Gør et endnu bedre – og forrygende godt nytår 2011

 

Nu hvor året er ved at være omme, er det en rigtig god ide at gøre status. Desværre gør mange det, at de ser tilbage på året og tænker over alt det der gik galt. Det de burde have gjort. De mål de skulle have nået. De fremskridt som ikke kom.

Jeg tror der er meget mere energi og udvikling i at vende den 180 grader, så her er vores forslag til en lille nytårsøvelse om arbejdsglæde.

Tænk tilbage på dit arbejdsliv i 2010, og svar på følgende 10 spørgsmål. Det er vigtigt at du skriver dine svar ned.

1.        Hvad er gået rigtig godt på jobbet for dig i 2010?
2.        Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
3.        Hvem har du gjort en forskel for?
4.        Hvad har du lært af nye ting rent fagligt?
5.        Hvordan har du udviklet dig personligt på arbejdet?
6.        Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
7.        Hvem har du beundret arbejdsmæssigt?
8.        Hvad har været et rigtigt skægt øjeblik på jobbet i 2010?
9.        Hvilke 5 ting fra 2010 vil du gerne have mere af i 2011?

Og sidst men ikke mindst:

10: Hvad vil du konkret gøre, for at få endnu mere arbejdsglæde i 2011?

 

Kilde :  www.arbejdsglaede.dk

Søvnmangel tærer hårdest på udadvendte

 

Udadvendte ser ud til at lide mere end indadvendte, hvis de ikke får søvn nok, mener amerikanske forskere.

Søvnløse nætter er der ikke meget godt at sige om. Alt imens man frustreret basker rundt i dynerne som en flue i en flaske og besøger toilettet for at lade vandet og betragte de tiltagende mørke rander under øjnene, inden man vender tilbage til den snorken, som ens bedre halvdel er blevet velsignet med, tikker uret.

Om lidt ringer det, og man skal op. Med en viden om, at dagens opgaver skal løses i en zombieagtig tilstand, inden man igen kan indtage dynerne – som i øvrigt ikke er garant for søvn den følgende nat heller… 

For indadvendte mennesker er der dog lidt godt at sige om den slags nætter: Indadvendte mennesker ser nemlig ud til at kunne klare søvnberøvelse bedre end deres udadvendte medmennesker.

Det vurderer forskere fra The Walter Reed Army Institute i Maryland, USA, som i et forsøg har holdt 48 testpersoner vågne i 36 timer, skriver magasinet Sleep ifølge bbc.co.uk. 

Undersøgelsens testpersoner, som var i alderen 18-39 år, blev inddelt i to ensartede grupper ud fra en personlighedstest, som definerede, om de fra naturens side var indadvendte eller udadvendte.

Nogle af testpersonerne – både de indadvendte og udadvendte – fik lov til at tage del i gruppediskussioner og spille brætspil i 12 af de 36 timer, mens resten blev nægtet alle former for socialt samvær.

Social kontakt trætter udadvendtes hjerner

En af de mange tests, som forsøgspersonerne skulle igennem, viste, at de udadvendte, som gerne måtte mingle med andre, havde sværere ved at holde sig vågne end de indadvendte, som måtte det samme. De udadvendte i den gruppe, som blev forbudt social kontakt, klarede sig imidlertid næsten lige så godt som de indadvendte i testen.

En fortolkningsmulighed er ifølge forskerne, at intense, sociale interaktioner kan gøre de steder i hjernen, som har med opmærksomhed og agtpågivenhed at gøre, trætte.

Omvendt er det muligt, at indadvendte altid har et relativt højt niveau af aktivitet i de dele af hjernen, som aktiveres i sociale situationer, hvilket forklarer, hvorfor de i sociale sammenhænge ofte føler sig overstimulerede og trækker sig tilbage.

