Er du proaktiv og har du et proaktivt mindset ?

 

“Giv mig styrke til at acceptere´ de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

 

At være proaktiv betyder at du er på forkant med næste år, og ser fremad. Når du giver dig til at reflektere i slutningen af året og derefter til at se fremad, så er du proaktiv. Du tænker over fremtiden og forestiller dig hvordan dit liv og din situation ser ud til næste år ved samme tid.  Jo mere livagtigt og realistisk du kan gøre dette, jo bedre virker det. Tænk i nutid, som om du allerede var der, og du sad ved samme tid næste år. Som du kan se, så er dette meget mere end bare at lave nytårsforsætter. Men det gode ved det er, at du har en meget større chance for at få succes med det du planlægger på denne måde.

Min egen erfaring er at nu mere du selv føler du er med til at styre dit liv, des større tænker du din ’’kontrol’’ zone er. Du har meget mere mod til at påvirke områder som du har indflydelse på, og bliver bedre til at acceptere de områder som du alligevel ikke har mulighed for at påvirke.

 

Hvordan gør man det så?

Stil dig selv spørgsmål så du reflekterer over det sidste år. Hvad har du lært af dine succeser, og dine udfordringer? Stil dig selv spørgsmål så du kan tænke over det nye år. Hvad vil du gerne opnå? Hvordan kan du bruge det du har lært af dette år, til at få endnu mere succes i det nye? Hvordan kan disse reflektioner hjælpe dig med at opnå det du gerne vil meget hurtigere? Husk at forestille dig i den situation du vil hen til. Lad være med at tænke på noget du vil væk fra, noget du vil undgå, for det du fokuserer på vokser.

Fokuser i stedet på det du vil og gør det så livligt og realistisk som muligt, og gør det som om du allerede er der. Brug de inspirationsspørgsmål som du får her eller tilret dem til din situation.  Det at stille dig selv spørgsmål og svare på dem, er en af de mest effektive måder at coache dig selv på.

 

Kun til nytår?

 

December måned er helt sikkert en god tid at reflektere, og være proaktiv i. Men du kan bruge denne proces hele året, og hver gang dit liv trænger til et lille spark fremad.

Det kan være ….

• På din fødselsdag
• Ved begyndelsen – eller slutningen af et nyt job
• Ved begyndelsen – eller slutningen af et stort projekt
• En mærkedag der betyder noget for dig

Som du ved, så er det ofte en god ide at opdele målene og opgaverne i mindre bidder.

Når du har visualiseret din situation du ER i ved slutningen af den periode du nu har valgt, så snyd i spillet og bevæg dig tilbage. Find ud af hvad du skal gøre hver kvartal, måned eller uge for at nå der hen til hvor du har forestillet du ER.

 

Du kan reflektere og tænke proaktivt så ofte du vil – bare ikke det erstatter handling – for uden handling har det alt sammen ingen effekt.

 

Men jo mere du tænker over det du gør, og jo mere du tager ved lære af det du oplever, og bruger det lærte i din proaktive tænkning, jo mere kan du gøre af fremskridt.

Ligesom alle andre ting i dit liv, så gælder det også her, at jo mere tid du bruger på disse processer jo mere værdifulde bliver de. Så du skulle måske gøre det til en vane og gøre det en gang dagligt. Tænke over dagen der gik, og hvad du kan gøre endnu bedre i morgen. Tænke over hvad du HAR gjort ved samme tid i morgen aften.

 

Tips til spørgsmål

 

Forslag til spørgsmål du kan stille dig selv:

 

Refleksion

• Hvad lærte jeg i år?
• Hvad opnåede jeg i år?
• Hvilke præstationer er jeg mest stolt af?
• Med den viden jeg har nu – hvad ville jeg så have gjort anderledes?
• Hvad vil jeg huske mest af det der skete i år?
• På hvilke måder  bidrog jeg til (verden, organisationen, mit parforhold etc.)?
• Hvad var mine største udfordringer, eller forhindringer?
• Hvilke af disse udfordringer og forhindringer overvandt jeg?
• Hvordan har de ændret mit liv?
• Hvad har jeg lært af dem jeg overvandt, og dem jeg ikke har overvundet?
• Er jeg anderledes nu, end sidste nytår (eller et andet tidspunkt du vælger)?
• Hvad er jeg mest taknemmelig for?

Proaktive spørgsmål

Hvad vil du svare på disse spørgsmål ved samme tid næste år?

Forestil dig du sidder lige før nytårsaften 2017 og tænker over året der er ved at være gået.

Alle nytårsforberedelserne er overstået, og du er klar til at fejre at vi går ind i 2018. Mens du sidder der i dit stiveste puds – hvad svarer du så på disse spørgsmål?

