Din beslutningsstil afgør din succes

 
 

 

Din beslutningsstil afgør din succes

Venstrehåndsarbejde og en hurtig ekspedit, eller grundige forudgående analyser og virkelig veltilrettelagt arbejde.

Sådan lyder nogle af de forskellige måder, hvorpå man som leder kan træffe beslutninger.

Fire typer beslutningsstile findes der: den beslutsomme, den fleksible, den hierarkiske og den integrerende, som hver især varierer i forhold til, hvor komplekse og tidskrævende, de er. Det viser anerkendt amerikansk forskning baseret på 120.000 ledere i Europa, Asien og Latinamerika.

Skal man have succes som leder, er det helt nødvendigt at være bevidst om, hvilken ledelsesstil, man selv bruger. Det fortæller videncenterchef Hafdis Thorsteinsdottir, Center for Ledelse.

– Hvis man har tendens til at have en meget kompleks beslutningsstil, hvor man analyserer forskellige muligheder og involverer mange i processen, kan det godt være, at man træffer de rigtige beslutninger. Men beslutningsstilen er langsom, og hvis man bruger lige meget krudt på alle opgaver, risikerer man at blive en vældig flaskehals i organisationen, siger Hafdis Thorsteinsdottir.

Skift stil efter opgaver

Derfor gælder det om at afstemme beslutningsstilen med den enkelte opgave. Altså at kunne skifte stil, alt efter hvad situationen kræver af dig som leder.

– Vurdér, om det er en opgave, man bare kan sparke hurtigt videre og som bare skal ekspederes hurtigt, eller om det er en, som kræver, at man ser på alle muligheder, tænker langsigtet og komplekst, siger Hafdis Thorsteinsdottir.

At man kan mestre flere beslutningsstile har også betydning for, om du kan klatre op ad karrierestigen.

For dem, der kan håndtere de komplekse af slagsen, klarer sig bedre i de højere ledelseslag. Med en mere kompleks beslutningsstil anlægger man nemlig typisk et mere holistisk syn på organisationen og inddrager flere i beslutningsprocessen.

Hvilken beslutningsstil hælder du til?

Spil på flere tangenter

Mens den fleksible og integrerende stil i høj grad handler om at undersøge andres holdninger og input og tage imod dem, handler de andre to mere om selv at analysere sig frem til, hvad man mener, er den rette løsning.

– Men hvis man kun spiller på dén tangent, og fører sine egne idéer ud i livet, får man ikke opbakning til sine beslutninger i organisationen. Man får måske heller ikke input, som ellers kunne være relevant, når man ikke involverer andre, siger Hafdis Thorsteinsdottir.

Der er da også stor forskel på, hvilke beslutningsstile, der dominerer blandt ledere, alt efter hvilket niveau lederen selv befinder sig på.

– Det er ganske naturligt, for hvis du for eksempel er teamleder eller værkfører, så gælder det om at holde en drift i gang, at være effektiv og give hurtige direktiver. Hvis du er på direktørniveau, e dine beslutninger ofte nogle, der kræver, at du tænker mere taktisk og i flere alternativer. Du skal også integrere andre for at kunne sælge din strategi til organisationen og få alle til at løbe efter den, siger Halfdis Thorsteinsdottir, som understreger, at ingen af beslutningsstilene er at foretrække frem for den anden.

– De er alle lige rigtige og lige gode, men i hver sin sammenhæng og situation, siger hun.

Den besluttende

Lederen baserer sin beslutning på en lille mængde information og går efter én bestemt løsning.

Ledere, som bruger denne stil, er typisk effektive og handlekraftige, men handler i nogle sammenhænge på utilstrækkeligt grundlag og kan komme til at virke noget kontante.

Stilen er udbredt blandt ledere på lavere ledelsesniveau, hvor det handler om at holde en drift i gang.

Den fleksible

Beslutningen træffes stadig på baggrund af en lille mængde information, til gengæld er der mange løsningsmodeller i spil.

Stilen er kendetegnene for en leder, som er hurtig i sin ageren, og som er god til at drøfte alternativer med andre.