Den konstante hjerneaktivitet i de dele af hjernen er måske også svaret på, hvorfor indadvendte mennesker ser ud til bedre at kunne klare effekterne af søvnmangel, mener forskerne ifølge bbc.co.uk.

Forskere blåstempler skønhedssøvn

 

Vejen til større tiltrækningskraft: søvn i rigelige mængder.

Hvis du gerne vil se tiltrækkende og sund ud, er det bedste, du kan gøre, at værne om din nattesøvn, mener svenske forskere.

Når du ser dig selv i spejlet om morgenen, vil billedet se smukkere ud, hvis du har fået otte timers søvn frem for fem, ligesom du efter en hektisk uge, hvor nattesøvnen næsten er blevet sparet væk, vil kunne se en helt tydelig forskel på dit spejlbillede.

Det er ikke så mærkeligt. Det sætter sine spor, når du ikke får din skønhedssøvn, og det er ikke bare indbildning. Forskere ved Karolinska Institutet i Sverige bekræfter nu for første gang, at der er videnskabeligt belæg for begrebet skønhedssøvn. Det fremgår af en artikel, som netop er blevet publiceret i British Medical Journal.

I studiet, som blev ledet af professor John Axelsson fra Karolinska Institutets Afdeling for Klinisk Neurovidenskab, undersøgte man forholdet mellem søvn og opfattelsen af skønheds- og sundhedsmæssig tiltrækningskraft.

23 deltagere på mellem 18 og 31 år medvirkede i forsøget. De blev alle sammen fotograferet mellem klokken 14 og 15 ved to lejligheder – en gang efter en normal nats søvn og en gang efter en nat, hvor de ikke havde fået deres søvn. Der var ingen rygere i forsøget, ligesom alkohol var forbudt i to dage inden forsøget.

Billederne blevet taget i et velbelyst rum, og afstanden hen til kameraet var den samme for alle. Ved begge fotoskydninger bar deltagerne ingen makeup, de havde deres hår løst (eller trukket tilbage i hestehale, hvis de havde langt hår) og gennemgik identiske bade- og barberformer forud for fotoskydningen. Derudover blev de bedt om at have et afslappet, neutralt ansigtsudtryk på begge billeder.

65 observatører, som ikke kendte til søvnstatussen hos de 23 deltagere, rangordnede herefter billederne efter tiltrækningskraft og efter, om deltagerne så sunde/usunde samt trætte/ikke trætte ud.

Den manglende nattesøvn viste sig at have afgørende betydning for bedømmelsen, idet de 65 observatører stemplede de søvnberøvede udgaver af de 23 deltagere som ”mindre attraktive”, ”mindre sunde” og ”mere trætte”.

Herfra er blot tilbage at sige: Godnat – og sov rigtig godt!  

Otte veje til et bedre selvværd

 

 

Otte veje til et bedre selvværd

Af Heidi Korsgaard

Det kan være svært at lære at elske sig selv, men ikke desto mindre er det essentielt, mener forfatter og psykolog Jørn Beckmann. Her får du otte selvstyrkende råd fra hans seneste bog ”Kunsten at elske sig selv”.

1. Undgå at handle for at behage andre, så bliver du uafhængig og opnår følelsen af at hvile i dig selv. Dine omgivelser vil dermed oplever dig velafbalanceret, hvilket igen får dem til at føle sig bedre til mode og få mere lyst til at kontakte dig.

2. Undgå at dømme andre eller hævde dig. Når du viser kærlighed over for dine medmennesker, har det den positive sidegevinst, at du samtidig opbygger dit selvbillede.

3. Vis mod, det kræver mod at få verden til at bevæge sig. Og det styrker din selvopfattelse.

4. Giv dig selv gode oplevelser, overskrid de gængse rammer og leg formålsløst. Det øger din livskvalitet – og styrker dermed din tro på dig selv.

5. Lær at nyde dit eget selskab. At være sammen med sig selv betyder, at du for en stund giver afkald på alle ydre påvirkninger, f.eks. fjernsyn, radio, venner eller familie.

