Få det bedre – effektiv selvcoaching teknik

 

Vil du gerne have det bedre?

Selvfølgelig vil du det, og det vil de mennesker du muligvis coacher selvsagt også. Derfor giver jeg dig i denne artikel nogle tips til, hvordan du kan hjælpe dine coachees/klienter (eller dig selv) til at få det meget bedre.

I artiklen skriver jeg "du", men det kan altså ligeså godt betyde dine coachees/klienter. Men prøv teknikken på dig selv – så vil du opdage hvor effektiv den er.

At få det bedre – ja det kan jo betyde mange forskellige ting. Det kan være at få bedre præstationer på et eller andet område i dit liv – f.eks. dit job, sport, eller i dit forhold. Det kan også være der er ting i liv du er træt af, og du gerne vil ændre på. F.eks. en bedre økonomi, mere selvtillid, slanke dig og så videre.

Lige meget hvilken forbedring eller forandring du ønsker, så betyder det altid en ændring fra din nuværende tilstand.

Når du siger ”få det bedre” så lyder det jo positivt – i det mindste overfor din bevidsthed.

Men det er et faktum at du selv skaber din virkelighed gennem dine tanker og handlinger. Derfor må du se i øjnene at hvis der er ting i dit liv lige nu, som du ikke er tilfreds med, så er det din underbevidsthed der, af en eller anden grund, har skabt disse, uønskede situationer/omstændigheder for dig.

Det kan godt hvine i ørerne på mange, men hvis der er ting i dit liv du er utilfreds med, så må du selv tage ansvaret og få det ændret. Hvis du giver andre skylden for dine problemer, så er du jo bare et stakkels offer for omstændighederne.

Lige meget hvor positivt du prøver at tænke på at opnå ændringer, og ”få det bedre” så vil du nogle gange møde modstand fra din underbevidsthed.

Siden din underbevidsthed er så fantastisk meget mere magtfuld end din bevidsthed, så kan du måske lige så godt give op? Eller hvad?

Nej selvfølgelig ikke – hvis det var tilfældet, så var der jo ikke nogen grund til at skrive om det her.

Selv om du må se i øjnene, at en del af dit sind modsætter sig disse ændringer – og prøver på at holde dig indenfor din komfortzone og status quo, så vil der jo altid forekomme ændringer i dit liv.

Der er ingen der bliver ved med at være den samme. Man vokser op, lærer at gå, tale, og køre knallert. Vi bliver ældre og ingen ting bliver ved at være som de var. Så ændringer sker – lige meget om du vil det eller ej.

Det ideelle er selvfølgelig, hvis du bevidst kan vælge hvilke ting der sker i dit liv. Selv om du gav efter for din underbevidste modstand mod at udvide din komfortzone, så ville tingene ændre sig alligevel. Men ved at tage bevidst handling, så kan du meget bedre styre og beslutte, hvad du vil ændre og hvornår.

Hvis du har ting i dit liv du gerne vil opnå eller lave om på, men som du ikke rigtig kan komme i gang med. Eller hvis tingene hele tiden bliver ved med at gå galt for dig – simpelthen fordi du bliver ved med at sabotere dig selv. Så skyldes det at der er en indre – ubevidst modstand imod denne forandring. Din underbevidsthed ser en eller anden fare ved det du vil – og afholder dig derfor fra at opnå det.

For at ændre på dette mønster så skal du have fundet ud af hvad for en indre modstand du oplever – og hvorfor.

 

Hvordan bruger du denne teknik?

Nedskriv en eller flere positive ændringer du gerne vil lave i dit liv – og som du måske har forsøgt på i længere tid uden det store held.

 

Luk øjnene, tag en dyb indånding og mærk efter, hvordan du føler inden i dig selv, når du tænker over den eller de ændringer du gerne vil foretage. Prøv om du kan lokalisere hvor denne følelse sidder henne. Måske kan du vurdere den på en skala fra 1- til 10.

 

Spørg den del af dig selv der gør modstand ”Hvilke negative konsekvenser vil der være hvis jeg foretager denne forbedring?”. ”Hvad er det jeg er bange for?”

Spørg så vidt muligt uden at vurdere. Du skal tænke på, at dette her ikke sker fordi der er noget ”galt” med dig. Din underbevidsthed gør ikke dette for at være ”dum” ved dig.

Vores underbevidsthed er så logisk opbygget at det en gang imellem kan være svært at følge med. Underbevidstheden prøver bare at beskytte dig mod noget ”farligt”, og det er af og til ikke så formålstjenligt.

Selvsabotage er egentlig bare ”selv kærlighed” der er gået lidt galt i byen. Man kan sige at din underbevidsthed bliver lidt for overbeskyttende nogle gange. Også selv om forandringen vil være til dit eget bedste.