Tilgangen er ikke særlig langsigtet, men smidig. Af ansatte kan denne belsutningsstil opleves som mere uforudsigelig og mindre retningsgivende end den besluttende stil.

Den hierarkiske

Stilen er baseret på gennemgang af en stor mængde information. Alle krinkelkroge og sten bliver vendt.

Men det handler stadig kun om at finde frem til én løsning – den optimale. I hvert fald i lederens egen optik. Stilen er grundig og langsigtet.

Den er særligt velegnet til at skære igennem i en situation med mange oplysninger og den forvirring, det kan skabe.

Den Integrerende

Denne stil kombinerer en stor mængde information med mange alternative løsninger.

Det er en på en gang analytisk og integrerende tilgang. Denne stil er oplagt, når der er mange informationer i spil, og når mange mennesker i organisationen bliver påvirket af beslutningen.

Denne stilart er mere integrerende end den hierarkiske, men den kan som den fleksible virke lidt ubeslutsom.

 

Kilde: Hafdis Thorsteinsdottir, videncenterchef, Center for Ledelse på baggrund af amerikansk forskning af Kenneth R. Brousseau og Michael J. Driver.

Reklamer

10 ting du ikke skal sige på jobbet

 

 

Visse ting er helt forbudte at tale om på arbejdspladsen. Ikke kun dit rygte er på spil men også din fremtidige karriere, hvis ikke du kan holde tand for tunge.

Pas på hvad du tager op af samtaleemner på jobbet. I værste fald kan et forkert valg af emne betyde, at du får sparket – eller i hvert fald koste dig en god karriere fremover.

Sådan skriver karrierewebsitet Careerbuilder.com ifølge det svenske ledermagasin Chef.se

Websitet har listet 10 ting, som du helt sikket bør undgå. Se de betændte emner på de næste sider.

1. Svin ikke andre til

Bagtaleri gavner ingen. Gør du det alligevel, og er det din chef eller kollega, der står for skud, så sørg endelig for, at det ikke sker online eller via en mail.

Da er der nemlig alt for stor risiko for, at det ender det forkerte sted og måske rammer dig som en boomerang, fordi alt kan spores digitalt

2. Snak ikke om dine karriereplaner

Lad ikke kollegerne få at vide, at du leder efter nyt arbejde. Det gør det ikke ligefrem lettere at blive forfremmet i det job, du er i nu

3. Fortæl ikke om tidligere sygdomme

Hvis folk får nys om, at du eksempelvis har en fortid som langtidssygemeldt, har de en tendens til at behandle dig anderledes end de har gjort hidtil og ellers ville gøre.

4. Spred ikke fortrolig information

Er du åbenmundet nok til for eksempel at fortælle andre, hvem der står til at blive fyret i næste afskedigelsesrunde, er der ret stor risiko for, at du netop også har sikret dig selv en fyreseddel.

5. Pral ikke med dit privilgerede Leben

I det lange løb er det enormt trættende for dine kolleger at høre dig fortælle om, hvem du har spillet golf med i weekenden og andre mere eller mindre ekstravagante begivenheder, du har deltaget i

6. Undgå sladder

Den, som spreder rygter og rundhåndet deler ud af andres hemmeligheder, risikerer at skade sin karriere og sin anseelse blandt andre.

7. Diskutér ikke religion

Undgå at berøre religiøse emner på jobbet. Religion er lige så følsomt og sprængfarligt et emne som politik

8. Hold terapisamtalerne for dig selv

Hvad du siger til din psykolog eller hos parterapeuten, bør formentlig blive inden for konsultationens fire vægge.

Terapeuten har trods alt fået betaling for at lytte til dine kvaler, mens det samme ikke kan siges om dine kolleger

9. Bliv ikke for privat

Lad være med at være alt for åben om, hvad der rører sig i privatlivet. Og undgå også at stille for nærgående spørgsmål til andre om deres privatsfære.

10. Hold dine morsomheder stuerene

Undgå at blive grænseoverskridende som chefen i ‘The Office’ ved at fyre sexistiske og racistiske jokes af. Sørg for ikke at træde på andre, når du er morsom.