6. Sæt dig mål, små såvel som store, det vigtigste er, at du aktivt tager stilling til dit liv – og handler derefter. Indgå evt. en kontrakt med dig selv. Tilgiv, når du fejler og beløn dig selv, når du gør ting, der er gode for dig.

7. Erkend at du er sårbar, men øv dig i at opfatte dine medmennesker positivt, så bliver du ikke blive såret over noget, der ikke er.

8. Det kan være svært at lære at elske sig selv, men lad det ikke forhindre dig ikke i at begynde. Gør det langsomt, gør det i små skridt, gør det glædesfyldt, gør det!

9 veje til indre ro

 

9 veje til indre ro

Af Helene Flindt

Når der foregår mange ting på det ydre og det indre plan, stiger kroppens alarmberedskab. Her får du 9 gode råd til indre ro

1. DRIK VAND
Vand er godt for krop og sjæl. Hvis et menneske ikke får nok vand (ikke kaffe, ikke øl, ikke juice – vand) og dermed bliver lettere dehydreret, stiger angstniveauet. Drik mellem en og tre liter rent vand hver dag.

2. SKRU NED FOR STØJEN I DIT LIV
Støj påvirker dit helbred. Så skru ned, hvor du kan, og tag et frikvarter langt væk fra byen så ofte som muligt.

3. HOLD OP MED AT DRIKKE KAFFE, ALKOHOL OG COLA
Kaffe, cola og alkohol stimulerer dit nervesystem. Pulsen stiger, hjertet banker hurtigere, blodet løber raskere i årerne – og vi føler os normalt bedre tilpas. Men stimulanser har den ulempe, at de forbruger af den samlede energimængde. Du vænner dig til at fungere på et kunstigt højt niveau, og det tærer på kroppen

4. BRUG DIN KROP – ISÆR BENENE: LØB, DANS, HOP, TRAMP
Du ved det godt: motion er gavnligt for næsten hvad som helst. Jeg bliver nødt til at sige det, som det r: gro fast eller kom i gang. Der er INGEN let løsning på magelighed. Begynd med et kvarter to gange om ugen. Hop, løb, dans til sveden springer.

5. TRÆK VEJRET DYBT
Langt de fl este ånder ind og ud i den øverste del af kroppen – den øverste del af lungerne. Dermed kommer der ikke ilt nok ind, hvilket forstærker nervøsiteten. Hjertet må arbejde hurtigere, og fysikken reagerer, som om der er fare på færde. Træk vejret helt ned i maven.

6. DYRK SEX (HVIS DU HAR MULIGHED FOR DET)
I bund og grund er sex et udtryk for overlevelses og livsenergi. Og har man meget af det i sit system, er det fuldstændig naturligt at omsætte det i sex med et menneske, man holder af.

7. DROP TV OG NETTET
Muligvis hører du til den generation, der er vokset op med en skærm foran øjnene. Din opmærksomhed er konstant rettet mod et eller andet elektronisk signal i form af lyd og billeder. Mit råd er: drop det!

8. DYRK MEDITATION ELLER STILHED
Det er vigtigt, at du vænner dig til at lytte til dig selv og øver dig i at slippe din mentale kontrol. Nogle er født meditative, men langt de fl este vil have gavn af at lære en meditationsteknik. Bøn som fast praksis er også en vej til at skabe ro i sindet. Det kræver disciplin, fordi du skal gøre det hver dag, hvis det skal have en virkning.

9. ØV DIG I AT ACCEPTERE DET, DER SKER
Din indstilling til det, der foregår omkring dig, er af stor betydning. En indisk vismand blev engang spurgt, hvordan han dog kunne være så rolig? Han svarede: »I don’t mind what happens.« Livet udfolder sig altid på uventede måder. Hvis du indstiller dig på det og tager imod det, der sker, med venlig nysgerrighed og accept frem for modstand, vil du opleve livet på en helt anden – og meget mere fredfyldt – måde.

