7 trin til mere selvtillid

 

Du bestemmer selv, om du vil tænke positivt eller negativt om dig selv, siger professor.

 

 

Er du endt i en negativ spiral, hvor dine tanker kredser omkring, at du ikke er god nok? Din destruktive tankegang er ikke konstruktiv og giver stilstand.

For at komme videre, skal du have vendt dine tanker om dig selv til det positive. Professor cand.psych. Irene Oestrich viser dig her vejen til at få et mere positivt selvbillede.

 

 
1. Du skal tage dig tid til at finde dine stærke sider og sætte fokus på dem. Hvad er dine styrker, talenter, passioner og gode egenskaber?

2. Hvis du opdager, at du bebrejder dig selv, så vend fokus og tænk i stedet på, hvordan du ønsker, at dit liv skal være. Dagdrømme er et godt udgangspunkt.

3. Du har selv kontrol over dine tanker og kan derfor også selv bestemme, om du vil tænke destruktivt eller konstruktivt.

4. Se på hvad du selv er herre over. Selv små skridt gør en stor forskel.

5. Negative overbevisninger er ikke hele sandheden, men giver dig tunnelsyn, så du kun ser dele af virkeligheden og ikke hele virkeligheden. Du er f.eks. ikke generelt en dårlig mor, fordi du engang imellem er urimelig over for dit barn.

6. Øv dig i at tænke positive tanker. Fokuser på konkrete positive oplevelser i fortiden og visualiser de dejlige i fremtiden. Du kan altid flytte dit fokus til noget mere realistisk og positivt.

7. Indstil dig på virkelig at arbejde med dig selv og forvent ikke at du fra den ene dag til den anden ændrer flere års fastgroede overbevisninger.

Reklamer

Top 7: Irriterende kolleger

 

kollegaer

 

Det står helt klart. Det mest irriterende ved at gå på arbejde er hverken arbejdstiderne eller din chef. Det er dine kolleger. Det viser en undersøgelse foretaget af Zapera, skriver lederweb.dk.

Læs nedenfor hvilke syv træk hos dine kolleger, der er mest irriterende. Erhvervspsykolog Lene Flensborg uddyber, hvorfor netop disse ting irriterer os meget.

1. Kolleger der brokker sig – 48 %
Vejret er gråt, maden i kantinen er for dårlig, og møderne trækker altid ud. Kolleger der brokker og beklager sig, er det de fleste irriterer sig over på arbejdspladsen. Du kan minimere brokkeriet ved at anerkende de negative holdninger, måske er det nemt at lave om på problemerne.

2. Kolleger der sladrer – 30 %
Sladder er en vigtig del af den menneskelige natur, men opfattes oftest som noget negativt. Eksperter mener dog, at sladder er organisationens smørelse, og er det der får det hele til at hænge sammen. Sladder er organisationens jungletrommer, og de er oftest de mest effektive til at formidle budskaber og informationer på kryds og tværs. Det er dog vigtigt, at sladder ikke bliver den eneste måde, man kommunikerer på.

3. Kolleger som larmer – 21 %
Kollegaen ved siden af taler med så høj og gennemtrængende stemme, at det er svært at koncentrere sig. Andre kolleger taler hen over reoler og computerskærme, og støjniveauet er pludselig ikke længere til at arbejde i. Højttalende og larmende kolleger står som nummer 3 på listen over danskernes irritationsmomenter. Også kolleger der afbryder bliver betragtet som et meget forstyrrende element.

4. Kolleger som sviner fællesarealerne til – 20 %
Beskidte toiletkummer, gulve, der flyder med tomme papkasser, brugte kaffekopper og efterladte mødepapirer. Kolleger der sviner fællesarealer som toiletter, opholdsrum, mødelokaler og kopirum til anses som en stor årsag til irritation for mange mennesker.

5. Sygemeldinger – 19 %
Sygemeldinger kommer altid ubelejligt, men mange har svært ved at føle medfølelse når kollegerne ligger på langs, og arbejdsopgaverne hober sig op.

