Pas på selvopfyldende profetier og Rosenthal-effekten

Det vi kigger med, afgrænser det, vi kan få øje på. For at kunne lede i en kompleks verden, må du kunne udfordre den måde, du ser verden på. Læs her om ledelse og meningsskabelse og til sidst om Rosenthal-effekten.

beslutning

Pernille Bekke, Lederweb

Du og dine medarbejdere har lettest ved at få øje på det, I forventer at se. Alene forventningen, om at organisationen står overfor nogle bestemte udfordringer, kan få jer til at se tegn, som bekræfter dette. Det vil være sværere at få øje på tegn som tyder på det modsatte. For at undgå dette kræver det, at medarbejderne og du selv har adgang til så nuanceret information om organisationens kontekst som muligt. Det kan I få ved at være bevidste om jeres forventninger i en given situation, og øve jer i at kigge efter det modsatte.

Sensemakingteori, som betyder meningsskabelse, handler om at forstå, hvorfor folk handler som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede eller uigenkendelige, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår til at kunne fortsætte med at handle. Meningsskabelse er den proces, hvorigennem du og dine medarbejdere hele tiden skaber mening.

Her kan du læse mere om ledelse og meningsskabelse i følge den amerikanske organisationspsykolog Karl Weick, sådan som det beskrives i den nye danske bog om sensemaking af Tine Murphy.

Selvopfyldende profetier

Selvopfyldende profetier er et centralt begreb i sensemakingteori. Det vi tror, er det, vi handler på. I og med at vi handler ud fra det, vi tror på, påvirker det, vi tror på, vores omgivelser i netop den retning. At vi medskaber den kontekst, som vi oplever, betegnes også med det engelske ord enactment. Det foregår ved, at vi har en fornemmelse af, hvad der foregår. Når vi handler i overensstemmelse med den fornemmelse, er det sandsynligt, at det påvirker vores omgivelser i den retning. Vores omgivelser vil så muligvis reagere tilbage på os i overensstemmelse med vores eget afsæt. Denne mekanisme bliver forstærket af, at det er lettere for os at få øje på reaktioner, som bekræfter vores fornemmelse af, hvad der foregår, fremfor de reaktioner som udfordrer vores opfattelse.

Handling og tro

Under en militærøvelse i Schweiz sendte en ung løjtnant i en lille ungarsk deling i Alperne en rekognosceringsenhed ud i den iskolde vildmark. Det begyndte at sne med det samme og det sneede i to dage, og enheden vendte ikke tilbage.

Løjtnanten led og frygtede, at han havde sendt sine egne mænd i døden. Men den tredje dag vendte enheden tilbage. Hvor havde de været? Hvordan havde de fundet vej? Ja, sagde de, vi troede at, vi var fortabt og ventede på vores endeligt. Indtil en af os fandt et kort i lommen. Det beroligede os. Vi slog lejr, ventede til snestormen var ovre, og med kortet i hånden orienterede vi os. Og her er vi. Løjtnanten lånte det enestående kort og så grundigt på det. Han opdagede til sin store overraskelse, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne.

Kilde: Murphy (2015:181) reference af Weick (1995:54) Historien er blevet genfortalt af den ungarske Nobel-prismodtager Albert Szent-Gyorti, og er foreviget i et digt fra Holub (1977).

Weick har på den baggrund en række anbefalinger til ledere. Her er et udpluk af dem:

Talk the walk

Weick vender den mere udbredte ”walk the talk” på hovedet. Ifølge Weick opdager du som leder bedst, hvad du skal tale om ud fra, hvor du går. Handling er derfor en væsentlig ledelsesopgave og et godt redskab til at opdage en strategisk retning.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Dine ord er vigtige

I meningsskabelsesprocesser tror vi ofte på noget først –  og som følge af, at vi tror på det, kan vi bagefter få øje på det.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis.