 

Når du bliver bevidst om hvad din modstand består i, så vil denne klarhed i mange tilfælde kunne hjælpe dig en hel masse. Og det kan ofte være nok til helt at frigøre din blokering.

 

Efter du har fundet ud af, hvad problemet er, kan det være du siger ”Var det virkelig det jeg var bange for? Det kommer jo nok slet ikke til at ske, så det kan jeg sagtens håndtere”.

Det er lidt som at tænde lyset i et barns værelse, så lille Emma kan se at der ikke er monstre under sengen alligevel, så hun kan roligt ligge sig til at sove.

 

Hvis det ikke går helt så let med at frigøre denne modstand, så kan det måske hjælpe med coaching, eller også kan du bruge en af mine favorit teknikker EFT. Den kan du læse mere om her.

EFT kan hjælpe med af fjerne disse blokeringer på en let og hurtig måde, og den arbejder helt ned i underbevidstheden.

 

Når du har identificeret din modstand, og dine bekymringer ikke længere er så stærke, så kan det være du tænker "Hmm… nu jeg tænker over det, så er det her en konsekvens jeg godt kan leve med".

 

Hvis du bruger dette værktøj overfor en coachee, så kan I tale om hvordan man bedst både kan foretage ændringerne, og på samme tid kan håndtere frygten for de konsekvenser der måtte være.

Det kan være man skal lave foranstaltninger så forandringerne bliver mere acceptable – og mindre risikable.

Man tør godt at springe ud af flyet – hvis man har en faldskærm på. Så ser der slet ikke så farligt ud mere.

Det er det man i coaching kalder "støttende strukturer".

Det kan, på den anden side, også vise sig at det du troede du gerne ville, i virkeligheden slet ikke var så tiltrækkende. Det kan være at den modstand du følte, simpelthen var din underbevidsthed der advarede dig.

Det er også helt i orden, for så kan du begynde at bevæge dig i en ny retning. Imod noget der passer dig endnu bedre.

Nogle gange så flirter vi mennesker med noget, som sandsynligvis aldrig bliver til noget, simpelthen for at slippe for at tage en beslutning og handle. Altså en – lidt – sofistikeret måde at blive i sin komfortzone på.

Ved at gøre disse ting så kan du (eller dine coachees) få større frihed til at få det bedre på alle områder af dit liv.

Tænk over hvilke forbedringer du gerne vil have i dit liv – og brug disse tips til at holde op med at fantasere om det, og i stedet gøre noget ved det.

 

Der er gode chancer for at de forandringer du laver i dit liv, også vil komme andre til gode.

 

Skrevet af: Jeppe Laponnel i Coaching den Nov 18, 2010

Lykke smitter

 

 

Chris MacDonald: Derfor er tirsdag den værste dag

Det, selvhjælpen ikke vil tale om

Sidst skrev jeg, at vi alle er udstyret med et lykkeudgangspunkt, men at vi også kan arbejde med vores lykke og hæve os over det udgangspunkt gennem bl.a. motion, kost, søvn, personlig udvikling og socialt samvær.

Men der mangler noget i det billede.

Da jeg begyndte i gymnasiet, var jeg nedtrykt i en periode, fordi jeg blev mobbet, og en dag kom min far og lavede en lille tegning for mig:

Først tegnede han kun den sorte bølgestreg i midten.

»Hvad er det?« spurgte jeg.

»Det er en sinuskurve,« sagde han. Han smilede over hele hovedet. »Og der er faktisk kun én ting at forstå om sinuskurver,« sagde han. »Og det er, at de altid går op og ned.«

Man kan ændre højden af bølgerne, og man kan ændre deres frekvens. Men man kan ikke ændre, at kurven går op og ned. Og hans pointe var: Sådan er livet. En sinuskurve af op- og nedture.

Nogle gange er vi midt på kurven, og det går nogenlunde. Nogle gange er vi på bunden. Og nogle gange er vi på toppen. Og når vi er der, så kan vi være nogenlunde sikre på, at det snart vil gå nogenlunde igen. Så når det går godt, så husk at lægge mærke til det, sagde min far. Nyd det grundigt. Men væn dig ikke til det. For snart vil det gå nogenlunde igen. Det er livets sinuskurve, sagde han.

Og det viser sig, at vores lykke bevæger sig på samme måde.

Sex gør os godt
Daniel Kahneman, professor i psykologi ved Princeton, har studeret vores lykkeniveau i løbet af en dag. Og han har fundet, at vores humør er lavest om morgenen, så stiger det kraftigt omkring frokosttid, falder så igen indtil fyraften, hvor det stiger og derfra bliver ved med at stige til omkring klokken 22, hvor det topper for dagen.

