Uanset om du lytter eller spiller musik, så kan det have en positiv effekt i kroppen

 

musik terapi

Musik hjælper mod søvnbesvær og stress

Uanset om du lytter eller spiller musik, så kan det have en positiv effekt i kroppen

 

 

Du ligger og vender og drejer dig og tænker på arbejdet, mens du utålmodigt venter på, at søvnen kommer og redder dig. De fleste af os kender til perioder med stress og søvnbesvær – men det er der råd for. Du skal bare skrue op for musikken.
– Vores cortisonsniveau falder, når vi lytter til en bestemt slags musik, siger Marianne Badstue, der er Cand.mag. i musikterapi og chefkonsulent ved Integrationsnet, hvor man blandt andet også bruger musikterapi på flygtningefamilier.

Lav puls
Hvis musik skal få os til at sove bedre, er det vigtigt, at den musik vi lytter til, når vi går i seng, har en puls, der ligger tæt på vores hvilepuls.  Samtidig skal den stimulere fantasien og billeddannelsen. På den måde får man tankerne i en mere positiv retning, og dermed bliver  det lettere at falde i søvn.

Musikterapi som behandlingsform kan også have positiv effekt på demens, psykiske sygdomme, kommunikationsvanskeligheder, indlæringsproblemer og smerter. Behandlingsformen bruges også til at berolige og smertelindre patienter, der skal igennem en stor operation:

– Det er forskningsmæssigt bevist, at patienterne heler hurtigere og er mindre bange, når de lytter til musik under operationen, og når de vågner op efterfølgende, siger professor i musikterapi på Aalborg Universitet, Inge Nygård Pedersen.
Hun forklarer, at der findes to spor inden for musikterapi.

Musikalsk dialog
I det udøvende spor får patienten tilbudt forskellige instrumenter at spille på – men det er ingen forudsætning, at man kan spille et instrument. Instrumentet kan være klassisk, rytmisk eller etnisk og så skal det være af god kvalitet og nemt at udtrykke sig på.
– Man kan bruge instrumenter til at få en musikalsk dialog i gang. Denne form kan afhjælpe autistiske børn og mennesker med psykiske lidelser, der har svært ved at sætte ord på deres følelser, siger Inge Nygård Pedersen.

Fremkalde indre billeder
Det lyttende spor inden for musikterapi kan anvendes på mange niveauer, men bedre fungerende patienter har gavn af en form, hvor fokus er, at fremkalde indre oplevelser under musiklytningen. Det foregår ofte i grupper:

– Vi beder patienterne om at lukke øjnene og lytte til et stykke musik. Herefter skal de tegne de indre billeder eller erindringer, musikken skaber, fortæller Professoren.

Læs mere om musikterapi på Musikterapi.aau.dk

Reklamer

Sang er måske den bedste kur mod stress

Syng – og undgå stress

»Sang styrker selvværdet, styrker immunforsvaret og så gør det en glad,« siger Pia Scharling (tv), der her underviser en af sine elever, Camilla Frandsen.

 Det sker der i hjernen, når du synger

  • Det er formentlig endorfinerne, der er på spil – også når vi synger.
  • Feel-goodhormonerne kendes fra løbetræning, hvor de er med til at give sportsudøveren en følelse af »high«.
  • En undersøgelse fra The Neuro/ Montreal Neurological Institute and Hospital (McGill University) viser, at musik påvirker hjernen.
  • Alene forventningens glæde, når vi har valgt vores yndlingssang i jukeboksen, udløser endorfiner. Det viser hjernescanninger af folk, der lytter til musik.

Gør-det-selv sangterapi


 

  • Har du lyst til at starte med at synge derhjemme? Her er sanglærer Pia Scharlings råd til, hvordan du skal gøre.
  • Alle kan lære at synge, når man får lært at spænde af.
  • Træk vejret! Luften er tonernes fundament.
  • Åbn munden, når du synger. Tjek dig selv i spejlet.
  • Man øver bedst i enrum. Det sænker præstationsangsten.
  • Husk at nyde det! Andres mening om din stemme er da fin nok. Men glæden er din

Sang er måske den bedste kur mod stress. Det får krop og sind til at slappe af på få minutter og vækker positive minder. Tag med til time hos sanglærer Pia Scharling.

»Skal vi synge her?« spørger sanglærer Pia Scharling og viser stueetagen frem i sit byggeforeningshus ved Svanemøllen i København.

Der står et smukt sort koncertflygel i hjemlige omgivelser. Valget står mellem den lyse stue på første sal og rummet i kælderen, hvor Pia har sit piano stående, og hvor hun selv komponerer og synger. Det bliver kælderetagen, som er mest hyggelig og virker uprætentiøs, når man godt ved, at man ikke synger specielt godt.

Men nu er det jo også sangens antistress-virkning, vi skal afprøve.

Pia Scharling er konservatorieuddannet sangpædagog med speciale i sang og stress-håndtering. Sang har nemlig – nøjagtig som meditation, afspænding og intens åndedrætstræning – en fabelagtig evne til at berolige krop og sind. 

