“Dilemmaet”- at turde


At le, er at risikere at fremstå som tåbe
At græde, er at risikere at fremstå som sentimental
At række ud efter en anden, er at risikere engagement
At vise følelse, er at risikere at blive afvist

At nævne sine drømme for mængden, er at risikere latterliggørelse
At elske, er at risikere ikke at blive elsket igen
At gå foran under ekstrem dårlige betingelser, er at risikere forfejlelse
Men risici SKAL tages, da den største fare i livet er, intet at risikere

Mennesket der ingenting risikerer, gør ingenting, har ingenting, er ingenting
Måske undgår hun lidelse og sorg, men hun kan ikke lære, føle, gro eller elske
Lænket af hendes vished, er hun en slave
Kun et menneske der tager risici er frit..

Hvordan måler du din succes ?

Fem måder at mål din succes i livet på.

Til nytår og på ens fødselsdag er det meget normalt at man sætter sig

ned og gør status over ens liv. Ser på hvad sker der, og hvordan "synes
jeg det går".

Jeg bruger også ofte den stille sommertid til dette. Når du ligger og hygger

dig i solen, eller sidder og kigger på den smukke skov, eller vandet, er der
masser af tid til at tænke over livet.  Måske til at tænke over om du har
succes i det du gerne vil.  

 

Men hvordan måler du din succes ?

For mange mennesker – inklusiv min selv – er økonomisk succes en af de
vigtigste parametre.

Men det er ikke nødvendigvis den mest tilfredsstillende når du kommer til et
bestemt punkt.
Selvfølgelig er det vigtigt ikke at have masser af bekymringer om økonomien,
men der er så mange andre ting du skal have med når du måler din succes.   
Her er fem punkter du kan sidde stille og tænke på mens du ligger og
hygger dig. 
 
Hvor tilfredsstillet er jeg?

Tilfredsstillelse er når du lever i integritet med dig selv. Integritet kommer ved

at du klarlægger, og handler ud fra dine top fire, til seks personlige værdier.
Personlige værdier er det du elsker at gøre, og som du ville gøre, selv
om der ikke var nogen der lagde mærke til det, og eventuelt betalte for
det. Du behøver ikke ros eller anerkendelse for at gøre det der inspirerer
dig. Hvis du får ros, er det en dejlig bonus, men det er ikke afgørende for
om du gør det eller ej. 
Et eksempel på en personlig værdi, kan være at føle dig sund og i god
form.
Du tager til træning, simpelthen fordi du elsker følelsen af at være i form.
Hvis nogen giver dig komplimenter for din flotte fysik, så er det bare en
dejlig bonus, men det er ikke det der driver dig. Du er altså styret at en
indre motivation. Intrinsisk motivation, lærte jeg det hedder, da jeg for
mange år siden tog faget Ledelse og Samarbejde på aftenskole.

Elsker du det du laver ?

Når du lever efter, og tilfredsstiller dine personlige værdier, i det mindste

80% af din tid, så vil dit liv føles rigtigt succesfuldt.

Hvor gode er mine forhold?
Det er en virkelig god måde at måle din succes på. Du kan have den

højeste IQ på jorden, men hvis du ikke ved hvordan du skal omgås andre
mennesker, så er sandsynligheden for at du føler dig lykkelig, og som
en succes, lille.

Tag dig af dine forhold til medarbejdere, kolleger, leverandører, kunder,

klienter, venner, familie, partner, og børn. Vis andre mennesker at du
går op i deres velvære, og at du interesserer dig for dem. Så vil de også
interessere sig for dig.

Tænk over hvilke forhold i dit liv kan du gøre endnu mere ved.
 
 

Hvor enkelt er mit liv?

En af de ting der kan få mig til at føle mig som en succes, er at have
plads omkring mig. Det kan være fysisk plads, mental plads til at
tænke, og en masse udefineret tid i løbet af ugen.
Jeg prøver at forenkle mit liv så der er kvalitet, frem for kvantitet. Forenkle
hvordan jeg lever, og passer meget på hvad jeg bruger min tid på.
Hvis du har møder – det ene efter det andet – hele ugen igennem, så
skulle du måske se på det valg du har taget, og se på om der var andre
muligheder.
Med mindre – selvfølgelig – at det er det du gerne vil med dit liv.
At ting er enkle betyder ikke at de er kedelige. Jeg har det bare sådan
at jo mere plads jeg har, jo mere spontan, og kreativ kan jeg være.
Det allervigtigste for mig er ikke at have masser af penge, men at have
plads til selv at kunne vælge hvad jeg vil fokusere på.
 