Miniguide til mere lykke

 

Selvudvikling

Få inspiration til at opdage, hvor meget godt der er i dit liv med 5 trin som vejviser til mere lykke

Det gælder om at se, hvor meget godt der er i dit liv. Har du først lært at fokusere på det, vil det negative langsomt glide i baggrunden, og du vil opleve mere tilfredshed og mere lykke.

Du kan teste dit lykkeniveau her 

Hvad er du taknemmelig for?
Find mindst 20 ting i dit liv, du er taknemmelig for her og nu. Skriv dem ned og hæng listen op, hvor du ser den mange gange om dagen.

Hvad bekymrer dig?
Hvilke bekymringer har du? Vælg én, der fylder i dine tanker, og skriv mindst 5 specifikke handlinger, du selv kan foretage dig for at gøre noget ved din bekymring, så den fylder mindre.

Hvem kan DU hjælpe med noget?
Uanset din situation vil der altid være nogen, der har det værre. Hvem kan du hjælpe i øjeblikket? Hvis du ikke kan komme på en specifik person i din omgangskreds, så send 50 kr. til et godt formål. Du bliver glad af at hjælpe andre!

Holder din holdning?
Hænger dit job, dit parforhold eller din fysiske form dig langt ud af halsen, så gør noget ved sagen. Din holdning er et godt sted at begynde. Hvordan kan du ændre din holdning, så jobbet, forholdet eller din form bliver bedre? Hvis dit job keder dig, men giver dig gode penge på kontoen hver måned, så fokusér på, at det er en god indtægtskilde.

Er din kalender overbooket med unødvendige ting?
Kig på din kalender for den seneste måned, og find ud af, hvad din tid går med. Er der overvægt af ”nødvendige” aktiviteter (kørsel af børn, job, indkøb osv.)? Vær proaktiv og kreativ, og find ud af, hvordan du får plads til flere aktiviteter, der gør dig glad. Du skal ikke fylde oven på de mange aktiviteter men derimod rydde op, så der bliver plads til dine aktiviteter

40% frihed til at blive lykkeligere

 

40% frihed til at blive lykkeligere

40 er det magiske tal. Det er så mange procent af din lykke du selv kan styre, og som du kan ændre på blot ved at ændre dine tanker og din adfærd. Det er de 40%, som det er værd at bruge sin tid på, for det er dem, der er afgørende.

De øvrige 60% fordeler sig således, at de 50% af dit lykkeniveau er medfødt og 10% er ydre faktorer. De medfødte 50% kan ikke ændres, da de menes at ligge i generne ligesomsandsynligheden for at få en depression ved bestemte belastninger og andre arvelige tendenser. Det er altså ikke disse 50% man kan arbejde med at ændre. De ligger fast for den enkelte.

At lykke kun afhænger 10% af ydre faktorer kan virke overraskende, da det er disse ting de fleste fokuserer på. Det er for eksempel et nyt hus, de nyeste moderigtige støvler, smykker, vægttab, mindre rynker i ansigtet eller vinde 10 millioner i lotto. Ting som mange ønsker sig, og som der er skabt en milliardindustri på i hele verden.

De fleste som bliver spurgt ønsker sig mest af alt at være lykkelige. Men alligevel bruger vi det meste af vores energi på de sølle 10% i stedet for at arbejde med de øvrige 40%, som vi kan ændre, oven i købet uden at det ruinerer os. Det viser sig nemlig at vi har en særlig evne til at vende os meget hurtigt til ydre forandringer. De personer som vinder i lotto vil sandsynligvis være meget lykkeligere i begyndelsen, men efter bare et halvt til et helt år så er de på samme lykkeniveau som før de vandt i lotto. Det giver altså ingen varig ændring. Tænk for eksempel på om du fik noget sidste jul, som du virkelig ønskede dig. Hvis du gjorde, så var du sikkert meget glad i situationen, men gør denne ting dig fortsat ligeså lykkelig, som da du fik den?

