Vi bliver gladere i fællesskabet

Vi er ikke så alene, som vi tror

Vores venners succes får os til at føle os som tabere. Men i realiteten er virkeligheden en anden. Det viser forskning fra Stanford University.

Føler du, at alle dine venner lever et fantastisk liv, alt imens du selv sidder alene i sofaen lørdag aften? Så er du alligevel ikke helt alene. Det bekræfter en ny undersøgelse fra Stanford University.

Åbner du din facebook profil mandag morgen til dine venners kreative, underfundige og x-faktorfyldte weekendoplevelser? Den fedeste filmpremiere i går? Eller den fantastiske date i lørdags?

Og føler du dig selv som den største taber, fordi din weekend kun indeholdt pizza, et telefonopkald fra din mor og 10 afsnit af de unge mødre?

Så er du ikke den eneste. Men heldigvis er der som regel heller ikke så meget grund til, at du føler det på den måde, for amerikanske forskere har nu dokumenteret, at vores mindreværd af at gå på blandt andet facebook er helt unødvendig, skriver Videnskab.dk.

Det er forskere fra Stanford University, der har undersøgt, hvordan vi føler os, når vi sammenligner vores eget liv med vores venners – for eksempel når vi læser facebook-opdateringer.

Og en af konklusionerne er altså, at venners succes får én selv til at føle sig som taber – men at realiteten er en anden, skriver Videnskab.dk.

Vi bliver gladere i fællesskabet

I undersøgelsen blev 80 studerende bl.a. bedt om at oplyse, hvor ofte de vurderede, at deres medstuderende havde konkrete op- eller nedture – som f.eks. at være til en god fest eller have hjemve.

De studerende vurderede, at 54 procent af klassekammeraterne havde haft nedture i perioden. I realiteten havde 83 procent været ærgerlige i perioden. De vurderede også, at 63 procent havde været til en god fest, men det havde kun 41 procent. Generelt undervurderede de deres kammeraters negative følelser med 17 procent og overvurderede deres opture med 6 procent.

Ifølge forskerne er mindreværdsfølelsen derfor helt uberettiget. Deres forsøg viser, at mennesket i den grad overvurderer, hvor godt andre mennesker har det. Primært fordi vi hellere vil tale om alt det gode, end alt det som er knap så fedt i vores liv.

Undersøgelsen viste også, at andre mennesker fremstår glade, fordi de ganske enkelt ofte ER gladere, når vi er sammen med dem, og ikke fortæller vidt og bredt om deres nedture.

Forskerne bad 63 studerende om at fortælle, hvor ofte de havde haft positive og negative følelser i de seneste to uger, om de havde været sammen med andre eller alene, da følelserne kom, og om de havde skjult de negative følelser for andre.

29 procent af de negative følelser opstod, mens folk var alene, mens kun 15 procent af de negative følelser opstod i selskab med andre. I 40 procent af tilfældene forsøgte de studerende i udersøgelsen bevidst at skjule de negative følelser for andre.

Og samlet set mener forskerne fra Stanford University, at mennesker føler sig mere alene og isolerede, end de i virkeligheden er.

Disse følelser kan forstærkes af sociale medier som f.eks. Facebook, mener Lars Lundmann Jensen, ekstern lektor i psykologi ved Københavns universitet. Han er forfatter til bogen: ‘Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund’.

“Vores statusopdateringer på Facebook handler i høj grad om at skabe en identitet og få anerkendelse for den, vi er. Vi vil i højere grad anerkendes for det positive end det negative. Det betyder til gengæld, at folk med lavt selvværd kommer til at føle, at alle andre har det federe end dem selv,” siger Lars Lundmann Jensen til Videnskab.dk

“Derfor kan man hurtigt komme i en situation, hvor 500 venner, der alle har det dårligt, fortæller hinanden, hvor fantastisk de har det,” Lars Lundmann Jensen.

Læs også:
Selvværd kan læres

Opbyg selvværd gennem selvtillid

Reklamer

Brug hjernen bedre – 10 tips til at træne din hjerne

 

traen din hjerne

10 tips til at træne din hjerne

Føler du, at du er begyndt at glemme ting? Se hvordan du booster din hjerne.