6. Mobiltelefoner – 12 %
Eksotiske ringetoner, insisterende sms-lyde og højlydt privat snak irriterer 12 pct. af deltagerne i undersøgelsen. Nogle arbejdspladser har politikker for brug af mobiltelefon i arbejdstiden, men derfor kan kolleger og medarbejdere godt irritere sig på hinandens arbejdsmobiler.

7. Kolleger som lugter af sved – 9 %
Problemer med svedlugt kan virke banale, men det kan faktisk skabe en dårlig stemning på arbejdspladsen. Svedlugtende kolleger irriterer 9 pct. af os.

Vi er vilde med at lære om lykke – her er 6 genveje til mere lykke

Her er 6 genveje til mere lykke

  
 
 
Her kan du selv læse, hvad du ifølge Ariel Gore kan gøre for at højne din lykkefølelse.

Tro det eller ej: Hverdagen rummer et stort lykkepotentiale. Man skal bare vide, hvad der virker. Her får du 6 effektive måder at blive mere lykkelig på.

Lykke. En vidunderlig og lettere utilregnelig følelse, som vi alle sammen stræber efter.

Og stræb endelig. Ifølge forfatteren Ariel Gore, som har skrevet bogen ”Bluebird: Women and the New Psychology of Happiness”

booster du nemlig din lykkefølelse ved at stræbe aktivt efter den.

Planlæg en rejseFor Ariel Gore giver det god mening. ”I planlægningsfasen er det en drøm og virkelig spændende, men når man kommer hjem, har husholdersken slået alle planterne ihjel,” siger hun ifølge aolhealth.com. 

  
Vis taknemmelighed”At føre en taknemmelighedsdagbog vil booste dit humør – det er en af de ting, som næsten er universelt effektiv,” siger Ariel Gore ifølge aolhealth.com.
Brug samtaleterapi
Studier viser, at samtaleterapi får os til at få det bedre end materiel velstand. Britiske forskere har set nærmere på flere tusind mennesker, som svarede på spørgsmål om deres mentale helbred og deres tilfredshedsniveau. Forskerholdet fandt ud af, at 1.300 dollars brugt på samtaleterapi skaber lige så meget lykke som 41.000 dollars gør i kolde kontanter.

”Det handler om at tage tid til at fokusere på sig selv,” siger Ariel Gore. Forskernes hypotese er, at vores fokus på materiale goder har overskygget vigtigheden af stressreduktion, og at netop nedsætning af stress – f.eks. gennem terapi – bidrager til personlig lykke.

 

Brug penge på en oplevelse
”En oplevelse er bedre end et større tv,” siger Ariel Gore ifølge aolhealth.com, hvilket et studie fra 2009 bakker op om. Deltagerne i denne undersøgelse svarede på spørgsmål vedrørende deres seneste køb, og det viste sig, at de deltagere, som havde brugt deres penge på en koncert eller en baseball-kamp, generelt var mere tilfredse end de deltagere, som havde købt et tv eller et sæt tøj.
 
Forskere mener ligeledes, at oplevelser får os til at vokse tættere sammen med dem, vi deler dem med, ligesom de får os til at føle os i live, og sidst, men ikke mindst, holder lykkefølelsen over en oplevelse længere.

 

Omgiv dig med positive mennesker
Lykke er smitsomt – bogstavelig talt. Et forskerhold, som har fulgt 4.700 mennesker i over 20 år, har fundet ud af, at ét menneskes lykke kan sprede sig som en virus og påvirke humøret hos ægtefæller, søskende, venner og naboer i helt op til et år.

 

Hvis et menneske var lykkeligt, blev chancerne for lykke hos et andet menneske i dette menneskes omgangskreds øget med 9 procent – såfremt disse mennesker boede under en mil fra hinanden.
For at lykken kan sprede sig som ringe i vandet, kræver det dog, at den er ægte. ”Der findes en masse falsk-lykkelige mennesker, fordi det er en del af kulturen at lade som om, man er lykkelig. Men lykke baseret på fornægtelse kan virkelig gøre dig deprimeret,” siger Ariel Gore

 

Giv en gave
Generøsitet avler lykkefølelse. Forskere i Canada spurgte 109 universitetsstuderende, om de ville blive gladest af at bruge penge på sig selv eller på andre. Langt størstedelen mente, de ville blive gladest af at bruge dem på sig selv, men forskerne vidste bedre. Forinden havde de nemlig givet 46 andre studerende en lille sum penge og bedt nogle af dem bruge dem på sig selv, mens andre skulle bruge dem på gaver til andre.