Når skyggen tager over – Hvordan du holder op med at være din egen værste fjende.

 

"Forføresken", "Spøgefuglen", "Jubeloptimisten." Maskerne, vi dækker os under, er utallige, når vi lyver over for os selv.

Læs her hvordan du bryder mønsteret – hvis du tør.

I følge super-coachen og selvhjælpsguruen, Debbie Ford, skjuler de fleste mennesker sig bag falske egoer for at kompensere for sårethed, skam og frygt. Vi har op til 20 roller, vi dækker os ind under, når vi vil skjule os selv.

I sin nye bog »Når skyggen tager over – Hvordan du holder op med at være din egen værste fjende« gennemgår hun nådesløst de mange roller. Læs her om nogle af de vigtigste roller, og hvad de gør ved os:  

Forføresken

Er kun ude efter én ting og det er at få det bedre med sig selv. Hun føler sig ikke god nok eller elsket nok, med mindre hun er genstand for et andet menneskes opmærksomhed. Hun opfattes som et rovdyr, fordi hendes mål er at suge næring fra en andens selvagtelse og derigennem lindre sine egne følelsesmæssige sår..

Forføreskens skam: Hun føler sig almindelig, ikke attråværdig. Hun hader sig selv, føler sig tom og synes ikke, hun er værd at elske.

Forføreskens udfordring: At erkende at hendes længsel efter opmærksomhed, beundring og hengivenhed fra andre er et desperat råb fra hendes selv om at hun har brug for at give sig selv disse ting. Hun skal være villig til at mærke den tomhed og abstinenser, som hun møder, når hun ikke har en genstand hun skal stimulere, underholde eller forføre med sin charme.

 
Martyren

Ofrer sig for andre og arbejder hårdt på at frelse verden. De bærer verden på deres skuldre, fordi de enten tror, alle andre er inkompetente eller totale i idioter… Det får dem til at føle sig overlegne.

Martyrens skam: Føler sig uansvarlig, selvoptaget, uden kontrol, magtesløs, undværlig og unyttig.

Martyrens udfordring: Martyrernes største udfordring er at indse, at deres motiver ikke er så uselviske og ophøjede, som de lader andre tro. For hver eneste selvopofrende handling modtager Martyrens sårede ego en belønning i form af respekt, beundring eller medfølelse fra andre. Ved at erkende sine dybereliggende behov, som de forsøger at få tilfredsstillet ved at ofre sig for andre (der er det samme som, at de giver sig selv lov til at føle sig elsket), kan Martyrere indtage en mere ansvarlig position og begynde at vælge, hvordan de vil tage sig af andre, og hvad de vil gøre for at tage sig af sig selv.

Den Evige Optimist

Vedkommende ser ud til at være i en konstant manisk rus. De smiler altid alt for meget, er alt for entusiastiske og har lidt for travlt med at etablere kontakt. For den evige optimist er det at være lykkelig et konkurrenceparameter. For personen er det vigtigt at bevise, at de er de lykkeligste, venligste og mest kærlige blandt de tilstedeværende. For disse typer er det ikke nok at være venlig. De er nødt til at vinde dig for sig med deres opførsel.

Den Evige Optimists skam: De er bedrøvede og resignerede, pessimistiske. De føler sig håbløse, afvist og desperate og føler ikke de er værd at elske.

Den Evige Optimists udfordring:Han/hun må lære, at livet ikke hele tiden er en dans på roser. Det er svært at skabe en åbning i den "Evige Optimist", fordi mange mennesker opfatter det at være glad som livets guldmedalje. Disse typer er ofte dem, der mest hårdnakket påstår, at de overhovedet ikke har maske på. Det vigtigste for den Evige Optimist er at lære at være han/hun er uden sukkerglasur og dybt inde vide, at de vil blive elsket, accepteret og høre til, præcis som de er. De må blive så stille, at de kan mærke den smerte og den flovhed eller det ubehag, de skjuler bag deres falske overstrømmende væsen.

