Du er kun leder, hvis der er nogen, der gider følge dig

Det er ligegyldigt, om du skal få 2.000 ansatte til at blive mere effektive, eller du vil have dine tre kolleger på kontoret til at spare på printerpapiret. Princippet er det samme. Se en video, der giver dig et anderledes perspektiv på, hvad det vil sige at lede andre, og tager den kun tre minutter.

Af Helle Bro, Direktør i BRO

Hvordan får du folk til at følge dig? Se det er det gode spørgsmål – og det lettere overraskende svar er: Dans! Se lige denne fantastiske video. Den tager kun tre minutter og vil give dig et nyt perspektiv på, hvad det vil sige at lede andre.

TED – HOW TO START A MOVEMENT.wmv  ; http://youtu.be/iBngiABc73Q
Hvad man kan bruge flere år på at lære andre (og sig selv), er så smukt iscenesat i denne video. Eksemplet viser nemlig et helt grundlæggende element ved ledelse: Det handler ikke om dig og de ordrer, du udsteder, men om hvordan du får andre til frivilligt at følge dig. Denne distinktion er let at forstå i teorien, men særdeles svær i praksis.

Lad os lige tage højdepunkterne fra videoen.

 

Gå forrest

Du skal først og fremmest turde skille dig ud, selvom det er svært eller pinligt. Du skal gå forrest og udleve organisationens strategi ved selv at forbedre din tidsstyring, selv at udfordre dine indgroede og begrænsende tankemønstre eller ved selv at printe på begge sider af papiret. På management-sprog kaldet ’Walk the talk’.

 

Plej din første fan

Første gennembrud er, når du får en ’fan’ – en, som følger dit eksempel og viser det offentligt. For dem, der ser på, sker der her en lille psykologisk blåstempling af dit projekt, for de kan se, at du ikke er helt sindssyg, når der er en anden, der følger trop.

Når du får denne første fan, så sørg for at give ham eller hende masser af positiv opmærksomhed, så vedkommende holder ved. I hverdagen giver det dig til gengæld mulighed for at slippe grebet en smule og fejre den adfærd, du efterspørger, frem for kun at prædike om den i en PowerPoint-præsentation.

 

Sæt fokus på sagen

Når de næste, eventyrlyste medarbejdere kommer til, så sørg for, at de samarbejder med den første – ikke dig. På den måde signalerer du, at det ikke handler om dig som person, men om gruppen og ’sagen’. Nu er I på en mission frem for kun at snakke om den.

Og som bonus får du uddelegeret styringen af projektet, så det ikke står og falder med din tilstedeværelse. I ejer det alle sammen, og din travlhed accelererer ikke proportionelt med antallet af dine projekter. En af lederens største udfordringer.

 

Frigør dig af driften

Hvis du er dygtig, bliver din gruppe af ’fans’ på et tidspunkt så stor, at den når en kritisk masse. På dette stadie vil folk nemlig begynde at følge efter helt af sig selv, fordi det først bliver ufarligt at være med – og siden hen ligefrem pinligt ikke at være det.

Måske man bliver hængt ud, hvis man fråser med toneren eller sløser med sine deadlines? Det, der før var nyt og irriterende, er nu blevet den nye normtilstand.

Alle danser (efter din pibe), men kun fordi du satte kræfterne ind på at få folk til at følge dig frem for at dirigere dem.

Artiklen er første gang bragt på BRO-Blog


Læs også:

Ti træk hos den succesfulde leder

Kommuniker klogt som leder

Ledelse er også en holdsport

 
Reklamer

High Five – brug din hånd til at forstå din kommunikation bedre

 

En strittende lillefinger er udtryk for forfinelse. Måske er det den finger vi bedst kan undvære, men rykker man imidlertid i den, trækkes hele hånden med. Det gælder også i din kommunikation, hvor en lille detalje kan afgøre om, dit budskabet forstås. Sådan har hver finger en huskeregel til god kommunikation. Hils på fem huskeregler for god kommunikation samlet i en metaforisk hånd, ‘En High Five’. Ræk ud efter rådene, finger for finger, så du kan få og give endnu flere ”high fives”.