 

• Hvad var mest spændende i år?
• Hvad er de fem vigtigste mål jeg har opnået?
• Hvordan har jeg styrket mine evner, og færdigheder?
• Hvordan har jeg brugt det mest værdifulde jeg lærte i år?
• Hvad har jeg lært af i år?
• Hvem mødte jeg?
• Hvilke forhold har jeg udviklet gennem året?
• Hvilke af mine vaner har jeg ændret, eller helt droppet?
• Hvordan blev jeg endnu mere sund og rask?
• Hvilke er mine bedste minder fra 2017?
• Hvem har jeg hjulpet allermest i år?

 

En af mine egne yndlingsbøger er Stephen R. Covey’s : 7 gode vaner. Her er link til video som handler om prioritering og struktur i hverdagen. Håber den også vil inspirere dig.

 

http://www.bjarnehallstroem.dk/67593440/4380121/posting/uge-51-52-2016-time-management-7-big-rocks

 

 

Her er yderlige link til ny udkommet 2016 bog : “13 ting mentalt stærke ikke gør” som også giver inspiration til din egen motivation.

 

http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE8647594/her-er-de-13-daarlige-vaner-som-mentalt-staerke-ikke-har/

 

 

Gør et forrygende godt nytår 2017

Hvordan skabes harmoni mellem Arbejde og Privatliv?

 

Af: Torbjørn Jørgensen

 

Igennem det seneste år får vi flere og flere henvendelser fra Danske virksomheder, der ønsker kurser og foredrag om, hvordan medarbejderne kan skabe harmoni mellem Arbejdet og Privatlivet. Det syntes at være en udbredt misforståelse, at familier ikke kan satse på begge dele – samtidig. Naturligvis kan de det. Der findes utallige eksempler på, at både far, mor og børn har fået et rigt og harmonisk liv gennem både at satse på karriere og på privatlivet.

 

Det handler om værdier, holdninger og adfærd.

 

I det efterfølgende vil jeg beskrive de enkelte værdinormer, der karakteriserer mennesker der søger konstruktive løsninger for et harmonisk arbejds- og privatliv.

 

Respekt for forskellighed.

 

Der er ikke 2 mennesker der kan eller skal kunne det samme. I parforholdet, som på jobbet handler det om at respektere det holistiske perspektiv som siger: hver for sig er vi halve, kun ved at respektere og bygge på vores forskellige værdier og holdninger kan vi blive et hele. Den ene kan være udadvendt, den anden indadvendt. Den ene kan være struktur- og ordens menneske, den anden kan være et frygteligt rodehoved.

”Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig”

”årsagen til, at mennesker skilles er ofte den samme som årsagen til at de blev gift”

 

Vi har alt for travlt med at ensrette hinanden. At vi alle skal mene, syntes og kunne det samme, selv om vi faktisk ubevidst søger det hos den anden part, vi ikke selv kan.

 

Opmærksomhed og ros

 

En grundlæggende dyd vi alle er alt for dårlige til. Vi griber gerne hinanden i at begå fejl, men formår sjældnere at fortælle hinanden, hvad han/hun gjorde godt.

Selv indenfor arbejdet med udviklingshæmmede har man de senere år opnået fornemme resultater gennem at være ressourcespejdere frem for at være fejlfindere.

Denne opmærksomhed og ros gælder både i privatlivet og på jobbet. Undersøgelser viser, at netop opmærksomheden er én af de vigtigste motivationsfaktorer, idet mennesker får lyst til at gøre tingene endnu bedre, når de får feed back på, hvad de allerede gør godt.

 

Opbakning og social støtte

 

Når din partner fortæller dig, hvad han/hun inderst inde har lyst til, har du kun én eneste måde at modtage budskabet på. At støtte den pågældende i at arbejde videre med sine mål. Det samme gælder i arbejdet. At gøre ALT hvad man kan for at få de enkelte medlemmer i gruppen til at nå sine personlige mål.

Det modsatte giver alt for ofte utilfredshed og lyst til at finde andre græsgange. Undersøgelser viser, at det koster virksomheden mellem 6 og 18 måneders løn at skulle sige farvel til en medarbejder. Skilsmisser koster endnu mere.

 

Åbenhed og kommunikation – dialog

 

Hvorfor er det vigtigt at gennemføre PU-samtaler (Medarbejder-Udviklings-Samtaler)? Fordi vi ikke får de vigtigste informationer gennem den almindelige daglige snak. Kun gennem den målrettede PU-samtale får vi medarbejderens inderste ønsker på bordet og dermed mulighed for at hjælpe ham/hende til at kunne realisere sine mål. Måske burde man gennemføre PUS- samtaler (private-udviklings-samtaler) sammen med den nærmeste familie. Denne artikels forfatter har gennem årene opnået meget gode resultater gennem at lytte til sin partner. Og omvendt. Men ingen kan sælge en hemmelighed. Derfor kræves en stor portion åbenhed, hvis begge skal lykkes med det de vil.