»Det sker nærmest på to minutter. Mennesker, der ikke kunne drømme om at søge hjælp for stress-symptomer som kæbespændinger, søvnløshed og anspændthed, kommer og synger 45 minutter. Bagefter har de det markant bedre. I løbet af en sangtime når vi at få åbnet ansigtet og kæberummet, afspændt halsen og lukket op for det dybe maveåndedræt – og det virker. Først træner vi stemme og åndedræt med skalaer og lydøvelser. Bagefter synger vi sange og får forløst både stemme og spændinger i nakke og skuldre. Det giver et humørløft,« siger Pia Scharling.

Lydøvelserne lyder langtfra godt, men det er heller ikke meningen, skynder Pia Scharling sig at sige, mens hun lokker stemmen på afveje op i de høje toner, hvor den føler sig knap så komfortabel som i talelejet.

Kunsten er at få det til at »klikke«. For når det »klikker«, samles luftstrøm, stemme og parathed til én helhed. Især nogle af de lyse toner har ikke været brugt i årevis og er svage til at begynde med. Men efter en halv times opvarmning lyder Fabian Andre og Wilbur Schwandts ballade »Dream a little dream of me…« ærlig talt tåleligt.

Slet ikke værst.

Og da vi synger sidste linje sammen, føler jeg mig gladere og mere opstemt, end jeg har gjort længe.

Det gode ved sang er, at virkningen indfinder sig helt af sig selv, og stressforskerne er da også begyndt at få øjnene op for alternative stress-relievers som eksempelvis sang. Indtil videre tyder deres forskning på, at vi kan opnå øjeblikkelig afstressning ved at synge og lytte til musik.

Sang udløser en række af de samme stoffer, som løb – nemlig endorfiner, som dæmper smerte og øger velværet og hydrakortison, der dæmper stress.

I Journal of Behavior Medicine har forskere fra Frankfurt Universitet publiceret deres undersøgelser af et sangkor. Koret trænede Mozarts Requiem og blev udsat for blodprøvetagning før og efter 60 minutters sangtræning. Der var tydeligt en øget mængde antistoffer i blodet efter træning i forhold til før. Desuden sås en stigning af hydrakortison.

I de sidste to år har Pia Scharling fået elever, der kommer for den psykologiske virkning, ikke fordi de går rundt med en oprettesanger i maven.

De bruger sangen til at finde tilbage til sig selv, tilbage til deres sangstemme, forklarer hun og henviser til, at de fleste bruger stemmen anderledes i hverdagen. Til at diskutere og analysere, vurdere og kommentere med.

»Alt, der har med handling at gøre, og det er handling, der er med til at stresse os. Nærværet i sangen giver afspændthed. Derfor varer blufærdigheden også kort, folk begynder automatisk at slappe af og nyde det,« siger Pia Scharling, der i »ti ud af ti tilfælde« finder musikalitet hos eleverne.

»Men hvis du ikke har sunget i 20 år, er din stemme selvfølgelig utrænet, og de høje og dybe toner kan være lidt rustne, men det skal bare trænes,« siger hun.

Resultatet er omtrent lige forbløffende hver gang. Folk er ekstremt fokuserede på, om de er gode nok, når de kommer – og så slipper de og giver sig hen og går gladere ud af døren 45 minutter senere. Nogle gange kan Pia Scharling ikke få eleverne ud af døren igen:

»En af mine elever er en ung pige med store præstationskrav til sig selv. Det har sat sig på stemmen og udløst en depression. Hun synger en gang om ugen, og humøret er på vej tilbage. I dag ville hun næsten ikke holde op igen med at synge – og det gør noget, også ved mig.«

Læs også:
10 teknikker der kan hjælpe dig til at brænde bedre igennem

9 konkrete bud på, hvordan man styrker motivationen i hverdagen

  
 

medarbejder smatlae med dig selv

Hold medarbejdersamtale med dig selv

9 konkrete bud på, hvordan man styrker motivationen i hverdagen

Hvis du tror, at penge og anerkendelse fra omverden er det, der skal drive dig fremad i livet og få dig til at springe glad ud af sengen hver morgen, så tager du helt fejl ifølge forfatteren til en ny bog.

Med udgangspunkt i fyrre års forskning om, hvad der motiverer os, har forfatter Daniel H. Pink kigget på, hvordan vi alle kan få en mere motiverende hverdag. Det er der kommet en bog ud af med titlen ” Motivation – Den overraskende sandhed om hvad der motiverer os”

Vi skal ifølge Daniel H. Pink i stedet gå på jagt efter vores indre tilfredsstillelse, ved det vi gør. Det vil sige, at vi skal finde de opgaver og den måde at få ting fra hånden på, som giver mest mening for os.

