Hvad kan du som leder lære af en fodbolddommer ?

 

 

Lederen på grønsværen

Topchefer kan lære meget af fodbolddommere, mener italieneren Pierluigi Collina, som efter at være faldet for UEFAs aldersgrænse nu bruger tid på at rådgive topchefer.

Slutrunden i Europamesterskaberne i fodbold 2008 er i fuld gang, og er man erhvervsleder, er det ikke kun bolden, man bør holde øje med.

Se hellere på, hvad dommeren foretager sig. For der er mange lighedstræk mellem at lede en virksomhed og dirigere spillet på banen.

Det mener i hvert fald italienske Pierluigi Collina, der af mange betragtes som en af de bedste fodbolddommere i nyere tid.

Siden han faldt for UEFAs aldersgrænse på 45 år, har han haft travlt med at rejse rundt for at holde foredrag for virksomheder og rådgive topchefer, til dels inspireret af sit gamle job som finansiel rådgiver, før karrieren som fodbolddommer tog over.

Hurtige beslutninger

»Der er ting ved mit virke og erhvervslivet, som ligner hinanden meget. En erhvervsleder skal træffe hurtige beslutninger under pres. Vigtige beslutninger, som kan få store konsekvenser, og sådan er der mange fællestræk,« siger han til avisen Financial Times.

Når bølgerne går højt – og det gør de ofte på grønsværen – er det ifølge Collina alfa og omega at kunne opbygge et godt forhold til alle – hvad enten det drejer sig om spillerne på banen eller medarbejderne i en virksomhed.

Accept og respekt

»Nogle gange bliver den afgørelse, du træffer, ikke kun accepteret, fordi den er korrekt, men fordi forholdet er positivt. Jeg plejer altid at sige, at det endelige mål for dommeren er at blive accepteret, selv når han tager fejl. For det betyder, at spillerne stoler på dig. Og hvis nogen stoler på dig, så betyder det, at de anerkender dig, selv når du gør noget forkert. Du bliver ikke accepteret i kraft af den rolle, du spiller, men i kraft af det, du gør. Det er det samme for en topchef. Du kan ikke forvente at blive accepteret, bare fordi du er topchef. Du bliver accepteret, når du har vist alle, at din måde at lede virksomheden på, er rigtig,« mener Pierluigi Collina.

Derfor er det også vigtigt at kunne sætte sig i respekt, hvilket man må formode, at Collina med sin høje skikkelse, skaldede isse og sit markante stålblik sjældent har haft problemer med. Men lige så vigtigt er det at respektere andre.

»Respekt er vigtigt. Du kan ikke få succes uden respekt for kunden eller konkurrenterne. Det indebærer også, at man respekterer reglerne,« siger Collina.

Sidstnævnte er noget, der har ligget ham særligt på hjerte som formand for den italienske sammenslutning af fodbolddommere. Her har han især brugt tid på at rydde op efter en korruptionsskandale i A- og B-divisionerne.

Arbejdet æder 2-3 feriedage

 

 

 

Hvis du arbejder på en feriedag, skrider grænserne, du bliver irriteret og bruger længere tid på at geare ned, advarer erhvervspsykolog.

Foto: Colourbox

Gode råd, så du er klar til ferie:

• Hold ferie, mens du har den!
• Uddelegér dine opgaver før ferien.
• Afstem forventninger om kontakt i ferien med chef og kolleger.
• Book heldagsmøde med dig selv sidste dag før ferien for at rydde op – og første dag efter ferien for at blive opdateret.
• Sæt auto-reply på din mail dagen før ferien og lad tilbage-fra-ferie-dato i teksten være din 2. arbejdsdag efter ferien.

Den har det med at spurte af sted, så du må hellere passe på den – ferien.

Alligevel har mange svært ved at holde fri, når de skal holde fri, og lade arbejde være arbejde. Det viser en ferieundersøgelse foretaget blandt a-kassen CA’s medlemmer, som er erhvervsøkonomer og typisk arbejder med ledelse, økonomi, marketing eller lignende i private virksomheder.

Seks ud af ti svarer, at de arbejder ekstra timer i ugen op til ferien for at rydde bordet. Det ekstra arbejde svarer til 7,5 timer i gennemsnit.

Alligevel begynder mange ferien med at arbejde. Hver femte begynder således altid eller ofte sin ferie med at ordne nogle sidste arbejdsopgaver over telefon eller mail, og kun 52 pct. forstår at holde helt fri og hellige sig familien, når der står ferie i kalenderen.

