Sådan bliver du god til smalltalk

 

Smalltalk og netværk hænger tæt sammen. For at blive en god netværker skal man kunne tage kontakt til andre mennesker, og den kontakt starter ofte med smalltalk.

AF Simone Bodholdt, ALT for damerne

Skab bedre relationer til andre ved at blive en god ”smalltalker” med 10 gode råd.

Medmindre du er en vaskeægte smalltalker, der får et kick ud af at snakke med nye mennesker, så har du sikkert stået til en reception, en fødselsdag, en konference eller noget helt fjerde og følt dig temmelig alene.

Men du kan lære at droppe følelsen af at være akavet i den slags situationer. Det mener Birgitte Sally, som har skrevet bogen „Tag kontakt – guide til smalltalk”. Hun mener, at det ligger i vores menneskelige natur at få lidt klamme hænder ved tanken om at gå hen til et fremmed menneske og begynde at snakke.

Vi har brug for en gruppe

– Vi er flokdyr, og vi har brug for en gruppe, men det skræmmer os at tage kontakt til fremmede mennesker, fordi vi er bange for at blive afvist. Selv om sandsynligheden for, at vi bliver afvist, er meget lille, så undgår vi bevidst de situationer, hvor vi er i risiko. Og så ligger det i vores kultur, at vi ikke vil trænge os på. Det er selvfølgelig positivt, at vi respekterer hinandens private rum, men det har også den negative effekt, at vi tror, at andre ikke vil tale med os.

Øvelse, øvelse, øvelse

Hvis du gerne vil blive rigtig god til at smalltalke, så bliver du altså nødt til at lære at tage kontakt til andre mennesker, selv om det kan være svært. For ud over at gøre dig til en dygtig netværker så er det også godt for helbredet at kunne tage kontakt til andre, fortæller Birgitte Sally.

– Man får meget ud af at være en god smalltalker, men man bliver især god til at skabe relationer. Og undersøgelser viser, at mennesker med mange relationer bliver mindre syge. Så der er fordele både erhvervsmæssigt og privat.

Se det for dig

Hvis bare tanken om at tage kontakt til fremmede giver dig koldsved, kan du begynde dine øvelser med en god omgang mentaltræning. Stil dig selv en masse spørgsmål om, hvad der fremkalder angsten. Hvad er du bange for, der kan ske? Er der overhovedet belæg for det, du er bange for, vil ske? Arbejd med dine tanker og forsøg at fange dem, så du bevidst ændrer dem til: „Hun ser sød ud, hun vil sikkert gerne tale med mig,“ når du skal tage kontakt til et andet menneske.

Et andet redskab til at overvinde angsten for at tage kontakt er visualisering. Birgitte Sally foreslår, at man med lukkede øjne forestiller sig, at man når sit mål, inden man kaster sig ud i at forsøge. Hvis dit mål er at tale med to personer, så forestil dig, at du er til receptionen og går hen til to mennesker og begynder at tale med dem. Tag gerne så mange detaljer som muligt med, så du virkelig kan mærke, hvordan det føles at tage kontakt og opleve, at det er en succes. Den følelse vil forplante sig i kroppen, og du snyder din hjerne til at tro, at det er behageligt at tage kontakt til andre.

Derudover skal du huske et åbent kropsprog, at være nysgerrig på andre mennesker og frem for alt tro på, at du godt kan.

10 gode råd til at blive en bedre netværker

Smalltalk og netværk hænger tæt sammen. For at blive en god netværker skal du kunne tage kontakt til andre mennesker, og den kontakt starter ofte med smalltalk.

1. Præsenter dig for folk, gør indtryk og sæt aftryk.

2. Tag initiativ.

3. Smil, tænk over din kropsholdning og hold øjenkontakt.

4. Sæt dig ved siden af en, du ikke kender.

5. Brug sted og anledning som indleder til en samtale.

6. Spørg efter hjælp eller information.

7. Fortæl, hvad du kan bidrage med i en given situation.

8. Vær brobygger mellem folk, når du har mulighed for det.

9. Vær tålmodig og lyt efter.

10. Vær oprigtig og nærværende.

Kilde: „Tag kontakt – guide til smalltalk“ af Birgitte Sally.

Verdens farligste ord…

Hvis man lægger en person i en FMRI-skanner (functional magnetic resonance imaging) og viser ham ordet NEJ i bare ét sekund, så kan man se hvordan hans hjerne med det samme begynde at udskille en skadelige hormoner.