Her er forfatterens ni veje til at finde din indre motivation:

1. Tag en ”flowtest”
Sæt en alarm 40 gange i løbet af en uge på forskellige tidspunkter af dagen. Hver gang den ringer, skal du skrive ned, hvad du laver, hvordan du har det, og om du føler, du er i et ”flow”. Bag efter skal du analysere dine svar for at finde ud af, hvilke tidspunkter, opgaver og mennesker, der fik dig til at føle at tingene gled let. Og modsat – hvornår og i hvilke situationer du følte dig rastløs, urolig og uengageret.

2. Giv dig selv et overordnet formål
Stil dig selv det store spørgsmål: Hvad er mit store overordnede formål med det, jeg gør i mit liv? Pointen er, at du med en sætning skal kunne sige, hvad du opnåede som det vigtigste i dit liv.

3. Forbedr dig hver dag
Stil dig selv spørgsmålet: Var jeg bedre i dag, end jeg var i går? Formålet er at se på de enkelte ting, du fik udrettet i løbet af dagen og vurdere, om du gjorde det godt nok. Det handler ikke om at være fejlfri, men i stedet at se på de punkter, hvor der er ønske om forbedring. Det vil motivere dig til næste gang.

4. Tag sabbatår
Inddelingen af livet er ca. sådan her: 25 års uddannelse, 40 års arbejdsliv og 25 år som pensionist. Forfatteren foreslår at tage fem år fra otiummet og sprede det ud over arbejdsårene. Dvs. at tage et sabbatår hver syvende år. Oplev, eksperimentér, rejs væk, og kom tilbage med fornyet energi.

5. Hold medarbejdersamtale med dig selv
I stedet for at nøjes med en årlig medarbejdersamtale med chefen, så begynd at holde jævnlige medarbejdersamtaler med dig selv. Vurder din egen indsats, find ud af, hvad dine mål er, og find ud af, hvad du behøver for at komme videre og for at kunne udvikle dig. Husk at være ærlig.

6. Skaf dig et sæt Oblique-kort
Oblique-kort er en slags spil, der blev udgivet i 1975. Det er en sjov og kreativ måde til at holde dit sind åbent og give dig indspark til at komme videre, hvis du er i en presset situation og mangler et overblik.
Se mere om Oblique-kort på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Oblique_Strategies

7. Sådan bliver du mester
For at blive mester inden for et felt, skal du:
• Sætte nye, højere mål og udfordringer med det du gør
• Øv dig ved at gentage dine handlinger
• Efterspørg feedback, så du kan forbedre dig
• Arbejd med de områder, hvor du er svagest
• Accepter, at processen til at forbedres er hård

8. Find din drivkraft
Tag et stykke papir, og skriv svarene på to spørgsmål: ”Hvad får mig ud af sengen om morgenen?” samt ”Hvad holder mig oppe om aftenen?” Hvert svar må fylde en sætning. Bliv ved med at finpudse svarene, til du er tilfreds, og brug dem som kompas i dit liv.

9. Lav en motivationsplakat
Gå på internettet, og søg efter hjemmesider, hvor du kan lave motivationsplakater. Det kan både være en sjov og meningsfuld øvelse. Og hænger du dem op, kan de både virke som et åndehul eller en inspirator, alt efter hvilken tilgang til vælger til projektet.

Daniel H. Pink er en amerikansk forfatter, der skriver om arbejdsliv, forretning og politik. Han er også tidligere taleskriver for den amerikanske politiker Al Gore

Er du god til at lede dig selv i dit arbejdsliv? Læs mere om et nyt spil, der hjælper dig på vej

arbejdsarena

Er du god til at lede dig selv?

Nyt onlinespil giver dig mulighed for at reflektere over begrebet selvledelse

Vil du gerne have indflydelse på dine arbejdsopgaver og finde ud af, hvornår en aktivitet egentlig er en arbejdsaktivitet, så klik dig ind på den interaktive webportal arbejdsarenaen.dk. Her får du mulighed for at reflektere over balancen mellem arbejds- og privatliv. En af initiativtagerne bag spillet, Adjunkt ved CBS, Anders Raastrup Kristensen, mener, vi har brug for at reflektere over det moderne arbejdslivs udfordringer.

En legeplads for vidensarbejdere
– Spillet er en legeplads for den moderne vidensarbejder. Vi tilbyder mulighed for at reflektere over arbejdsrelaterede emner som stress, belastning og balancen mellem privat- og arbejdsliv, siger Anders Raastrup Kristensen til Alive.dk og påpeger, at der ikke er nogen enkelt løsning.

– Det er et spil til fordybelse og refleksion. Der er ingen simple løsninger, men derimod masser af mulighed for at reflektere.  Vi vil sætte tanker i gang hos folk og tale til deres hjerter, siger Anders Raastrup Kristensen og forklarer, at man ved at forstå kompleksiteten i udfordringerne, bliver bedre til at håndtere dem.

Det grænseløse arbejdsliv
Anders Raastrup Kristensen mener, at vi har behov for en portal som arbedjsArenaen.