 

 

Glemmer du alt omkring dig lige fra fødselsdage til navne eller pinkoder? Så er der råd forude. Du kan nemlig sagtens motionere din hjerne og styrke din hukommelse med lidt hjernegymnastik.

I bogen Brug hjernen bedre af Tony Buzans får du gode råd til, hvordan du holder din hjerne skarp og i god træning. Og her gælder mange af de samme principper, som du bruger for at holde resten af kroppen sund. Nemlig ordentlig mad, motion og god søvn.  

10 tips til en frisk hjerne

1. Hjernegymnastik
Gør som dine børn og udfordr din hjerne med spil som sudoku, Mastermind, Trivial Pursuit, puslespil eller kryds og tværs.

2. Sov godt
Søvnen påvirker din hukommelse, fordi søvn styrker forbindelsen mellem hjernens nerveceller. Så få mellem syv og otte timer hver dag.

3. Drik kaffe og te
Koffein kickstarter din hjerne, så det er ikke helt forkert at starte morgenen med kop kaffe eller te, der indeholder dette.

4. Masser af motion
Når du får pulsen op, øger du blodgennemstrømningen i hele kroppen – også din hjerne. Mere ilt til hjernen betyder større indlæringsevne og bedre hukommelse.

5. Spis sundt
Frugt og grøntsager samt fisk og nødder er rigtigt god ”hjernemad”. Så vælg en sund kost og spis 5-6 måltider om dagen.

6. Lev i nuet
Ved at meditere træner du dig i at leve i nuet og ikke lade dig forstyrre af alle mulige tanker. Hvis du kan koncentrere dig om det og kun det, du skal, så vil du også huske bedre.

7. Chokolade
Undersøgelser har vist, at chokolade indeholder mange flavonoider og kobber, som har en gavnlig effekt på hjernefunktionen.

8. Drik vand
Din hjerne kan ikke tåle at tørre ud og for lidt vand i løbet af dagen virker sløvende på hjernen, som får svært ved at koncentrere sig, at koordinere og at huske. Så drik halvanden til to liter vand hver dag.

9. Dyrk yoga
Yoga får gang i din blodcirkulation og beroliger hjernesystemet samtidig med, at det forbedrer hukommelsen og koncentrationsevnen.

10. Nyd rødvin
Et enkelt glas rødvin til maden har vist sig at styrke kredsløbet i hjernen og har en beskyttende virkning på hjernens nerveceller.

Kilde: Femina.dk

6 tips: Sådan bliver du den bedste

bedste

6 tips: Sådan bliver du den bedste

Hvem vil ikke gerne være den bedste? Få seks gode råd til, hvordan du opnår excellence.

 

God, bedre, bedst. Hvis du gerne være den bedste til noget, så skal du komme ud af din komfortzone – også selvom det bliver en kamp med både frustrationer, tilbageslag og fiaskoer.

Man kommer simpelthen ikke uden om, at det kræver hårdt arbejde at blive fremragende til noget, skriver Harward Business Review.

Kræver 10.000 timers træning at blive brillant
Ifølge flere forskere kræver det øvelse at blive mester. Omtrent 10.000 timers øvelse for at være mere præcis. Med andre ord skal du rundt regnet øve 3 timer om dagen de næste ca. 10 år.

Umiddelbart kan det lyde lidt uoverkommeligt, og det er der heldigvis råd for. De samme eksperter, som bakker op om de 10.000 timers øvelse har nemlig også nogle råd til, hvordan du kan blive mester på lidt kortere tid.

Mere konkret har de i deres arbejde med ledere fra adskillige organisationer erfaret, hvordan det er muligt at bygge en færdighed eller kapacitet op, og hvad der er det mest afgørende.

Her er deres 6 vigtigste og mest effektive råd til, hvordan du rykker dig fra at være god til fremragende:
 
1. Forfølg hvad du elsker. Passion er en afgørende motivationsfaktor. Det giver fokus, styrke og udholdenhed.

2. Gør det svære og krævende først. Instinktivt bevæger vi os alle mod det, vi glædes over, men dermed også ofte væk fra det udfordrende, da det i første omgang bringer mere bekymring og frustration end glæde. Studier af ekstraordinære præstationer viser dog, at de excellente starter dagen med de vanskeligste opgaver, før de gør noget andet. Succesen med dette skyldes, at det er de første vågne timer, de fleste af os har mest energi og færrest distraktioner.  