Den bevægelse skyldes bl.a. dagens aktiviteter. Kahneman har studeret, hvilke aktiviteter, der giver os flest positive følelser. Og sex er den lykkeligste aktivitet med en score på 5,10 på en skala fra et til seks (men vi gør det så kun 0,2 timer om dagen). Socialt samvær er den næstlykkeligste med 4,59, så følger afslapning med 4,43 og spisning med 4,34. Så aftenen er lykkelig.

Bundskraberne er at sidde ved computeren og tjekke mails og netsurfe (3,81) og at arbejde (3,62).

Det eneste, der er værre end at arbejde, er at pendle til arbejde. Det får 3,45.

Vores lykkeniveau bølger altså op og ned i løbet af dagen. Det samme gør det i løbet af ugen. Et forskerhold ved London School of Economics har i en periode overvåget humørbevægelserne hos 22.000 personer, og det viser sig, at vi skraber bunden tirsdag.

Det ser ud til, at vi stadig har lidt af weekendens glæde i kroppen mandag. Onsdag er en okay dag; fordi vi nu er halvvejs i ugen. Torsdag er vi tæt på weekenden, og fredag er vi i den syvende himmel. Fredag og lørdag topper vores humør. Og så går det igen nedad mod tirsdag.

Det værste, vi kan gøre for vores lykke, er altså at pendle til arbejde om morgenen på en tirsdag. Det må frarådes. Det eneste, der er værre, er hvis chefen ringer og vil have et lift. Studier viser nemlig også, at chefen er den person – af alle mennesker – der gør os mindst lykkelige at tilbringe tid med.

Lykke smitter
Kurven er der altså altid. Evige op- og nedture. Det kan vi ikke ændre.

Men vi kan gøre noget andet.

Som den blå og røde streg på tegningen viser, kan vi flytte hele vores sinuskurve op eller ned (til en vis grænse). Og lande på et hævet niveau. Det kan vi gøre ved hjælp af kost, motion og god søvn. Derudover er vores sociale forhold vigtige.

To forskere, Nicholas Christakis og James Fowler, har i et studie med godt 5000 deltagere fundet, at lykke spreder sig som en virus blandt os. Forskerne kiggede på de sociale netværk mellem de 5.000 og fandt store, lykkelige vennekredse. Og store ulykkelige vennekredse. I klumper. Hvis bare én person var lykkelig (eller ulykkelig) spredte det sig faktisk helt ud til hendes venners venners venner. Så lykke og ulykke smitter.

Derudover kan vi arbejde med vores lykke via personlig udvikling. F. eks. er det påvist, at det gør os lykkeligere at bruge penge på oplevelser end på materielle goder.

Det er også påvist, at det øger vores lykke at bruge tid på at være taknemmelige, at gøre gode gerninger, at stræbe efter personlige mål og at stoppe op og nyde gode oplevelser.

Så vi kan altså flytte vores sinuskurve ved at arbejde med de nævnte ting. Men vi kommer aldrig af med op- og nedturene. Det er selvhjælpsbøgerne ikke glade for at snakke om, men det kan der egentlig være noget betryggende i.

Da jeg var barn, havde min far et citat hængende på spejlet på toilettet. Der stod: »Også dette vil gå over.«

Når det går godt, vil det gå over igen. Det holdt os ydmyge, sagde han. Omvendt ville de dårlige tider også gå over, og der venter noget godt bagefter. Det er bare om at holde ud så længe – og noget kunne så tyde på at færre tirsdage, mindre pendling og mere sex kan hjælpe på sorgerne!

Kaffepausen gør dig effektiv

 

En svensk undersøgelse viser, at kaffepauser med kolleger har betydning for effektiviteten på arbejdspladsen. Foto: AOP

Kaffepausen gør dig effektiv

Kaffepausen med kollegerne på arbejdspladsen er en god investering, viser ny svensk undersøgelse

Det er ikke kun koffeinen i kaffen, du kan have behov for i løbet af en arbejdsdag. For en eller to kaffepauser med kollegerne gør dig mere effektiv på arbejdet.

Det viser en ny svensk undersøgelse foretaget af analysefirmaet Manpower.

Her har man spurgt flere end 8.000 svenskere, hvad kaffepauser med kolleger betyder for deres effektivitet. Og det viser sig, at der er en klar sammenhæng.

65 pct. af dem, som sludrer med kollegerne over en kop kaffe et par gange om dagen, vurderer, at de arbejder effektivt. Til sammenligning er det kun 55 pct. af dem, som aldrig har slubret en tår kaffe sammen, der føler, de arbejder effektivt.