Den Begavede

Viden og information er både den begavedes møntfod og våben. Denne maske er skabt på baggrund af, at en tidlig oplevelse af, at de er dumme, ubetydelige og ikke gode nok. De frygter smertefulde følelser og skjuler sig derfor bag et tykt lag overlegenhed og selvretfærdighed. De behøver ikke være veluddannede. De har blot en udsøgt evne til at bearbejde og fordøje information. De bruger deres mentale evner til at hæve sig op over andre og manipulere effektivt med dem, så de ofte behandler deres ligemænd på måder, der er åbenlyst nedladende.

Den Begavedes skam: Jeg er ikke god nok og føler mig mindreværdig. Jeg er frygtsom, følelsesmæssigt handikappet og dum. En idiot.

Den begavedes udfordring: Drop den sikre rationalitet og den pæne og stift strukturerede bastion. Giv dig selv lov til at bevæge dig ind i følelsernes og hjertets uforudsigelige, rodede, risikable og ofte skræmmende verden. Ved at komme ud af deres mentale forskansning og åbne sig for andres idéer og følelser kan de, der bærer denne maske, begynde at udvikle sand medfølelse og nærhed.

Spøgefuglen

Spøgefuglen bagatelliserer som den første alvorlige, sørgelige eller andre ubehagelige situationer. Selvom de kan være velsignede med en ægte, veludviklet sans for humor, så har mennesker, der bærer denne maske, lært at bruge komik som forsvar, og nu er det blevet til en automatisk reaktion, som de har meget lidt bevidst kontrol over. Særdeles ubehageligt berørt over deres egen følsomhed og rædselsslagne for, at nærhed skal føre til afvisning, bliver Spøgefugle drevet til at sige eller gøre næsten hvad som helst for at forflygtige øjeblikkets virkelighed.

Spøgefuglens skam: Umulig at elske, kedelig, værdiløs, anderledes, afvist. Jeg er ikke noget særligt og i det hele taget uautentisk.

Spøgefuglens udfordring: Først og fremmest skal Spøgefuglene forstå, at deres maske i virkeligheden ikke skaffer dem den kærlighed, de søger, og at deres dybere behov for autentisk kontakt ikke kan indfries, så længe deres maske har kontrollen. De er nødt til at udvikle en sådan grad af tillid, at de ved, at de er gode nok – at de er værd at elske, hvad enten de er morsomme og underholdende eller ej. Deres udfordring er at koncentrere sig mere om at lytte end om at tale.

 Debbie Ford: »Når skyggen tager over – Hvordan du holder op med at være din egen værste fjende.« 237 sider, Borgen. 269 kr. Udkommer 23. februar 2009

WOW siger jeg bare!

 

Skab WOW! oplevelser for andre

af Jeppe Dam,Coach Academy
 
 
Wow!!!

Det er et ord fyldt med følelse og overraskelse – et positivt ord – eller udbrud om man vil.


Det er et ord som mange firmaer prøver at tillægge deres produkter og varemærker – ja selv deres kundeservice. "Wow en kundeservice man får hos dem!", eller "Wow hvor mit hår bliver lækkert når det bliver vasket med El-strit!".

Det er klart at hvis man kan fremkalde en wow oplevelse over sine produkter, så vil kunderne blive ved med at komme tilbage. En wow oplevelse betyder altså loyale kunder.
Men denne artikel handler ikke om markedsføring,
kundeservice, eller forretningsdrift.

Den handler om noget helt specielt – den handler nemlig om dig

Prøv at tænke over hvordan dit liv ville se ud, hvis andre omkring dig sagde Wow! – bare en gang imellem. Ikke kun på grund af at du ser godt ud, men også wow! på grund af din væremåde.
 

  •     Folk ville være endnu gladere for at arbejde med dig.
  •     Folk ville være mere interesserede i at hjælpe dig med     at nå dine mål.
  •     Folk ville blive meget mere åbne overfor dine projekter og ideer.
  •     Du ville have endnu bedre forhold – på alle livets områder.
  •     Dit liv ville nok også være mere meningsfuldt.
  •     Din hverdag vil helt sikkert også være endnu sjovere.
  •  

    Du vil helt sikkert kunne nævne mange andre fordele ved at kunne skabe wow! oplevelser for andre.
    Men bare en af de ovenstående grunde må vel være nok til at gøre et forsøg.