Sidstnævnte gruppe viste sig at blive langt gladere end de deltagere, som var blevet bedt om at bruge pengene på sig selv.

 

Det samme billede tegnede sig, da forskerne spurgte 632 amerikanere uden for universitets mure. Forskellig indkomst havde i øvrigt intet at sige. ”Reglen her er, at du skal mene det. Hvis du giver noget og tænker ”Jeg giver og giver”, bliver du en rigtig gnaven martyr. Men oprigtig generøsitet er magtfuldt,” siger Ariel Gore ifølge aolhealth.com

  

Vi er vilde med at lære om lykke

Populær-psykologien har skiftet fokus fra hvorfor vi har det skidt til hvordan vi får det godt.
 

Alle kan skabe sig et mere positivt liv, hvis de arbejder målrettet på det.

Det er budskabet i positiv psykologi, som de seneste 10 år har været genstand for intensiv forskning både i udlandet og herhjemme. Og danskerne er vilde med det: Bøger om emnet er regulære bestsellere, skriver Kristeligt Dagblad.

Nils Bjervig er chefredaktør for bogbranchens tidsskrift BogMarkedet, der holder skarpt øje med, hvilke bøger der sælger mest:

“Der er ingen tvivl om, at dét, der var en smal niche for syv-otte år siden, nu er blevet en meget større ting. Tanken om, at man når længere med de positive tanker, og at man selv kan styrke det, ser man nu brede sig til bøger om pædagogik, sportspsykologi og ledelse,” siger han.

Sidste år skabte kendisforfatteren, erhvervspsykolog Sarah Zobel Kølpin tårnhøje salgstal med bogen “Lev dig lykkelig”, der indtil videre har solgt mellem 15.000 og 20.000 eksemplarer.

Den er siden fulgt op med en anden sællert: en dvd med meditationsøvelser, som blandt andet sælges gennem bogklubben Psyke & Sjæl. Her vurderer redaktør Helle Arendschneider, at bøger om positiv psykologi er et voksende marked. Blandt klubbens bestsellere ligger også bogen “Lykkelig uden grund” af amerikanerne Marci Shimoff og Carol Kline:

“Flere og flere kommer til den overbevisning, at det, vi fokuserer på, vokser i os. Og når vi fokuserer positivt, bliver vores liv mere positivt. Mange alternativt interesserede har troet på de her begreber i mange år. Men det er ved at komme meget mere bredt ud,” siger Helle Arendschneider til Kristeligt Dagblad.

Forfatteren Tor Nørretranders skrev i 2007 bogen “Glæd dig”, der blev genoptrykt i flere oplag. Bogen handler om de seneste 10 års forskning i lykke og glæde.

“Der er ny og interessant erkendelse i denne viden. Dén er det interessant for folk at læse om. Og hvem vil ikke gerne være glad,” spørger Tor Nørretranders, der dog gerne vil skelne mellem bøger baseret på den seriøse forskning og det, han kalder “selvhjælpsbøger og deres hurra-hurra”.

Dansk Psykologisk Forlag har udgivet bogen “Positivitet – kilder til vækst i livet” af den amerikanske guru inden for positiv psykologi Barbara L. Fredrickson. Og den type bøger sælger godt, selv om det er i den lødige ende af håndbogslitteraturen, siger Mette Popp-Madsen:

“Hvor man inden for psykologien førhen forskede i, hvorfor folk havde det skidt, interesserer forskerne sig mere og mere for, hvorfor vi har det godt. Det bliver taget alvorligt på den videnskabelige måde. Og vi mærker, at det er et felt, der sælger, også selvom det ikke er populariseret,” siger Mette Popp-Madsen til avisen.