Fire af ti har oplevet at blive kontaktet af chefen eller en kollega under ferien, og selv om de fleste har forståelse for, at det kan være nødvendigt, bør man værne om sin ferie og lade sin arbejdsplads vide, at man kun vil kontaktes i nødstilfælde, råder erhvervspsykolog Pia Meldgård fra CA.

Upopulær når chefen ringer

– Selvfølgelig kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt, at chefen eller kollegaen kontakter dig, selv om du er på ferie. Men det er vigtigt at begrænse det til et minimum, så du ikke er på "vagt" hele tiden og bare ligger på stranden og venter på, hvornår de ringer igen. Det bliver du heller ikke populær på hos ægtefællen, siger hun.

Hun opfordrer derfor til, at man inden ferien på forhånd afstemmer med kolleger og chef, hvordan og hvornår man kan kontaktes.

– Aftal, at de kun kontakter dig, hvis det er vigtigt og uopsætteligt og ikke kan klares af andre. Aftal også, at du eventuelt kun har telefonen åben på bestemte tidspunkter, eller tjekker telefonsvarer eller mail en gang om dagen, så du ikke bliver afbrudt i tide og utide. Din chef er jo også interesseret i, at du får holdt ferie og kommer frisk tilbage, siger Pia Meldgård.

Undersøgelsen viser, at det typisk tager to-tre feriedage at geare ned og lægge arbejdet helt fra sig.

Top 10-liste over populære ledelsesbøger

 

De gode vaner vinder over kuren

Coaching, pingviner, ost og gode råd tæller højt i ledelseslitteraturen.

Hellere syv gode vaner end en kraftig kur. Sådan synes holdningen at være hos læsere af managementlitteratur.

For et år siden lå erhvervsmanden Lars Kolind øverst på en Top 10-liste over populære ledelsesbøger udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation. Men nu er han røget helt ud af listen. Førstepladsen er i stedet besat af amerikaneren Stepen R. Covey med hans »7 gode vaner«.

Læsere af ledelseslitteratur vil gerne have gode råd, lader det til. Opbyggelige historier med billeder hentet fra dyreverdenen har været populære, siden oldtidens græske fabeldigter Æsop ifølge overleveringen skrev sine fortællinger.På Ledernes Top 10 optræder da også såvel pingviner på vej væk fra et smeltende isbjerg og mus på jagt efter en ost. Så kan topchefer og de, der er på vej, jo se, hvem de kan identificere sig med.

Coaching er også ved at være en klassiker, hvis man vil stikke næsen i en ledelsesbog. Ligesom den altid flittige professor Steen Hildebrandt er på banen.

Listen er blevet til ved, at forlag og boghandlere har udarbejdet lister over populære ledelsesbøger fra april 2007 til april 2008 ud fra salgstal eller efter skøn. Både ældre og nyere udgivelser er med, og Ledernes Hovedorganisation har derefter lavet den endelige liste efter gengangere og placeringer.

 

Vil man have inspiration til andet end krimier i sommerferien, ser Top 10 således ud:

1. »7 gode vaner – personligt lederskab og livskraft«. Af Stephen R. Covey. Schultz.

2. »Hvem har flyttet min ost – en enestående måde at arbejde med forandring i dit arbejde og i dit liv«. Af Spencer Johnson. Børsens Forlag.

3. »Blue Ocean Strategy – de nye vinderstrategier«. Af W. Chan Kim & Renée Mauborgne. Børsens Forlag.

4. »Company Karma«. Af Steen Hildebrandt & Christian Stadil. Børsens Forlag.

5. »Hildebrandt om ledelse«. Af Steen Hildebrandt. Ledelsesforlaget.

6. »God leanledelse i administration og service«. Af Mikkel Eriksen m.fl. Børsens Forlag.

7. »Coaching – det handler om at stille de rigtige spørgsmål«. Af Sofia Manning. Aschehoug.

8. »Isbjerget smelter« Af John Kotter & Holger Rathgeber. Jyllands-Postens Forlag.

9. »Coaching – læring og udvikling«. Af Reinhard Stelter. Dansk Psykologisk Forlag.

10. »Ledelsesbaseret coaching« Af Thorkil Molly-Søholm m.fl. Børsens Forlag.