    Prøv at se de følgende ideer fra forskellige perspektiver.
     
    Tænk over hvad det ville betyde for dig som leder, teammedlem, kollega, medarbejder, partner, forælder, eller som ven.
     
    Prøv at overveje hvordan du kan bruge disse små enkle tips i dit liv.

    Jo mere tid du på bruger dem, des bedre bliver du til det, og des flere gode resultater vil du opnå. Det kan man kun sige Wow til – ikke sandt?

    Her kommer de:

    Vær fokuseret på "de andre". Du skal virkelig ønske at give andre en wow oplevelse. Dit formål er altså at være service fokuseret – du gør det for de andre.
    Tænk over hvordan du kan gøre en forskel  i deres dag eller deres liv. Selvfølgelig får du masser af fordele af det, men udgangspunktet skal være, at du vil gøre en forskel for andre ved at servicere, opmuntre, overraske, og glæde andre.

    Del din viden. Del din viden, indsigt, perspektiver, oplevelser, ideer og viden.
    Ikke ud fra et "nu-skal-jeg-nok-fortælle-dig-hvordan-alt-hænger-sammen-fordi-jeg-er-vildt-klog" perspektiv.
    Sådan en person er normalt hamrende irriterende. Men gør det fordi du oprigtigt gerne vil tilbyde din hjælp. 

    Engager dig følelsesmæssigt. Når du er villig til at engagere dig følelsesmæssigt i noget, så får du meget lettere ved at kunne skabe wow! øjeblikke for andre.
    Andre kan altid mærke, hvis du ikke har hjertet med – og så er der ikke meget wow over det. Hvor følelsesmæssigt engageret er du i de mennesker du møder dagen igennem?

    Lov mindre end du giver. Gør altid mere end andre forventer af dig. Vær sikker på at du kun lover det, du er sikker på at du kan overholde.
    Og når du så overgår det du lover (hastighed, lethed, ekstra ting, osv.) så vil du skabe små wow! oplevelser.

    Hæv dine personlige forventninger. Forvent lidt mere af dig selv. Det betyder ikke at jeg vil have dig til at blive perfektionist, eller overkritisk overfor dig selv, men kun at du skal have høje standarder for det du laver.
    På den måde så vil antallet af wow! oplevelser du fremkalder øges. Det er jo normalt sådan – på alle livets områder – at du kun opnår det du forventer. Så hvorfor ikke forvente at du giver andre wow! oplevelser?

    Hav det sjovt. Vi elsker alle at have det sjovt og vi bliver alle naturligt tiltrukket af personer, der morer sig og har det godt. Så få mere sjov, humør og varme  ind i din dagligdag og læg mærke til hvordan andre reagerer og får små wow oplevelser af at møde dig.

    Smil. Det er en af de simpleste og mest oversete Wow! oplevelser. Smil mere til flere – mere af tiden. 
     

    Dette er absolut ikke en udtømmende liste over de ting du kan gøre for at skabe wow! oplevelser hos andre, men det er et godt sted at starte.
     
    Vælg en eller to af disse tips og begynd allerede i dag med at "wow’e" folk omkring dig.
     
    Hvis du gør det med ydmyghed og elegance, så vil du ikke kun forbedre deres dag og deres humør. Du vil helt sikkert også mærke det på dig selv.

    Man siger at det gode man giver ud kommer 10 gange tilbage. WOW siger jeg bare! Det er jo bare at komme i gang.

    Held og lykke med det. 

    9 råd til, hvordan du får et privatliv på Facebook.

     

    Undgå ydmygelse på nettet

    Det er sjovt at møde gamle venner og se billeder fra fredagens fest på Facebook, men det er knapt så sjovt, når svigermor eller din arbejdsgiver kigger med. Her er ni råd til, hvordan du får et privatliv på Facebook.