Snak er godt

Forskerne har undersøgt, hvordan kollegial small-talk påvirker medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen.

69 pct. af de medarbejdere, der hyggesnakker med deres kolleger, mener, stemningen er positiv på arbejdspladsen, hvorimod kun halvdelen af dem, der ikke sludrer på arbejdet, mener, der er en positiv atmosfære.

Kilde: duochjobbet.se

7 VANER OG MÅDER AT ÆNDRE VERDEN PÅ

 

# vane 1: Nyd at tænke dybt over tingene
Et meget kreativt menneske læner sig ikke bare tilbage og acceptere at tingene er som de er og de stiller sig ikke nødvendigvis tilfredse med hvilket som helst svar. De er nysgerrige og tænker dybt over tingene, de observere og overvejer situationer frem for at dømme. Idet de er åbne over for omverdenen, kommer der helt naturligt nysgerrige spørgsmål som ”Hvad nu hvis?”, ”Kunne man ikke?”, ”Hvorfor?”, Hvorfor ikke?”. Man begynder altså at se udover standard svarene og se alle de andre muligheder som også er der.

# vane 2: Forlang ufuldkommenhed
Kreativitet er ikke bare en tanke men også en handling. Mange mennesker har rigtig spændende og gode ideer, men formår ikke at føre dem ud i livet og faktisk handle på dem. Man kan sige at kreativitet ikke er kreativ før tanken bliver til virkelighed igennem handling. Det samfund vi lever i sætter perfektionisme meget højt, men for at kunne have en følelse af at have frie tøjler til at være os selv og kreative, må vi finde en måde hvorpå vi kan slippe taget i forsøget på at være perfekte, for hvad er egentlig perfekt? Der er opstået og besluttet regler for hvordan tingene skal være og hvordan man som menneske skal være, men hvis man er en kreativ ildsjæl kan man ikke finde sig i at indordne sig under alle disse regler. For at give slip på ræset om at være perfekt, er det en god ide at lære at sætte tingene omkring en i perspektiv, føle selvværd og at kunne grine. Vi har tendens til at tolerere fejl og mangler hos andre, meget mere end hos os selv – man skal gøre hvad der er rigtigt for en selv og give slip i frygten for hvad andre mener.

# vane 3: Lær dig selv at kende
Der er mange barriere, som begrænser vores kreative udfoldelser. Mangel på penge, som betyder vi bliver nødt til at bruge tiden i et job som vi ikke elsker for at kunne betale regningerne, selvom vi hellere ville bruge tiden på vores passion. Sociale forventninger fra familien, regler osv… For mange kan deres passion betyde at de bliver ignoreret og fremmedgjort af deres venner og familie, ofte fordi de ikke har forståelse for den måde at leve på.
Når vi øver os i vores kreativitet, bliver vi nødt til at være forberedt på at vi kan komme til at påvirke vores omgivelser, de kan føle sig provokeret og være uforstående overfor os. Det er vigtigt at finde en balance imellem at presse på og trække sig tilbage. Alle mennesker er forskellige og det er vigtigt at kende sig selv og sine grænser så man kan tage chancer. Kreativitet skal være en glæde som giver os mere energi frem for at dræne os for energi og gøre os frustrerede.

# vane 4: Brug dine styrker
Ofte har kreative mennesker mange interesser, men er specielt interesseret i ét bestemt område. Din styrke ligger oftest i det område, som du er allermest interesseret i, for det er som regel også det område du bruger mest tid på med mest energi og glæde. Find og brug din styrke. Udforsk den – hiv den fra hinanden og sæt den sammen igen. Leg med din styrke og udfordre den. Vær nysgerrig og overvej alle tænkelige måder hvorpå du kan bruge din styrke og i hvilke sammenhænge og områder af livet. Det er også okay at ændre mening. Men vigtigst af alt er at bruge sine styrker.

# vane 5: Find en kreativ rollemodel
Kreativitet er meget vigtig for et barn, for at kunne lære at fx gå og tale. Forskellen mellem en person som er kreativ og en som umiddelbart ikke er kreativ er at den ene har haft mulighed for at bruge meget tid på at være kreativ igennem hele opvæksten, der er ikke blevet lagt låg på og opsat en masse regler men kreativiteten er derimod blevet opmuntret. Dette betyder at det er lettere for denne person at være kreativ som voksen. Man bliver nødt til aktivt at gøre noget for at være kreativ, det er ikke nødvendigvis en kraft som bare kommer til os på en varm sommer dag, vi bliver nødt til at handle. Aktivt at søge inspirationskilderne er en rigtig god ting at gøre find videoer, musik, artikler, bøger, forestillinger, gå en tur i en smuk park, omgiv dig med positive, åbne og handlekraftige mennesker. Det er godt at diskutere emner, observere andre, dele historier med inspirerende mennesker.