3. Arbejd intensivt uden afbrydelser, men ikke længere end 90 minutter. Halvfems minutter synes at være den maksimale tid, vi kan bevare højeste fokus på en given aktivitet.

4. Få professionel feedback, men i rette doser. Man lærer af feedback, men jo enklere og mere præcis feedback du får, desto mere rustet bliver du til at kunne bruge det til noget. For meget feedback kan give så store forstyrrelser, at det kan skabe kognitiv overbelastning, øge præstationsangsten og dermed forstyrre den ellers potentielle læring. 

5. Tag regelmæssige og gerne lange pauser. Afslapning efter en intens indsats giver bedre mulighed for, at du kan omsætte og integrere den læring, som lå i en given situation. Det er også i hvilen, at din højre hjernehalvdel aktiveres, hvilket er hjernehalvdelen, der kan føre til større kreative gennembrud.

6. Ritualiser praksis. Vilje og disciplin er langt overvurderet. Forskeren Roy Baumeister argumenterer sågar for, at ingen af os besidder tilstrækkeligt til, at det kan skabe excellente præstationer i sig selv. I stedet foreslås det, at du opbygger ritualer om vanskelige opgaver. Heri eksempelvis specifikke tidspunkter til at gøre bestemte ting. Det giver en rutine, hvor du ikke spilder energi og ressourcer på at tænke og bekymre dig om opgaven på andre tidspunkter

Vil du gerne opnå gode resultater, uden at det går ud over dit helbred? Få otte gode råd.

braende ud

 

Få succes uden at brænde ud

Vil du gerne opnå gode resultater, uden at det går ud over dit helbred? Få otte gode råd.

 

 

Er du typen, der kaster dig over jobbet og pukler løs 70 timer om ugen uden at give dig selv lov til at holde fri? Så bør du muligvis anlægge en ny strategi, hvis du ikke vil brænde ud før pensionsalderen.

Ifølge en ny OECD-rapport er danskerne det folkeværd i verden, der oftest forlader arbejdsmarkedet, fordi de er mentalt nedslidte. Således er psykisk sygdom skyld i halvdelen af tilfældene, når danskerne får tilkendt førtidspension. Det skriver Berlingske.

Hvis du vil sikre dig, at du får det optimale ud af din arbejdskraft, men samtidig kan holde mange år endnu på arbejdsmarkedet, så bør du måske tænke over, hvordan du bruger dine resurser. Det er fx vigtigt, at du begynder at prioritere at holde fri, når du har fri, og at du tænker over, om der er folk omkring dig, der suger af din energi. Det fortæller, Tommy Krabbe, ejer af virksomheden Ildsjæl, på Ildsjael.dk. Her giver han sine bedste råd til dig, der gerne brænde vil for dit job uden at brænde ud.

Otte gode råd til Ildsjælen


1: Fokuser på, hvad du kan gøre
I mange situationer sætter vi ubevidst os selv i en rolle, hvor vi overlader alt initiativ og kraft til vores omgivelser. Men hvis vi i stedet fokuserer på, hvad vi selv kan gøre i situationen, begynder vi at tage ejerskab og skabe nye muligheder.

2: Kend dit behov i stedet for at styre din lyst
Det kan være, at du har lyst til at flyve til Barcelona i en weekend, men dit egentlige behov er at komme til bunds i nogle opgaver, der ligger og fylder, så du kan slappe af.

3: Fokuser på optimisme
Sker der noget godt, skal du tænke, at:

Det sikkert bliver ved med at være sådan
Det kommer til at brede sig til andre områder
Jeg er selv årsagen til det

Sker der noget dårligt, skal du forsøge at tænke:

Det sker ikke igen
Det var et isoleret tilfælde og det breder sig ikke til andre områder
Det var ikke min skyld

4: Hold dig til givende mennesker
Hvis du er ved at brænde ud, så er du et let offer for de mennesker, som bare suger energien ud af andre. I stedet for at tage en kamp med dem eller bare sidde hos dem og tænke sig væk – så hold dig væk.