 
Hvad er min netto værdi?

Dette er en af de mest almindelige måder at måle sin succes på. Altså på hvor

meget en person ejer.
Du kan simpelthen sætte en pris på alt det du ejer, og se hvad du ville kunne
få hvis du solgte alt. Derefter kan du fratrække din gæld, og så har du din
nettoværdi.
 
Men studier viser at når et bestemt niveau af materiel velstand er nået,
så øges ens glæde ikke mere, også selv om personen opnår en meget
stor materiel rigdom.
Så brug denne målestok for din succes med forsigtighed, for ellers kan
du komme til at være en meget rig, og meget ulykkelig person.
I mit liv har jeg mødt mange mennesker der bor i stor rigdom på store slotte, og
herregårde, og som havde det forfærdeligt som mennesker.

Hvor godt styrer jeg mig selv?
Det man kalder tidsstyring er egentligt en selvmodsigelse. Du kan jo ikke
styre tiden, og vi får jo alle tildelt det samme antal minutter, og sekunder
hver dag.
Det vi kan gøre er at styre os selv. Vi er det parameter der kan ændres
på – ikke tiden. Det er op til dig selv hvad du siger ja til, og hvad du siger
nej til. Det er i sidste ende dig selv der beslutter alt du gør.
Måske er konsekvenserne ved at gøre noget, eller ikke gøre noget store,
men det er alligevel kun dig der bestemmer. Det er dig der bestemmer
hvad det er vigtigt at fokusere på i dag.
 
Hvis du ikke bestemmer over dig selv, og styrer dit eget liv – hvem gør så?
 
 
Konklusion
 Succes i livet handler lige så meget om din indstilling til livet, som det
handler om f.eks. materielle ting. Ved at du sammensætter din vurdering af
om du har succes ud fra dine materielle værdier, hvor godt du lever efter dine
personlige værdier, hvor godt du styrer dit liv, tilstanden af dine forhold, og
enkelheden i dit liv, så får du et godt balanceret billede at hvor succesfuld
du er.
 
 
KIlde : Jeppe Dam – Coach Academy

Hvem ville du vælge ?

Spørgsmål nr. 1:

Hvis du skulle udpege en ny verdensleder, og du kunne vælge  mellem følgende tre kandidater, hvem ville du så vælge? 
                       
A. Denne person har forbindelse til korupte politikere og rådfører sig hos astrologer. Han har haft to elskerinder og han er kæderyger og drikker 8 – 10  martinier om dagen.                                                            
 
B. Denne person er blevet smidt ud af regeringen to gange, står ikke op før midt på dagen, brugte opium da han gik i skole og drikker en liter whiskey hver  aften.                                                                         
C. Denne person har modtaget en udmærkelse som krigshelt, er vegetar, ryger ikke, drikker en enkelt øl fra tid til anden, og har aldrig haft affærer uden for ægteskabet.                                                                 
                                                                                  
Spørgsmål nr. 2:
Hvis du kendte en kvinde, der var gravid, som allerede havde otte børn, hvoraf tre var døve, to var blinde, en var mentalt retaderet, og som havde syfilis – ville du så anbefale hende at få en abort?         
 
 
Hvem ville du vælge?                                                            
                                                                                  
                                                                                  
                                                                                  

                                                                                  
                                                                                  
                                                                                  
                                                                                  
                                                                                  
                                                                                  
                                                                                  
Svar:

A var Frankling D. Rosevelt,
B. var Winston Churchill og
C. var Adolp Hitler! …og det foster den gravide kvinde bar i sin mave var Beethoven.       
                                                                                  
Lad være med at beklage dig over dit ophav og dine omstændighederne. Brug de ressourcer du har og sæt dig nogle store mål, der kan bringe det bedste frem i dig. Hvis de kunne, så kan du også!
 
 Fordi uanset hvad du tror du er, er du altid meget mere end det...                                                    

Kursus for Kvinder

 


Elementær kort læsning – Hvorfor logik slår følelser.




Avanceret fysik – Hvordan man slå et toiletsæde ned.




Karma, alting vender tilbage til dig – Hvorfor kreditkort ikke er legetøj.




Workout – Det behøver ikke være nyt for at være godt.




Avanceret køreteknik – Kør bil mens du lægger makeup.




Lær at tale mand – Hvorfor "ditto = jeg elsker dig".




Avanceret matematik kursus – Hvordan du programmere din video.