# vane 6: Udfordre myten om at være selvstændig
Vores kultur sætter meget fokus på at gøre børn til selvstændige individer, men det ødelægger kreativiteten. Kreativitet er en sammensætning af allerede eksisterende ting, som bliver sat sammen på en ny måde – kreativitet er samarbejde. Man kan sammenligne det med måden et barn bliver skabt på. Det kommer også af DNA fra to forskellige mennesker, altså vil der altid være et samarbejde i processen til at skabe nyt. Kreative mennesker har en tendens til at se helheden frem for kun en enkel del, de kan se hvordan de aktivt kan have indflydelse på verden. For at styrke vores kreativitet skal vi være bedre til at udfordre vores selvstændighed og søge at samarbejde med andre og finde potentialet i samarbejdet.

# vane 7: Bevar dit indre legebarn
Alle kender til god arbejdsmoral og det er noget som er værdsat højt i de fleste brancher. Men for at give rum til at være kreativ på en arbejdsplads er det vigtigt at der også er en slags ”legemoral”. Reklamebureauer forstår dette princip. Det kan ses i omgivelserne på arbejdspladsen i form af farver og billeder og måske små sjove dimser – det kan sammenlignes med en legeplads.
Leg giver os frihed til at bevæge os rundt både fysisk og psykisk på måder som regler bestemt ikke gør. Leg kan hjælpe os ud af vores roller og satte kasser, ud i ulogiske tankegange og bevægelser, vi kan prøve nye kombinationer og roller, grine af os selv, handle uden frygt for at fejle eller blive dømt, leg hjælper os til at være fri for skam og til ikke at tænke på at blive målt og vejet. Igennem leg lader vi os lede af vores nysgerrighed og opdagelseslyst, vi er åbne for at skabe en nær forbindelse til andre.
Hvis man prøver at få så meget leg ind i ens hverdag som man kan vil det styrke ens kreativitet, og det vil åbne muligheden for at voksne også igennem leg kan genfinde deres kreativitet.

Kilde :  Nadja Kalnæs

Opskriften på lykke har nogle hovedingredienser

 

Chris MacDonald: Hvad gør os lykkeligere – og hvad gør ikke?

Oplevelser og omstændigheder, energiniveau, mennesker omkring os og personlig udvikling. De ting kan vi arbejde med for at øge vores lykke. Med andre ord kan vi altså flytte os fra vores udgangspunkt. Og lande på et nyt udgangspunkt. Et manipuleret udgangspunkt.

Vejen til lykke?

Vi har vi alle et lykkeudgangspunkt. En slags grund-lykkeniveau, som er godt 50 procent genetisk bestemt, 25 procent bestemt af opdragelse og 25 af social arv. Vi er altså udstyret med en lykke-indstilling fra fabrikken, så at sige.

Spørgsmålet i dag er: Kan vi hæve os over det udgangspunkt? Oplevelser og omstændigheder, energiniveau, mennesker omkring os og personlig udvikling. De ting kan vi arbejde med for at øge vores lykke. Med andre ord kan vi altså flytte os fra vores udgangspunkt. Og lande på et nyt udgangspunkt. Et manipuleret udgangspunkt.

På den lille lykkeskala her, har jeg valgt at sige, at et step, fra et ansigt til det næste, svarer til 100 procentpoint.

 

 

Og ud fra det vil jeg sige at:

• Vores daglige oplevelser og omstændigheder kan flytte os 20 procentpoint op eller ned
• Personlig udvikling kan flytte os 25 procentpoint
• Ændringer i vores biologiske energiniveau kan flytte os 25 procentpoint
• Mennesker omkring os kan flytte os 30 procentpoint
• Procentsatserne er baseret på egne erfaringer og den tilgængelige forskning, så tallene er fortsat overslag og må tages med et gran salt. Men lad os se, hvordan de fire faktorer påvirker os.

Oplevelser og omstændigheder
Studier udført af sociologen Arne Mastekaasa har vist, at folk, der er gift, generelt er lykkeligere end folk, der er single eller fraskilt. Gallup-studier har vist, at aktivt religiøse oftere vurderer sig selv som »meget lykkelige« end ikke-religiøse, og studier peger på, at højtlønnede (indtil en vis grænse) er lykkeligere end lavtlønnede.

Så omstændigheder påvirker vores lykke. Bare ikke meget. Studierne viser nemlig også, at alle omstændigheder tilsammen (løn, job, uddannelse, civil stand, etc.) kun resulterer i 8-15 procent varians i lykkeniveau.