Af Christoffer Rude, Specialkonsulent

Hver finger kan ses som en huskeregel til din kommunikation. Hver finger kan nemlig ses som et symbol på et tankevækkende budskab om god kommunikation og kommunikatørens forståelse af de andres verdensbilleder. 

 

High Five

Tommelfinger: Thumbs up – vi kan ikke regne den ud

Pegefinger: Peg ikke fingre – led efter logikken

Langemand: Fuck dig – kursskifter har konsekvenser

Ringfinger: Forpligt dig – relationen skaber information

Lillefinger: Strit med lillefingeren – selv den lille forskel gør en forskel

 

Tommelfinger: Thumbs up – vi kan ikke regne den ud

Med tommelfingeren har vi tommelfingerregel og fingeraftryk. Her har vi at gøre med selve grundlaget for vores virke, altså hvordan vi grundlæggende tænker og forstår verden og kommunikation. Denne forståelse udmønter sig i praksis i den forståelse, at vi ikke hører det, andre siger, men derimod det, vi hører dem sige. Vi har altså hver vores systemspecifikke oplevelse af en begivenhed, snarere end at vi oplever begivenheden. 

Det betyder at vi forlader ambitionen om at skulle gennemskue kompleksiteten, andres hensigter eller at kunne forstå eller skabe det sande og hele billede. Vi må gøre noget andet, og her hjælper pegefingeren os på vej.

 

Pegefinger: Peg ikke fingre – led efter logikken

Pegefingeren er symbolsk forbundet med at pege, angive og irettesætte med, som vi kender det fra den løftede pegefinger. I stedet for at løfte pegefingeren for at belære bør vi gå på jagt efter logikkerne og perspektiverne hos andre: ”Hvad er det, der gør, at I gør, som I gør?” Eller blot: ”Hvordan forstår I?”

Konkret betyder logik-jagten, at vi som kommunikatører skaber værdi gennem gode spørgsmål, der får organisationen til at levere svarene. Et eksempel  er kritik, der ofte ses som modstand, men hvor vi med anerkendelses- og logik-briller kan få øje på den bekymring, der ofte ligger bag kritikken, og som måske handler om en oplevelse af, at noget er vigtigt og værdifuldt overses.

Endelig kan pegefinger –øvelsen bruges til selvransagelse hos kommunikatøren: Når vi flytter fokus fra, hvad vi peger på, til hvem der peger, får vi øje på vores egne antagelser, der gør, at vi ser det, vi ser. 

 

Langemand: Fuck dig – kursskifter har konsekvenser

Langemandens ‘fuck-tegn’ er symbolkommunikation, vi hurtigt og effektivt forstår, og heri ligger nogle vigtige kommunikative kvaliteter. Fuck-tegnet kan på et øjeblik skabe meget forskellige reaktioner og dermed kursskifter i kommunikationen.

Kommunikatørens tredje princip handler om at holde øje med situationerne i den løbende kommunikation, hvor vi kan vælge mellem flere mulige kurser – og om at håndtere dem konstruktivt.

Fuck-fingeren skal minde os om, at vi altid har et valg, og at valg har konsekvenser. Du kan bruge dette udgangspunkt aktivt ved at iscenesætte processer, hvor du giver dig selv og hinanden tid til at få øje på forgreningspunkterne og reflektere over valgmuligheder, der kan lede frem til det valg, som har den bedste fremtid.

 

Ringfinger: Forpligt dig – relationen skaber informationen

Bryllupsklokkerne har ringet ind, og pludselig betyder dit ‘ja’ noget helt særligt. Datteren på tre år siger “du er anholdt”, men det har ikke samme virkning, som når ordene kommer fra en politibetjent. Det, der her fremhæves, er, at relationen skaber informationen.

