Glædelig jul og gør et godt nytår 2013

Glædelig Jul…

Vi er her endnu – trods varsler om jordens undergang og, for mange mennesker, et travlt og udfordrende år, er vi her stadig

Julen er tid til hygge, familietid og gode stunder og nytåret til at se tilbage og kigge fremad på året der kommer, samtidig med at der ses tilbage på det gamle år.

Julen er tiden, hvor duften af brændte mandler i den vinterkolde luft tryllebinder os og holder os fast i en stund af nydelse, og ikke mindst tiden hvor det hvide snelandskab får os til at stoppe op, kigge ud og betragte det rene og smukke udtryk og knapt er julen overstået før vi begynder at kigge på det nye år. Mange af os bruger denne tid til at tænke over det nye år.

Jeg ønsker dig en glædelig jul sammen med din familie og dine venner. At du finder stille timer, hvor du kan samle dig, at du få grinet og spillet spil, få lavet god mad og alt det du ønsker dig og samtidig ønskes et rigtigt godt og lykkebringende nytår

Jeg vil samtidig håbe at år 2013, også vil bringe glæde, lykke og succes i alle livets forhold til os alle

Her er lidt nytårsinspiration til dine tanker for 2013

Vi ved at de fleste mennesker gør det, at de ser tilbage på året og tænker over alt det der gik galt. Det de burde have gjort. De ting de skulle have nået. De ting som ikke skete. Men jeg vil foreslå at du tænker på alle ting ting der er lykkedes og er gået godt her i 2012, selvom vi stadig er i en finanskrise.

3 gode råd, som Spencer Johnson kommer med i bogen Gaven.

( Med inspiration fra intenz A/S)

 

Bogen Gaven er en simpel og kort fortælling, der kan læses en hyggelig aftenstund på sofaen med benene oppe. Vi er selv blevet fanget af det simple budskab og vil derfor gerne dele det med dig. I første omgang vil jeg her give dig et uddrag af, hvad du kan forvente af fortællingen.

 

Gaven er en bog, der forklarer et meget almindeligt og alligevel kraftfuldt koncept. Kernen i bogen er, hvordan man lever i nuet, mens man lærer af fortiden og planlægger fremtiden for at opnå lykke i arbejds- og privatliv.

 

“Du ved allerede, hvad Gaven er. Du ved allerede, hvor du kan finde den. Du ved allerede, hvordan den kan gøre dig glad og succesfuld. Du vidste det bedst, da du var yngre. Du har simpelthen glemt den.”

Det essentielle er, at Gaven ikke er fortiden og ikke fremtiden – det er nuet. Det betyder, at det er vigtigt at fokusere og være opmærksom på, hvad der sker lige nu. Når du sidder i et møde eller snakker med dine venner, vandrer dine tanker måske andre steder hen. Måske falder du hen og fanges af det, der sker på den anden side af døren, måske fylder tankerne om vasketøjet, der flyder eller andre af dagens gøremål eller måske tænker du mere på det, der skete i går end det, der sker lige nu.

 

For virkelig at være til stede i nuet, skal du fokusere på øjeblikket, og de mennesker, ting eller aktiviteter, som du er engageret i lige præcis nu.

 

At  fokusere på nutiden betyder ikke, at du skal glemme fortiden. Alle har lavet fejl  i fortiden, men du bør ikke bekymre dig aktivt om dem – du bør blot tænke på dem som tidligere fejltagelser, for ikke at lade dem ødelægge nutiden.

 

Kan du give slip?

 

Det er svært at give slip på fortiden, hvis du ikke har lært af den. Så snart du lærer af dine fejl, kan du

nemmere komme videre i nutiden. Når du lærer af fortiden, forbedrer du din præstation i nutiden, fordi du lærer af de erfaringer, som fortiden har givet dig.

 

“Du kan ikke ændre Fortiden, men du kan lære af den. Når den samme situation opstår igen, kan du handle anderledes og nyde et mere lykkeligt Nu.”