5: Sæt stolthed i pauser, ferier og weekender
Nogle virksomheder og foreninger skaber en performerkultur, hvor man misforstår vigtigheden af at samle kræfter. Drop det, og fortæl i stedet om, at du rent faktisk glæder dig til at slappe af, så du kan give den en skalle efterfølgende.

6: Vær tro mod dine værdier
På kort sigt kan du sagtens gøre noget, du dybest set ikke står inde for. Men på lang sigt ødelægger du dig selv, hvis du hele tiden skal bruge energi på at tage dig sammen til at gøre noget, som du personligt ikke kan stå inde for.

7: Vær glad for resultater
Nogle gange har vi en uheldig tendens til at fokusere på det, vi ikke har nået i stedet for det, vi har nået. Men stop op og skriv ned, hvad du rent faktisk har gjort, nået og udført.

8: Sæt grænser
Ingen mennesker kan holde til alt, og vi har alle nogle helt naturlige begrænsninger. Det er en udfordring at finde ud af, hvor ens grænser er, men de er nødvendige at kende og melde ud til omgivelserne.

Lad os aldrig forhandle ud fra frygt, men lad os aldrig frygte at forhandle.

Lad os aldrig forhandle ud fra frygt, men lad os aldrig frygte at forhandle.

Kom stærkt ud af forhandlingen

En forhandling er, når to parter forsøger at blive enige og nå frem til en løsning. Derfor forhandler de fleste af os jævnligt både på arbejdet og derhjemme. Uanset hvor du forhandler, og hvad du forhandler om, er der nogle retningsliner, som du bør følge samt nogle overvejelser, der er værd at gøre sig inden forhandlingerne

Af Anna Dalsgaard og Inge Storm

Forhandlinger er en uundgåelig del af arbejdet som leder, hvor du hele tiden skal tage små og store forhandlinger i fx fastsættelsen af arbejdsindhold, forhandlinger med øvrige ledere, den øverste ledelse m.v.

Uanset hvilken forhandling, du skal i gang med, gælder det, at du kan komme længere ved at forberede dig ordentligt. Faktisk er det alfa & omega.

Sæt realistiske mål

Inden forhandlingerne er det en god idé at forestille sig, hvad den anden part maksimalt vil give og så lægge sig i nærheden af det. Det er en skrøne, at du skal lægge dig langt fra det resultat, du forventer at få, så der er noget at give af. Det kan føre til manglende respekt og sammenbrud i forhandlingerne. Du bliver ganske enkelt ikke taget seriøst.

Det er imidlertid ikke det samme som, at du skal opgive på forhånd. Du skal gøre dig klart, hvad du vil opnå, og hvad du kan opnå. Med andre ord, skal du opstille et realistisk billede af dine minimum- og maksimumkrav.

Ligeledes det en god øvelse at simulere forhandlingsforløbet. Du kan for eksempel gennemspille et rollespil inden forhandlingerne, hvor du forestiller dig, hvad der foregår i hovedet på den anden part, og hvilke argumenter, der vil komme op. Det gælder også, selv om det kun drejer sig om en lille forhandling.

Overvej også alternative løsninger. Forhandlingerne kan gå i stå, hvis begge parter står fast på deres krav.

Selve forhandlingen

Den part, der har bedt om en forhandling eller et møde, starter som regel også. Men det er altid en god idé at starte med noget small-talk for at bløde op for en god atmosfære til selve forhandlingerne. Og hvis I ikke allerede er blevet enige om, hvilke punkter der skal drøftes, er det nu, det skal afklares.

Når selve forhandlingerne er i gang, kan du underbygge dine argumenter med statistik, præcedens, rimelighed, ekspertudtalelser m.v. Det er ikke noget, du kan hive frem ud af den blå luft, og er derfor en del af hjemmearbejdet. Her handler det i høj grad også om at have sat sig i den andens sted, da den anden part sikkert også vil lægge lignende facts på bordet, blot med et andet fortegn. Det kan være statistik eller ekspertudtalelser, der passer bedre til vedkommendes argumenter. Er du ikke på forhånd forberedt på sådanne modtræk, kan du let blive slået ud. Find derfor argumenter for dine egne facts, som du virkelig tror på. 