Tommelfingerreglen lærte os, at vi ikke hører det, andre siger, men det vi hører dem sige. Ringfingeren fremhæver den pointe, at det, vi hører, i høj grad afhænger af forståelsen af vores relation – hvem vi er i kommunikationen. Den pointe skal vi bruge til at sikre, at vi altid bidrager til, at vi indgår i klare relationer.

Ringfingeren handler om at forpligte sig til at være klar om konteksten for kommunikationen: Hvilket overordnet mål, hvilke forskellige leverancer og roller, hvilken relation mellem de involverede.

 

Lillefinger: Strit med lillefingeren – selv den lille forskel gør en forskel

Den strittende lillefinger er udtryk for det forfinede og dekadente. En travl hverdag udfordrer ofte tiden til de kommunikative finesser, og man kan hævde, at lillefingeren er den finger, vi bedst kan undvære og stadig have en stærk hånd. Men lillefingeren gør en forskel – rykker man i lillefingeren, trækker man jo i hele hånden.

Lillefingerreglen handler om at fastholde værdien af kommunikationens finere detaljer og troen på, at de mange små indsatser, der i sig selv ikke nødvendigvis skaber tydelige spor, over tid ændrer organisationens tilstande.

Den strittende lillefinger som kontrast til den grove arbejdshånd skal også minde os om, at vi altid kan kommunikere lidt bedre, lidt smartere eller lidt mere nænsomt, og at det vil have en positiv effekt. Det, der kan opleves som en luksus, kan vise sig at være nøglen til at ændre praksis og dermed at gøre en forskel.

 

Læs mere: 

10 råd til kommunikation i modvind

Kommunikér klogt som leder

Lyt til brokkehovederne

9 råd på vejen mod mere succes i dit liv

Ingen er født succesfulde. Det er vores handlinger, der bestemmer, hvordan vi klarer os i livet. Det er én af pointerne hos forfatter til bogen “Succeed: How We Can Reach Our Goals”, Heidi Grant Halvorson.

De færreste mennesker er født til at få succes. Deres medgang i livet skyldes derimod måden, de handler på, forklarer ekspert. Her følger hendes ni råd til at få mere succes i hverdagen.

Hvorfor er det lykkedes dig at opnå nogle mål i dit liv men ikke andre? Og hvorfor er din nabo, din kollega eller din bedste ven bare altid mere succesfuld end dig?

Den slags spørgsmål har Heidi Grant Halvorson, ph.d. i motiverende psykologi og forfatter til bogen ”Succeed: How We Can Reach Our Goals” beskæftiget sig med i årevis. Og hun blogger nu om motivation og lederskab i Harvard Business Schools online magasin ”Harward Business Review”.

På sin blog forklarer hun, at hverken de mest succesfulde eller de mest uheldige mennesker er klar over, hvorfor – eller hvorfor ikke – de har succes i deres dagligdag. Det gælder succes i alt fra vægttab og at lære at styre sit temperament til at klare sig bedre på arbejdspladsen.

Og selvom mange faktorer kan spille ind på vores succes og fiaskoer, slår Heidi Grant Halvorson én ting fast: Ingen er født succesfulde. Det er vores handlinger, der bestemmer, hvordan vi klarer os.

I det følgende giver hun ni eksempler på handlemåder, som kendetegner folk, der får succes i livet. Du kan selv forsøge at følge rådene, hvis der er et eller flere områder i dit liv, hvor du stræber efter at opnå mere succes.

Rådene skulle ifølge Heidi Grant Halvorson gerne give dig redskaber til at forstå, hvad du gør rigtigt og forkert i din stræben efter at få succes i livet.

”Vigtigst af alt håber jeg, du bliver i stand til at identificere de fejl, som har afsporet dig, og bruge den viden til din egen fordel fra nu af. Husk, at du ikke behøver at blive en anden person for at blive mere succesfuld. Det handler ikke om, hvem du er, men hvad du gør,” skriver hun på sin blog.