 

Frihed – at give og modtage frihed

 

Et parforhold skal, ligesom et jobforhold, ikke være en spændetrøje for den enkelte. Al den jalousi vi ofte oplever er energidrænende for alle forhold. ”Hvis du skal sådan og sådan, så vil jeg også sådan og sådan. Ægte kærlighed handler ikke om debet og kredit. Ægte kærlighed handler om at give fri. Det samme på jobbet: Orlovsordninger, studiefriheder, seniorordninger handler om at give den enkelte frihed til at vælge. En frihed der kanaliserer megen energi tilbage til virksomheden og til parforholdet.

 

At gøre sig attraktiv

 

Forfatteren Lola Baidel skrev en gang dette kendte digt:

”Jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke”

Digtet handler ganske enkelt om noget at det vigtigste i alle forhold: At gøre sig selv attraktiv, således at din partner ikke vælger dig, fordi han/hun SKAL, men fordi han/hun har lyst til at være sammen med dig. Fordi DU kan, GØR og VIL noget.

Hvordan gør man sig attraktiv? Ikke ved at kræve, men ved at GIVE. Ikke ved at forlange, men ved at VÆRE. Ved at være den du ER. Værdifuld for alle, ikke mindst for dig selv.

 

Flexibilitet

 

Jens Otto Krag sagde sandheden i 1972: ”Man har et standpunkt til man tager et nyt”. Hvorfor er det rigtigt? Fordi vores omverden forandrer sig hele tiden. Kun gennem forandringsvillighed (flexibilitet) kan man modsvare det mest drænende i et parforhold: ”Dum stædighed”.

Jeg kendte en som har følgende tekst på sin gravsten: ” xxx xxx født d. xxx, død d. xxx – han havde forkørselsret”.

Måske har din partner eller medarbejder lyst til at gøre sådan og sådan i dag, men måske ændrer behovene sig gennem tiden. Hvorfor ikke støtte ham/hende i sine nye behov?

 

Energi og positive livsholdninger

 

Der er alt for meget brokkeri mellem ægtefæller og i arbejdslivet. Man kan ikke smile eller være kreativ samtidig med, at man brokker sig. Hvis du vidste hvor mange medarbejdere og ægtefæller der, efter et kursus, ringer/skriver til mig og siger noget lignende som: ”Kan du ikke hjælpe mig, jeg kan simpelthen ikke klare den sure stodder (kælling)” han/hun bestiller ikke andet end at gøre vrøvl. Ofte over ting der ikke kan ændres ved.

 

Kvalitet – at forpligte sig til det excellente

 

Hvis din partner syntes, at han/hun ikke fungerer i dagligdagen fordi tingene ikke lever op til hans/hendes forventninger og krav. Så har du kun én ting at gøre: Hjælpe ham/hende til at finde noget bedre. Alt andet er at leve med laveste fællesnævner. Der er ingen andre end den pågældende selv, der ved, hvad der er kvalitet for ham/hende.

Det samme på jobbet: Utilfredsstillende og lav kvalitet er ikke til at holde ud i længden.

 

Indsigt og viden

 

Jeg kender et par, hvor den ene en dag sagde: ”Jeg har aldrig fået den uddannelse jeg gerne ville have. Men nu har vi mulighed for at klare os med kun én løn (hvis vi skruer lidt ned). Derfor vil jeg gerne starte på uddannelse xxx og yyy”.

Det eneste jeg kunne sige var et stort til lykke.

Tænk at få muligheden for, i en periode på 7 år, at berige sig selv og sin omverden gennem uddannelse og læring.

Det er et parforhold der vil noget.

 

At være 100% til stede – hele tiden

 

Både fra private og i erhvervslivet hører jeg igen og igen følgende replik: ”Han/hun lytter ikke til mig – han/hun er alle andre steder henne”.

Det kræver noget, men det er umuligt at følgende en spændende fodboldkamp samtidig med, at man lytter til sin partner, sine børn, sine kolleger.

Man kan ikke få den dybe og givende dialog, hvis ens mailboks står åben, eller hvis der konstant drøner sms beskeder ind på mobilen.

At være til stede 100% betyder det samme som at få den optimale samtale, som når man holder weekend på ødegården i Sverige.

Sådan kan man også gøre hjemme eller i virksomheden.

Den der har noget at sige om sit liv og sin fremtid har krav på 100% opmærksomhed.

 

Hvad er livskvalitet?

 

Den spanske filosof, Fernando Salvater, har i sin bog: ”Tanker fra en kannibal” sagt det på følgende måde: ”Livskvalitet er, at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg”.