”Der er masser af forskning, som bakker op om forbindelsen mellem taknemmelighed og lykke,” siger Ariel Gore ifølge aolhealth.com. Et studie fra The University of North Carolina viser f.eks., at et forhold kan blomstre, når man føler taknemmelighed over for de små, kærlige ting, ens bedre halvdel gør.Undersøgelsens mest lykkelige par gav ikke hinanden diamanter og dyre biler. Nej, manden tog derimod børnene med i zoologisk have for skabe lidt alenetid til sin kvinde, ligesom hun planlagde en særlig middag for sin mand. Nøglen til tilfredshed lå dog ikke i disse små venligheder, men i måden, modtagerne reagerede på: Hos de glade par svarede modtagerne med taknemmelighed frem for ligegyldighed.

Du behøver ikke engang tage på den – den største lykke ligger nemlig i planlægningen. Hollandske forskere har målt lykkeniveauet hos 1.530 voksne hollændere, hvoraf 974 tog på ferie. De rejsende var gladere frem mod turen end dem, som blev hjemme, men da de havde været tilbage i mere end to uger, var de ikke nævneværdigt gladere end undersøgelsens hjemmeblivende deltagere.

Undgå at mødet bliver en kaffeklub

 

Undgå at mødet bliver en kaffeklub

Det er ikke sjældent at arbejdsmøder ender i rene kaffeklubber. Ny model giver dig overblik over, hvordan I arbejder, og hjælper til at ændre mødevanerne

Sådan holder I møder:

– Alle medarbejdere skal angive, hvor vanskelige bestemte opgaver er. 
– Find derefter ud af, hvordan medarbejderne samarbejder om opgaverne.
– Kig efter divergerende opfattelser af opgavens kompleksitet.
Er der behov for en afklaring (dvs. afstemning i udviklingsområdet)?Kig efter ensartede opfattelser af en opgave, og hvordan den skal løses samtidig med, at der er høj mødefrekvens (dvs. potentielle kaffeklubber).

 

Det er hyggeligt, godt for den sociale kapital og medarbejdernes følelse af tilfredshed. Men det er spild af både ressourcer og penge at holde såkaldte kaffeklub-møder.

Heldigvis er det ikke så svært at få vendt de hyggelige kaffemøder til effektive og udviklende møder.

– Ved at være bevidst om, hvilken type samarbejde man har, kan man ret nemt styre det i retning af den mest produktive og effektive form for samarbejde. Nemlig den udviklende type, siger Jens Martinus, der er ekstern lektor ved SDU og har udviklet et indeks for, hvordan vi holder møder.

Der findes fire forskellige typer, som medarbejdere i fællesskab løser opgaver på, og nogle er mere hensigtsmæssige end andre.

Rutinesamarbejdet
Medarbejdere samarbejder typisk via klare procedurer og regler, og de deler en fælles forståelse af opgavens karakter og måden, den skal løses på. Direkte samarbejde sker sjældent i stedet følger man aftalte rammer og rutiner.

Fordel: Arbejdet løses effektivt, og der bruges ikke tid på unødige møder og forventningsafstemninger.

Ulempe: Er regler og opfattelse af opgaven forældet, kan det blive en ond spiral for virksomheden, der hverken fornyer sig selv eller sine løsninger.

’Vi-har-for-travlt’-sektionen
Der er ikke en fælles forståelse for opgavens karakter og udførsel. Nogle opfatter opgaven som simpel og andre har en opfattelse af, at det er ret kompliceret. Kombineret med at medarbejdere har lidt for travlt til at prioritere at mødes og afstemme betyder, at der opstår et ubalance i måden, man samarbejder på. Det er uholdbart og frustrerende at arbejde sådan.

Fordel: Ingen.

Ulempe: Skaber stor frustration og medfører uro og stress i organisationen.

Udviklingssamarbejdet
Her mødes medarbejdere og får afklaret hvordan en opgave skal tolkes og løses, og hvordan forløbet skal se ud.
Fra udviklingsområdet bevæger man sig enten over i rutineområdet eller over i kaffeklubben.