    De oplysninger og billeder, du lægger på nettet, via sites som for eksempel Facebook, bliver som udgangspunkt aldrig slettet og kan havne al verdens steder. Det skriver altomdata.dk, der også kommer med ni bud til, hvordan du kan sikre dig, at pinlige billeder havner foran de forkerte øjne.
     
     

    1. Fjern din Facebook-profil fra Google

    Hvis du googler dig selv, kan du opleve, at din Facebook-profil kommer frem. Det kan du undgå ved ikke at sende din profil ud til søgemaskiner. Under Indstillinger kan du bestemme, om du vil være tilmeldt søgemaksineindeksering – altså om du vil kunne findes af Google. Hvis du vil være fri for det, fjerner du blot fluebenet.

    2. Beskyt dine billeder

    Du kan selv vælge, hvem der skal kunne se de billeder, du er tagget i. Det kan du indstille i dine profiloplysninger ved at vælge kategorien ‘brugerdefineret’. Herefter kan du selv betemme, hvem der skal have lov til at snage med.

    3. Lav vennelister

    Du kan selv bestemme, hvor meget dine forskellige venner skal kunne snage, for du kan dele dem op i forskellige kategorier, alt efter om de er ’venner’, ’arbejdskolleger’ eller ’familie’. Du kan selv bestemme, hvor meget dine venner på de forskellige lister skal kunne se.

    4. Bliv usynlig på Facebook

    Du kan forsvinde fra Facebook ved ikke at komme frem, når der bliver søgt på dig. På den måde bestemmer du helt selv, hvem der skal vide, at du eksisterer på sitet. De kan du gøre ved i din profil at ændre i ’Beskyttelse af personlige oplysninger’

    5. Beskyt dine billeder

    Selvom du lægger billeder ud, behøver alle dine venner ikke at kunne se dem. Du kan give bestemte venner adgang til bestemte albums ved at gå ind i ’Billeder’ under ’Beskyttelse af personlige oplysninger’

    6. Hold dine ændringer hemmelige

    Hvis du ikke er interesseret i, at dine venner skal vide, at du – igen – er blevet single, kan du ændre det ved at gå ind under ’Nyheder og væg’ i ’Beskyttelse af personlige oplysninger’. Her kan du selv bestemme, hvilke profilændringer, der skal komme videre.

    7. Skjul dine kontaktoplysninger

    Det er ikke alle dine venner, der behøver at vide, hvor du bor, og hvad dit telefonnummer er. Det kan du indstille ved at gå ind under fanen ’Information’ og scrolle ned til den sektion, der handler om adresser og numre.

    8.Privat væg

    Du kan selv bestemme, hvem der må se, hvad der bliver skrevet på din væg. Det gør du ved at klikke på det lille link under din status, der hedder ’indstilling’. Her kan du bestemme, hvem der må se dine vægbeskeder.

    9. Skjul hvem du er venner med

    Hvis du har en pinlig ven, kan du skjule jeres venskab for andre. Det gør du ved i fanen ’Grundlæggende’ under ’ Beskyttelse af personlige oplysninger’ at angive, hvem der må se, hvem du er venner med.

     
    Kilde : Berlingske

    Historien om de 5 aber

     
    For år tilbage så jeg en fjernsynsudsendelse, der handlede om abers adfærd.
    I udsendelse så man et videnskabeligt forsøg med aber, hvor scenariet var som følger:

     

    Fem aber er lukket inde i et stort rum. Midt i rummet er der en stige op til et lille plateau, hvor der ligger en klase bananer, som aberne kan se.
    Hver gang én af aberne forsøger at komme op til bananerne via stigen, står videnskabsfolkene klar med store vandkanoner og overdænger alle fem aber med iskoldt vand.