Det samme gælder hverdagens oplevelser. Der kan selvfølgelig være store udsving; den dag, vi får vores første barn, sprænger vi nok lykkeskalaen. Men gennemsnittet af vores daglige oplevelser gør ikke den store forskel for vores lykke. Tilsammen kan omstændigheder og oplevelser, i min vurdering, flytte os 20 procentpoint.

Når det ikke er mere, skyldes det, at vi vænner os til nye omstændigheder. Om det er en ny bil eller en konkurs. Faktisk gælder det med meget få undtagelser, at hvis noget er sket for mere end tre måneder siden, så har det næsten ingen betydning for vores lykke.

Personlig udvikling
Under personlig udvikling viser studier, at det øger vores lykke at: Stræbe efter mål, der er meningsfulde og vigtige for én. At have en tendens til at se optimistisk på sin livssituation. At undgå at sammenligne sig med andre. At undgå at evaluere sig selv baseret på ydre faktorer. At forsøge at være venlig mod andre. Og at bruge tid på at stoppe op og være taknemmelig.

Alt det (og sikkert meget mere) øger beviseligt vores lykke. Min vurdering er, at vi via personlig udvikling kan flytte os 25 procentpoint. Men det kræver en stor indsats, og det tager tid. Vi taler formentlig om 5-20 års arbejde med vores mentale mønstre.

På seminarer med selvhjælpsguruer som Anthony Robbins virker det ellers, som om vi kan forandre os på dage. Vi går euforiske derfra, og det føles, som om, vi har fået et nyt liv. Men efter tre dage er vi tilbage ved start. Seminaret var ikke personlig udvikling. Det var begejstring. Den personlige udvikling er de fem års arbejde, der følger. Men de fem år har til gengæld en beviselig virkning.

Energi
Der er en klar sammenhæng mellem energiniveau og humør. Vores humør følger vores energi. Så ved at arbejde med vores energi, kan vi arbejde med vores humør. Og her er det søvn, kost og motion, der skal til. I min vurdering kan vi, ved at fokusere på de tre områder revolutionere vores lykkeniveau på godt 16 uger og flytte os med op til 25 procentpoint på skalaen. Har vi derimod forsømt de tre områder længe, ligger vi formentlig på -25 i stedet.

Det betyder, at vi kan flytte os fra -25 til +25, hvis vi sætter ind, mens vi er på bunden. En ændring på 50 procentpoint, der vil føles som at få et helt nyt liv. Det er det, mange i »By på Skrump«-projektet har oplevet. Og den gode nyhed er, at vi ikke vænner os til den ændring på samme måde, som vi så under »omstændigheder«. De aktiviteter, som bliver ved at kræve en indsats, bliver nemlig også (i meget højere grad) ved med at øge vores lykke.

Mennesker omkring os
En af verdens førende lykkeforskere, Dr. Edward Diener, har fundet, at det mest fremtrædende karaktertræk blandt de lykkeligste ti procent af befolkningen, er stærke bånd til deres familie og venner og lysten til at bruge tid sammen med dem.

Vores velbefindende er simpelthen helt afhængig af social kontakt. Og gode folk omkring os er måske det bedste, vi kan gøre for os selv. Positive følelser smitter simpelthen. Det gør de negative desværre også, og selv om vi tror, vi kan lade det negative prelle af på os, påvirker det os enormt. Så det kan virkelig svare sig at overveje, hvem vi vælger at omgås.

Summa summarum kan vi altså sige, at opskriften på lykke har nogle hovedingredienser, og selv om vi alle har et fastlagt udgangspunkt, kan vi faktisk selv flytte os. Vi kommer nok aldrig til at nå maksimal effekt på alle de nævnte områder. Realistisk kan vi nok hæve os 40-50 procentpoint over vores grundniveau. Men det er måske heller ikke så ringe endda.

En kvinde er så gammel, som hun ser ud før morgenkaffen

 

Og "børn er ikke alene en trøst i alderdommen. De fremmer den også". Ny citat-guide kommer med underholdende citater til enhver lejlighed. Om mænd, kvinder, børn, penge, mode, gastronomi og sex.