Fordel: Medarbejdere får afklaret opgavernes indhold og processer.

Ulempe: Bliver man hængende og fortsætter med at holde møder, er det ikke længere udviklende, men blot en kaffeklub, der ikke kan retfærdiggøres arbejdsmæssigt.

Kaffeklubben
Rigtig mange samarbejder og projekter ender i kaffeklubben. Medarbejdere holder møder, men der kommer sjældent noget konkret eller nogle beslutninger ud af møderne. I stedet mødes man igen og igen. Til sidst er det egentlige formål gledet i baggrunden.

Fordel: Møderne giver en vis form for tilfredshed og de skaber fællesskab.

Ulempe: Det er slet ikke produktivt.

 

 

Her er de fem største myter om travlhed

  

Her er de fem største myter om travlhed

 

Travlhed er et vilkår i de fleste jobs, men hvis man ikke passer på, kan travlheden være mere skadelig end gavnlig.

 

Omfattende to do-lister spredt ud over adskillige post-it-noter og en time eller to ekstra på kontoret er ikke altid vejen ud af travlhed. I stedet skal man finde arbejdsglæden frem igen og huske på alle de ting, man faktisk når i løbet af en arbejdsdag.

De fleste arbejdspladser fungerer, selvom man engang imellem må se stort på sin faglige stolthed. Oftere og oftere er man under arbejdspressets tunge åg nødt til at indse, at det er ikke kunst, men det er færdigt.

Men det kan gå galt, fordi stress over at være bagud påvirker mange i det daglige. Fornemmelsen af utilstrækkelighed tager vores arbejdsglæde, og så melder frustrationen og arbejdsstressen sig for alvor.

Og så begynder den onde cirkel, for arbejdsglæden er alfa og omega i en tid, hvor der er travlt. Vi får nemlig mere fra hånden, når vi psykisk og fysisk er i balance, end når vi har mavepine over endnu en truende deadline, vi ikke kan nå.

Nu giver Lederweb.dk nyttige tips til, hvordan chefen bedst tager livtag med de fem største myter om travlhed for at skabe en bedre arbejdsplads. Rådene kommer fra Projekt Arbejdsglæde.

  
Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

Travlhed kan få bunkerne på skrivebordet til at vokse og selvværdet til at svinde.

 

Det sidder dybt i os, at hvis vi bare var dygtige nok, så ville vi ikke være bagud. Men faktum er imidlertid, at der på mange danske arbejdspladser, er mere arbejde, end der kan nås med de hænder og hoveder, der er til rådighed.

Det kan skyldes mange ting, der blot bliver forstørret af den økonomiske krise og de stigende krav denne medfører, f.eks. nedskæringer, øget omsætning, større effektivitetskrav.

Det betyder, at uanset hvor god man bliver, og hvor meget man knokler, så vil der stadig være mere arbejde. Derfor skal vi lære sandheden: Selvom vi er bagud, er vi gode nok.

Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde mere

En større arbejdsindsats betaler sig ikke altid, da effektiviteten lider skade ud på de sene aftentimer.

 

Bunken på skrivebordet kan blive mindre, hvis man bare lige bliver en ekstra time på kontoret. Der er blot ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget man når.

Mange arbejdspladser skruer op for timetallet, men oplever ikke, at de får nævneværdigt mere ud af den ekstra arbejdsindsats. Ud over slidte medarbejdere.

It-virksomheden ”37signals” i Chicago har f.eks. lige indført 4-dages arbejdsuge. De har netop erfaret, at de når lige så meget arbejde på fire dage om ugen som på fem, fordi deres ansatte er gladere og friskere, når de er på arbejde.

Løsningen er derfor ikke, at vi skal lægge flere timer på jobbet; vi skal have mere ud af de timer, vi i forvejen lægger. Det får vi netop ved at skabe mere arbejdsglæde, engagement og energi – og ikke ved at kaste os ud i store mængder overarbejde.

Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

Formanende ord fra chefen om truende deadlines har ofte den modsatte effekt.

 

De fleste kender situationen, hvor man sidder på kontoret flere timer ekstra hver dag, fordi man i hvert fald ikke vil gå hjem før chefen.

Nogle ledere arbejder ekstra hårdt og sender dermed indirekte et signal til medarbejderne om, at ekstra arbejdsindsats er normal praksis.

En del virksomheder og ledere vælger at lægge pres på deres folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at blive til sent ud på aftenen selv eller fortælle, hvor vigtigt det er, at en deadline overholdes.

Nogle anvender sågar direkte eller indirekte trusler. Det dog en forkert antagelse, at det virker motiverende.

Når medarbejdere oplever den form for pres, er den primære reaktion dog, at arbejdsglæden forsvinder som dug for den sol, der går ned uden for kontoret, hvor de sidder hver dag.

De bliver nervøse, forkrampede, indelukkede og går i forsvarsposition. Det gør blot folk mindre produktive. I stedet for skal man tage presset af og fokusere på at holde arbejdsglæden oppe.

Jeg kan ikke have arbejdsglæde, hvis jeg er bagud

Uoverskuelige arbejdsopgaver kvæler lysten til dagens dont

 

Men det ikke alene kan vi – det SKAL vi. Man kan ikke trylle arbejdsglæden frem, men uden arbejdsglæde har vi simpelthen ikke de nødvendige ressourcer, vi skal bruge til at nå opgaverne.

Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, kreative, hjælpsomme, åbne, fleksible, engagerede, motiverede og optimistiske, når vi er glade for vores arbejde.

Vi bliver også mindre syge. Forkølelse, mavepine, og andre stressrelaterede sygedomme som f.eks. depression, rammer ikke lige så let. Alt det betyder, at vi er meget bedre til vores arbejde og når meget mere. På den måde, skrumper bunkerne og to-do-listerne bliver kortere.

Jeg skal fokusere på de opgaver, jeg ikke når

Fejlplaceret fokus på mangler frem for bedrifter giver mindre produktive medarbejdere.

 

Mange fører lange to do-lister med de opgaver, de mangler. De fører også løbende statistik over, hvor store bunkerne er blevet, og hvor langt de er bagud.

Gå i stedet over i den anden grøft og før i stedet statistik over alt det, man har nået!

Lederweb.dk beskriver en situation, hvor en afdeling i Alm. Brand havde mistet arbejdsglæden. Afdelingen var blevet ramt af en kæmpe pukkel af ekstra arbejde og havde alt for få ansatte til at få det løst.

Det begyndte at stresse dem, hvilket betød, at de havde en del sygdom og dermed kom endnu mere bagud. I stedet for at fokusere på to do-lister, stress, prioritering af opgaver og overarbejde, snakkede man i stedet om, hvordan de kunne få arbejdsglæden tilbage.

Over en periode på to måneder lykkedes det gradvis, og resultatet viste sig hurtigt: Sygedagene svandt ind og produktiviteten steg, medarbejderne var mere energiske og motiverede og havde mere overskud til at hjælpe hinanden.

Alt det betød, at de kort efter satte ny rekord i, hvor meget arbejde de nåede. Bunkerne begyndte at skrumpe i stedet for kun at vokse.

Hjernen er den vigtigste kropsdel, du er udstyret med

 

Hjernen er den vigtigste kropsdel, du er udstyret med. Derfor skal du passe på den og sørge for at opdatere den. Her får du fem videnskabelige råd til, hvordan du gør.

 

1. Motionér

Det er forståeligt, hvis du er træt af at høre, at motion er svaret – også på at holde hjernen opdateret. Men det er et faktum. Motion kan forbedre hjernens evne til fx at multitaske, planlægge og organisere. Motion kan også sænke risikoen for at blive dement. Uanset hvor gammel du er, er det aldrig for sent at gå i gang. Undersøgelser har nemlig vist, at selvom du er oppe i alderen, kan bare en 20 minutters gåtur dagligt gøre en forskel.


