10 råd til et liv uden stress

Det er vigtigt, at man fokuserer på de gode ting. Har man nået fem ud af ti ting på to-do-listen, så lad være med at fokusere på de fem ting, der ikke blev klaret.

Vil du undgå stress i hverdagen, skal du ifølge en ekspert lære at bruge tre særlige ord 300.000 danskere er blevet diagnosticeret med stress og for at undgå at blive én af dem, er du nødt til at lære at bruge tre ord i din hverdag. Det er: nej, hjælp og pyt. For man skal passe på sig selv i en travl og presset hverdag. – Man er nødt til at stoppe op, for ellers kan det blive et spørgsmål om at løbe rundt i ring. Når du har 1.000 bolde i luften, kan det være tilfældigt, hvilke bolde du griber. Så det handler om, at du er fokuseret og nærværende, så du får et bedre arbejdsmiljø og mindsker dit eget stressniveau, forklarer Bjarne Toftegård, der er stressekspert, til Alive.dk. Han har udviklet 10 gode råd til, hvordan man reducerer stress, forebygger fremtidig stress og lever et liv med mere ro og balance.

1. Kend din krops signaler. Hvis du kender din krops stresssignaler, så reager på dem, så du kan forebygge dem, inden de udvikler sig og bliver værre. Der er både grønne, gule og røde signaler, og der er god grund til at tage sig af alle stresssignalerne – uanset hvor små eller alvorlige de er.

2. Være fysisk aktiv. Når du dyrker motion og er fysisk aktiv, fjerner det stresshormonerne fra kroppen. Det kan også få tankerne væk fra de bekymringer, der driller i hverdagen.

3. Slap af. Du skal sørge for at slappe mentalt af. Når du er stresset, arbejder hjernen hurtigere i et forsøg på at få løst den stressede situation. Derfor er det vigtigt, du lærer at slappe mentalt af, f.eks. ved meditation.

4. Få sovet nok. Søvn er vigtigt for at kunne klare sig igennem en travl dag. Og er man stresset, vil man føle sig mere træt om dagen. Så sørg for at få sovet mere.

5. Skriv alt ned. Det kan være en god idé at lave lister, skrive på en opslagstavle, kalender eller andet, så det ikke er din hjerne, der skal huske alt.

6. Du skal prioritere. Vi kan som oftest ikke nå alt det, vi gerne vil. Derfor skal du huske at sige nej – både arbejdsmæssigt og privat – så du undgår stress. Og drop at have dårlig samvittighed. For når du ikke kan nå alt, er det dumt at lave det mindst vigtige. Lær at sige NEJ.

7. Se på de gode ting i livet. Det er vigtigt, at du fokuserer på de gode ting, du foretager dig og oplever. Har du nået fem ud af ti ting på din to-do-liste, så lad være med at fokusere på de fem ting, du ikke fik klaret. Glæd dig i stedet over de fem ting, du faktisk fik løst.

 8. Vær proaktiv. Du skal fokusere på, hvad du selv kan gøre og ikke skyde skylden på andre. Og kan du ikke ændre situationen, skal du lære at acceptere situationen. Lær at sige PYT.

9. Pas på dig selv. Du skal huske at prioritere dig selv. For når du først glemmer dig selv i travlheden, bliver du også dårligere og dårligere til at tage dig af din familie, arbejde og venner. Lær at sige HJÆLP.

10. Hele dit liv skal fungere. Det nytter ikke noget, at du ikke er i balance på ét område i dit liv. Er du meget stresset på jobbet, vil det også påvirke de andre områder i dit liv. Sørg derfor for at have balance på alle områderne i dit liv.

Kilde: Forebygstress.dk

Råd til at tackle det moderne arbejdslivs skyggeside

Kom jeres usikkerhed til livs

Over hver tredje grubler ugentligt, og hver femte grubler dagligt over, om deres evner rækker. Ros og anerkendelse hjælper, men kun for en stund. Det er andre midler, der skal til, mener antropolog Susanne Ekman. Læs hendes råd om, hvordan du og dine medarbejdere kommer usikkerheden til livs.

Af Viki Kofoed, Lederweb

Er du i tvivl om, hvorvidt du gør dit arbejde godt nok, er du ikke alene. Mere end hver tredje grubler ofte over netop det spørgsmål, og hver femte spekulerer dagligt på om deres evner rækker. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Spørgsmål: Hvor ofte spekulerer du på, om du gør dit arbejde godt nok?

Hver dag eller flere gange dagligt: 21 procent.