Giftige citater

"Giftige citater. Inspiration til taler, breve og helt almindelige skænderier," af Peter Legård Nielsen, pris: 199 kroner, Gyldendal, er udkommet

Mænd
 

    * Hvis mænd var så store elskere, som de selv tror, ville kvinderne aldrig få tid til at sætte hår. (Marlene Dietrich)

    * I kan gifte jer med jeres drømmemand, damer, men fjorten år senere er I gift med en sofa, som bøvser. (Roseanne Arnold)

    * Når en mand praler af sin succes hos kvinder, har han den ikke. (Karin Eickelbaum)

    * Mænd er utroligt kedelige som gifte og utroligt indbildske som ugifte. (Oscar Wilde)

    * En fyr vil lytte til hvad som helst, hvis han tror, det er et forspil. (Susan Sarandon

 

 

Kvinder

    * Jeg har altid ment, at kvinders blufærdighed burde skrives med to f´er. (Ukendt)
    * En kvinde er så gammel, som hun ser ud før morgenkaffen. (Ninon de Lenclos)
    * Når en kvinde kommer i de kritiske år, bliver hun ukritisk. (Marcel Achard)
    * Når en kvinde ikke kan klare børnene, begynder hun at opdrage manden. (Stella Bing)

Alder

    * De gamle tror alt, de midaldrende mistror alt, de unge ved alt. (Oscar Wilde)
    * Jo ældre man bliver, desto lettere forveksler man højt blodtryk med lidenskab. (Friedrich Holländer)
    * At gamle mennesker skulle være vise, er en stor fejltagelse. De bliver ikke visere, de bliver mere forsigtige (Ernest Hemingway)

Sex og lir

    * En bigamist er en mand, der også vil begå andre fejl to gange. (Peter Sellers)
    * Flirt er den delikate kunst at gøre manden tilfreds med sig selv. (Helen Rowland)
    * Hun forsøgte at sætte sig på mit skød, mens jeg stod op. (Humphrey Bogart)
    * Hvor er vi heldige, at vi kan nå vores genitalier i stedet for det sted på ryggen, som klør. (Flash Rosenberg)
Penge

    * Det er nemt at beregne sine udgifter. Man tager bare sine indtægter og lægger ti procent til. (Bing Crosby)
    * Penge gør ingen lykkelig, men jeg græder hellere i en jaguar end i en bus. (Francoise Sagan)
    * Man bliver overrasket over, hvor meget bedre en mand kommer til at se ud, når man ved, at han er god for hundrede og halvtreds millioner dollars. (Joan Rivers)
    * Når nogen siger, at det ikke gælder pengene, men princippet, så gælder det altid pengene. (Frank McKinney Hubbard)

Børn

    * Børn er ikke alene en trøst i alderdommen. De fremmer den også. (Uffe Stenstrup)
    * Det er lettere at regere en nation end at opdrage tre børn. (Winston Churchill)
    * Jeg elsker børn. Især når de græder – for så er der nogen, der bærer dem væk. (Nancy Mitford)

Danmark

    * Et lille neurotisk land beboet af smilende glade. (Benny Andersen)
    * Vi er verdens bedste land, hvor få har for meget og færre format. (Paul Hammerich)
    * Skadefryd er den nationale danske form for livsglæde. (Georg Brandes)

Gastronomi

    * Det såkaldt ”Nye franske køkken” er karakteriseret ved, at der er alt for lidt på din tallerken og alt for meget på din regning. (Paul Bocuse)
    * Priserne i mange feinschmeckerrestauranter kan kun betegnes som et bevæbnet røverioverflad med køkkenkniven. (Robert J. Courtine)
    * Berømte restauranter er ikke andet end smagsbordeller. (Frederic Raphael)

Mode

    * For kvinden er moden det vigtigste af alle stofskifter. (Karl Farkas)
    * Hun var en stor dyreven. Især holdt hun meget af mink. (Elisabeth Taylor)
    * Mode er noget underligt noget. En designer begår en bommert, og millioner af kvinder betaler for den. (Barbra Streisand)
    * Verden over går kvinder op i tøj. Og alle steder gør de det af samme grund: For at irritere andre kvinder. (Elsa Schiaparelli)

Motion tager forkølelsen

 

Du kan undgå forkølelse og andre virusser med regelmæssig motion. 

Er du i god form? Så kan du halvere antallet af sygedage i forhold til folk, der ikke motionerer. Det viser ny amerikansk forskning.

De fleste ved det sikkert af erfaring, men nu er der videskabelig dokumentation for det: Er man i god form, så bliver man ikke så let ramt af forkølelse og andre infektionsygdomme.

Forskere ved universitetet i North Carolina har under ledelse af professor David C. Nieman undersøgt, hvordan regelmæssig motion påvirker vores modtagelighed for vinterens forkølelser, virus og andre luftvejsinfektioner. Resultatet viser klart, at folk, der er i god form, ofte undgår disse infektioner.
 
Igennem 12 uger i efterårs- og vintertiden fulgte forskerne 1002 voksne mellem 18 og 85 år. Man observerede tegn på infektioner og sammenholdt dem med forsøgspersonernes fysiske aktivitetsniveau.