 

af 17. august 2012 af Pete Andersen

 

Disse hormoner kan på en meget fundamental måde forstyrre hjernens normale funktioner som logik, fornuft, sprogforståelse og kommunikation.

Faktisk vil bare det er se en liste med negative ord i nogle få sekunder, gøre at en ængstelig eller deprimeret person med det samme får det værre, og jo mere personen dvæler ved de negative ord, jo mere vil det forstyrre hjernens grundlæggende funktioner som hukommelse og følelser.

Det kan endda virke forstyrrende på ens søvn, ens appetit og ens evne til at opleve langvarig glæde og tilfredshed.

Hvis man så også udtrykker negativiteten i ord bliver det endnu værre. Nu er der ikke kun stigende niveauer af stresshormoner i personens egen hjerne, men også i hjernen på dem der lytter til de talte ord. Lytteren vil derfor begynde opleve mere ængstelse og irritation. Faktisk vil selve det at være sammen med negative mennesker gøre at du bliver mere fordømmmende overfor andre…

Dette er et uddrag fra en spændende artikel af Andrew Newberg, M.D. og Mark Robert Waldman i Psychology Today om tankers indvirkning på vores daglige liv, og hvordan vi ændrer dem. Klik her for at læse hele artiklen.

Hvis du allerede har lært Silva Metoden så ved du også hvor vigtige ordene vi siger og tænker er, men det er alligevel dejligt at opdage at deres virkninger også kan måles og vejes på en helt objektiv måde.

Når du har læst artiklen på Psychology Today så kom tilbage til denne side og skriv en kommentar om hvad denne viden betyder for dig, og hvordan du kan bruge den i praksis.

Læs også:

1. Kærlighedens sprog – fortalt af dit hjerte I gamle dage mente man at følelserne sad i hjertet….
2. Kan du spise hvad du vil? Her får du en tankevækkende film med Ester og Abraham…
3. Du ser kun nogle få procent Hvad er det en tryllekunstner kan som andre ikke kan?…
4. Mindfulness og Silva Metoden Mental afslapning kan hjælpe dig til at forbedre din fysiske…

Spejlægget – Et værktøj til at gå fra offer til aktør

Mange ledere og medarbejdere bruger alt for meget tid og energi på noget, som de ikke kan gøre noget ved. I stedet skal du lære dig selv og dine medarbejdere at fokusere på muligheder frem for begrænsninger. For eksempel når I står over for omstruktureringer, nye pålagte arbejdsopgaver eller nedskæringer. ”Spejlægget” er et værktøj der hjælper jer til at gå fra offer til aktør.

Af Nina Tange, specialkonsulent og Lene Thomsen, erhvervspsykolog.

Organisationer gennemgår konstant forandringer. Men forandringer opleves ofte som ødelæggende for arbejdslivskvaliteten, hvis medarbejderne går og drømmer om svundne tider. Som leder kan du understøtte et fælles fokus på de muligheder, der også følger med forandring.

Offerbriller

At forandringen skal til, kan have mange årsager. Ofte er forandringen noget der bliver pålagt af nogen højere oppe isystemet eller uden for organisationen. Det kan være en fusion, ændrede behov hos brugere/ borgere eller ændrede økonomiske vilkår.

Nogle medarbejdere ser sig som ofre for forandringen. Ofre, som blot må makke ret – og ikke selv har indflydelse. Ved kun at se forandring som et vilkår, der ikke kan ændres på, kan der hurtigt brede sig en følelse af fastlåsthed og afmagt. En sådan offer-stemning er usund for organisationen – og kan i værste fald medføre stressede og deprimerede medarbejdere.

Men offerbrillen er heldigvis kun én vinkel . Som leder er det vigtigt, at  du er rollemodel for en mere konstruktiv tilgang til forandringen.

Aktørbriller

Du skal få dine medarbejdere til at se på forandringen med aktørbriller. Aktørbrillerne har fokus på, hvilke muligheder forandringen giver: Muligheder for at gøre noget andet, nye muligheder for at genopdage det væsentligste i afdelingens eller den enkelte medarbejders arbejde, nye muligheder for at slippe af med utidssvarende og ligegyldige opgaver, muligheder for at sætte nye grænser for ens eget arbejde.

Som leder skal du vælge at tage aktørbrillerne på og understøtte en handlingsorienteret tilgang i din afdeling. En tilgang med fokus på, hvad der rent faktisk er muligt, frem for primært at bruge tiden på at tale om og brokke jer over det, som er tabt.