Hver uge: 14 procent. Sommetider: 53 procent.

Aldrig: 12 procent.

Analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk på baggrund af 412 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen 18-74 år.

Ikke mangel på ros, men på klare linjer

Når så mange medarbejdere i dag føler sig usikre, er det ikke kun fordi, at du som leder ikke roser dine medarbejdere nok. For ros alene afhjælper ikke usikkerhed, den dulmer højst for en kort stund, mener Susanne Ekman, der forsker i moderne arbejdsliv og ledelse ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Hun ser en tendens til, at der de seneste år har spredt sig en usikkerhed og deraf anerkendelsessyge i flere brancher. ”Vi er blevet meget mere anerkendelsessyge de senere år. Og det er vi, fordi det er blevet sværere for os at finde ud af, hvad den gode indsats er. Der er ikke længere nogen klare linjer, der afgør om den indsats man yder, gør én til en god eller dårlig medarbejder”, siger Susanne Ekman.

Problemet gælder specielt for videnmedarbejdere, projektmedarbejdere og medarbejdere, der bliver følelsesmæssigt involveret, såsom når man skal yde omsorg for andre.

Krav om passion

Når usikkerheden særligt rammer disse grupper, skyldes det hovedsageligt to tendenser. For det første skyldes det, at det mere rutineprægede arbejde og selve fagligheden ikke længere er i høj kurs. I det moderne arbejdsliv er det vigtigere at være synlig, original og passioneret. ”Alle føler, at de bliver nødt til at flette en passionsdimension ind i deres arbejde, eller også bliver de nødt til at gå til coaching for at finde den. Man kan godt få lov til at sige, at man kan lide håndværket, men det skal altid flettes ind i en anden ramme. Det er en ekstremt gennemsyrende og gennemgribende norm”, siger Susanne Ekman. Og ifølge Susanne Ekman giver normen nogle urealistiske fantasier, tilnærmelsesvis utopier, om, hvad arbejdet skal gøre for os. Arbejdet i dag skal tilbyde eksistentiel mening, en følelse af eksistentiel fremdrift og personlig udvikling. Banaliteter, rutiner og selve håndværket kommer til at virke truende. For man er ikke på en arbejdsplads for at udføre rutinearbejde, men for at kvalificere sig personligt og for fortsat at være attraktiv for arbejdsmarkedet ved at være i stand til at tænke nyt og skille sig ud, og hele tiden at være i ekstrem udvikling.

Stigende polarisering

Den anden tendens, som Susanne Ekman peger på er en stigende polarisering af to modsatrettede tendenser, hvor medarbejderne sættes i krydsfeltet af disse. På den ene side sker en ekstrem fleksibilisering, hvor det hele bliver meget mere flydende, og hvor det er svært at vide, hvad der er det gode resultat. Mens man på den anden side bliver udsat for flere og flere effektmålinger, dokumentationskrav m.m. Kombination gør, at målemetoderne virker umyndiggørende på medarbejderen såvel som på lederen selv. ”Og når man bliver fanget i dette krydsfelt, er det svært at bevare følelsen af robust faglighed og det giver i stedet en stor følelse af skrøbelighed og usikkerhed”, fortæller Susanne Ekman.

Råd til at tackle det moderne arbejdslivs skyggeside

Det moderne arbejdsliv bygger på en optimeringslogik, som er meget produktiv, men den har også en række omkostninger, både på det menneskelige og økonomiske plan. Antropolog Susanne Ekman giver her en række råd til medarbejdere og ledere om, hvad de kan gøre for at undgå at slå sig på optimeringspresset.

Alle rådene handler om at lære at tænke i grader og i at skrue op og ned, snarere end at tænke i sort-hvide modeller:

Tre råd til medarbejdere:

Skru ned for ønsket om meget hyppig anerkendelse og skru op for tolerancen for at være usynlig. Det kan mindske sårbarheden og øge manøvrerummet

Gør lidt modstand mod idealet om ’muligheder’. Se friheden i at lukke for muligheder og besinde sig på begrænsninger. Begrænsninger er meget mulighedsskabende på deres egen måde

Husk at der altid kommer et nyt tog: Mange medarbejdere taler om, at der er ét tog, som det gælder om at hoppe på. Tænk i stedet på det som en togdrift: Der kommer hele tiden nye tog.

 

Tre råd til ledere:

Skru op for fokuset på håndværket: Skab nogle mere fælles skalaer og afstem forventninger med medarbejderne

Værn om fagligheden og beløn rutinearbejde: Brug retorikken i virksomheden til at vise, at rutinearbejdet er en utrolig vigtig dimension og noget, man belønner.