I stedet for kun at ønske os ydre forandringer, så kan vi blive lykkeligere ved at fokusere på de 40%, som vi kan ændre uden at ændre de ydre omstændigheder. De 40% afhænger af indre forandringer.

Der findes mange beviste metoder til at blive lykkeligere ved at arbejde med indre forandringer. Det er disse veldokumenterede metoder, som er essensen af netlykke.dk, og redaktionen anbefaler varmt sine læsere at benytte metoderne.

Det er dog ikke alle som er lige motiverede til at arbejde med alle værktøjer, og da motivation er en nøglesten i at opnå varig lykke, så er det vigtigt at vælge den rette metode. Her på netlykke.dk under ‘metoder og teknikker’ kan de veldokumenterede metoder til at øge lykkeniveauet findes. Så kast dig ud i at blive lykkelig ved at arbejde med de 40% allerede i dag. God fornøjelse.

Kilde: Sonja Lyubomirsky, 2008, “Sådan bliver du lykkeligere”, Lindhardt og Ringhof.

Barcelonas spillere skal også træne

 

Ingen sætter spørgsmålstegn ved at fodboldhold som Barcelona, Manchester United og FCK træner, men mange synes det er underligt, skabet og spild af tid, hvis man skal træne teamsamarbejde på arbejdspladsen.

Af Jens Larsen,

David Villa, Grønkjær, N´Doye, Iniesta, Kvist og andre fodboldspillere må finde sig i at bruge time efter time, uge efter uge, år efter år på træningsbanerne med at løbe i forskellige formationer og lave de samme afleveringer om og om igen. De finder sig i det, fordi de ved, at det gør dem "skarpe", så de evner at slå til på det rigtige tidspunkt og levere de gode resultater i form af mål og chanceskabende afleveringer.

Pas på med inspirationen fra sport
Nu skal man passe på med at sammenligne sport med arbejde som håndboldspilleren Camilla Andersen en gang sagde i SøndagsAvisen. "Man kan jo være en udmærket medarbejder selvom man ikke har samme vindermentalitet som en elitesportsmand." Men der er meget inspiration ledere og medarbejdere kan hente fra sportsverdenen, hvilket mange elitesportsfolk udnytter, og idéen om bruge tid på at træne er en vigtig analogi som medarbejdere og ledere kan lære af.

Team på sygehuse og skoler
I mange offentlige og private organisationer har teamsamarbejdet en mere og mere central rolle. "Vi har brug for medarbejdere, der kan arbejde i teams," hører man tit ledere sige, og der er sjældent en job annonce, som ikke vægter teamsamarbejdet. I mange kommuner er hele afdelinger organiseret i teams, der både skal arbejde sammen, men også på tværs. De senere år er lærerne i folkeskolen blevet organiseret i teams og det samme gælder på mange sygehuse. Trods stor fokus på teamet volder det mange problemer, fordi man tager det som en selvfølge i stedet for en kompetence, der kræver hård og kontinuerlig træning.

Onsdag spiller vi teamsamtale
En måde at træne teamsamarbejde på er i personalemøder, der er inspireret af teamcoaching eller reflekterende teams. Altså nogle iscenesatte samtaler med faste spilleregler. På samme måde som vi accepterer spillereglerne, når vi selv eller vores unger går til fodbold onsdag aften, så kan vi også evt. en gang om måneden spille teamsamtale for at træne teamet, eller vi kan gøre det til en del af teammøderne.