Tag scenen som en business-guru

 

 

Brug få, men stærke pointer til at få budskabet igennem, lyder et af rådene. Foto: Colourbox

 

Falder tilhørerne i søvn, når du går på scenen med din powerpoint? Her får du otte nemme tricks, som gør din business-præsentation skarp og effektfuld.

Drop det sædvanlige business-ævl, find de udsædvanlige pointer frem. Vær sjov, men ikke Anders Matthesen-sjov, og smid din powerpoint langt væk.

Stærke virkemidler

Sådan lyder nogle af rådene til dig, som vil forbedre din business-præsentation. Det handler om at bruge få, men stærke virkemidler.

1. Grav dybt: Drop det sædvanlige business-ævl – find i stedet frem til de usædvanlige pointer. Den usædvanlige virksomhedshistorie, den nye, overraskende undersøgelse. Vær grundig med din research – kilder til inspiration kan være avisernes erhvervssider, nyheder fra de internationale business-skolers hjemmesider – eller du kan gå lidt længere og lave dit eget knivskarpe interview med en fremtrædende topleder.

2. Skær ind til benet: Dialog er en vigtig del af beslutningsprocessen – keder man sit publikum med ligegyldig information, holder de op med at lytte, siger PowerPoint eksperten Cliff Atkinson, som er forfatter til bogen "Beyond Bullet Points". Han kommer med følgende psykologiske fakta:

– Når man fjerner interessante, men irrelevante ord og billeder fra skærmen, skærper man tilhørernes evne til at huske informationerne med 189 pct. og evnen til at tage budskaberne til sig med 109 pct., siger han.

3. Vær afslappet: En knockout-business-præsentation får tilhørerne til at glemme manden på scenen og blive suget ind i budskabet og ordene. Øv din præsentation igen og igen, indtil du er ude over nervøse bevægelser og ubehagelige pauser. Vær meget opmærksom på dit kropssprog – er det ikke-eksisterende eller overdramatisk? Den gode fremlægger bruger scenen på en naturlig og afslappet måde.

4. Drop stand up-komikken: De fleste business-fremlæggere falder ind imellem for fristelsen til at lege stand up-komiker. Husk: Tilhørerne er ikke kommet for at grine. Dette er en business-præsentation, så lad dine jokes blive hjemme. Det er okay at droppe et par sjove bemærkninger, men pas på ikke at overdrive.

5. Vælg stærke pointer: Brug få, men stærke pointer til at få budskabet igennem. Management-guruen Tom Peters bruger et æggeur til at illustrere, hvor hurtigt produktionen ekspanderer i Kina.

6. Begræns dig: Skriv et manuskript, som gør tilhøreren til hovedrolleindehaveren i din præsentation – ikke dig selv. I virkeligheden er publikum mindre interesseret i at høre om din virksomhed – de vil langt hellere høre, hvordan du kan hjælpe dem med at løse et bestemt problem. Giv dem det, de er kommet for!

7. Tal sproget: Den perfekte præsentation efterlader ikke publikum i tvivl om, hvad du sagde. Forklar altid business-udtryk i et almindeligt sprog og undgå indforståetheder. Antallet af kloge topledere, som ikke er opdateret på de nyeste business-termer, vil overraske dig.

8. Hold igen med PowerPoint: Åh nej! Ikke endnu en dødssyg powerpoint-præsentation! – tænker mange. PowerPoint siger intet nyt om din virksomhed. Derfor: Find på en ny måde at præsentere budskaberne på. Slides bør kun bruges til at understrege hovedpointerne, og stol aldrig på udstyret. Du skal kunne tackle præsentationen uden hjælpemidler, hvis det bliver nødvendigt.

5 måder at kommunikere bedre på

 

 

 

1.Lyt med øjnene
Vi meddeler os ikke kun med ord. De udgør kun 7 procent af al kommunikation – 38 procent er betoning og 55 procent kropssprog – så læg mærke til, hvad der gemmer sig bag ordene, når du taler med nogen:

Holdningen: spændt eller afslappet, sammenkrummet eller åben?
•  Ansigtsudtrykket: passer det til ordene?
•  Hænderne: knyttede eller åbne, spændte eller afslappede?
•  Øjnene: er der kontakt?
•  Bevægelserne: svarer de til, hvad der bliver sagt?