Hvis jeg vælger at være gift og få børn, så gør jeg det 100%, hvilket betyder, at jeg ikke brokker mig i tide og utide.

Hvis jeg vælger det job/ den uddannelse jeg er i gang med, så gør jeg det 100%, uden brok og vrøvl.

Hvis jeg vælger at være gift med én, der meget gerne vil løfte sin karriere på forskellig måde, så har jeg valgt, og så støtter jeg ham/hende i det mål.

 

At skabe harmoni mellem job og privatliv, handler ikke blot om vasketøj og rengøring og børnepasning. Det handler om værdier, holdninger og den adfærd dette afspejler. VIL man hinanden, så GØR man det rigtige, for den anden og for sig selv.

At kunne håndtere ”oversvømmelse”

For meget at lave – for lidt tid

Den mest almindelige form for stress en medarbejder oplever er følelsen af at blive oversvømmet med alt for meget at lave og al for lidt tid til at udføre det i. Faktisk er ”tids underskud” det største enkeltstående problem for de fleste i dag. Vi har simpelthen ikke nok tid til at overkomme alle vores opgaver. På grund af budgetter, tilbagemeldinger, nednormeringer og pres fra konkurrenter bliver flere tvunget til at påtage sig mere og mere arbejde, som viser sig at være absolut nødvendigt for at arbejdet i firmaet eller afdelingen forløber glat.

 

se øvelse 2

 

 Bliv ekspert

Løsningen på problemet med for meget arbejde er, at blive ekspert i at administrere din tid (Gør-det-nu). Der er sikkert ikke noget andet værktøj du kan lære, som kan give dig ”et større skub bagi”, end at blive bekendt med, og få erfaring i at bruge Gør-det-nu øvelser.

 

Vær åben for nye ideer

Den mest tåbelige person af alle er ham der mener, at han ikke har tid til at lære at bruge Gør-det-nu – eller endnu værre – ham der tror, at han allerede ved alt, hvad han har behov for at vide om emnet.

 

Lær så længe du lever

Fakta er, at du kan studere og tage kurser i Gør-det-nu gennem hele dit arbejdsliv, og du vil alligevel aldrig lære alt om, hvordan du får mest ud af dig selv, mens du udfører dit job på den mest effektive måde.

 

Nøglen til Gør-det-nu

De to absolut nødvendige nøgler til Gør-det-nu er

1. evnen til at prioritere, og
2. evnen til at kunne koncentrere sig om en ting ad gangen.Da der aldrig er tid til at gøre alt hvad der skal gøres, må du konstant prioritere dine aktiviteter. Måske er det bedste spørgsmål du kan gentage igen og igen, ”hvordan kan min tid bruges mest værdifuldt lige nu?”

Et godt spørgsmål

Dette spørgsmål, ”hvordan kan min tid bruges mest værdifuldt lige nu?”, vil gøre mere til at holde dig på rette spor, time efter time, end alle andre spørgsmål på listen over Gør-det-nu strategier.

 

Start med din største opgave

Den mest naturlige tendens for os alle er, at give efter for fristelsen til at klare de små opgaver først. Små ting er lettere og de er ofte sjovere end de største ting, der repræsenterer den mest værdifulde brug af vores tid.

SLUG FRØEN ! Start med den værste opgave først, så kan de næste opgaver ikke blive værre.

 

Selvdisciplin med at organisere dit arbejde og fokusere på prioriteringen af dine vigtigste opgaver, er starten til at få din tid under kontrol og nedsætte din stress tærskel.

 

Øvelser

Her er to ting du straks kan gøre for at få din tid under kontrol.

 

Nr. 1.

Beslut dig i dag for, at blive ekspert i Gør-det-nu. Læs bøger, lyt til undervisningsprogrammer og tag et kursus i Gør-det-nu. Herefter er det øvelse, øvelse, og øvelse hver dag, indtil du er mester i Gør-det-nu færdigheder.

 

Nr. 2.

Fastsæt en klar prioritering af dit arbejde hver dag, inden du starter. Discipliner herefter dig selv til at starte med din vigtigste opgave og bliv ved den, indtil den er færdig. Dette vil straks afhjælpe din stress.

Husk :

• Inden dagen i dag er omme skal du planlægge i morgen.
• Inden ugen er omme skal du planlægge næste uge.
• Realistisk planlægning max. 60% af din tid, resten kommer af sig selv.

Pas på selvopfyldende profetier og Rosenthal-effekten

Det vi kigger med, afgrænser det, vi kan få øje på. For at kunne lede i en kompleks verden, må du kunne udfordre den måde, du ser verden på. Læs her om ledelse og meningsskabelse og til sidst om Rosenthal-effekten.