Vis, at idealmedarbejderen ikke er den person, som hele tiden er ’out of the box’. Det er den person, der formår at kombinere rutinearbejde og nytænkning. Forsøg at bakke det op strukturelt.

 

Trin-for-trin guide til planlægning,der holder!

 

Trin-for-trin guide til planlægning, der holder!

Sidder du også tit med opgaver, der skulle have været færdige eller har deadline lige om lidt? Tænker du ind imellem, at planlægning er spild af tid, fordi den alligevel aldrig holder? Bare rolig! Du er langt fra den eneste, og der er håb forude. Løsningen er tidsrealistisk planlægning, og i dette nyhedsbrev får du en trin-for-trin guide samt konkrete værktøjer til at planlægge din tid og opgaver, så du rent faktisk når det, du skal, og når det til tiden.

Trin 1: Tidsanalysen. Find ud af, hvor planlægningen ikke holder!

Når jeg planlægger sammen med mine kunder, slår det mig ofte hvor lidt fleksibel og uplanlagt tid, de har til rådighed. Mange møder ligger lige efter hinanden uden tanke for, at der skal være mulighed for at komme fra det ene møde til det andet. Forberedelsen af mødet ligger, hvis der overhovedet er afsat tid til den, ofte lige før selve mødet finder sted. Ofte bliver vedkommende afbrudt eller skal tage stilling til en hastesag, så forberedelsen ender med at blive sparsom eller ikke-eksisterende. Alt for mange planer og projekter strander eller ender med overskredne deadlines på grund af manglende fleksibilitet.

I min seneste bog “Den effektive leder” identificerer jeg ti særtræk, der går igen hos de 20 medvirkende ledere, der alle når deres lederjob inden for en ugentlig arbejdstid på max. 40 timer. Tidsrealisme er et meget tydeligt karakteristika ved de effektive ledere. Og netop denne evne til at vurdere tiden og opgaverne realistisk er alfa og omega, hvis du vil lave en plan, der holder.

Her er nogle vigtige spørgsmål, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor din hidtige planlægning ikke holder:

• Er du tidsoptimist?
• Er dine omgivelser tidsoptimister?
• Hvor stor en andel af din arbejdsdag går med uforudsete opgaver og henvendelser?
• Hvor stor en andel er arbejdsdagen planlægger du?
• Har du afsat nok til alt det uforudsete (ad hoc-opgaver, afbrydelser, telefonopkald, mails etc)?
• Hvor meget buffertid har du brug for dagligt for at kunne imødekomme det uforudsete og samtidig sikre en vis tilgængelighed?
• Hvor meget luft skal kalenderen indeholde på uge- og månedsbasis for, at du kan sikre den nødvendige fleksibilitet?

 
Er du i tvivl, kan du udvælge et par repræsentative dage og lave en mini-tidsanalyse. Det tager ikke lang tid! Du skal blot notere, hvad du planlægger at lave de pågældende dage og herefter, hvad du rent faktisk brugte tid på. Du kan downloade skemaet i menuen til venstre. Med tidsregistreringerne kan du nu se, om:

• Du når det planlagte
• Hvor stor overensstemmelsen eller uoverensstemmelsen er mellem det planlagte og det, du reelt brugte tiden på
• Hvor meget tid du rent faktisk bruger på ikke-planlagte opgaver
• Og dermed også hvor meget tid du med fordel bør sætte af  hver dag til selvsamme
• Og på den måde lægge en tidsrealistisk plan med tid til det ikke-planlagte, som jo også er en del af jobbet

 
I bogen “Førstehjælp til travle medarbejdere” fortæller jeg om 40 procent-reglen, som er særlig relevant i denne sammenhæng. Tidsstudier viser nemlig, at op mod 40 procent af arbejdstiden går med ikke-planlagte aktiviteter (afbrydelser, ad hoc-opgaver, forespørgsler, telefonopkald, spontane møder etc.). Det er næsten halvdelen af arbejdsdagen! Tjek lige din tidsregistrering eller dine daglige to do-lister. Hvis du slet ikke har kalkuleret med afbrydelser og uforudsete ting, så prøv at lægge 40 procent af tiden oveni. Hvordan går det nu med tidsrealismen?

De fleste af os planlægger langt flere opgaver end tiden tillader. En god huskeregel er derfor, at du max. bør planlægge 60 procent af din tid.