– Vi har brug for at snakke om det grænseløse arbejdsliv på en ny måde. De bud der har været indtil nu, har været meget løsningsorienterede, men min erfaring er, at løsningerne ikke taler til vidensarbejdere – vi må etablere et andet sprog, siger Anders Raastrup Kristensen.

Han opfordrer til, at man både spiller spillet individuelt og kollektivt, fx med sin partner eller en kollega. På den måde kan man diskutere de tanker, man gør sig undervejs

  

ArbejdsArenaen

ArbejdsArenaen gik i luften d. 14. marts
ArbejdsArenaen er en interaktiv webportal, der er udviklet på baggrund af tre store forskningsprojekter om moderne arbejdsliv.
Formålet med er at give brugeren mulighed for at reflektere over begrebet selvledelse
Projektet er støtte med 1, 3 millioner af Det Frie Forskningsråd/Kultur og Kommunikation (FKK)

Prøv spillet på arbejdsarenaen.dk

Nervøse talere forbereder sig forkert

 

Nervøse talere forbereder sig forkert

Mange nervøse talere forbereder sig på et forkert sprog, når de skal holde en præsentation. Det giver både taler og publikum en dårlig oplevelse.

Af Anders Stahlschmidt, Seniorkonsulent Kraft & Partners

Sceneskræk

Frygt kan få én til at gøre uhensigtsmæssige ting. For eksempel at forberede sig helt forkert på et foredrag eller en tale. De tre mest udbredte skrækscenarier hos mindre erfarne talere handler alle om at miste kontrollen over sin præsentation.

Den første tanke, der kan få koldsveden til at springe, er især udbredt hos pligtopfyldende, veluddannede personer: “Hvad, hvis jeg kommer til at sige noget forkert?”. Den anden tanke, der får blodet til at sive væk fra hovedet, kan udtrykkes med ét ord: Klappen. “Hvad nu, hvis den går ned, midt i foredraget?”. Det er en lammende tanke, der i sig selv kan give én tunnelsyn og dermed somme tider blive en selvopfyldende profeti. Klappen kan gå ned, fordi man frygter at den skal gå ned. Sidst men ikke mindst er mange helt almindelige oplægsholdere bange for, at nogen blandt publikum skal stille et spørgsmål, de ikke kan svare på. Angsten for at blive afsløret.

Bag alle disser frygtscenarier ligger en grundlæggende forestilling om, at en præsentation skal forløbe helt perfekt og nærmest umenneskeligt fejlfrit. Hvor den forestilling stammer fra, ved jeg ikke. Men jeg ved, at ønsket om fuldstændig kontrol får mange til at forberede sig (for) grundigt.

De lægger en ufravigelig plan, tilrettelægger præsentationen ned i mindste detalje. Bulletpoint efter bulletpoint. Overskrift, forklaring på overskriften, faktuelle oplysninger ind her og der, copy-paste tekster fra Karnov’s lovsamling eller salgsmaterialet. Tilføj, tilføj, tilføj. Alt bliver skrevet ned, plus lidt ekstra, i tilfælde af at man løber tør for stof.

Før talen er man ved at briste af forberedelse. USB-stikket er rødglødende. Hvor tit har vi egentlig oplevet en taler, der løb tør for stof før tid? For sjældent!

Nervøsitet i selvsving

Så står man der. Alt er klart. Det første, man mærker, er helt almindelig og ganske normal nervøsitet. Tør i munden. Hjertet banker lidt hurtigere. Adrenalinproduktionen fungerer, det skal jeg love for. Det ER skræmmende at stå foran en forsamling af mennesker, der forventer noget af netop dig, når man ikke er vant til det. Man skal være lidt nervøs.

Første slide kommer på, og det slår benene væk under én. Den lille selvtillid, man håbede, man kunne ride på, punkterer. Det er som om, man ikke ved, hvad man selv har skrevet. Som om nogen har givet én det forkerte nodeblad at spille efter. Stemmen lyder forkert. Ordene snubler over hinanden. Planen, man har lagt, smuldrer. Man klikker fra slide til slide og ved ikke længere, hvorfor man dog tog dem med? Det, der var genialt hjemme ved computeren, er i bedste fald banalt, i værste fald noget vrøvl. Den gode nervøsitet bliver til panik og går i selvsving.

Den nøgne taler

Overlevelsesinstinktet bringer de fleste igennem. Nogle stavrer på PowerPoint-krykker med kroppen drejet halvt ind imod lærredet og ender med at læse op, andre skynder sig stakåndet at få det hele overstået. Hvad gør man efter sådan en tur? Forbereder sig endnu grundigere næste gang?

Det underlige er, at hvis man bliver kastet ud i foredragssituationen uden at få mulighed for at forberede sig, men i øvrigt ved noget om det, man taler om, går det som regel meget bedre. Især hvis man ikke bruger PowerPoint. Det er sandsynligt, at man føler sig meget nervøs i sådan en situation, men publikums oplevelse af “den nøgne taler” er som regel meget positiv. Den er nærværende, mere personlig og man forstår meget bedre, hvad der bliver sagt.