Pernille Bekke, Lederweb

Du og dine medarbejdere har lettest ved at få øje på det, I forventer at se. Alene forventningen, om at organisationen står overfor nogle bestemte udfordringer, kan få jer til at se tegn, som bekræfter dette. Det vil være sværere at få øje på tegn som tyder på det modsatte. For at undgå dette kræver det, at medarbejderne og du selv har adgang til så nuanceret information om organisationens kontekst som muligt. Det kan I få ved at være bevidste om jeres forventninger i en given situation, og øve jer i at kigge efter det modsatte.

Sensemakingteori, som betyder meningsskabelse, handler om at forstå, hvorfor folk handler som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede eller uigenkendelige, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår til at kunne fortsætte med at handle. Meningsskabelse er den proces, hvorigennem du og dine medarbejdere hele tiden skaber mening.

Her kan du læse mere om ledelse og meningsskabelse i følge den amerikanske organisationspsykolog Karl Weick, sådan som det beskrives i den nye danske bog om sensemaking af Tine Murphy.

Selvopfyldende profetier

Selvopfyldende profetier er et centralt begreb i sensemakingteori. Det vi tror, er det, vi handler på. I og med at vi handler ud fra det, vi tror på, påvirker det, vi tror på, vores omgivelser i netop den retning. At vi medskaber den kontekst, som vi oplever, betegnes også med det engelske ord enactment. Det foregår ved, at vi har en fornemmelse af, hvad der foregår. Når vi handler i overensstemmelse med den fornemmelse, er det sandsynligt, at det påvirker vores omgivelser i den retning. Vores omgivelser vil så muligvis reagere tilbage på os i overensstemmelse med vores eget afsæt. Denne mekanisme bliver forstærket af, at det er lettere for os at få øje på reaktioner, som bekræfter vores fornemmelse af, hvad der foregår, fremfor de reaktioner som udfordrer vores opfattelse.

Handling og tro

Under en militærøvelse i Schweiz sendte en ung løjtnant i en lille ungarsk deling i Alperne en rekognosceringsenhed ud i den iskolde vildmark. Det begyndte at sne med det samme og det sneede i to dage, og enheden vendte ikke tilbage.

Løjtnanten led og frygtede, at han havde sendt sine egne mænd i døden. Men den tredje dag vendte enheden tilbage. Hvor havde de været? Hvordan havde de fundet vej? Ja, sagde de, vi troede at, vi var fortabt og ventede på vores endeligt. Indtil en af os fandt et kort i lommen. Det beroligede os. Vi slog lejr, ventede til snestormen var ovre, og med kortet i hånden orienterede vi os. Og her er vi. Løjtnanten lånte det enestående kort og så grundigt på det. Han opdagede til sin store overraskelse, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne.

Kilde: Murphy (2015:181) reference af Weick (1995:54) Historien er blevet genfortalt af den ungarske Nobel-prismodtager Albert Szent-Gyorti, og er foreviget i et digt fra Holub (1977).

Weick har på den baggrund en række anbefalinger til ledere. Her er et udpluk af dem:

Talk the walk

Weick vender den mere udbredte ”walk the talk” på hovedet. Ifølge Weick opdager du som leder bedst, hvad du skal tale om ud fra, hvor du går. Handling er derfor en væsentlig ledelsesopgave og et godt redskab til at opdage en strategisk retning.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Dine ord er vigtige

I meningsskabelsesprocesser tror vi ofte på noget først –  og som følge af, at vi tror på det, kan vi bagefter få øje på det.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis.

Din hukommelse fører til resultater

Ifølge Weick er beslutsomme mennesker dem, der tager et resultat og bagudrettet konstruerer en historie, der fremstår, som om den har ledt direkte til resultatet.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Mød hinanden

For at sikre at du træffer de rigtige beslutninger, bør du mødes med dine medarbejdere ofte for at udveksle information og fortolkninger om, hvad de ser.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Skab fælles oplevelser

Fælles oplevelser knytter organisationen sammen. En fælles mening og kultur skabes af fælles oplevelser; aktiviteter, fælles opgaver osv.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Karl Edward Weick er amerikansk organisationspsykolog, som står bag koncepter som sensemaking, mindfulness, løse koblinger og utrapålidelige (robuste) organisationer.

 

Artiklen er baseret på bogen: Sensemaking – Introduktion til Karl Weick

Læs mere

10 ting du måske ikke viste om ledelse

Relationel ledelse – når forandringen skal give mening

 

Rosenthal-effekten

Robert Rosenthal, født 2. marts 1933 – lever nu i Californien USA.

Robert Rosentahl har givet navn til Rosenthal – effekten (at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger som, omgivelserne giver udtryk for).

Da Rosenthal i 1968 ville efterprøve hypotesen om den selvopfyldende profeti, fordelte han nogle rotter på to hold studerende, hvoraf det ene fik den besked, at deres rotter var specielt kvikke, og det andet, at deres rotter var specielt sløve.