Her følger de ni veje til en mere succesfuld hverdag, ifølge Heidi Grant Halvorson:

1. Vær specifik

Vær så specifik som mulig, når du sætter dig selv et mål. ”Tab 3 kilo” er bedre end ”tab dig nogle kilo,” fordi det giver dig en klar idé om, hvad succes er for dig. Ved at sætte dig selv præcise mål er det nemmere for dig at holde motivationen på sigt. At love dig selv, at du vil ”sove mere” og ”spise mindre slik” er ikke ligeså nemt at overholde som at beslutte dig for, at du vil ”gå i seng senest klokken 22” eller ”kun spise slik om lørdagen.”

2. Grib de muligheder, der kommer

Mange mennesker mislykkes i at nå deres mål, fordi de ikke har tid – eller tager sig tid – til at forfølge dem. Lad være at bruge manglende tid som en undskyldning, og spørg dig selv: “Har jeg virkelig ikke tid til at træne i dag?”. “Er det helt umuligt at besvare det opkald med det samme?”

Igen bør du være så specifik som mulig, når du planlægger din tid: For eksempel ”Jeg vil træne en halv time før arbejde hver mandag, onsdag og fredag. Grib de muligheder, der byder sig, så de ikke glider ud mellem fingrene på dig.

3. Hav styr på, hvor langt du har igen

For at opnå et mål kræver det, at du er ærlig over for dig selv omkring den proces, du er ved at gennemgå. Hvis du ikke selv ved, hvordan det skrider fremad med at opnå dit mål, får du svært ved at vurdere, hvad der skal til for at nå målet.

4. Vær en realistisk optimist

Når du sætter dig et mål, så forsøg at være optimistisk omkring, at du nok skal nå det. Tro på din evne til at få succes og tænk positivt. Det er med til at skabe og opretholde din motivation for at kæmpe. Men undervurder ikke, hvor svært og hårdt det vil blive at kæmpe for at nå dit mål.

5. Fokuser på at blive bedre og ikke god

Det er vigtigt at tro på, at man er i stand til at nå et mål. Men det er mindst lige så vigtigt at tro på, at man kan udvikle nye evner.

Mange af os tror, at vores intelligens, personlighed og fysiske evner ikke står til at ændre, uanset hvad vi gør. Som resultat af det fokuserer vi på at opnå mål, som handler om at bevise os selv over for omverdenen, frem for at fokusere på at udvikle nye evner.

Husk, at du altid kan forbedre og ændre både din personlighed og dine evner. Folk, som stræber efter at blive bedre frem for at blive gode, kan bedre sætte pris på rejsen mod at nå til målet, samt alle delresultaterne undervejs.

6. Vær karakterfast

At være karakterfast er guld værd i kampen for at nå langsigtede mål og modstå fristelser og modstand. Flere studier viser eksempelvis, at viljefaste mennesker opnår højere uddannelse og bedre karakterer.

Opfatter du ikke dig selv som viljefast, kan du stadig nå at ændre dig. Mange mennesker har svært ved at stå fast og målrettet forfølge deres mål og drømme, fordi de ganske enkelt ikke tror, at de har evnerne til at blive succesfulde. Men det er en fejlagtig opfattelse. Ved at ændre på dine tankemønstre, at planlægge hverdagen, sætte konkrete mål og følge de øvrige, ovenstående råd, kan enhver opnå mere succes i livet.

7. Styrke din selvkontrol

At have selvkontrol kan trænes ligesom enhver anden muskel i kroppen. Tilsvarende svækkes selvkontrollen, hvis den ikke bliver trænet og vedligeholdt.

Du kan styrke din selvkontrol ved at tage en udfordring op, som du absolut ellers helst var fri for.
Tag eksempelvis 100 mavebøjninger om dagen, lad være at spise slik i en måned, stil dig straks op, hvis du mærker, at du bliver træt eller doven og så videre.