Legale retoriske spørgsmål (Tidligere navn: "Skat er jeg blevet tyk")

Kursus for Mænd

 


Svigermødre – De er også mennesker



Hvordan man slår brætte ned (Tidligere: Det er ikke et bidet)



Du kan også klare husarbejde.



Vaske teknikkens ABC (tidligere: Vask ikke min silkebluse)



Avanceret køreteknik – Lær at spørge om vej.



Få et liv – lær at lave mad.



Fjernbetjening – Overvind din afhængighed.



Lær at tale med kvinder – Lær de rette svar til "Elsker du mig stadig".

Sådan øger du din karismafaktor

Karisma gør livet nemmere, fordi man automatisk får opmærksomhed. Men det behøver ikke at være medfødt, du kan sagtens lære det.
Livet er uretfærdigt. Der er desværre mennesker, der er smukkere, rigere og heldigere end dig. Men der er ingen grund til at være trist over det, for du kan indhente mere, end du tror. En af de helt store gaver her i livet er nemlig at have karisma.
En god karisma kan gøre mere for dig, end hvis du bare er kendt, rig eller meget smuk. Den slags talenter virker kun, indtil man taler med personen og finder ud af, at der slet ikke er mere at komme efter.
Men hvis du har karisma, kan du stå distancen ansigt til ansigt. Du får automatisk opmærksomhed, du får nemmere din vilje og dermed mere sex og magt. Og det bedste af det hele er, at du kan lære det.

 
Sådan øger du din karismafaktor:
 
1. Bliv bevidst om de signaler du sender med dit kropssprog, dit blik og ansigtsudtryk. Der skal være overensstemmelse så du undgår forvirring

2. Vær troværdig. Vis at du kan lide andre og skab tillid

3. Du skal være engageret. Når du er engageret bliver andre det også

4. Vær nærværende og undgå stress det gør kommunikationen bedre

5. Tal i billeder og brug metaforer

6. Træn dit åndedræt og din stemme præcis som en skuespiller eller en sanger

7. Træn dig i at tale foran mange mennesker. Jo mere forberedt du er, des mere spontan kan du være. Og det virker overbevisende.

Kilde: "Karismakoden" af Eva Kihlström.

 

Gør som mig
Det er selvfølgelig meget godt at stå hjemme i stuen og selv synes, man er meget karismatisk. Men det tæller først, når det virker i mødet med andre mennesker. For karisma bygger på relationer. Dermed er det op til modtageren at afgøre, om du har karisma. Ifølge den engelsk psykologiprofessor Richard Wiseman, der forsker ved University of Hertfordshire, er karisma evnen at få andre til at føle præcis som dig. Det handler om karismaens energi, og det betyder, at når man møder en person med karisma, vil man gøre det samme som ham. Og den rigtig gode nyhed er, ifølge Richard Wiseman, at halvdelen er medfødt, mens resten kan læres. Det har den svenske forfatter Eva Kihlström også set, og for nylig udgav hun bogen »Karismakoden« hvor hun kommer med en opskrift på, hvordan man optimerer sit karismatal.
»Karisma handler om udstråling, og det kan alle mennesker opøve. Det handler om at finde det bedste i sig selv, og få det ud via sit sprog og kropssprog,« forklarer forfatteren, der også underviser i retorik.

Mænd tror, at de kan en masse!

(10/07-2006) – Mænd har en tendens til at overvurdere deres internetkunnen, og kvinder har en stærk tendens til at undervurdere deres kendskab til edb. Det er et forskerhold fra North West University (Illinois – USA), som har fundet ud af det.

Studiet er det først af sin art: Det evaluerer, hvor meget den enkelte rent faktisk ved om edb og sammensætter disse resultater med, hvor meget den enkelte tror, han eller hun ved.

Ifølge dette studium bedømmer de fleste kvinder sig som værende "lidt kompetent" eller "rimelig kompetent" om edb. Mænd, til gengæld, bedømmer sig som "rimelig kompetent" eller "meget kompetent".

Forskerne har fulgt 100 computerbrugere, 50 mænd og 50 kvinder, imens de lavede forskellige øvelser på internettet.

Forsøgspersonerne var af nogenlunde samme alder, fra nogenlunde samme sociale miljø og havde nogenlunde de samme jobs og indkomster. 84 % af dem var i stand til at udføre øvelserne på tilfredsstilende vis (som fx at finde ud af, hvad bestemte politikere mente om abort).

Ikke desto mindre betegnede ingen mand sig som "inkompetent", og ingen kvinde betegnede sig selv som "ekspert".