Men kan det virkelig passe, at man skal lade være med at forberede sig? Kan det virkelig passe, at en præsentation er bedre uden visuelle hjælpemidler?

I første omgang ja. Men problemet er bare ikke dine visuelle hjælpemidler eller det, at du forbereder dig. Det er måden, du forbereder dig på. Måden du bruger dine hjælpemidler på. Problemet er, at du blander to vidt forskellige sprog, når du skriver dine slides til din tale.

  • Hvis du skulle holde en tale på tysk, ville du ikke skrive den ned på dansk, vel? Det sprog vi bruger, når vi sidder ved computeren og skriver, er næsten lige så forskelligt fra det sprog, du bruger foran publikum, som tysk er fra dansk.

  

To sprog

Dansk er (mindst) to forskellige sprog. Det skrevne dansk og det talte. Til daglig er vi ikke bevidste om, hvor stor forskellen er. Det skyldes, at vi i de fleste situationer, hvor vi bruger det talte sprog, ikke behøver noget at støtte os til. Vi taler frit og uden manuskript eller andre hjælpemidler.

Ordene bliver automatisk til sætninger, når vi dribler os igennem meninger, forestillinger, historier, svar og tilkendegivelser. Det flyder, og mange bliver med rette beskyldt for ikke at tænke, før de taler. Sådan er det talte sprog, vi kan sagtens tænke, mens vi taler. Tilsvarende når vi skriver, er det de færreste danskere, der har brug for at at sige ordene højt, før de skriver. Vi skriver bare. Nogle banker fingerspidserne hårdt ned i tastaturet med fynd og klem. Andre fedter lidt rundt med sætningerne for at stramme dem op. Luer ud og bytter rundt, for det skrevne sprog kræver stringens.

I begge tilfælde er det to adskilte processer: At skrive og at tale. Det er også to meget forskellige måder at formulere sig på. Som tysk og dansk. Alle, der har prøvet at skrive afskrift fra en lydoptagelse, kender forskellen. Man kan sagtens sige: “Det er fordi, i virkeligheden har vi ikke øh dansk er ikke bare ét sprog, sådan som vi …eller nogen i hvertfald, som mange går rundt og tager for givet”. Det ville lyde usikkert, men forholdsvis almindeligt som talesprog. På skrift, derimod, fungerer det ikke. Omvendt kan vi tydeligt høre i dansk tv-dramatik, når en replik er lidt for skriftlig. Især de replikker, der har til formål at fortælle os seere, hvad baggrunden er for den handling, der udspiller sig lige om lidt. Der er ord, vi bruger i skrift, som får os til at lyde kølige og distancerede, hvis vi bruger dem i tale: “Vil du redegøre for dine handlinger den pågældende dato?” hedder noget i retning af: “Vil du fortælle, hvad du lavede den dag?” på talt sprog.

Når man har tænkt sit oplæg igennem, mens man skrev, tror man, at man bare kan holde det sådan uden videre. Man glemmer, at det skal oversættes fra skriftlig dansk til mundtlig. Hvis man ikke oversætter det, bliver man slået af, hvor dårligt forberedt man i virkeligheden er, når man blænder op for sin PowerPoint-præsentation.

Ti gode råd

Hvad gør man så, hvis man vil foreberede sig mundtligt. Det er selvfølgelig individuelt, hvad der virker. Men her er nogle gode råd til, hvordan man kan forberede sig til at fremlægge noget mundtligt.

1. Tal højt med dig selv.En del af din forberedelse bør foregå mundtligt. Du slipper ikke for at tale lidt højt med dig selv. Der er stor forskel på at have tænkt noget, man vil sige, og så rent faktisk sige det. Når vi kun tænker, hvad vi vil sige, springer vi tit en masse ord og meningsbroer over uden selv at opdage det. Hvis der er meget på spil, kan du indkalde en lille gruppe til at høre dit foredrag, inden det går rigtig løs. Bed dem give dig feedback ud fra følgende to spørgsmål: Hvad virkede godt? Hvad ville de gerne have mere af? De behøver ikke påpege alle mulige små fejl.2. Find viljen i hjertet. Det er altid en god idé at gøre sig klart, hvad man vil opnå med sin tale. Du skal finde viljen i dig selv til at opnå det, du vil. Det er kernen i dit indlæg. Hvad vil du opnå under din tale? Hvad vil du opnå efter din tale? Hvad vil du de mennesker, der lytter til dig? Hvad tror du at de vil? Hvordan får du din vilje og deres viljer til at mødes?3. Fortæl. Øv dig i at fortælle. At fortælle er ikke at læse højt eller lære udenad. Fortælling er, at du ser noget for dig, mens du taler. Du kan ikke huske det hele fra begyndelsen. Det kommer til dig efterhånden. Ligesom at gå ned ad en vej, du kender. Når du drejer om hjørnet, kan du pludselig huske, hvilken vej du drejer ned ad næste gang. Brug en kollega eller ven som sparringspartner. Prøv uden hjælpemidler, noter eller huskesedler at fortælle med egne ord, hvad det er, du vil fremlægge. Se det for dig.