Din hukommelse fører til resultater

Ifølge Weick er beslutsomme mennesker dem, der tager et resultat og bagudrettet konstruerer en historie, der fremstår, som om den har ledt direkte til resultatet.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Mød hinanden

For at sikre at du træffer de rigtige beslutninger, bør du mødes med dine medarbejdere ofte for at udveksle information og fortolkninger om, hvad de ser.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Skab fælles oplevelser

Fælles oplevelser knytter organisationen sammen. En fælles mening og kultur skabes af fælles oplevelser; aktiviteter, fælles opgaver osv.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Karl Edward Weick er amerikansk organisationspsykolog, som står bag koncepter som sensemaking, mindfulness, løse koblinger og utrapålidelige (robuste) organisationer.

 

Artiklen er baseret på bogen: Sensemaking – Introduktion til Karl Weick

Læs mere

10 ting du måske ikke viste om ledelse

Relationel ledelse – når forandringen skal give mening

 

Rosenthal-effekten

Robert Rosenthal, født 2. marts 1933 – lever nu i Californien USA.
Robert Rosentahl har givet navn til Rosenthal – effekten (at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger som, omgivelserne giver udtryk for).
Da Rosenthal i 1968 ville efterprøve hypotesen om den selvopfyldende profeti, fordelte han nogle rotter på to hold studerende, hvoraf det ene fik den besked, at deres rotter var specielt kvikke, og det andet, at deres rotter var specielt sløve.
Holdene skulle nu gennemføre nogle labyrintindlæringsforsøg med rotterne. Hypotesen blev verificeret ved, at de “kvikke” rotters præstationer var så meget bedre end de “sløve” rotters, at forskellen ikke kunne være tilfældig. Det viste sig da også, at holdet med de “kvikke” rotter havde været mere venlig ved træningen, end holdet med de “sløve” rotter.
Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte.
Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt.
Et år senere viste fornyede tests, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne bero på en tilfældighed. Ved interviews med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.
Effekten blev af Rosenthal kaldt for Pygmalion-effekten og har senere vist sig også at gælde dyreverdenen og organisatoriske sammenhænge Eksempelvis er ledere for produktionshold i medicinalvirksomheder eller i militære sammenhænge blevet fortalt, at en ny gruppe var langt bedre end de tidligere, hvilket fik produktionen til at stige drastisk for de nye grupper.

 

 

 

Reklamer

Tips til mere selvværd

Teknikker og tanker du kan bruge hver dag

Selvværds-træet

1. Skriv en daglig positiv ting om dig selv

Sæt en alarm på din tlf. hver dag, eller 5 dage om ugen. Sæt den på et tidspunkt, hvor du ved, du har tid til lige at sidde i 3 minutter og tænke lidt. Lad alarmen spørge dig om

  • Hvad er godt ved mig?
  • Hvad værdsætter jeg ved mig selv?
  • Hvorfor er jeg et godt menneske?
  • Hvad er positivt ved mig?
  • Hvad er jeg god til?
  • Hvorfor bør jeg holde af mig selv?

Find gerne selv på flere – måske kan du have 7 forskellige spørgsmål, som du bruger på skift mandag til søndag.

Når du svarer, er det vigtigt, at du finder et positivt svar – dvs. noget som ikke er sarkastisk, negativt ladet eller lignende.

Eksempler på svar:
Hvad er positivt ved mig?

  • Svar : Jeg er venlig af natur, og tager mig altid tid til at lytte, når mine venner/familie har brug for det.
  • Svar: Jeg er næsten altid i godt humør
  • Svar: Jeg ser muligheder, og får idéer som ingen andre har tænkt på

Hvis du finder flere svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem alle ned. Gem alle dine svar i en lille bog, som du altid kan åbne og kigge i, hvis humøret hænger, eller du har brug for et boost i hverdagen. Prøv at gøre det til et slags ritual at gå ned og købe en god kvalitets-notesbog, og en flot kuglepen – og lad dem være dine inspirationsredskaber til at løfte dig selv til højere selvværd.