Du kan læse meget mere om De tre tidstyper®, finde ud af, hvilken tidstype du er, og få tips til at optimere din planlægning her

Trin 2: Lav et tidsbudget

Tv-programmet Luksusfælden hjælper folk med at få deres økonomi tilbage på sporet. Her får man indblik i, hvordan et ekstremt overforbrug har kastet de medvirkende direkte i en kæmpe gældsfælde. Når værterne viser, hvor mange penge er gået til regnskabsposterne for husleje, mad, diverse osv., er det tydeligt for enhver, hvorfor der nu er et gigantisk underskud. Det kan vi måske smile lidt overbærende af og tænke, at så galt står det trods alt ikke til hjemme hos os.

Men har du egentlig styr på dit tidsbudget? Mange af os laver nemlig gevaldige periodevise overtræk på tidskontoen. Specielt når vi har sagt ja til for mange ting, har for mange urealistiske deadlines eller ikke har fået lagt en tidsrealistisk plan.

Hvor meget tid har du egentlig at gøre godt med? Og hvor mange opgaver har du på din to do-liste? Her kan du downloade et tidsbudget med instruktioner om, hvordan du udfylder det. I tidsbudgettet finder du et eksempel på, hvordan det kan udfyldes. Brug dine egne overskrifter/navne på opgaver og aktiviteter. Prøv nu at estimere tiden til dine faste arbejdsopgaver. Hvor meget tid er nu tilbage på bundlinien? Har du forresten husket buffertiden? Hvor meget tid er nu tilbage på bundlinien?

Med et tidsbudget kan du sort på hvidt se, hvor meget du har at gøre godt med. Især er det en god øvelse for tidsoptimisterne. Men jeg kan godt afsløre, at selv tidsrealisterne bliver overraskede over, hvor vigtigt det er at skærpe sit fokus på tidsforbruget.

Vil du teste tidsrealismen i privatlivet? Her finder du et tidsbudget til børnefamilier

Vil du læse mere om tidsbudgetter? I bogen “Få styr på tiden” er kapitel 7 dedikeret til emnet.

Trin 3: Tidsrealistiske to do-lister

Download skema til tidsrealistiske to do-lister i menuen til venstre.

Første skridt: Hvornår er deadline?

Både din prioritering og planlægning samt ambitionsniveau for løsning af opgaven afhænger af, hvornår du skal være færdig. Dan dig et hurtigt overblik over opgaverne ved at sætte deadlines på. Nu kan du gå videre med din to do-liste.

Næste skridt: Tidsestimering

Hvor lang tid skal du bruge på opgaven? Er det en større opgave, kan du med fordel bryde den ned i mindre dele, så du får et realistisk overblik over, hvor meget opgaven kræver af dig samt hvornår, du skal være færdig med delopgaverne. For at træne din tidsrealisme er det i starten en god idé at notere, hvor lang tid du reelt brugte på opgaven. Ligesom med budgetopfølgning er du nødt til at vide, om dine estimater holder. For tidsestimering er grundstenen i din planlægning. Du skal vide, hvor lang tid en opgaver tager, og hvornår den skal være færdig.

Næste skridt: Ambitionsniveau

Vælg en skala for dit ambitionsniveau, så du nemt og hurtigt kan indikere over for dig selv, hvor mange ressourcer du skal bruge på den pågældende opgave. Fx:
Dette skridt er især brugbart for perfektionister.

Næste skridt: Prioritering

Hvad er vigtigst at nå i dag/i denne uge afhængig af, om du arbejder med daglige eller ugentlige to do-lister? Hjernen arbejder bedst, når målene er klare. Når hjernen ved, hvad den skal fokusere på og arbejde hen imod, arbejder du automatisk mere målrettet og effektivt. Bonus oveni er, at du reducerer sandsynligheden for at lave overspringshandlinger!

Nu er du klar til at kaste dig over opgaverne!

PS! Specielt til de større eller mere langsigtede opgaver, er det en rigtig god idé at planlægge dem og sætte tid af i din kalender til udførelse af de enkelte opgaver. En deadline i kalenderen siger sjældent særlig meget om, hvor meget tid du reelt skal bruge til at udføre opgaven. Derfor er tidsrealistisk planlægning din garanti for, at du når i mål.

Trin 4: Tag dig tid

En af de vigtigste huskeregler inden for planlægning er: Tag dig tid. Du får den aldrig! En hyppig indvendig mod at planlægge er, at det tager tid, og at planen sjældent holder.