2 Se bort fra uvanerne
Bliver du nemt hægtet af, hvis nogen hakker og stammer, har en irriterende stemme eller bare ikke er særlig god til at udtrykke sig? Øv dig i at se bort fra den slags distraherende detaljer. Du hører alting meget tydeligere, når du indstiller dig på at lytte i stedet for at finde kritikpunkter. Men lad være med at gå ud fra, at tolerancen også gælder den anden vej. Sørg for at slippe af med dine egne uvaner hurtigst muligt, hvis du vil høres.

3. Begrav dine fordomme
Fordomme forplumrer enhver samtale. Gå på jagt efter forudfattede meninger hos dig selv, og giv dem dødsstødet. Und dig selv at høre, hvad der bliver sagt

4.Vent med at tænke
Nogle eksperter i kommunikation anbefaler, at man lytter ud fra en bestemt systematik (fx ved at tænke på formål, hensigt, bevis osv.) Men på den måde skaber du en indre dialog i dit eget hoved, som forstyrrer modtagelsen. Du får langt større udbytte af at modtage budskabet helt åbent og ufiltreret uden først at forsøge at strukturere eller vurdere det. Betragt din hjerne som processoren i en computer, hvor de forskellige data strømmer ind og bliver lagret, som de er. Du kan bearbejde dem senere.

5. Lad andre tale færdig
Af en eller anden grund er vi altid først på udkig efter alt det, der ikke stemmer overens med vores egne meninger – hvorefter vi straks afbryder og giver os til at argumentere imod. Tænk over, hvor lidt du selv bryder dig om at blive afbrudt, og vent med dine indvendinger, til du har hørt det hele og givet dig tid til at overveje, om der alligevel skulle være noget fornuftigt i det, der blev sagt.

 

Kilde : http://www.aprokom.dk/

Følelsesmæssig intelligens gør dig bedre til at vælge de rigtige produkter

 

Dine følelser kan hjælpe dig i supermarkedet

Kend dig selv, og du får lettere ved at vælge rigtigt, når du køber ind. Foto: Colourbox

Følelsesmæssig intelligens gør dig bedre til at vælge de rigtige produkter, viser amerikansk forskning.

Hvad er følelsesmæssig intelligens?

Følelsesmæssig intelligens – på engelsk Emotional Intelligence (EI) – beskriver en persons evne eller kapacitet til at anerkende, forstå og håndtere sine egne og andres følelser på en bevidst og konstruktiv måde.

Kilde: Wikipedia, Allpsych.com m.fl.

Hvis du gerne vil blive bedre til at vælge sund mad, når du triller rundt med indkøbsvognen, så er det om at lære dine følelser at kende. Hvis du er kontakt med dem, så bliver du nemlig bedre i stand til til at vælge produkter, der er gode for dig.

Det viser en undersøgelse fra University of Kentucky, skriver forskningssitet Sciencedaily.com.

I undersøgelsen viser de amerikanske forskere, at det ikke er nok have viden om f.eks. sund mad og sunde spisevaner for at købe fornuftigt ind.

At have viden betyder nemlig ikke automatisk, at man også vælger rigtigt, når supermarkedshylderne frister med knap så ernæringsrigtige tilbud.

"En person kan vide en masse om ernæring, men alligevel være ude af stand til at se, hans forbrug bygger på følelsesmæssige mønstre," forklarer forskerne.

Hvis man har en høj grad af følelsesmæssig intelligens – altså forståelse for egne og andres følelser – så forøger det derimod chancen for, at man kan gennemskue sine følelsesimpulser og dermed impulskøb.

Forskerne nævner ‘overspisere’ som eksempel – altså mennesker med en trang til mad, der langt overstiger, hvad de har brug for at indtage. En overspiser kan godt forstå, hvorfor de sunde kostråd virker. Men han er ikke bevidst om, i hvor høj grad hans følelser har indflydelse på hans valg af mad.

Forskerne lavede undersøgelsen ved at lade testpersonerne svare på 110 spørgsmål om følelser og forbrug.

Svarene gjorde dem i stand til efterfølgende at pege på, hvilke af de mange spørgsmål, der klarest kunne påvise, at en testperson var overspiser.

Derefter blev antallet af spørgsmål indsnævret til 18 spørgsmål, som tilsammen kan give et retvisende billede af en persons følelsesmæssig intelligens, når det gælder forbrug, skriver Sciencedaily.com.

 

Eksterne links

På nettet:

• Artiklen fra Sciencedaily bygger på en rapport fra University of Chicago Press Journals: ‘Emotional Intelligence Helps Make Better Product Choices’. Læs artiklen fra ScienceDaily her