    Dette er selvsagt ret ubehageligt for aberne, som hurtigt resonerer, at det ikke er værd at forsøge at få fat på bananerne, idet de bliver straffet hver gang. På dette tidspunkt i forsøget, hvor aberne er blevet overhældt med vand 5-10 gang, stopper forsøgslederne med at bruge vandet. Det er nemlig ikke nødvendigt længere.
    Hver gang en af aberne nærmer sig stigen, flyver de andre fire aber hen til den og giver den tæsk. De har jo lært, hvad der sker, hvis én af dem trodser reglerne. Og derfor skal regelbryderne straffes. Denne adfærd er ganske naturligt og fuldt forståelig.

    Nu gjorde forsøgslederen det, at han udskiftede én af de fem aber med en ny abe, som aldrig havde oplevet at blive overdænget med vand. Den nye abe fik hurtigt øje på bananerne, prøvede at klatre op efter dem og blev herefter overfaldet af de andre fire, som jo var overbeviste om, at de blev nød til at tæske den tilkomne abe for at undgå selv at få vand. Efter få omgang tæsk havde den nytilkomne abe lært, at det ikke kunne betale sig at gå efter bananerne, da det kun medførte ubehag.

    Nu gentog man udskiftningen. Man tog endnu én af de ”gamle” aber ud og erstattede den med en ny abe, som ikke kendte noget til forsøget. Den prøvede med det samme at få fat i bananerne, og fik tæsk af de fire andre. Den ene af de fire vidste godt nok ikke, hvorfor man bankede den nytilkomne, den havde blot lært, at ”sådan gør man”. Udskiftningerne forsatte nu, og til sidst var alle aber udskiftet. Det betød, at ingen af aberne nu havde oplevet at blive overdænget med vand. Men de havde alle lært, at hvis nogen forsøger at få fat på bananerne, så skal de tæskes. Så når en ny abe i buret forsøgte at få fat på bananerne, så overfaldt alle de gamle aber den nytilkomne.

    Ovenstående historie synes jeg er ret tankevækkende, og jeg fortæller den ofte, når jeg arbejder med stress på forskellige arbejdspladser. For kunne ovenstående ikke også ske blandt mennesker på en almindelig arbejdsplads? Jo, det er jeg ret sikker på at det kunne.
    På næsten alle arbejdspladser har man gennem tiden opbygget forskellige arbejdsgange, systemer, metoder, overbevisninger, kulturer osv. I løbet af en årrække er der sket stor udskiftning i personalet, og ingen har stillet spørgsmål ved disse ”overleverede erfaringer”. Vi ved blot, at ”sådan gør vi her, og det skal der ikke pilles ved”.

    Når en nyansat en sjælden gang begynder at stille spørgsmålstegn ved systemet og arbejdsgangene, så får man verbale tæsk, bliver gjort til grin eller bliver sat på plads af chefen. For hvorfor nu ændre på noget der virker?

    Hvad har dette nu med stress at gøre? Jo, hvis man vil forsøge at fjerne mange af de små frustrationsfaktorer, der ofte præger en almindelig arbejdsdag, så skal man turde stille spørgsmål ved det ”almindelige”. Man skal selvfølgelig ikke ændre bare for ændringens skyld, men man skal engang imellem overveje, om tingene kunne gøres anderledes og smartere.
    Ved at give medarbejderne den opgave at finde disse ”overleverede erfaringer”, som måske med god effekt kunne ændres, vil man også opleve en mere engageret personaleflok, idet de nu vil føle, at de faktisk har indflydelse på deres eget job, og at jobbet giver mere mening.

    Som du måske har læst i mine tidligere artikler, så findes der tre stressvalg. I en presset hverdag skal man føle, at man har ét af følgende valg:

    1. Acceptér situationen
    2. Ændre situationen
    3. Forlad situationen

    Ved at give medarbejderne lov til at stille spørgsmål ved de gængse regler og systemer, skaber man en arbejdsplads, der er nemmere at acceptere og nemmere at ændre. Dette medfører som regel, at færre medarbejdere vælger alternativ nr. 3 – Forlad situationen.

    Det kan være hårdt at skulle forholde sig til de vedtagne systemer, men tro mig, på længere sigt skaber det gladere og mere engagerede medarbejdere – og dermed mindre stress.

     

    Kilde : HansHenrik Nielsen, Stressakademiet.