2. Hjernemad

Ligesom mættet fedt er dårligt for kredsløbet, er det også dårligt for hjernen. Så endnu en god grund til at droppe det. Men du skal ikke droppe alle former for fedt. For det gode fedt – især Omega3 fedtsyrer – er hjernemad. Hjernen består nemlig primært af fedt, og det skal holdes ved lige. Også frugt og grøntsager med mange antioxidanter har en god effekt på hjernen. Antioxidanterne holder nemlig de ’farlige’ atomer, der kan angribe hjernen med alderen, på afstand. Sidst men ikke mindst har undersøgelser – dog foretaget på rotter – vist, at det at indtage mindre føde, også holder hjernen bedre i gang.

3. Spil videospil

Det kan godt være, du synes, det er både tidsrøvende og irriterende, når kæresten og ungerne sidder foran skærmen og spiller. Men du bør selv overveje at deltage. Undersøgelser har nemlig vist, at den slags spil forbedrer evnen til at koordinere, overskue opgaver i al almindelighed og blive mere systematisk. En undersøgelse viser oven i købet, at kirurger, der spillede videospil et par timer ugentligt, lavede 1/3 færre fejl på operationsbordet end dem, der ikke spillede. Man skal dog stadigvæk holde sig fra de voldelige spil, da undersøgelser også peger på, at de kan føre til vold i den virkelige verden.

4. Lyt til musik

Du bør lytte til musik, hvis du vil din hjerne det godt. Ud over at du automatisk prøver at adskille instrumenter, genkende omkvæd, fange rytmen osv., når du lytter til den – alt sammen gode ting, når det handler om at holde hjernen opdateret – kan musikken også aktivere hjernens belønningscenter og reducere følelsen af angst og andre negative følelser. Men også at spille musik kan have en god effekt på hjernevindingerne – selv, hvis du er tonedøv!

5. Meditér

Nu er det ikke længere et æble om dagen, men et ’oommm’ om dagen, der holder doktoren fra bagen. Der er ikke det, meditation ikke hjælper på. Det kan sænke blodtrykket, dæmpe angst, virke smertedæmpende og hjælpe til at få en mere velreguleret diabetes for bare at nævne noget. Lider du af søvnløshed eller hudproblemer er der også hjælp at hente. Folk, der mediterer hver dag, siger desuden, at de føler sig mere kreative og har lettere ved at omgås andre, end folk der ikke mediterer. En undersøgelse har også vist, at meditation gør folk bedre til kognitive opgaver – man bliver bedre til at holde fokus og løse en opgave hurtigere.

Kilde: Scientific American Magazine

Sådan holder du nytårsforsættet – 9 gode råd

Se top 5 nytårsforsætter – og få friske råd til at holde dem

20% sætter sig et nytårsforsæt
Ifølge Gallup og GFK sætter cirka 20% af danskerne sig nytårsforsætter i år, og mere end 50% af os har prøvet det tidligere. Ifølge vores observationer er de mest populære nytårsforsætter:

  • Leve sundere
  • Dyrke mere motion
  • Arbejde mindre
  • Mere tid til det vigtige
  • Mindre stress

Måske du har nogle andre mål, men bemærk at de første 4 er meget konkrete – fysiske – og det vil sige at de også er nemt målbare.

Arbejd baglæns
Imidlertid opfatter, lever og “smager” vi jo livet i vores tanker og følelser – og vores fysiske handlinger afgøres af dette “indre liv”. Men ofte går vi efter de fysiske mål som ovenfor, og så håber vi at de “indre” følgevirkninger kommer af sig selv.Men vi kan med fordel også arbejde “bagfra” således at vi starter med vores inderste følelsesmæssige og tankemæssige drømme og ønsker, og ud fra disse vælger netop de fysiske handlinger der medfører den indre tilstand. Herved øger vi muligheden for at nå flere af de nedenstående mere mentale mål.