Hvornår, du skal stoppe forhandlingerne, er et spørgsmål om timing. Som tommelfingerregel skal du stoppe eller slå til, når du har opnået det maksimale. Men hvornår er så det? Det kan være svært at vide, da der ikke findes nogen gylden regel, men det handler snarere om erfaring, lidt is i maven og om menneskelig indsigt: At kunne sætte sig ind i den andens tanker eller at kunne aflæse den anden.

Hav styr på:

Generelt:

  • Magtforholdet: er det en ligeværdig dialog, eller har den ene en form for magt.
  • Tiden (forsøg altid at have tid nok)
  • Behovet (hvem har størst behov for at få en aftale i hus)
  • Evnen til at overbevise
  • Viden (handler ofte om forberedelse)
Forberedelsen:

  • Lav en forhandlingsliste
  • Lav en argumentationsliste
  • Overvej modpartens argumenter
  • Sæt dig ind i modpartens forhandlingsstil
  • Find ekspertbistand hvis nødvendigt 
Det praktiske og de fysiske rammer:

  • Sørg for at passende mødelokale
  • Jeres egen placering
  • Overvej serveringen (kaffe, the, frugt etc.)
  • Aftal hvem af jer, der tager refarat

Forstå din modstander

Og netop det at kunne aflæse den anden er en stor hjælp i forhandlinger. I det hele taget spiller personligheden eller de menneskelige egenskaber en stor rolle. Derfor kan en forhandling sagtens mislykkes, selv om hjemmearbejdet er udført ned i mindste detalje.

I kommunikation er det ikke altid det, der bliver sagt, der bliver opfattet. Det skyldes såkaldte filtre i den enkeltes måde at opfatte verden på. Det betyder, at man kun er i stand til at acceptere den information, der passer til ens eget verdensbillede.

I forhandlinger er de mest typiske filtre: Generaliseringer, fordomme og fordrejninger. Prøv derfor at læse den andens forhandlingsstil. Er den anden direkte og kontant, så prøv også at være det. De fleste har det nemlig bedst med personer, der ligner dem selv.

Derfor er det ofte nyttigt at spejle den anden: Læner den anden sig frem, så gør det samme. Eller brug spejlingen aktivt: Læner den anden sig tilbage i en tilbagetrukket stilling, så læn dig langsomt frem og udtryk tillid og imødekommenhed. Det vil ofte få den anden til at gøre det samme, og stemningen vil stige flere grader.

Du kan også forsøge at træne din evne til at læse, hvilke argumenter den anden falder for. Det handler igen om at aflæse den andens tanker, stil, værdier, filtre m.v.

Kend din modstander – blød eller hård: 

Den bløde (ofte kvinder):

  • Parterne er venner
  • Målet er enighed
  • Giver indrømmelser for at styrke forholdet til modparten
  • Stoler på andre
  • Fremsætter tilbud
  • Står fast på, at der skal findes en løsning
  • Forsøger at undgå styrkeprøver
Den hårde (ofte mænd):

  • Parterne er modstandere
  • Målet er sejr
  • Kræver indrømmelser som betingelser for at fortsætte
  • Er hård overfor både modpart og problem
  • Fremsætter trusler
  • Kræver ensidige fordele som betingelse
  • Forsøger at vinde en styrkeprøve

Husk kropssproget

Ligeledes skal du  tænke på sit kropssprog, og på hvilke signaler du sender. Ifølge kommunikationsteorien udgør, det man siger, syv pct. af budskabet, mens måden, du siger tingene på, udgør 38 procet, og kropssproget udgør over halvdelen: 55 procent.

Derfor et det en god idé at arbejde med dig selv og din personlige udvikling, hvis du gang på gang oplever, at en forhandling eller et møde går dårligt, og du kan forstå hvorfor. Det er aldrig for sent at gå i gang. Og selv om det kan være hårdt,er gevinsten det værd: En større indsigt i sig selv og en større forståelse af andre. 

