Ingen sætter spørgsmålstegn ved at fodboldhold som Barcelona, Manchester United og FCK træner, men mange synes det er underligt, skabet og spild af tid, hvis man skal træne teamsamarbejde på arbejdspladsen.
Af Jens Larsen,
David Villa, Grønkjær, N´Doye, Iniesta, Kvist og andre fodboldspillere må finde sig i at bruge time efter time, uge efter uge, år efter år på træningsbanerne med at løbe i forskellige formationer og lave de samme afleveringer om og om igen. De finder sig i det, fordi de ved, at det gør dem "skarpe", så de evner at slå til på det rigtige tidspunkt og levere de gode resultater i form af mål og chanceskabende afleveringer.
Pas på med inspirationen fra sport
Nu skal man passe på med at sammenligne sport med arbejde som håndboldspilleren Camilla Andersen en gang sagde i SøndagsAvisen. "Man kan jo være en udmærket medarbejder selvom man ikke har samme vindermentalitet som en elitesportsmand." Men der er meget inspiration ledere og medarbejdere kan hente fra sportsverdenen, hvilket mange elitesportsfolk udnytter, og idéen om bruge tid på at træne er en vigtig analogi som medarbejdere og ledere kan lære af.
Team på sygehuse og skoler
I mange offentlige og private organisationer har teamsamarbejdet en mere og mere central rolle. "Vi har brug for medarbejdere, der kan arbejde i teams," hører man tit ledere sige, og der er sjældent en job annonce, som ikke vægter teamsamarbejdet. I mange kommuner er hele afdelinger organiseret i teams, der både skal arbejde sammen, men også på tværs. De senere år er lærerne i folkeskolen blevet organiseret i teams og det samme gælder på mange sygehuse. Trods stor fokus på teamet volder det mange problemer, fordi man tager det som en selvfølge i stedet for en kompetence, der kræver hård og kontinuerlig træning.
Onsdag spiller vi teamsamtale
En måde at træne teamsamarbejde på er i personalemøder, der er inspireret af teamcoaching eller reflekterende teams. Altså nogle iscenesatte samtaler med faste spilleregler. På samme måde som vi accepterer spillereglerne, når vi selv eller vores unger går til fodbold onsdag aften, så kan vi også evt. en gang om måneden spille teamsamtale for at træne teamet, eller vi kan gøre det til en del af teammøderne.
Vi spiller ikke for at vinde
I modsætning til det "traditionelle" teammøde med dagsorden er der i teamsamtalen fokus på refleksioner, synspunkter og overvejelser og ikke resultater. Det overordnede mål med samtalen er at træne en kommunikationsform, som er innovativ og som styrker teamet. Derudover giver teamsamtalen indsigt i andres udfordringen og gør det dermed lettere for andre at hjælpe og leverer. Den mere lyttende og positive tilgang, der er i teamsamtalen øger også trivslens blandt medarbejderne, fordi det er sværere at være et røvhul over for mennesker, man kender godt.
Forsvarere og angribere i samtalen
I et team på fx 6 deltagerne skal der være en coach, som medlemmerne i teamet skiftes til at være. Et miniteam på 3 og 2 observatører, der skriver et referat af samtalen i stikord. Coach-begrebet skal her forstås bredt, da der er tale om en person, der styrer samtalen med nænsom hånd, og som afbryder så lidt som muligt, men får samtalen til at flyde, hvis der opstår problemer. Der er IKKE tale om en ordstyrer eller proceskonsulent. Som en fodbolddommer skal coachen helst være så usynlig som mulig og ikke ødelægge spillet ved at sætte sin egen person i fokus med umotiverede kendelser og spørgsmål. Coachens vigtigste opgave er at lytte og evt. hjælpe samtalen lidt på vej ved at spørge ind til det sagte, så det bliver udfoldet mere fx "Hvad mener du, når du siger "bedre samarbejde"?". Andre spørgsmålstyper kunne være: "Hvad er væsentligt for jer?", "Hvad ville jeres venner tænke om den udfordring?", "Hvis I skulle sætte et billede på udfordringen eller emnet, hvilke billede ville i sætte på?" og "Hvad kan I selv gøre?"
Spillereglerne
Udover spillerne er der en række spillerregler i fodbold fx at det gælder om at score, at du ikke må bruge hænderne, hvis du ikke er målmand eller der er dømt indkast osv. I teamsamtalen er der i modsætning til fodbold som sagt ikke fokus på resultatet, men på refleksionerne og de overvejelser, som deltagerne har. Det er en vigtig pointe. Deltagerne taler ud fra sig selv og bygger videre på hinandens idéer og går ikke i rette med de andre deltagere. Holder vi til fodboldsproget kan man sige, at det gælder om at modtage bolden og spille den videre – en metier som Barcelona mestre og som de rekrutterer spillere til og fyrer dem, der vil have bolden hele tiden og ikke er teamorienteret.
3 halvlege i stedet for 2
I modsætning til fodbold er der 3 halvlege i teamsamtalen. I 1. halvleg, der varer 20 minutter, taler miniteamet på 3 personer og coachen om et emne, som er væsentlige for miniteamet. Under samtalen tager observatørerne referat af samtalen i stikord, så de kan referere den efterfølgende. Det foregår i 2. halvleg ved at de 2 observatører har en samtale, hvor de refererer det sagte til hinanden uden at vurdere, mens coach og miniteamet lytter. Dette referat tager 5 minutter. Observatørerne skal forestille sig, at der er en usynlig væg mellem dem og de andre. I 3. halvleg reflekterer coach og miniteamet i 10 minutter over det de har hørt fra observatørerne. "Hvilke nye tanker får vi?", "Hvad lagde jeg særligt mærke til i referatet?" osv. Når de 10 minutter er gået afslutter team og coach med at reflektere i 5 minutter.
Michael Laudrups magiske afleveringer
Det er specielt teammedlemmernes evne til at lytte til andres refleksioner, bygge videre på dem og tale ud fra sig selv, de gerne skulle tage med ind i kampen på arbejdspladsen, så de kan opnå bedre samarbejde, mere trivsel og i sidste ende bedre løsninger på deres udfordringer.
Men træningen er vigtigt – eller som Michael Laudrup svarer i Jørgen Leths portrætfilm om ham fra 1990´erne, da han bliver spurgt, hvad der gør at han lave de magiske afleveringer, der var en af årsagerne til Barcelonas succes: "Jeg har trænet de afleveringer 10.000 gange. Den samme aflevering igen og igen"