Læs også:

Kondition gør unge mere intelligente
Træning giver livslang effekt
Hold formen – også i efteråret

Personer, som dyrkede motion mere end fem dage om ugen, havde 43 pct. færre dage med luftvejsinfektioner end personer, som dyrkede motion en dag eller mindre om ugen.

Når forskerne sammenlignede de mest motionsivrige med de mindst motionsivrige, var forskellen 46 pct. De motionsivrige havde altså næsten halvt så mange dage med luftvejsinfektioner som de mindst motionsdyrkende.

Forskernes konklusion: Omfanget af luftvejsinfektioner hænger klart sammen med hyppigheden af styrke- og konditionstræning.

Lær at se positivt på dine problemer

 

 

 

Få en positiv attitude – hver gang

Beslut dig for hvordan du vil reagere

Det er ikke det der sker i dit liv, der har betydning. Det er hvordan du REAGERER på det der sker, der betyder noget for dig. Dette gælder specielt hvis du møder uventet modstand og problemer.

I denne artikel vil jeg lære dig nogle enkle og effektive strategier til, hvordan du kan sikre at du tænker og ikke mindst handler positivt – i alle situationer du kommer ud for.

 

Her er der nogle tips til hvad du kan gøre:

 

 

Fokusér på fremtiden

Lige meget hvilke udfordringer du kommer ud for, så fokusér på fremtiden og ikke på fortiden. I stedet for at bekymre dig over, hvem der gjorde hvad, og hvem der skal have ansvaret, så fokusér på hvad du gerne vil opnå, og hvordan du skal gøre det.

Skab et krystalklart mentalt billede af dit ideelle resultat/løsning, og foretag så alle de handlinger du overhovedet kan for at gøre det til virkelighed.

Fokuser på løsningen – ikke problemet

Når du møder besværligheder, så fokuser på løsningen – aldrig på problemet. Det er en meget almindelig fejl, at vi mennesker fokuserer på problemet og ikke på løsningen. Det duer jo ikke. Hvad nu hvis der går ild i dit hus, og du kun tænker på ilden? Det du skal tænke på, er at få slukket ilden.

Problemer er negative – løsninger er positive. Så snart du begynder at se på løsninger i stedet for problemer, så vil du jo også blive et meget mere positivt og konstruktivt menneske.

Se efter det gode i alt der sker

Gå altid ud fra, at der er noget godt gemt i de udfordringer du møder. Den kendte forfatter og præst Norman Vincent Peale skriver i sin bog "Vær positiv – lev lykkeligt" at "Når gud giver dig en gave så pakker han den altid ind i problemer". Jo større gave du får, jo flere problemer er den pakket ind i. Men hvis du sørger for at lede efter "gaven" og ikke problemerne – så finder du den også.

 

 

Find ud af hvad du skal lære af det problem du står overfor

Hvis du vil være en sand mester i problemløsning og positiv tænkning, så skal du have den grundholdning at ALT du kommer ud for, er perfekt for dig lige nu. Lige meget hvor ubehageligt og svært det er, så vid med dig selv, at alt det der sker for dig, er en vigtig læring. Kun på den måde kan du vokse og blive endnu mere succesfuld. Situationen er blevet "sendt" til dig, så du kan lære noget værdifuldt.

Tag en fast beslutning om at være positiv

En positiv mental attitude er essentiel for din succes i livet. Det kommer helt af sig selv hvis du tænker på fremtiden, fokuserer på løsningen, og se efter det gode i alt der sker.

Hvis du kun fokuserer på problemerne, så vil du altid kun være et offer der ikke kan handle, og som ikke har nogen kontrol over hvad der sker. På den måde har du reelt set ikke kontrol over dig liv – og hvem bryder sig om at være i den situation.

 

Hvis du derimod fokuserer på løsningerne, så tager du kontrol over dit eget liv – og HANDLER.

Hvilken rolle synes du bedst om at se dig selv i?

 

 

Forslag til hvad du kan gøre lige nu

Her er der tre enkle ting du kan gøre for at bruge disse ting med det samme:

For det første – bliv løsningsorienteret overfor alle de udfordringer du møder. Gør det til en vane at lede efter svar på dine spørgsmål – find frem løsningerne på dine problemer.

For det andet – så led efter den værdifulde læring der er i ALLE de udfordringer du møder.

 

For det tredje. Tænk på papir – med det mener jeg, at det altid giver en anden vinkel på problemet at få det ned på papir – fremfor at tumle med det i hovedet.  Så skriv problemet ned, og begynd at lave notater til løsninger. På den måde aktiverer du også din underbevidsthed, som så kommer med løsninger som du ikke ville kunne komme på med din bevidste tankegang.

 

 

Kilde: Coach Academy