Holdene skulle nu gennemføre nogle labyrintindlæringsforsøg med rotterne. Hypotesen blev verificeret ved, at de “kvikke” rotters præstationer var så meget bedre end de “sløve” rotters, at forskellen ikke kunne være tilfældig. Det viste sig da også, at holdet med de “kvikke” rotter havde været mere venlig ved træningen, end holdet med de “sløve” rotter.

Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte.

Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt.

Et år senere viste fornyede tests, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne bero på en tilfældighed. Ved interviews med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.

Effekten blev af Rosenthal kaldt for Pygmalion-effekten og har senere vist sig også at gælde dyreverdenen og organisatoriske sammenhænge Eksempelvis er ledere for produktionshold i medicinalvirksomheder eller i militære sammenhænge blevet fortalt, at en ny gruppe var langt bedre end de tidligere, hvilket fik produktionen til at stige drastisk for de nye grupper.

 

 

 

Perfektionistens guide til uddelegering

Du har travlt, alt for travlt. Der er mange opgaver, som kræver din tid og opmærksomhed – opgaver, som kun du kan løse. Nikker du ja, så kan det skyldes, at du måske har svært ved at give opgaverne fra dig? Hvis det er tilfældet, får du her råd om, hvordan du kan få gladere medarbejdere og mere fra hånden ved at give slip.

Pernille Bekke, Lederweb.dk

Hvis du er leder og samtidig er perfektionist, bliver du let frustreret over ikke at få gjort tingene ordentligt færdige. Problemet er imidlertid sjældent antallet af timer i døgnet, men din evne til at uddelegere.

Perfektionister tror, at de kan gøre ting bedre og hurtigere end andre, og de ser den tid, de skal bruge på at lære fra sig, som spild af tid. De frygter for konsekvenserne, hvis tingene ikke bliver gjort ordentligt, og de føler sig derfor nødsaget til at gøre det hele selv for at have kontrol.

Ledelsesskribent, Stephanie Vozza, giver på inc.com 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

 

1) Hvad er du bange for?

2) Beregn omkostningerne

3) Identificér opgaver du kan uddelegere

4) Vælg den rette person

5) Start med opgaver med lav risiko

6) Lav en skitse

7) Fokusér på målet – ikke vejen

8) Sig det højt

9) Planlæg opfølgningen fra start

10) Forvent fejl

11) Sig hvornår opgaven skal være færdig

 

Læse mere om de 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

http://www.lederweb.dk/dig-selv/effektivitet/artikel/126678/perfektionistens-guide-til-at-uddelegere

 

Læs den originale artikel her

Læs også

3 årsager til at du uddelegerer for lidt

Bliv en bedre leder af at stirre ud i luften

7 trin til bedre uddelegering

Find alle Lederwebs artikler om hvordan du bliver en effektiv leder

---

MYREFILOSOFIEN

Alle burde studere myrer. De har en imponerende filosofi.

 

1: Myrer giver aldrig op! Det er en god filosofi. Hvis de er på vej i en retning og du prøver at stoppe dem, ser de sig om efter en anden udvej. De vil klatre over, under og rundt om. De bliver ved med at lede efter en anden vej. Det er en gavnlig filosofi: giv aldrig op når du er ved at lede efter en vej, der kan bringe dig hen hvor du gerne vil.

2: Myrerne tænker på vinter hele sommeren. Det er et vigtigt perspektiv. Man må ikke være så naiv, at man tror det er sommer hele året. Så myrerne samler føde sammen til vinteren midt om sommeren. En gammel historie siger: Byg ikke dit hus på sand om sommeren. Hvad kan man bruge dette råd til? Jo, det er vigtigt at være realistisk. Når det er sommer, bliver man nødt til at tænke på at der senere kan komme storme og man må tænke på sten mens man nyder sand og sol. Tænk fremad!

3 : Myrefilosofien fortæller os at myrerne tænker på sommer hele vinteren. Det er så vigtigt. Gennem vinteren gør de sig selv opmærksomme på, at dette jo ikke varer så længe og snart er forbi og på den første varme dag, er myrerne ude. Hvis det igen bliver koldt, gemmer de sig til det igen bliver varmt. De kan næsten ikke vente!

4: Hvor meget vil en myre samle gennem sommeren for at forberede sig på vinteren? Alt hvad den kan! Hvilken enestående filosofi, dette “alt hvad den kan”. Sikken en filosofi disse dyr har!

 

Giv aldrig op, se fremad, hold dig positiv og gør alt hvad du kan!