Nogle gange er muligheden for handling begrænset, men du kan stadig fokusere på, hvordan I sammen i afdelingen ønsker at støtte hinanden og bevare eller udbygge samarbejdskulturen. Dette kan aldrig dikteres udefra.

Forskellig omstillingshastighed

Offervinklen og aktørvinklen er begge en del af sandheden. Men offervinklen gør det svært at arbejde fremadrettet og handlingsorienteret.

At se muligheder i fx en fyringsrunde helt fra starten kan imidlertid være svært – selv for en leder. Mennesker har forskellige omstillingshastigheder, og ofte har både du som leder og medarbejderne brug for tilvænning og tid til at sunde jer, før aktørbrillerne tages på. Vent dog ikke for længe, da offerbrillen så kan bide sig fast.

Skab en mellemstation hvor I sammen hjælper hinanden med at skifte offerbrillerne ud med aktørbrillerne. På mellemstationen drejer det sig om at finde ud af: Hvad har vi indflydelse på – og hvad har vi ikke indflydelse på? Sådan en dialog kan startes omkring værktøjet ’spejlægget’.

Søg indflydelsen med spejlægget

Tegn et spejlæg på papir eller tavle.

Hviden i spejlægget er vilkår: Det den enkelte eller gruppen ikke kan gøre noget ved.

Blommen er det, folk selv kan tage ansvar for og dermed skabe indflydelse på.

Skriv det I taler om ind i spejlægget.

Fokusér nu på blommen, og arbejd med at bringe medarbejderen eller gruppen over i indflydelsesfeltet og væk fra afmagten og offerbrillerne. Spejlægget kan bruges til at analysere enhver situation og re-fokusere fra afmagt til indflydelse.

Der findes altid et valg: Vælg blommen og indflydelsen. Det giver energi og styrker handlekraften!

Spejlæggets vilkår (hviden) og indflydelse (blommen)

Et eksempel

At arbejde med spejlægget gennem flere situationer kan blive en måde for dig som leder og for dine medarbejdere, hvorpå I kan skabe reel indflydelse i forandringsprocesser – og samtidig få den vigtige oplevelse af, at I har kontrol over dele af forandringerne.

Det kan f.eks. være en afdeling, der skal finde sig selv efter en nedskæringsrunde. Et vilkår er, at kollegerne er væk og måske også, at de tilbageværende skal påtage sig nye ansvarsområder.

Fokus på indflydelse kan dreje opmærksomheden hen på, hvad den tilbageværende medarbejdergruppe har brug for fra hinanden og fra dig som leder for at løfte den ændrede opgave.

En hovedregel, når du arbejder med spejlægget, er, at det ikke er muligt at melde andre. Du kan derfor også som leder sige fra, hvis de ønsker medarbejderne kommer med ikke er mulige for dig at opfylde.

Sammen øges indflydelsen

Der er forskel mellem dit spejlæg som leder og medarbejderens spejlæg, da du som leder kan øve indflydelse i kraft af din position. F.eks. kan du bringe forslag fra medarbejdergruppen videre i din ledelsesgruppe eller hjælpe en medarbejder med at skabe kontakt i en anden afdeling. Så ved at involvere hinanden og andre får I mulighed for sammen at udvide blomme og skabe større indflydelse.

Lederens 5 trin til at komme gennem forandringer med styrket handlekraft og energi

Beslut dig tidligt for, at du vil tage aktør-brillerne på. Skil hviden fra blommen Få sammen overblik over:       A) Hvad har vi ikke indflydelse på (hviden) og       B) hvad har vi indflydelse på (blommen). Giv plads til at dine medarbejdere har forskellige omstillingshastigheder. Re-fokusér: Fjern fokus fra spejlæggets hvide – og flyt i stedet fokus over på spejlæggets blomme. Kom væk fra afmagt og offerbriller. Tag i stedet aktørbrillerne på og kom over i indflydelsesfeltet. Sammen er vi stærke: Ved at hjælpe hinanden kan blommen/indflydelsesfeltet gøres større. Men husk spejlæggets hovedregel: Man kan ikke melde andre. – Kun sig selv!