Prøv øvelsen i 1-3 måneder og du vil mærke betydelig positiv ændring – se mere her :

https://bjarnehallstroem.wordpress.com/2005/10/09/kan-positive-briller-%C3%B8ge-livsglaeden/

 

2. Sedlen på spejlet

Den nemmeste måde at huske på noget, er ved at hele tiden at blive mindet om det. I forhold til at opbygge selvværd kan det være en god idé hele tiden at blive mindet om, hvor værdifuld du er, hvor godt et menneske, hvor dejlig en person, en man kan stole på eller noget andet, som du føler, er vigtigt. Prøv at skrive en besked på en lille gul Post It-note, eller bare et stykke papir – f.eks. “Du er et dejligt og værdifuldt menneske. Husk på det hver eneste dag”, og hæng det derefter op på badeværelsesspejlet, i bilen, på køleskabet eller et andet sted, du ofte ser. Det sikrer, at du min. 2 gange hver eneste dag, bliver mindet om det, du prøver at opbygge, og tvinger dine tankebaner til at tage en drejning mod det positive.

På et tidspunkt er den indgroet i, hvordan dit hjem ser ud, og du lægger ikke så meget mærke til den mere. Når det sker, kan du med fordel skifte sedlens tekst og placering (f.eks. hver 7-14. dag), for at blive ved at med lægge mærke til de gode budskaber.

3. Gør noget for andre

Verden handler ikke kun om os selv. Vi spejler os i andre, dømmer os selv ud fra vores oplevelser med andre mennesker, og de ting vi gør.

Derfor; prøv at gøre noget for et andet menneske, noget ekstra, hver dag. Det skal ikke være en stor ting – bare en lille ting for at hjælpe, glæde eller overraske en du kender eller en helt fremmed person. Gå ind i det med en forventning om, at det eneste du får retur, er et forbedret syn på dig selv. Forvent ikke noget af den anden person, hverken i dag eller i fremtiden. Giv noget af dig selv, og tag imod den ros der kommer udefra, men allermest den som kommer indefra. Små ting kan betyde alverden for andre, og når du minder dig selv om, at du gør noget for andre, kan du lade dit selvværd og dine tanker om dig selv højnes til nye niveauer.

  • Hjælp en ældre mand/dame med deres indkøb
  • Ring til en du ved, bliver glad for at høre fra dig
  • Køb en buket blomster
  • Tag en ekstra portion frokost med på arbejde

4. Gør noget for dig selv

Det er vigtigt at huske på at din verden, også handler om dig. Derfor skal det hele ikke kun gå op i, at du gør noget for andre. Du skal også gøre noget for dig selv. Noget, som kun er til for at glæde dig. Du vælger selv, hvad det er, men prøv minimum 1 gang pr. dag at tage dig tid til at være noget for dig selv. Det behøver ikke være noget stort, eller noget der tager lang tid – men respektér dig selv nok til at tage tid til dig selv hver dag. Du skal have det godt og være noget for dig selv – før du kan være det for andre.

  • Dyrk lidt motion eller en fritidsaktivitet du holder af.
  • Tag et hvil, når der er aller mest travlt.
  • Læs i den bog, som har ligget lidt for længe og ventet på dig.
  • Køb det lækre mad til weekenden, som du længe har udskudt.
  • Meditér i 20 minutter.
  • Gå ud og drik en kop kaffe.
  • Tag en tur i badekar med stearinlys og et glas vin.
  • Bestil en omgang massage.