Ja, det tager tid. Men det er intet imod, hvad du skal bruge af tid på feberredninger, fordi du atter er ved at misse en deadline. Eller hvad du kommer til at bruge af tid på igen og igen at forsøge at danne dig et overblik over dine opgaver på grund af manglende struktur og planlægning. Produktivitetsundersøgelser dokumenterer, at du reducerer udførelsestiden betragteligt, når du har taget dig tid til at planlægge. Så alt i alt er der masser af tid at spare ved at investere tid i planlægning.

Og husk på, at hvis du ikke selv tager dig tid til at løse de vigtige opgaver i god tid, tid til forberedelse og udvikling, tid til dig selv, tid til motion etc., så skal andre helt sikkert finde noget, du kan bruge din tid på. Så hvad vælger du: At være tidsstyret eller tidsstyrer?

Rigtig god fornøjelse med planlægningen!

Kilde : Trine Kolding

Hvad siger dit kropssprog om dig?

50% af det du kommunikerer sker via dit kropssprog – er du opmærksom hvad du “siger”?

Arbejder du med coaching, rådgivning, eller ledelse og dermed kundetilfredshed ( 4 x 20) er det vigtigt at kende til de signaler dit eget og andres kropssprog sender. Men vi kan alle have en masse glæde af at kende mere til de signaler der bliver sendt.

Husk det første du altid sælger er dig selv = tillid.

Så her er der en lille introduktion til kropssproget – rigtig god fornøjelse.
 

Hvad siger dit kropssprog om dig?

Vi ved alle at kommunikation er vigtig i vores samfund. Meget af vores kommunikation foregår via computeren og mobil telefonen, men vi møder da stadig af og til andre mennesker face-to-face.

Når det sker, så er det vigtigt at huske på, at det ikke kun er det vi siger der SIGER noget. Kropssproget er endnu vigtigere og alligevel er det et sprog de færreste forstår – eller rettere så er vi oftest ikke bevidste på de signaler vi sender.

Har du nogen gange tænkt på hvad dig kropssprog siger om dig? Eller har du gerne villet vide hvad de mennesker du taler med EGENTLIG mener?

Jeg synes det kunne være sjovt at lave en nem og overskuelig liste over de mest kendte tegn og signaler som kropssprogs eksperter kigger efter.

Det siges at når du taler med et andet menneske, så kan den information du får ind opdeles sådan her:

• 10 % kommer fra det personen rent faktisk siger
• 40 % kommer fra den måde det bliver sagt på: tone, hastighed, volumen osv.
• 50 % kommer fra kropssproget

Så du kan godt se det er vigtigt at du kan tale “kropssprogsk”.  
 

Hoved og ansigt

• Det at sænke hovedet kan tyde på manglende selvtillid. Hvis du giver en anden person en kompliment og vedkommende sænker hovedet, så kan vedkommende være genert og have et dårligt selvværd.
• Når en person rører sit (eget) øre kan det være en indikation på ubeslutsomhed og usikkerhed.
• Oprigtige smil omfatter HELE ansigtet – ikke kun munden (F.eks. som man ofte ser politikere gøre) men også øjne og øjenbryn.
• Et “falsk” smil sker kun via munden.  
• Hovedet på skrå kan tyde på interesse i noget eller nogen.  
• Et hoved meget på skrå kan være symbol på sympati (“nåååååh”).
• Lukning af øjnene eller rynken på næsen tyder på, at der foregår en negativ evaluering i hovedet på vedkommende.
• Når en person der lytter til det der bliver sagt nikker, er det som regel et positivt tegn og viser at vedkommende hører efter og er opmærksom.
• Men for meget nikken kan tyde på at lytteren har mistet interessen, men alligevel ikke vil virke uhøflig. Men tag det som et tegn på, at du måske skal lade den anden person få ordet lidt.
• Berøring af næsen (igen ens egen) kan indikere tvivl på det der bliver sagt. Det kan også betyde afvisning af en ide. Gør man det mens man selv fortæller noget er det tegn på at man selv tvivler på det man siger (måske at man lyver – men ikke altid).
• Berøring af hagen kan tyde på forsvarsposition eller trodsighed.
• Hånden under hagen (støtte hovedet) kan ofte tyde på at personen tænker eller bearbejder det der bliver sagt, og hvis vedkommende samtidig stryger hagen kan det være tegn på at personen er ved at tage en beslutning. Så lad liiiige vedkommende få lidt ro til at tænke.