 

HISTORIEN OM MYREN

Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

Lederen (Løven) blev overrasket, da han så at Myren var effektiv uden en leder over sig. Han tænkte, når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, han behøvede også en sekretær for at ajourføre skemaet. Så han ansatte Edderkoppen for at holde styr på arkivet og svare på telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kakerlakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en PC og ansatte Fluen som ansvarlig for IT afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job han var tvunget til at afbryde sin produktion for at beskrive sit arbejde i utallige rapporter og registrere alt!

Løven syntes det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen hvor Myren arbejder, chefstillingen gav han til Kleggen, hvis første indsats var at købe et nyt skrivebord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klekken, behøvede naturligvis også en PC, og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimalisere arbejdet og budgettet. Afdelingen som Myren arbejdede i var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klekken til Løven at man burde foretage en arbejdsmiljøkortlægning.

Det viste sig at Myrens afdeling havde høje omkostninger og produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en velrenommeret konsulent som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i 3 mdr. og fremstillede en gigantisk rapport, hvor resultatet viste at:

“Der er for mange ansatte…”

Gæt hvem Løven afskedigede først?

Naturligvis Myren, da rapporten viste at han led af: Mangel på motivation og havde en negativ indstilling til arbejdet.

18 måder at få det bedre på

Her har du 3 minutter til personlig opladning

HUSK : du behøver ikke at være syg for at få det bedre 🙂   1       Sammenlign ikke dig selv med andre. 2       Giv udtryk for dine følelser. 3       Sæt ikke dit lys under en skæppe, og undervurder ikke dig selv. Det skaber selvforagt og lavt selvværd. 4       Del sorger og glæder med nogen, du har tillid til. At sætte ord på følelserne letter og skaber nærvær. 5       Stå fast på din ret til at begå fejl. 6       Leg – Leg er alt det, du gør, fordi du får det godt af det. Gør det mindst én og helst flere gange om dagen. 7       Le – gerne af dig selv. 8       Gør noget dumt, spontant eller helt uventet indimellem. Vær fjollet eller pjattet, når du kan. 9       Slap af. 10      Lad dig ikke lokke op på en piedestal. Ingen er fejlfri, heller ikke du- og hvis du lader andre tro det, vil du uværgerligt skuffe dem før eller siden. 11      Sig nej – Alle har ret til at sige nej, også du. Når du har lært at sige nej til det, du ikke vil, gider eller kan, bliver det meget sjovere at sige ja. 12      Brug din krop. 13      Få sved på panden mindst en gang dagligt; løb op ad trapperne, cykl hurtigt, gå i modvind. Du behøver ikke specielt tøj eller udstyr for at holde din krop ved lige. 14      Udtryk dig positivt. Hver gang du gør det, får du det selv bedre. Se mulighederne i stedet for begrænsningerne. 15      Hold liv i dine drømme. Måske er det for sent at blive skøjteprinsesse eller fodboldstjerne, men så er det så meget andet du kan. Tag dine drømme alvorligt. De holder dig levende og i fremdrift. 16      Sæt tempoet ned. Sid i tusmørke og tavshed. Lyt til din indre stemme. Brug tid på noget, fredfyldt eller se på noget smukt; en blomst, en fugl, en sky. Selvom du har børn og fuldtidsjob, kan du altid finde fem minutter, hvis du virkelig vil. 17      Undskyld aldrig for at være dig. 18      Du er den, du er: unik, uerstatteligt og uundværlig. Forsøg altid at være den bedste udgave af netop dig. Kilde : Psykologi 3/2004

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

En ung mand er på besøg hos sin bedstemor. Han fortæller hende om, hvad der sker i hans liv og at det hele er lidt hårdt for tiden. Hans kone har været ham utro, de har pengeproblemer og han er knust. Han ved ikke, hvordan han skal klare alt det her, og det virker som om, at det ene problem afløser det andet. Lige nu har han mest lyst til, at give op.

Hans bedstemor kigger betænksomt på ham, rejser sig op og går ud i køkkenet. Hun fylder tre gryder med vand og skruer helt op. Da vandet begynder, at koge putter hun et par gulerødder i den første gryde, et æg i den anden gryde og kværnede kaffebønner i den sidste. Hun lader dem bare koge uden at sige et ord.

Efter 20 minutters tid slukker hun for alle tre gryder. Hun starter med at fiske gulerødderne op og placerer dem i en skål. Hun tager æggene op og placerer ligeledes æggene i en skål. Sidst filtrerer hun kaffen, ned i en skål.

Hun vender sig mod sit barnebarn og siger “fortæl mig, hvad du ser”

“Gulerødder, æg og kaffe” svarer han.

Bedstemoderen beder ham om, at komme tættere på og mærke på gulerødderne. Det gør han og stikker hånden ned og mærker, hvordan gulerødderne nu er helt bløde og møre. Bedstemoderen beder ham så om, at skrælle et af æggene. Stadig uforstående overfor bedstemoderen gør han som han får besked på. Da han får taget skrællen af ægget, er det et meget hårdkogt æg der er tilbage.