Og når du får lyst til at give op – så lad være. I starten vil det være hårdt, men på længere sigt vil din viljestyrke blive forbedret, og det vil hjælpe dig til at nå flere mål i dit liv.

8. Frist ikke skæbnen

Uanset hvor stærk din selvkontrol er eller bliver, er det vigtigt altid at respektere, at dens kapacitet er begrænset, og at du vil løbe tør for energi, hvis du sætter urealistisk høje mål.

Tag ikke to udfordringer op på én gang, hvis du ikke kan overkomme det. Lad for eksempel være med at gå på kur og forsøge at stoppe med at ryge på én gang. Tag en kamp ad gangen og glæd dig over de mål, du når på vejen.

9. Fokuser på hvad du vil gøre, frem for hvad du ikke vil gøre

Vil du gerne stoppe med at ryge, tabe dig eller dæmpe dit hidsige temperament? Så planlæg, hvad du vil erstatte disse dårlige vaner med frem for at fokusere på de dårlige vaner i sig selv.

Hvis man prøver at undertrykke en tanke eller en følelse, kommer den bare til at fylde ekstra meget i hovedet og kroppen. Tænker du for eksempel: ”Jeg må ikke spise sukker” og “ jeg må ikke hidse mig op,” kommer du bare til at fokusere ekstra meget på søde sager og på din vrede.

Tænk i stedet på, hvad du vil. Eksempelvis kan du tænke: ”Ved at tage dybe indåndinger i stedet for at give efter for min vrede, vil min dårlige vane formindskes med tiden og til slut være helt væk.”

Bliv en opmærksom leder gennem mindfulness

At skifte fokus ofte og forholde sig til mange forskellige ting i løbet af en dag er for mange ledere et arbejdsvilkår. Men de færreste er trænet i at kunne skifte fokus og stadig bevare roen i en omskiftelig hverdag. Få inspiration til, hvordan du træner det med mindfulness.

Af Pernille Hippe Brun, erhvervspsykolog, coach og facilitator

 

Mindfulness er en metode, der styrker lederens og medarbejdernes evne til at kunne bevare fokus og koncentration om en opgave. At bevare roen og overblikket er altafgørende, hvis man vil nå sine mål, samtidig med at der skal jongleres med mange bolde på en gang.

Hvad er mindfulness

Mindfulness beskriver en tilstand, hvor man er særligt opmærksom. Opmærksom på, hvad vores bevidsthed er optaget og styret af og driver os til at gøre. Den årvågenhed kan gøre os i stand til at foretage bevidste og hensigtsmæssige valg og handlinger til gavn for os selv, andre og den organisation, man som ledere eller medarbejdere er en del af. Handlinger som udspringer af indsigtsfulde overvejelser, eller handlinger som ofte er kreative, anderledes og langt mere økonomisk fordelagtige end de handlinger, der foretages på automatpilot.

 

Træningsøvelser

Det første skridt i mindfulness træningen er at blive opmærksom på, hvor din opmærksomhed
er, hvad der fylder i din bevidsthed, hvad du lægger mærke til indeni og rundt omkring dig.

Det kan du gøre ved jævnligt at stoppe op og stille dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad tænker jeg på?
  • Hvor er min opmærksomhed?
  • Hvilke følelser har jeg?
  • Hvad mærker jeg i min krop, lige nu?
  • Hvad sker der rundt omkring mig?
  • Hvilke følelser har andre omkring mig mon?
  • Hvad mon de er optagede af eller tænker på?


Det er det, mindfulness handler om. At du går gennem din arbejdsdag med fuld opmærksomhed. Ikke på automatpilot, hvor du ikke lægger mærke til, hvad der sker inden i dig eller rundt omkring dig.