5. Alle mennesker er lige meget værd

Her er et tip, som ikke kræver, at du gør andet end at læse det. Der er ingen øvelser eller ting, du skal gøre efter.
Hvis du nogle gange føler, at andre er vigtigere end dig, eller måske er mere “værd”, eller bør prioriteres over dig, så husk på at alle mennesker er lige meget værd, og du og din tid er lige så vigtig som alle andres. Mange mennesker prøver at blive prioriteret højere og få din tid, i stedet for at give deres egen. Men det er ikke noget, du behøver spille med på. Husk på, at du er et RESPEKTERET, VIGTIGT og VÆRDIFULDT menneske, som har lige så meget ret til at det gode i livet, som alle mulige andre.
Du skal selvfølgelig også respektere andre, og huske på at de også er værdifulde, men husk lige dig selv også 🙂

 

6. Hvad værdsætter jeg i mit liv?

En god måde at finde noget glæde frem for livet, og for dig selv, er ved at aktivt værdsætte/være taknemmelig. Du kan nemt komme i gang med det, ved fx. ugentligt at lave en liste (mentalt eller på papir) over alle de ting du er taknemmelig for. Det kan være ting/personer/oplevelser – lige hvad du har lyst til. Men det skal være noget du værdsætter eller er taknemmelig for.

Prøv at finde på mindst 10 emner hver gang, og pres gerne dig selv til lige at finde en ekstra eller to når du går i stå.

Ved at huske på de ting værdsætter eller er taknemmelig for, forbinder du dig selv og dine tanker med en positiv vinkel på dit liv. Hele processen med at værdsætte personer omkring, ting du har, muligheder du har, oplevelser du har haft osv. styrker dig og opbygger en glæde og tilfredshed indeni, som du efter en periode kan støtte dig opad resten af livet.

Husk at værdsætte dig selv og det du selv har at byde på, sammen med alle de eksterne faktorer.

Du er værd, at værdsætte 🙂

Inspiration fra mindly.dk

 

Vidste du?

At hver gang du minder dig selv om, hvad der er godt ved dig, så skaber du en lille bro i hjernen (synapser), som gør det nemmere at huske på det positive om dig selv. Jo flere broer du skaber, desto mere automatisk bliver dine tanker positive omkring dig selv. Man kan sige, at du sætter hjernen til helt automatisk at give dig selvværd fremover. Ikke så dårligt 🙂

 

Perfektionistens guide til uddelegering

Du har travlt, alt for travlt. Der er mange opgaver, som kræver din tid og opmærksomhed – opgaver, som kun du kan løse. Nikker du ja, så kan det skyldes, at du måske har svært ved at give opgaverne fra dig? Hvis det er tilfældet, får du her råd om, hvordan du kan få gladere medarbejdere og mere fra hånden ved at give slip.

Delegering

Pernille Bekke, Lederweb.dk

Hvis du er leder og samtidig er perfektionist, bliver du let frustreret over ikke at få gjort tingene ordentligt færdige. Problemet er imidlertid sjældent antallet af timer i døgnet, men din evne til at uddelegere.

Perfektionister tror, at de kan gøre ting bedre og hurtigere end andre, og de ser den tid, de skal bruge på at lære fra sig, som spild af tid. De frygter for konsekvenserne, hvis tingene ikke bliver gjort ordentligt, og de føler sig derfor nødsaget til at gøre det hele selv for at have kontrol.

Ledelsesskribent, Stephanie Vozza, giver på inc.com 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

 

1) Hvad er du bange for?

2) Beregn omkostningerne

3) Identificér opgaver du kan uddelegere

4) Vælg den rette person

5) Start med opgaver med lav risiko

6) Lav en skitse

7) Fokusér på målet – ikke vejen

8) Sig det højt

9) Planlæg opfølgningen fra start

10) Forvent fejl

11) Sig hvornår opgaven skal være færdig

 

Læse mere om de 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

http://www.lederweb.dk/dig-selv/effektivitet/artikel/126678/perfektionistens-guide-til-at-uddelegere

 

Læs den originale artikel her

Læs også

3 årsager til at du uddelegerer for lidt

Bliv en bedre leder af at stirre ud i luften

7 trin til bedre uddelegering

Find alle Lederwebs artikler om hvordan du bliver en effektiv leder