning, kan de fleste ledere blive bedre til at signalere leder. Alle kan udvikle kan deres kommunikative kompetencer, hvis de orker det. Men de skal virkelig ville det, for det kræver træning og vedholdenhed,” siger han. 

Få større personlig gennemslagskraft Kommunikationsrådgiver Jesper Klit giver i sin nye bog ”Personlig Gennemslagskraft” råd til, hvordan du kan skrue op for din personlige gennemslagskraft. Du får de 7 bedste her: Kend dig selv. Dine overbevisninger om egne evner kan enten hæmme eller fremme din personlige gennemslagskraft. Hvis du tror, du kan eller ikke kan, har du ret. Giv derfor dine (negative) overbevisninger et grundigt serviceeftersyn. Sig det samme som din krop. Din krop er en sladrehank – og du kan ligeså godt vænne dig til det. Vi bedømmer – alene baseret på det visuelle indtryk – andre i løbet af få sekunder. Det er baggrunden for at denne verdens Barack Obamas er meget bevidste om de tavse budskaber, vi sender med vores kropssprog. Sæt dig selv i scene. Måden du sætter dig selv i scene på er afgørende for, hvordan andre opfatter dig. Evnen til at iscenesætte sig selv signifikant som en del af den personlige gennemslagskraft er ikke kun forbeholdt toppolitikere. Vi iscenesætter alle os selv, fordi vi udmærket er klar over at vi med vores tøj, bil, hjem, uddannelse, briller, omgangskreds, interesser med videre sender signaler om, hvem vi er og hvordan vi gerne vil opfattes Fake it! Din hjerne har svært ved at skille tanke, følelse og krop fra hinanden. Så hvis du tvinger dig selv til at gå, stå og bevæge dig selvsikkert, så har du gode muligheder for at snyde hjernen til at tro, at du har styr på situationen. Vær nærværende! Nærvær – defineret som din evne til aktivt at være til stede i nuet – er på mange måder kommunikationens gyldne råd. Det er i øvrigt også det ultimative scoretrick… Hop ud i det! Du behøver ikke være perfekt, og alle behøver ikke elske dig! Spring ud i talen, præsentationen eller indlægget – også når du ikke har forberedt til dig tænderne. Øv dig! Du kan øge din personlige gennemslagskraft ved at være bevidst om de ret enkle teknikker, der styrker din kommunikation. De professionelle kommunikatører nøjes ikke med at spille kamp. De træner med henblik på aktivt at udvikle deres personlige gennemslagskraft. Kilde: ”Personlig Gennemslagskraft” af Jesper Klit udgivet på L & R Business 2010.

 
  

Om Jesper Klit Jesper Klit træner topledere i personlig gennemslagskraft og kommunikation. Han udgav sidste år bogen ”Personlig Gennemslagskraft”, hvori han beskriver og kommer med råd til syv gode kommunikationsvaner. Læs mere på http://www.jesperklit.dk/

 

Fem politikere med gennemslagskraft – og råd til forbedringer Helle Thorning-Schmidt har målt på næsten alle parametre en stærk personlig gennemslagskraft. Selv i pressede situationer virker Socialdemokraternes leder – i nogen modsætning til Lars Løkke – åben og imødekommende. Kan dog med fordel øve sig i at opnå yderligere Executive Presence, hvilket vil sige evne til at indtage et rum ved hjælp af lige dele selvsikkerhed, autoritet, selvværd og ægthed. Anders Fogh Rasmussen er som kommunikator en dygtig tekniker. Han har et lukket, kontrolleret og dominerende kropssprog, og kommunikerer på baggrund af facts og forholder sig i reglen nøgternt og følelsesmæssigt upåvirket i dialogen. Taler i korte, præcise sætninger om det faktuelle og er glad for tal. Han har ofte monoton tale og tendens til stirre adfærd som er et typisk dominanstræk. Han bør arbejde med at tilegne sig en mere åben gestik og mimik. Pia Kjærsgaard er en effektiv, folkelig kommunikator med en veludviklet evne til at servere politik i kakkelbordshøjde. Kommunikerer på en basis af indignation. Hun har et stift og tillært kropssprog. Smiler sjældent, hvilket der en grund til: Smilet fungerer også som underkastelsessignal, hvilket forklarer hvorfor mange dominerende individer sjældent smiler offentligt, men i stedet gør sig stor umage for at fremstå som aggressive eller sure. De ønsker ikke at blive opfattet som underdanige. Hun kan med fordel arbejde med sin smileadfærd samt på at udvikle et naturligt kropssprog. Lykke Friis´ stærke personlige gennemslagskraft stammer ikke mindst fra hendes evne til at oversætte vanskelige sammenhænge til noget modtagerne kan forstå og agere på. Trænede kommunikatører er altid dygtige oversættere. Og det gælder også Lykke Friis, der formår at gøre selv de mest komplicerede EU-, klima-, og energi-sammenhænge tilgængelige for mange. Det trækker også op, at Friis er entusiastisk. Adfærd avler adfærd. Den nye minister kan med fordel arbejde med opnå en højere grad af ro i sit kommunikative udtryk – og skrue ned for Duracell-kanin-adfærden. Lars Løkke Rasmussen er i besiddelse af en noget sammenbidt personlig gennemslagskraft, der er i høj grad synes bundet til rollen som toppolitiker. Har på sine bedste dage en folkelig gennemslagskraft og indlevelsesevne, der kan mærkes helt ud i yderområderne. Han har som kommunikatør svært ved at skjule sine følelser, hvilket kan være både en fordel og en ulempe. Kan med fordel arbejde med en mere permanent dialogvillig udstråling samt sine retoriske virkemidler: En cykelmetafor mere og vi bliver serøst dårlige.