 

Sluk for automatpiloten


Det handler om at træne din opmærksomhed igen og igen. Det er som at træne en muskel – opmærksomhedsmusklen. Hver gang du opdager, at din opmærksomhed er vandret væk fra der, hvor du gerne vil have den, bringer du den tilbage – igen og igen. For hver gang træner du altså opmærksomhedsmusklen.

I begyndelsen er det en hjælp, hvis du bevidst forsøger kun at gøre en ting ad gangen – med fuld opmærksomhed. Fx ved at læse en mail eller holde et møde med fuld opmærksomhed. Du vil på den måde blive bedre og bedre til at opdage, når din opmærksomhed er vandret væk fra dér, hvor du gerne vil have den, og bedre og bedre til at bringe den tilbage. Alt efter hvor meget du træner.

Når du bliver opmærksom, kan du også meget lettere forebygge og håndtere stress både hos dig selv og dine medarbejdere. Når du stopper op og mærker efter, hvordan du har det, kan du opdage tidlige advarselstegn på stress, som kroppen giver en. Ofte opstår stress, fordi  man ikke lytter til kroppens advarsler eller overhovedet ikke hører dem.

Ved at blive opmærksom kommer du til at fremstå mere autentisk, præcis fordi du lærer dine egne holdninger, tanker og kropslige reaktioner bedre at kende (Goffee et al., 2006). Når lederen er autentisk, får medarbejderne tillid og lyst til at ”følge ham/hende”. De skal ikke bruge energi på at regne ud, hvem lederen ”virkelig er” og det giver troværdighed og større tryghed blandt medarbejderne.

 

At bringe sig selv til ro


Næste skridt i mindfulness træningen er, at du øver dig i at kunne bringe dig selv i en tilstand,
hvor der er ro nok til, at du kan se verden ”som den er”. Hvis dit nervesystem er uroligt, ser du
ikke verden neutralt, men farvet af tidligere erfaringer og ud fra et meget begrænset
handlingsrepertoire.

Fordelen ved at bringe dig selv til ro er bl.a., at du kommer til at respondere frem for at reagere i blinde, idet du bliver i stand til at se nye idéer og perspektiver.  Det resulterer ofte i mere kloge, velovervejet og afbalanceret beslutninger.

Det skyldes blandt andet, at selve handlingen med at bringe kroppen til ro rent fysiologisk gør os bedre i stand til at lytte og modtage nye indtryk, idéer eller forslag. Vi kan ikke lytte og se nye perspektiver, når vi kører på højtryk. Kroppen har alt for travlt med at mobilisere energi til at kæmpe eller flygte, og der bliver ingen energi tilbage til hjernen – hvilket er en forudsætning for, at vi kan tage ny information til os. Ved at dyrke mindfulness skabes der ro og dermed mulighed for kreativitet, innovation og nytænkning.

Du træner ved at fokusere på åndedrættet og på den led giver du dig selv en  time-out. Alt sammen noget, der ikke sker af sig selv og instinktivt i pressede situationer. Derfor skal du bevidst øve dig i åndedrættet.

Sådan træner du åndedrættet

Brug fem minutter på øvelserne, og din vejrtrækning bliver dyb og rolig, din krop mere afslappet og din hjerne klar.

  1. Træk vejret helt ned i maven:
    Læg dig på ryggen med en bog på din mave lige under ribbenene. Hvil hænderne på hofterne. Træk vejret dybt ind gennem næsen og fyld lungerne så meget, du kan: Bogen løfter sig. Ånd ud gennem let åbne læber og føl, hvordan bogen roligt sænker sig. Gentag 5 gange.
  2. Udvid din brystkasse:
    Sæt dig på gulvet med bøjede ben og fødderne i gulvet. Støt bagved med hænderne. Lad kroppen hænge forover i en afslappet stilling. Ånd dybt ind gennem næsen, samtidig med, at du langsomt læner dig bagover, til du svajer i ryggen og hagen peger mod loftet. Føl, hvordan din brystkasse bliver stor og åben. Glid langsomt tilbage i udgangsstillingen og ånd ud samtidig. Gentag 5 gange.