Vi spiller ikke for at vinde
I modsætning til det "traditionelle" teammøde med dagsorden er der i teamsamtalen fokus på refleksioner, synspunkter og overvejelser og ikke resultater. Det overordnede mål med samtalen er at træne en kommunikationsform, som er innovativ og som styrker teamet. Derudover giver teamsamtalen indsigt i andres udfordringen og gør det dermed lettere for andre at hjælpe og leverer. Den mere lyttende og positive tilgang, der er i teamsamtalen øger også trivslens blandt medarbejderne, fordi det er sværere at være et røvhul over for mennesker, man kender godt.

Forsvarere og angribere i samtalen
I et team på fx 6 deltagerne skal der være en coach, som medlemmerne i teamet skiftes til at være. Et miniteam på 3 og 2 observatører, der skriver et referat af samtalen i stikord. Coach-begrebet skal her forstås bredt, da der er tale om en person, der styrer samtalen med nænsom hånd, og som afbryder så lidt som muligt, men får samtalen til at flyde, hvis der opstår problemer. Der er IKKE tale om en ordstyrer eller proceskonsulent. Som en fodbolddommer skal coachen helst være så usynlig som mulig og ikke ødelægge spillet ved at sætte sin egen person i fokus med umotiverede kendelser og spørgsmål. Coachens vigtigste opgave er at lytte og evt. hjælpe samtalen lidt på vej ved at spørge ind til det sagte, så det bliver udfoldet mere fx "Hvad mener du, når du siger "bedre samarbejde"?". Andre spørgsmålstyper kunne være: "Hvad er væsentligt for jer?", "Hvad ville jeres venner tænke om den udfordring?", "Hvis I skulle sætte et billede på udfordringen eller emnet, hvilke billede ville i sætte på?" og "Hvad kan I selv gøre?"

Spillereglerne
Udover spillerne er der en række spillerregler i fodbold fx at det gælder om at score, at du ikke må bruge hænderne, hvis du ikke er målmand eller der er dømt indkast osv. I teamsamtalen er der i modsætning til fodbold som sagt ikke fokus på resultatet, men på refleksionerne og de overvejelser, som deltagerne har. Det er en vigtig pointe. Deltagerne taler ud fra sig selv og bygger videre på hinandens idéer og går ikke i rette med de andre deltagere. Holder vi til fodboldsproget kan man sige, at det gælder om at modtage bolden og spille den videre – en metier som Barcelona mestre og som de rekrutterer spillere til og fyrer dem, der vil have bolden hele tiden og ikke er teamorienteret.

3 halvlege i stedet for 2
I modsætning til fodbold er der 3 halvlege i teamsamtalen. I 1. halvleg, der varer 20 minutter, taler miniteamet på 3 personer og coachen om et emne, som er væsentlige for miniteamet. Under samtalen tager observatørerne referat af samtalen i stikord, så de kan referere den efterfølgende. Det foregår i 2. halvleg ved at de 2 observatører har en samtale, hvor de refererer det sagte til hinanden uden at vurdere, mens coach og miniteamet lytter. Dette referat tager 5 minutter. Observatørerne skal forestille sig, at der er en usynlig væg mellem dem og de andre. I 3. halvleg reflekterer coach og miniteamet i 10 minutter over det de har hørt fra observatørerne. "Hvilke nye tanker får vi?", "Hvad lagde jeg særligt mærke til i referatet?" osv. Når de 10 minutter er gået afslutter team og coach med at reflektere i 5 minutter.

Michael Laudrups magiske afleveringer
Det er specielt teammedlemmernes evne til at lytte til andres refleksioner, bygge videre på dem og tale ud fra sig selv, de gerne skulle tage med ind i kampen på arbejdspladsen, så de kan opnå bedre samarbejde, mere trivsel og i sidste ende bedre løsninger på deres udfordringer.
Men træningen er vigtigt – eller som Michael Laudrup svarer i Jørgen Leths portrætfilm om ham fra 1990´erne, da han bliver spurgt, hvad der gør at han lave de magiske afleveringer, der var en af årsagerne til Barcelonas succes: "Jeg har trænet de afleveringer 10.000 gange. Den samme aflevering igen og igen"