4. Fokuser på meningen, ikke ordene. Koncentrer dig om meninger i stedet for ord og sætninger. Folk husker ikke ord. De husker meninger – meningen med det, du siger. Dit kropssprog, din stemmeføring, din vilje og hensigt og hele den sammenhæng, du optræder i, skaber tilsammen meningen.

5. Enkle slides. Hvis du bruger PowerPoint, så prøv at undgå bulletpoints og sætninger. Gør dine slides øjeblikkeligt aflæselige, og skab dem, så de fremkalder undren, spørgsmål eller taler til et andet center i hjernen, end det grammatiske. F.eks. med et billede. Brug kun slides, hvis de tilføjer et overblik, en oplevelse eller en dokumentation, du ikke kan formidle mundtligt.

6. FAQ. Hvis du er nervøs for spørgsmål, du ikke kan svare på, så forbered en liste over de spørgsmål, du forventer at få. Bed eventuelt en kollega om at give dig input til kritiske spørgsmål. Gennemgå listen og svar mundtligt på spørgsmålene for dig selv. Hvis der kommer spørgsmål under dit foredrag, du ikke kan svare på, falder de uden for listen af forventede spørgsmål. Du har ret til ikke at kunne svare på alt. Du kan fx sige: “Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke svare på det.” Smil og vis, at det er helt ok ikke at kunne svare på alt.

7. Vid hvad du vil sige, men ikke hvordan. Mentalt bør du være forberedt på, at du ikke ved, hvordan din præsentation kommer til at forløbe. Hvis du spiller fodbold, ved du jo heller ikke præcis, hvordan du vil score målet. Når du går ind i en bagerforretning, ved du jo heller ikke nøjagtig, hvordan du vil bede om det morgenbrød, du er kommet efter. Slip kontrollen lidt og lad ordene komme til dig, når de er der.

8. Brug dit eget talesprog. Fagsprog har det med at smitte gevaldigt af på vores mundtlige sprog. Det bliver ligesom en uniform, der skjuler vores personlighed og skaber distance. Dit sprog fortæller, hvem du er. Folk, der gerne vil fremtræde mere dannede, end de er, falder ofte for fristelsen til hyperkorrekt sprog. Siger f.eks. “Det var direktøren og jeg, der tog initiativet” (omsagnsled til grundled), mens det retteligt var direktøren og mig, der tog initiativet. Stå så vidt muligt ved den, du er, og hvor du kommer fra. Andet kan komme til at virke utroværdigt.

9. Tal med dit publikum. Mange begår den fejl, at de isolerer sig i minutterne før de skal optræde. Men det er altid en god idé, at have udvekslet et par ord med et par stykker i salen, lige inden du går på. Det giver en ro. Du kan måske fange en af deres blikke under foredraget og hvis du kan bruge noget fra samtalerne i selve foredraget, signalerer det overskud og nærvær. “Lige før talte jeg med en af jer, der fortalte mig, at…”.

10. Tilgiv dig selv. Du kommer helt sikkert til at begå små fejl. Det gør alle. Det, der betyder noget, er ikke, om du fejler, men hvordan du håndterer fejlen. Ret fejlen uden videre besvær. Tilgiv dig selv. Og husk at de færreste bryder sig om perfekte mennesker. Vi kan bedst lide dem, der ligesom os selv er mennesker, der kan begå en fejl i ny og næ

Anders Stahlschmidt er kommunikationsrådgiver og journalist. Han har beskæftiget sig med presse, medier, kommunikation og ledelse. Anders har haft en lang karriere inden for tv-produktion, før han startede som konsulent for 6 år siden. Anders er forfatter til en række bøger om kommunikation, bla. “Tag ordet – grib forsamlingen”, “Præsentationsteknik”, “Spørgeteknik” og “Førstehjælp til Feedback”. Han er uddannet fra Danmarks Journalist Højskole i 1990.

“Tag kontakt – Guide til smalltalk” – Syv gode råd: Sådan bryder du isen

Syv gode råd: Sådan bryder du isen

Smalltalk er en nødvendig kompetence på arbejdspladsen. Men den lille snak kan være svær

Måske synes du, at det er svært at smalltalke. Måske synes du dybest set, at den lille luftige samtaleform er ligegyldig og spild af tid.

I begge tilfælde kan det være en god ide at læse bogen “Tag kontakt – Guide til smalltalk”, som netop er udkommet i denne uge.

Ifølge bogens forfatter, Birgitte Sally, er smalltalk nemlig en nødvendig kompetence på langt de fleste arbejdspladser.