Den åbenhed og nysgerrighed, som mindfulness giver, er kvaliteter, der gør, at du i nye situationer kan holde hovedet højt og fra øjeblik til øjeblik tage stilling til, hvad der nu kan læres og gøres.

Du kan øve dig i at møde verden sådan ved f.eks.:

  • Hvis du keder dig til et møde, kan du træne bevidst at skrue op for nysgerrigheden:
    hvad er det, jeg ikke har forstået, hørt, fået foldet nok ud her?
  • Hvis du opdager, at du er kommet til at dømme en kollega eller medarbejder for tidligt, kan du
    træne åbenhed ved at forsøge at åbne op for, at der også er alt muligt andet, end det, du har dømt personen til at være.


 

Læs mere

Meditation for ledere

Ledelse med mindfulness

At træde i karakter – som menneske og leder

Historien om forretningsmanden og fiskeren

Hvornår er nok nok?

Historien om forretningsmanden og fiskeren.

Under sin ferie i solen var en velhavende forretningsmand til en gåtur. Da han kom til feriestedets havnen, så han, hvordan en lille båd med en enkelt fisker kom i land. I båden var tre store tun. Han kommenterede den fremragende kvalitet af de fisk og spurgte fiskeren, hvor længe det havde taget ham til at fange dem.

Fiskeren svarede: “Bare en kort stund.”

Virksomheden Manden spurgte, hvorfor fiskeren i dette tilfælde ikke opholdt sig på søen i et stykke tid at fange endnu flere fisk.

Fiskeren svarede, at han havde fanget nok til at forsørge sin familie og imødekomme de umiddelbare behov. De rige forretningsmand gik på at spørge: “Men hvad gør du for resten af ​​dagen, hvordan du bruger din tid?”

Fiskeren svarede: “Jeg sover ude i morgen, så jeg fisk lidt, lege med mine børn, tage en kort siesta med min kone hver eftermiddag, gå ned til landsbyen hver aften, hvor jeg tager et glas vin og spille guitar med mine venner . Jeg har et tilfredsstillende liv og er en meget travl mand. ”

De rige forretningsmand kiggede lidt foragteligt om fiskeren og sagde: “Hør. Jeg blev uddannet i erhvervslivet og har mange års erfaring med handel. Jeg kunne hjælpe dig. Du burde fiske mere, og med den ekstra indkomst, du modtager, kan du købe en større båd. Med provenuet fra den større båd, du kan købe endnu flere både. Til sidst vil du have din egen flåde. ”

“I stedet for at sælge din fangst til en køber, kan du sælge direkte til fiskefabrikken og over tid kan du investere din ekstra indtjening i din egen fiskefabrik. Så har du brug for at flytte fra dette ty til en større by, og derefter til hovedstaden, hvor der er de nødvendige ressourcer til at lede en sådan virksomhed. ”

Fiskeren spurgte: “Hvor længe vil alt dette tage.”

The business mand svarede: “Mellem femten og tyve år.”.

“Og så?” Spurgte fiskeren.

De rige forretningsmand, smilede og lo: “Det er, hvad er så genial. Når tiden er inde, kan du sælge alle dine aktier i selskabet og blive en multimillionær. ”

“Multimillionær? Og hvad skal jeg gøre? “Spurgte fiskeren.

Den rige business mand svarede: “Så du kan gå på pension. Så du flytter til en lille turistby ved havet, hvor du kan sove ud om morgenen, fiske lidt, lege med børnene, tage en siesta med din kone hver eftermiddag, gå en tur ned til landsbyen hver aften til at tage et glas vin og spille guitar med dine venner … “

Hvornår er nok nok? Vi kan altid stoppe op og reflektere over, hvordan vi gør. Et nyt år giver os en mulighed for at evaluere resultaterne af vores indsats.