 

Læs mere

Drop pseudo-demokrati på arbejdspladsen

Rust dig til at lede forandringer

Lyt til brokkehovederne

Sådan smadrer du din karriere på sociale medier

 

Vær varsom med, hvad du skriver på de sociale medier – det kan ende med at koste dig jobbet eller forhindre, at du får et nyt. Her ses amerikanske ansøgere i en kø i mandags, da en jobmesse blev afholdt i New York

Det er ganske enkelt at lægge sin karriere i ruiner på Facebook, Twitter og andre sociale medier. Vi guider dig til, hvad du skal undgå.

Det kan godt være, at du er en ørn til at netværke dig til tops på LinkedIn og har massevis af trofaste followers på Twitter. Men du bør alligevel være varsom med, hvordan du gebærder dig online, for ifølge den amerikanske netavis Business Insider tjekker 73 procent af alle arbejdsgivere deres ansøgere ud via søgemaskiner, mens 63 procent kigger over skulderen på de sociale medier.

Og det kan koste dig dyrt i form af et eventuelt nye job eller en god løn, hvis de forkerte øjne får blik for noget, de ikke kan lide. Lad derfor være med at…

1. Tweete om en jobsamtale- eller tilbud
Et amerikansk eksempel viser, at en studerende efter et vellykket jobinterview hos en stor virksomhed tweetede, at “han nu måtte veje den store løn over for det at skulle pendle dagligt til et job, han ville hade”. Desværre så en ansat fra samme virksomhed hans uheldige bemærkning og varslede, at han ville sladre.
Rådet lyder ifølge Business Insider i stedet, at man bør vente med at tweete noget som helst, før end det er en fast aftale. Vid, at mange læser med og gå ud fra, at arbejdsgiveren også gør – og kan blive stødt af dine kommentarer.

2. Pjække
Et andet amerikansk eksempel viser, at en fyr havde meldt sig fraværende på arbejde under den amerikanske højtid Halloween, fordi der tilsyneladende var en nødsituation i familien, som han måtte tage sig af. Desværre så hans kollegaer senere et tidsstemplet billede af ham på Facebook, hvor han var iført udklædningstøj og med en øl i hånden på det tidspunkt, hvor han skulle have været på arbejde.
Her lyder rådet, at man ikke skal være Facebook-venner med kollegaerne (brug LinkedIn i stedet!), og at man skal være varsom med elektronisk at tjekke ind andre steder end i nærheden af ens seng, når man er sygemeldt på jobbet.

3. Kritisere din arbejdsplads
Fem medarbejdere kritiserede i den amerikanske by Buffalo deres arbejdsplads på Facebook, og de blev alle fyret.
For det første kan det være på kant med loven at kritisere sin arbejdsplads offentligt via de sociale medier, og for det andet vil potentielt kommende arbejdsgivere formentlig løfte øjenbryn af din måde at håndtere utilfredsheden på. Tal i stedet med din overordnede om problemerne – det vil du nok få mere ud af.

4. Skrive ufølsomme kommentarer
Det er måske åbenlyst, at man bør afholde sig fra at udtale sig racistisk eller diskriminerende på sociale medier, men nogle gange flyder grænserne ud – og så skal man altid huske, at det ser meget værre ud på skrift, end hvis man kunne sige det med betoning.
Som hovedregel råder Business Insider til, at man holder sig fra at skrive skarpe holdninger til død, ulykke og racisme på de sociale medier.

5. Fortælle verden, at du keder dig på jobbet
Selv om man sjældent bliver fyret for at kede sig på jobbet, skete det alligevel ifølge Business Insider for en kvinde i USA. Hun havde givet udtryk for sin kedsomhed ved jobbet på Facebook og fik efterfølgende et brev fra chefen om, at “hun ikke var glad eller nød sit arbejde”.
Her lyder rådet, at man skal holde sin kedsomhed for sig selv, for ingen vil anbefale én, der hele tiden keder sig. Og hvis man endelig skal komme af med det, så skal man vende det til noget positivt a la “Jeg glæder mig meget til at være sammen med familien i weekenden”. Så har du også fået luft for, at du ser frem til, at ugen slutter.

Læs også: Få job gennem LinkedIn

 

Business Insider råder desuden til, at man undgår at blogge om upassende emner, eksempelvis intime detaljer fra privatlivet – også selv om det sker anonymt -, at ikke man bagtaler sine samarbejdspartnere, undgår at skændes med andre i det offentlige rum, ikke taler dårligt om sin chef eller sørger for være ekstra påpasselig med kommentarer og billeder på sociale medier, når du arbejder med børn – i de tilfælde kan selv små fejltrin blive meget store.