“Smalltalk er et socialt bindemiddel, der gør det muligt også at tale sammen om seriøse og vigtige emner – senere. Mange mennesker er bange for at virke banale, og derfor kan smalltalk virke som en uoverskuelig opgave. Men i et arbejdsliv, hvor vi skal samarbejde, skabe netværk, sælge og dele viden, er smalltalk en nødvendig kompetence og en trædesten til alt det vigtige,” lyder det fra Birgitte Sally.

Gode råd og værktøjer

I bogen kommer Birgitte Sally rundt om smalltalkens væsen og giver en række konkrete råd og værktøjer, der kan gøre dig til en bedre smalltalker.

En altafgørende forudsætning for at smalltalke er, at man i det hele taget kan få snakken i gang.

Epn.dk har fra bogen fået lov til at viderebringe Birgitte Sallys syv gode indledere til smalltalk:

1: Præsentér dig

At præsentere sig for sin samtalepartner vil i de fleste sammenhænge være en helt naturlig indledning. Du kan gøre det ved at sige dit navn, og vil du give din samtalepartner lidt mere at tage afsæt i, kan du også kort fortælle, hvad du laver.

Nu har du givet din samtalepartner mulighed for at gøre det samme. Samtidig har I begge leveret lidt stof, som der kan spørges ind til. Hvad bliver du nysgerrig efter at vide mere om?

2: Gratis information

Lige meget hvor du er, får du altid leveret en mængde gratis information. Du skal bare få øje på den: Du er altid et sted, lige meget om det er på konference, i Irma eller ved busstoppestedet.

Der er altid en anledning til, at du er netop der, og sådan er det også for din samtalepartner. På det sted I er, er der en række ting, du kan iagttage. Det kan være indretning, kunst, en oplægsholder, et program, et godt tilbud, en forsinket bus osv.

Brug dine øjne og ører til at finde noget, du kan tage afsæt i. Din samtalepartner har måske en taske med et sportslogo, en særlig paraply, et lækkert ur, et smykke, en solbrændt kulør osv. Iagttag din samtalepartner og se, om der er noget, der gør dig nysgerrig.

Det kan også være, at du tidligere hørte din samtalepartner tale med en anden om noget, som gør dig nysgerrig, og som du kan vende tilbage til.

3: Udsagn med et spørgsmål

I den første samtale handler det i høj grad om at skabe tryghed hos din partner. Derfor kan det være en god idé at komme med et udsagn først: „Jeg arbejder som it-konsulent hos IBM. Hvad laver du?“ eller „Din græsplæne er så grøn. Hvad er din hemmelighed?“

Når du starter med et udsagn, lægger du ud med at vise lidt af dig selv, enten personligt eller din holdning til noget. Det skaber tryghed hos modparten, der derefter langt nemmere kan vise noget af sig selv uden at skulle føle sig forhørt.

Ofte starter vi en samtale med at stille spørgsmål, og det er også en glimrende indledning. Du skal bare også huske at vise noget af dig selv, så du ikke havner i rollen som FBIagenten, der stiller et hav af spørgsmål og lader dit samtaleoffer tomt uden viden om dig. Det er ikke en ligeværdig dialog.

Har du en tendens til at stille rigtig mange spørgsmål, er det værd at overveje, om du i virkeligheden gemmer dig bag dine spørgsmål og måske mangler modet til dialogen.

4: Spørg din samtalepartner til råds – eller om information

Det er dejligt, når folk har tillid til os og har en formodning om, at vi ved noget om et eller andet. Sådan er det også for din samtalepartner.

Så hvis der er noget, du kan spørge ham til råds om, vil han sandsynligvis sætte pris på det, og det kan være en god måde at indlede en samtale på. Hvad tror du, han ved noget om? Eller hvad du vil du gerne høre hans holdning til?

Lidt i samme boldgade er det at spørge efter information. Men det er en mere neutral og faktuel form. Det gælder spørgsmål lige fra, hvor Rådhuspladsen ligger, til hvad klokken er, eller om han mon ved, hvornår konferencen slutter.

Igen er det rart for modparten at opleve, at du tror, han er sådan en, der ved noget om noget.

5: Kommentér

Kommentaren er fantastisk til mange ting. Når du kommenterer noget, er du nødt til at vise noget af dig selv. Og når du viser noget af dig selv, er du en mere tillidsvækkende samtalepartner.

Et første skridt kan være at øve dig i at kommentere forskellige ting, fx når du står i supermarkedet og kommenterer en vare: „Hold da op, hvor er det billigt!“

Det menneske, der står i nærheden og måske synes en lille snak kunne være hyggelig, vil sandsynligvis forholde sig til din kommentar, fx med et „Ja, mon ikke det er …“.

Måske ender det med en lille snak, og at I begge forlader butikken med et smil på læben. Vi bliver i godt humør af kontakten med andre mennesker.

En kommentar er også oplagt, hvis der står folk samlet om et eller andet, og én kommenterer situationen, tingen, anledningen osv. Den, der har lyst til kontakten, forholder sig til det sagte.