De damer … Arbejd så på jeres selvtillid! Jeg har nu sagt det til jer i årevis! (Cyril Malka)

 

Kilde : http://www.malka.dk/

Livskvalitets-loven

Du skaber kun en bøvlet dag for dig selv, når du ikke overholder Livskvalitets-loven.

 


§1 Gi’ energi

Vær herre over din egen og dine omgivelsers energi. Du hverken kan eller skal styre andres energi. Du kan give dem energi eller du kan trække energien ud af dem. Det bestemmer du selv. Du skal altid give dine omgivelser energi.

 

§2 Tanker

Vær herre over dine følelser, tanker og stress. Hver dags vigtigste udfordring er hele tiden, at tænke de rette tanker.

 

§3 Skulderklap

Giv ros og ris. Giv dine omgivelser tiltrængte skulderklap hver dag. Gå aldrig uenig fra andre uden at tale åbent om det.

 

§4 Positivitet

Tal og tænk aldrig negativt om nogen eller noget. Frasig dig de evigt negative personer – det er dit eget valg. Du er herre over dig selv.

 

§5 Løsninger

Giv kun dine omgivelser lov til at tale om løsningsmuligheder og ikke om problemer.

 

§6 Lyt

Vær verdens bedste lytter hver eneste dag. Styr dit temperament. Tænk dig om inden du taler og reagerer. Tal kun ud fra det den anden lige har sagt.

Lyt 90% mere end du taler.

 

§7 Respekt

Du skal altid have og vise respekt for andres job – uanset hvad de er ansat til.

 

§8 Mål

Du skal opsætte mål for dig selv, og du skal altid være med til at sætte fælles mål og tage ansvar for at de opnås.

 

§9 Nej

Du skal også være god til at sige NEJ. Et fravalg er også et valg. At sige JA til alt og kun nå det halve, er at gøre jer alle sammen en bjørnetjeneste. At sige JA til alt skaber aldrig livskvalitet og arbejdsglæde for nogen af jer. Tværtimod.

 

§10 Service

Sæt hver dag nøgleordene om service i fokus, både overfor kolleger og kunder: Opmærksomhed og Oplevelser.

 

§11 Humør

Vær aldrig sarkastisk – hav et højt humør hver dag – uden sarkastiske bemærkninger.

 

§12 Evnen

Tænk altid på forskellen mellem mennesker, når du taler med andre. Brug forskelligheden som et stærkt positivt våben. Vær altid glad når du bemærker forskellen. Hvis alle er ligesom dig, bliver I let for ensporet – det bliver kedeligt og I mister konkurrenceevnen.

 

§13 Virkelighed

Mennesker lever i hver sin virkelighed. To mennesker er ikke ens. Du hverken kan eller skal medvirke til at ensrette mennesker. Du skal med stor tålmodighed altid gøre alt POSITIVT for, at jeres fælles virkelighedsområde bliver støre og større. Det er din store udfordring.

 

§14 Påvirkning

Du kan kun påvirke andre menneskers holdninger positivt – ved selv altid at være positiv.

 

§15 Selvkritik

Du har ikke altid ret. Du skal også være åben overfor selv at skifte holdninger og vaner.

 

 

§16 Overbevisning

Det er din egen overbevisning, der både er din værste fjende og din bedste ven. Det er din egen overbevisning, der skal skabe din succes. Er du ikke selv 100% overbevist, og føler du ikke, din energi er helt oppe på 100, når du tænker på det nye, inden du går i gang, får du ikke succes. Så skal du gå i dialog igen uden at skubbe problemet foran dig uden at gøre noget som helst.

 

§17 Nu’et

Lev hele tiden i NU’ET. Ingen ærgelser, ingen bitterhed, ingen bekymringer. Opnå at få kræfter, energi og mere overskud ved at leve i NU’ET. Glæd dig over hvad du har i stedet for at tænke negativt, om det du ikke har – endnu. Så opnår du det for sjældent.

 

§18 Ingen brokkeri

Du må aldrig brokke dig eller medvirke til negativ korridorsnak. Du skal altid sige alt, hvad du mener på møderne. Din mening og dine ideer er lige så gode som andres. Der er brug for dine meninger og ideer. På vores arbejdsplads må ingen føle sig ”dum”, fyrings- eller cikanetruet ved at sige sin mening positivt og konstruktivt og hvis denne følelse alligevel dukker op, skal du altid åbne en dialog om det, med den eller dem du føler dig ”truet” af, der altid skal tage denne dialog seriøs.