Overkrop

• Det at skubbe skuldrene tilbage kan demonstrere kraft og mod.
• Åbne arme betyder ofte at personen er komfortabel i dit selskab og at vedkommende er villig til at tale og kommunikere.
• Foldede/krydsede arme danner en form for barriere mellem Jer. Det kan være tegn på usikkerhed, utryghed, eller utilfredshed.
• Hænderne bag nakken viser at personen er helt åben overfor det der bliver sagt og er interesseret i at høre mere.
• Hvis en person retter fingeren imod dig kan det ses som en aggression eller magtdemonstration.
• Berøring af forsiden af halsen kan vise at personen er interesseret i, eller bekymret over det du siger.
• Håndbevægelser i op og nedadgående retning samtidig med man taler er tegn på positive og åbne beskeder.
• Udadvendte håndflader hen imod en anden person kan indikere personens ønske om at stoppe samtalen, eller om at du ikke skal nærme dig.
• Hvis en persons fingre er krydsede eller fingerspidserne bliver presset sammen, så viser det normalt at personen tænker eller evaluerer det der bliver sagt.
• Hvis en person fortæller vigtige ting om sine ideer og tanker, så er håndfladerne ofte presset sammen med fingrene spredt.

 
Underkrop

• Det at sætte hænderne på hofterne er tegn på ivrighed og “jeg er SÅ klar”. Det kan også tyde på magt eller aggression.
• Fremskudte hofter og overkroppen tilbage kan tyde på, at vedkommende føler sig magtfuld.
• At stå med spredte ben og fødderne langt fra hinanden signalerer magt og dominans.
• Når en person sidder med benene spredt er det ofte tegn på, at vedkommende føler sig sikker i sine omgivelser.
• Krydsede ben kan betyde mange ting. Det kan betyde afslappet,komfortabel, eller defensiv (alt efter hvor spændte musklerne er). Kvinder sidder ofte med krydsede ben – helt vanemæssigt – og altså uden det behøver at betyde noget som helst. Når benene er krydset kan man ofte se i hvilken retning interessen er. Er venstre ben for eksempel lagt over det højre, så peger den venstre fod mod højre – og det er i den retning interessen og åbenheden er (som hovedregel).
• En meget magtfuld og selvsikker position er den, hvor din ankel hviler på dit knæ og det øverste ben peger ud til siden.
• Hvis du vipper med din fod mens dine ben er krydset kan være tegn på at du keder dig, eller at du er ved at miste tålmodigheden.

 
Øjne

• Sænker en person blikket kan det tyde på generthed, frygt, skyldfølelse eller underkastelse.
• Sænkning af øjenbrynene og sammenknibning af øjnene (som når du får solen i øjnene) illustrerer et forsøg på at forstå det der bliver sagt – eller forstå hvad der foregår. Hvis den person du taler til gør dette, så ved du at du skal uddybe det du siger lidt mere.
• En manglende selvtillid gør at personen ikke vil se andre i øjnene, eller kun gør det kortvarigt.
• Man har en tendens til at blinke oftere hvis man er nervøs, eller hvis man prøver at evaluere en anden. Folk der lyver, blinker også mere end normalt.
• Hvis du kigger direkte ind i en anden persons øjne mens du taler, viser det selvsikkerhed. Et godt tip her er, at kigge på et punkt lige mellem den anden persons øjne. Hvis du skifter mellem de to øjne, så vil dit blik virke lidt flakkende, og du vil virke knap så selvsikker.
• Vidt åbne øjne viser interesse for det den anden person fortæller. Dette må selvfølgelig ikke overdrives så du kommer til at se skræmt ud.
• Hvis du bliver irriteret over noget den anden person siger, så er det almindeligt at tage et hurtigt kig til en af siderne.
• At stirre på en anden person kan meget let blive opfattet aggressivt. Så hvis du har et fast blik, så kig lidt væk en gang imellem for at bløde “stemningen” lidt op.
• Når en person skal genkalde noget fra hukommelsen, så bliver det sædvanligvis gjort ved at kigge op og til højre.
• At kigge direkte op kan indikere at personen er ved at tænke.
• Øjenkontakten bliver sædvanligvis brudt når en person føler sig fornærmet af den anden.

 
Dette var en meget hurtig indføring i kropssproget. Husk på at der ikke er regler uden undtagelser og at du ikke altid kan bruge disse tips.
 
Der kan også være kulturforskelle, som gør at vi misforstår kropssproget. Det er et spændende område, så læs mere om det hvis du vil. Der er masser af gode bøger om emnet.
 
 
Rigtig god fornøjelse. 
Kilde : Coach Academy