Er der ingen, der bider på, er det ret ufarligt, for det var jo bare en kommentar og ikke rettet mod nogen bestemt. Omvendt kan der dog ligge en svaghed i den slags kollektivt rettede kommentarer, fordi de omkringstående kan være i tvivl om, om kommentaren er henvendt til en bestemt person.

6: Tilbyd noget

Både på arbejdspladser, til receptioner, middage og på konferencer kan det være en rigtig god indledning at tilbyde sin samtalepartner noget.

Det kan være lige fra at tage en kop kaffe eller et glas vin med til vedkommende til et „Du ser ud som om, du søger noget. Kan jeg hjælpe dig?“

Det er både rart at blive tilbudt noget konkret og at blive tilbudt hjælp til noget. Når du gør det, viser du din samtalepartner, at du ser og hører hende.

7: Komplimentér din samtalepartner

Mark Twain sagde, at et godt kompliment holder 60 dage. Det er da noget, selvom der sikkert er mange holdninger til, hvad der præcis ligger i ordet „godt“.

Der er dog ingen tvivl om, at det er dejligt at blive komplimenteret både for, hvordan vi ser ud, noget vi har på, og noget vi har gjort.

Dog er der en kønsforskel: En del mænd føler sig ilde til mode ved at blive komplimenteret for en lækker skjorte, især af en anden mand – hvor det kvinder imellem vil virke helt naturligt.

Har du på nogen måde mulighed for at komplimentere din samtalepartner, skal du gøre det, altså hvis du mener det! Det sidste er meget vigtigt.

For kommer du med et hult kompliment for selv at fremstå godt, bliver du gennemskuet med det samme, og der findes ikke noget værre end påtagede komplimenter: De virker nogenlunde lige så godt som scorereplikker i en B-film.

 
 

Fakta om bogen:

  • Titel: Tag kontakt – Guide til smalltalk
  • Forfatter: Birgitte Sally
  • Udgivelsesdato: 2. marts 2011 hos
  • Forlag: Gyldendal Business.
  • Vejledende pris: 200 kr.

 

Fakta om forfatteren:

  • Birgitte Sally er cand.mag. i kommunikation og teatervidenskab og er desuden uddannet psykoterapeut og systemisk proceskonsulent. Hun driver kursusvirksomheden Sally Kommunikation.

Ny undersøgelse forklarer, hvorfor det vælter frem med fordomme, når vi har det dårligt.

Kvinde der peger

Derfor finder vi syndebukke

Ny undersøgelse forklarer, hvorfor det vælter frem med fordomme, når vi har det dårligt.

 

 

Har chefen lige givet din selvtillid et knæk? Så er du sandsynligvis mere tilbøjelig til at nedgøre andre for selv at få det bedre.

– En af de ældste forklaringer på, hvorfor folk putter andre i bås og har fordomme, er, at det får os til at have det bedre med os selv. Når vi har det dårligt, så rakker vi ned på andre og får det på den måde bedre, siger forsker og psykolog Jeffrey Sherman fra University of California, Davis, til Livescience.com.

Han har stået bag en ny undersøgelse, der skal afdække, hvorfor vi reagerer, sådan. Jeffrey Sherman siger, at psykologer gennem tiden har arbejdet med to forklaringer på, at folk med lavt selvværd reagerer, som de gør. Sammen med en forskerkollega Thomas Allen satte han sig for at undersøge, om lavt selvværd enten gør det svært for os at undertrykke de fordomme, vi allerede har. Eller om det er lavt selvværd, der er skyld i, at vi vurderer andre mere negativt. 

Selvtilliden blev brudt ned
I undersøgelsen deltog 57 studerende, som blev udsat for en meget svær test. Testresultaterne var ikke overraskende generelt ret dårlige, men personerne fik enkeltvis at vide, at de andre havde klaret sig meget bedre. Det vil sige, at forskerne manipulerede med testpersonernes selvtillid. Herefter blev de studerende udsat for endnu en test, der viste, at de, der havde det dårligst med testresultaterne, også var mere tilbøjelige til at udvise fordomme.

Årsagen var altså, at det lave selvværd fremmede de negative fordomme. Og ikke at eksisterende fordomme ikke længere kunne undertrykkes.

Vi skal lære at tænke anderledes
Ifølge Jeffrey Sherman betyder det, at vi skal minde os selv om, hvorfor vi tænker negative tanker om andre, når vi selv har det dårligt for at undgå fordommene.

– Hvis problemet viste sig at være, at folk har problemer med at undertrykke fordomme, så ville løsningen være at lære folk bedre selvkontrol. Men sagen er den, at vores tanker viser, at vi fokuserer på de mere negative aspekter hos andre mennesker, og derfor handler det om at lære at tænke anderledes om andre. Når du har det dårligt med dig selv, og du tager dig selv i at tænke negativt om andre grupper, så mind dig selv om, at du måske tænker sådan, fordi du netop har klaret dig dårligt i en test eller lignende, siger Jeffrey Sherman.