Nye indre mål
Typiske mål for 2011 er stærkt stigende personlige ønsker om:

  • At være til stede i nuet
  • Gerne travlt, men med indre ro
  • At være tro mod mig selv – være autentisk
  • Fokus – på det vigtige
  • Balance
  • Færre møder

– altså de fleste med mere fokus på det indre liv, der medfører at mål, visioner og vækst opnås mere sikkert, stabilt og uafhængigt af eksterne faktorer.

Virksomheders nytårsforsæt
Formange  virksomhed og arbejdspladser er målene i 2011:

  • Vi skal alle tænke som ledere – altså, “Hvad ville lederen gøre i denne situation”?
  • Øge det positive tempo med TBU tankegangen – Tænk, Beslut, Udfør (vurder hvad I er mest til i dag – T, B eller U?)
  • Ændre os fra at være overvejende forandringsparate og -villige (på bagkant), til også at være forandringskabende (på forkant)
  • Gribe hinanden i at gøre noget rigtigt – ros og anerkendelse betyder i længden langt mere end løn og en ny PC  – og er gratis.
  • Huske at fejre vores succeser – selv de små. Store sucesser bygger på små succeser.
  • Vi er modige – vi trodser jante, konjunkturerne og hjernens tryghedsvaner – vi gør det som andre kun drømmer – og er stolte.

Sådan holder du nytårsforsættet – 9 gode råd

  1. I dag skal du træffe en beslutning du har udskudt længe. Beslut dig for at nu, er det nu – og at det nu er sidste gang at du sætter dig dette mål. Drop tanken om at “Jeg kan nok ikke” eller “Så dårligt går det jo heller ikke…” Indstil dig på at du nu er en der holder aftaler med dig selv, at du fortjener dette og at det nu er din tur. Det er dit liv og du har både ret til, og magt til, som menneske at tage ledelsen i dit eget liv til glæde for både dig og dine omgivelser.
  2. Tænk over hvad det vil betyde for dig at nå dit hovedmål – hvad er udbyttet? Spørg dig selv igen og igen – og bliv ved ind til du har nået dit mål. Det er nemlig heri at selve motivationen ligger.
  3. Vær amtiøs, men ikke urealistisk. Start i det mindre og byg op. Herved bliver du stolt af dig selv, i stedet for at føle dig som en fiasko.
  4. Mind dig selv om målet – og udbyttet. Sæt post-it sedler op, skriv det i din kalender, mail dig selv – HUSK at gøre en indsats hver dag.
  5. Hvis du løser små problemer får du aldrig store problemer. Får du tilbagefald så kom hurtigt op på hesten igen – selv med den allermindste positive handling. Så blev du bare ldit forsinket, men du er stadig på vej – og du er sej – og det er også dit liv om 2 måneder.
  6. Hold målet for dig selv. Alt for ofte fortæller vi vidt og bredt om vores mål og drømme – og høster ros og andekendelse, endda inden vi har gjort noget som helst, andet end blot truffet en beslutning. Men hver gang du fortæller andre om dine mål bruger du energi ud ad til, energi som du skulle bruge ind ad til. Prøv i stedet at holde målenene i dig selv, involver kun de aller nærmeste hvis nødvendigt – og overrask så alle når du stå med “pokalen”.
  7. Klap dig selv på skulderen. Ros dig selv dagligt og opstil gerne en belønning når du er nået forskellige “milepæle” undervejs.
  8. Bøj fisken mens der er frisk. Vær til stede i nuet, drop dine tanker om hvordan du tidligere har haft fiaskoer eller tanker om hvad andre tror eller vil sige. Udvid nuet, tænk: “Hvad er det bedste der kan ske?” – og svar. Tænk: “Hvem er min nærmeste leder?” – og svar. Tænk: “Hvad er jeg glad for lige nu?” – og svar.
  9. Hold fast. Hjernen vil fortælle dig at det gamle var bedst, og i hvert fald mere behageligt. Det gamle mønster føltes også mere trygt. Men vid at du er på vej, at du har styringen og du ved måske allerede hvad dit næste mål eller drøm er. Du og I opnår nye højder, mere på grund af forandringer mere end på trods af forandringer.

KIlde  : Torben Wiese – Vanebryder & Fiskebøjer