Gode huskeregler:

  

Hav styr på:

Generelt:

  • Magtforholdet: er det en ligeværdig dialog, eller har den ene en form for magt.
  • Tiden (forsøg altid at have tid nok)
  • Behovet (hvem har størst behov for at få en aftale i hus)
  • Evnen til at overbevise
  • Viden (handler ofte om forberedelse)
Forberedelsen:

  • Lav en forhandlingsliste
  • Lav en argumentationsliste
  • Overvej modpartens argumenter
  • Sæt dig ind i modpartens forhandlingsstil
  • Find ekspertbistand hvis nødvendigt 
Det praktiske og de fysiske rammer:

  • Sørg for at passende mødelokale
  • Jeres egen placering
  • Overvej serveringen (kaffe, the, frugt etc.)
  • Aftal hvem af jer, der tager refarat

Læs også:

Sådan vælger du de rigtige kampe

Hvad er en samtale?

Kilde : Lederweb

John F. Kennedy

  

Her er syv tegn på, at folk lyver

 

Nedtrykt kvinde

Sådan gennemskuer du en løgn

Har du på fornemmelsen, at der bliver løjet for dig? Her er syv tegn på, at folk lyver.

 

 

De fleste af os stikker indimellem andre en løgn. Men næste gang du har mistanke om, at nogen er ved at binde dig en løgnehistorie på ærmet, så prøv at lægge mærke til nogle faste tegn. Som fx personens blik eller et sæt rastløse hænder.

Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen giver dig syv tegn, du kan holde øje med, når du taler med folk, som du tror, lyver. Det skriver magasinet Psykologi.

1. Hvis personen, du taler med, bevæger sig rastløst, er det et tydeligt tegn på at han eller hun lyver. Læg mærke til om fingrene rører ved næse, bryst, bag øret eller på panden. Kvinder holder sig desuden ofte om halsen ved struben, når de lyver.

2. Prøv at spørge ind til detaljer og holdepunkter i historien. Det vil ofte få løgneren til at komme til kort.

3. Når folk kigger opad mod venstre, så betyder det, at de bruger højre hjernehalvdel, som er den kreative halvdel. Dvs., at de sandsynligvis skaber en løgn.

4. Læg mærke til om personen holder længere pauser i sin fortælling. Det tager nemlig lidt tid, når man skal opdigte en historie for ikke at kunne blive fanget i løgnen.

5. Hvis du prøver at afbryde fortællingen med et emneskifte, så vil løgneren sikkert hilse det velkomment og selv være med på den. En der taler sandt vil imidlertid blive forvirret og forsøge at vende tilbage til sin fortælling.

6. Når man er i gang med en sand historie, sidder man oftest behageligt og slapper af. En løgner vil være mere anspændt og stiv i kroppen.

7. Hvis personen pludselig skifter sproglig stil og begynder at tale mere formelt og korrekt, så er det et tegn på, at han eller hun forsøger at kompensere for sine usandheder.

Sådan bliver du en succesfuld leder – Her er 10 tips til, hvordan du lykkes som chef.

10 træk hos den succesfulde leder

 

Aldrig er der udgivet så mange bøger om ledelse som nu. Hvis man googler ”god ledelse”, får man over 1.5 mio hits, og det kan være svært at gennemskue, hvordan og hvornår, man lykkes som leder. Læs Væksthus for Ledelses kortlægning af de 10 karakteristika, der i medarbejdernes øjne kendetegner den succesfulde leder.

Af Margrethe Grevy, KL’s Center for Ledelsesudvikling, for Væksthus for Ledelse

I november 2010 var over 300 ledere indstillet til prisen som årets leder. Væksthus for Ledelse har analyseret 40 af de 300 indstillinger og fundet frem til, hvad der kendetegner den dygtige leder ifølge medarbejderne. Analysen viste, at der særligt er ti karakteristika, der springer i øjnene, når medarbejderne skal beskrive de indstillede ledere. Disse træk går igen på alle ledelsesniveauer – fra topleder til institutionsleder.

Hvis du vil gøre dem kunsten efter og være den succesfulde leder i dine medarbejders øjne, kan du bruge denne liste som inspiration.

De 10 træk hos den succesfulde leder:

1. Udvikler medarbejderne

Lederne går op i kompetenceudvikling og forstår, at medarbejderne skal klædes på til nye, faglige udfordringer. De engagerer sig i, at medarbejderne udvikler og videreuddanner sig. Medarbejderne føler, at de vokser under disse ledere, og at deres faglige niveau højnes.