 

§19 Forandringsvillig

Her på vores arbejdsplads siger vi aldrig: ”Det plejer vi ikke” til kolleger, nye som gamle, der foreslår andre måder at gøre ting på. Her på vores arbejdsplads skaber vi altid en positiv dialog om forandringer. Verden forandrer sig hele tiden, vi forandrer os. Forandringer er vores udfordring, som vi altid tager imod med et smil.


 

 

Sig din mening – gør hvad du siger – gør det for andre!

Livskvalitets-lovenâ er også de menneskelige værdinormer på arbejdspladsen.

http://www.jobpower.dk

Fange aber

Indianerne i Amazonas har en simpel måde at fange aber på. De sætter en skål ris ind i et hul i en træstamme og venter. Når en abe opdager risene, stikker den hånden ind i hullet og tager fat om skålen, men den kan ikke få hånden ud, når den holder om skålen. Hånden er blevet for stor.

Det smarte er, at aben ikke er klog nok til at give slip på skålen for at redde sit eget liv. Den ser den umiddelbare belønning og vælger den frem for det langsigtede. På den måde er aben let at fange, når den bliver stående med hånden inde i træstammen.

 
Hvad er det, I holder krampagtigt fast i?
Måske kunne nye forretningsmæssige muligheder udnyttes, hvis I var mere åbne for dem?
Måske er det tid at give slip?
 

Kom godt i gang efter ferien

Når feriesæsonen slutter og vi selv og vores kolleger vender tilbage fra ferie, er det værd at tænke lidt over hvordan man bedst kommer i gang med arbejdet igen. Nogen gange føles det som om at de friske kræfter man har oparbejdet på ferien forsvinder igen meget hurtigt, så her er nogle tips til, hvordan du kan beholde det gode humør lidt længere. Der er tips både til dig der starter på arbejdet igen efter en ferie, og til dig der ER på arbejde når andre kommer tilbage fra ferie.

 

Fem tips til dig der har været på ferie:


1: Sørg for at koble af mens du er væk.Hvis du er på ferie, så VÆR på ferie. Lad være med at tage firma mobiltelefonen med og lad være med at checke firma-emails. Hold ferie og kom væk fra det hele. Lad din hjerne arbejde med noget HELT andet.

2: Giv dig selv lov til at være bagud. Når du kommer tilbage fra ferie er du næsten per definition bagud. Der er bunker af emails der skal besvares, masser af telefonopkald, beslutninger der ikke er blevet taget mens du var væk eller ting der bare ikke er blevet gjort. Det er uundgåeligt, og det er ikke din fejl! Så du skal ikke forvente at være ovenpå fra dag 1. Giv dig selv lov til at være bagud og til stille og roligt at indhente arbejdet.

3: Start med de nemme opgaver. Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest komplekse opgaver den første dag. Hvis du har nogle nemme ting der ligger lige til højrebenet, så lav dem først så du komme stille og roligt i gang. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat i de svære ting.

4: Hold almindelige arbejdsdage. Det kan være fristende at starte efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente nogle opgaver. Lad være med det! Hold nogle helt almindelige arbejdsdage og hold fast i punkt 2!

5: Sig til hvis du har brug for hjælp. Bed kollegerne eller chefen om hjælp, hvis du har brug for det. Det er vigtigt at du mærker efter om der er noget du skal bruge, og at du klart kan melde ud, hvis der er nogle opgaver som er blevet kritiske henover ferien. Opgaverne er IKKE dit ansvar alene, men det er dit ansvar at melde ud, hvis der er noget du har brug for.

Fem tips når en af dine kolleger kommer tilbage fra ferie:


1: Spørg til ferien .Spørg den kollega der har været på ferie om hvordan det var, og del hans/hendes begejstring.

2: Giv dem tid. Lad være med at overfalde folk den første dag. Giv dem tid til at lande og komme op i gear igen.

3: Spred ikke din stress til dem .Folk der kommer tilbage fra ferie er dejligt afslappede. Nyd det og giv dem lov til det, i stedet for at sprede stress til dem.

4: Tilbyd din hjælp. Der kan ligge mange opgaver til en der kommer hjem fra ferie. Tilbyd at hjælpe.

5: Giv ikke folk skyldfølelse. Det kan være fristende at give folk indtryk af, at det er deres skyld at afdelingen er kommet bagud, fordi de har været på ferie. Lad være med det! Ferien skal holdes før eller siden, og hvis man holder en rigtig god ferie, og giver folk lov til at lande ordentligt igen, har folk så meget mere energi, at man indhenter det tabte og meget mere til.