Til sidst beder bedstemoderen ham om at smage på kaffen. Han smiler, da han bliver mødt af den søde aroma og spørg, “hvad betyder alt det her?”

Bedstemoren forklarer, at hvert af disse objekter, har stået overfor den samme modgang, det kogende vand. Dog reagerede de tre vidt forskelligt. Guleroden var stærk, hård og vedholdende, da den kom i det kogende vand. Nu er den blødgjort og svag. Ægget var før skrøbeligt med den tynde skal, der beskytter det flydende indre. Nu, efter en tur i det kogende vand er det indre hærdet og hårdt. De kværnede kaffebønner var unikke. Det var ikke dem, der blev ændret, men vandet der blev ændret af dem.

“Hvilken er du?” spurgte bedstemoderen. Hvordan reagerer du på modgang i dit liv? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

Dette budskab er bestemt ikke nyt, men det kan være en stor hjælp til, at få sat tingene i perspektiv. Prøv at tænke; Hvilken er jeg? Er jeg guleroden, der virker stærk, men ved modgang og smerte, bliver blød og mister styrken?

Er jeg ægget, som starter med et blødt indre, men som ændres med varmen? Plejede jeg at have en mild ånd, men efter et dødsfald, en skilsmisse, en økonomisk byrde, eller en anden prøvelse, er jeg blevet hærdet og hård. Ser min skal ud, som den altid har gjort, men indeni er jeg bitter og med et hårdkogt hjerte?

Eller er jeg ligesom kaffebønnen? Bønnen, der ændrer det varme vand og de omstændigheder, der har forvoldt smerte. Når vandet bliver varmt, frigiver det en duft og en smag. Hvis du er ligesom kaffebønnen, så bliver du stærkere og ændrer din situation omkring dig, når tingene er allerværst. Når tingene ser mørkest ud og prøvelserne er på deres højeste, kan du så overkomme mere end du troede? Kan du løfte dig selv til et højere niveau?

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

 

Are You Carrots, Eggs, or Coffee? Inspirational Story

Alting skabes to gange: Først i tankerne og derpå i virkeligheden

Alting skabes to gange: Først i tankerne og derpå i virkeligheden.

Hvis du kunne se ind i fremtiden, ville det ikke være til megen nytte. For det, du ville kunne se, ville være ingenting. Fremtiden ville se fuldstændig tom ud. Man kan ikke se noget, for fremtiden er jo ikke sket endnu. Der er først nogen, der skal skabe den. F.eks. dig, dine kolleger og din familie.

Fremtid er egentlig et flertalsord. For der eksisterer ikke kun én fremtid. Fremtiden er nemlig den vifte af muligheder, vi har i nutiden. Men ofte begrænser vi desværre selv vores fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

Selvfølgelig har vi ikke indflydelse på alt, hvad der sker i fremtiden. For der er jo hændelser, der er uden for vore påvirkningsmuligheder. Men ved at have en ide om, hvad vi vil, og ved at være aktive for at det kommer til at ske, vil vi have meget større muligheder for at skabe vores egen fremtid.

Lykken er ikke fravær af problemer, men evnen til at håndtere dem. En vis grad af modstand er en stor hjælp for mennesket… drager flyver op mod – ikke med – vinden. Så hvis der ikke er fejltagelser i dit liv, tager du ikke chancer nok.

Når vi samler på gode dage, får vi et godt liv. En forklaring på fremtiden kan belyses med denne lille historie:

I Grækenland var der i oldtiden en billedhugger, som var en af de helt store klassikere. Mens han en dag stod og bankede løs på en ordentlig marmorblok, der skulle blive til en statue af en hest, kom en af hans kunder ind ledsaget af sin lille datter. Faderen og billedhuggeren forhandlede om prisen på en statue af faderen, mens den store billedhugger ufortrødent fortsatte med at hamre løs på marmorblokken.

Den lille pige fulgte interesseret billedhuggerens arbejde. Pludselig udbrød hun: ”Far, hvordan kan manden vide, at der er en hest inde i stenen?“

Pigen havde naturligvis endnu ikke forstået, at hesten først blev skabt af billedhuggerens arbejde ud fra hans idé om, hvordan en sådan hest skulle se ud, og at den eneste virkelige begrænsning for hestens udformning var marmorblokkens størrelse.

Ofte begrænser vi desværre selv vore fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

“Mange af os venter hele livet på, at vores skib skal lægge til. Problemet er, at vi aldrig sendte et af sted.”

”Der findes intet kort over fremtiden, fordi ingen nogensinde er kommet tilbage derfra.”

Kildehenvisning: John Bern & Co. www.johnbern.dk