2. Inddrager medarbejderne og prioriterer medindflydelse højt

Både når der skal træffes beslutninger og tænkes nyt. Lederne lægger vægt på medarbejdernes idéer, giver dem ansvar og sørger for, at alle kan bidrage. Derudover er de gode til at bruge medarbejdernes viden og idéer, bl.a. når deres egen viden ikke slår til.

3. Skaber arbejdsglæde og arbejder aktivt for høj trivsel

Især i det daglige liv på arbejdspladsen. De sætter gang i større eller mindre trivselsprojekter og prøver kræfter med nye arbejdsformer, der skaber arbejdsglæde. Der er bl.a. en leder, der har indført en såkaldt ”positiv”-tavle, mens en anden altid sørger for, at kontormøderne er ”en fest man ikke vil gå glip af”.

4. Ser den enkelte

Den succesfulde leder er opmærksom på den enkelte medarbejder og har respekt og forståelse for forskelligheder, fagligt som menneskeligt. De har en god fornemmelse for medarbejdernes opgaver, udviklingspotentiale og spidskompetencer, men også for deres personlige velbefindende. Lederne involverer sig i hver enkelt medarbejder og tager fat i dem, der ikke lader til at trives. De skaber hermed grundlag for, at hver arbejdsdag bliver meningsfuld for den enkelte medarbejder.

5. Har klare mål og forventninger

De formår at gøre deres mål tydelige. De kommunikerer tydeligt og argumenterer for deres retning, krav, forventninger, ambitioner og prioriteringer, så de ansatte aldrig er i tvivl.  Når der sker ændringer, informerer de altid medarbejderne.

6. Er styrmand

Lederne går forrest. De danner for- og bagtrop, er selvsikre, stærke, har holdninger, er handlekraftige og brænder igennem. De har gennemslagskraft og realiserer de mål, de sætter sig.

7. Motiverer medarbejderne

Lederne motiverer medarbejderne til at yde deres bedste og til konstant at tænke nyt. De sætter gang i de ansatte og skaber ganske enkelt arbejdsiver.

8. Tænker nyt

Lederne tænker opgaver og udfordringer på nye måder. De er visionære og innovative. De inviterer til forandring og imødekommer ændringer med energi og idéer. Det bliver især fremhævet, at disse træk er helt uundværlige i en tid med store besparelser og omlægninger i den offentlige sektor.

9. Taler i et sprog medarbejderne kender

De udøver personaleledelse og formidler deres budskaber i et sprog, der passer til de faggrupper og arbejdsområder, de befinder sig i. De evner med andre ord at omsætte ledelsesfaglighed til et sprog, der passer ind i medarbejderens hverdag – også når der skal ledes mod forandringer.

10. Fokuserer på borgeren

Lederne sætter borgernes behov først og ser dem som ”kunder”, hvis ønsker og krav prioriteres højest. Derfor går lederne også meget op i borgerinddragelse. Dette fokus formår de at give videre til medarbejderne, og det påvirker deres tilgang til borgermødet positivt.

  

Baggrund

Tre særligt dygtige kommunale ledere blev den 10. november 2010 kåret til årets lederpris.  Flere end 300 ledere var indstillet til prisen, fordi deres medarbejdere mener, de lykkes som ledere. Alle indstillinger var spontane tilkendegivelser fra tilfredse medarbejdere, og de giver et unikt indblik i medarbejdernes åbne og ærlige holdning til, hvad der kendetegner god kommunal ledelse.

Væksthus for Ledelse har lavet en kvalitativ analyse af 40 af de 300 indstillinger for at finde ud af, hvad det er for karakteristika, som kendetegner den dygtige leder ifølge medarbejderne. 14 af de 40 indstillinger er udvalgt af dommerpanelet og udgør de nominerede til Lederprisen. De resterende 26 er tilfældigt udvalgt, med det formål at repræsentere ledere af begge køn og fra alle ledelses-niveauer (topchefer, fagchefer- og afdelingsledere og institutionsledere). Desuden er 29 forskellige kommuner og adskillige fagområder repræsenteret.

Læs mere:

Ledere der lykkes

Succesfulde ledere i sygehusvæsenet

Fem kernekompetencer hos succesfulde ledere

8 ting dine medarbejdere vil have fra dig