 

Et af bogens stærke budskaber er, at vi skal planlægge fremtiden, men ikke leve i den. Ved at planlægge fremtiden reducerer vi usikkerhed og frygt for fremtidige begivenheder. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder aktivt på vores plan om at nå målene i fremtiden. At vi visualiserer en vidunderlig fremtid, og lægger en realistisk plan for at komme derhen og ikke mindst træffer de nødvendige beslutninger i nutiden, der skal til for at opnå den ønskede succes i fremtiden. Så hvis vi holder tungen lige i munden på, hvad der kan lyde så simpelt – men alligevel kræver øvelse og fokus at praktisere, så handler det om at finde vejen til lykke ved at lære af fortiden, plangægge fremtiden og fokusere på nuet.

 

Som Søren Kierkegaard skriver:

“Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.”

De 3 gode råd :

1. At være til stede i Nuet vil sige at udelukke det, der distraherer og at være opmærksom på det, der er vigtigt lige nu. Med andre ord: Du skaber dit eget NU ud fra det, du giver din opmærksomhed.
2. Det er svært at give slip på fortiden, hvis du ikke har lært noget af den. Lige så snart du lærer og giver slip, vil du forbedre Nuet.
3. Når du lever og arbejder med et formål, og når du handler på det, der er vigtigt nu, er du bedre i stand til at lede, styre, støtte, hjælpe og elske.

 

Jeg håber, at du kan finde inspiration i dette indlæg som du kan bruge i 2013 og udfordrer dig selv på at nyde nuet. Som Spencer Johnson ville have sagt det – det er den bedste gave, du kan give dig selv.

 

Lær af fortiden, fokusér på nutiden og planlæg fremtiden – gør et godt nytår 2013

Ryd op inden du går på juleferie

 

 

Juleferien står for døren. Men inden du går på ferie, kan det betale sig at bruge et par timer på at få styr på rodet, så er det nemmere at komme tilbage efter ferien.

Af Pernille Bekke, Lederweb

Rod stresser, dræner for energi og stjæler din værdifulde tid, fordi du aldrig kan finde det, du skal bruge. Og det bliver næppe bedre efter en ferie, hvor du forhåbentligt har glemt alt om arbejdsopgaver og bunke-logistik.

Derfor er det vigtigt at rydde op, inden du tager  på ferie. Ikke nok med at det vil fremstå mere indbydende, når du vender tilbage, så får du også afsluttet gamle sager og fjernet papirbunkerne.

Ifølge Trine Kolding, forfatter til bogen ”Få styr på tiden”, er det en sund proces at rydde op og smide ud:

”Du skal være ven med din skraldespand. Vi har en frygtelig tendens til at gemme alt. Enten fordi vi tror, det er noget, vi engang vil læse, eller fordi vi ikke ved, om det er noget vi står og skal bruge en eller anden dag. Her skal vi være meget mere kritiske og ærlige overfor os selv”, siger Trine Kolding.

Når du skal i gang med oprydningsprocessen, så følg de fem råd nedenfor.

 

Sådan får du styr på dit rod 1. Lav et system For at få styr på rodet skal du have et grundlæggende arkivsystem. Hvis ikke du præcis ved, hvor du skal lægge papirerne, er der stor sandsynlighed for, at de ryger i bunken. Det er forskelligt, hvordan vi indretter vores systemer. Nogle arkiverer ud fra årstal, andre ud fra emner osv. Du skal derfor finde den logik og det system, der passer til dig.   2. Lav en hurtig grovsortering For at komme bunkerne til livs skal du starte med at finde tre bunker. En til de papirer du vil beholde, en anden til de papirer, der skal gemmes (arkiveres) og sidst en kasse til de ting, som skal smides ud.   3. Smid ud Medmindre du har en meget god grund til, hvorfor du skal gemme det, skal du smide det ud. Tit beholder man ting for en sikkerheds skyld og i frygt for, at man pludselig skal bruge papiret igen. Den holder ikke. Til de ting du er usikker omkring, kan du lave en ”Forældelseskasse.” Hvis du ikke har brugt noget fra kassen inden for de næste tre måneder, så ryger de også ud.   4. Tag stilling med det samme Det er spild af tid, når du har fat i det samme papir flere gange. Beslut med det samme, om du skal gøre noget ved det nu, eller senere. Hvis senere, så planlæg det. Skal papiret smides ud? Så gør det dog.   5. Prioriter oprydningen Afsæt fast 5-10 minutter af dagen til løbende oprydning.

Læs også:

 

Luk ned og hold hjernefri

Sådan vinder du m@ilkrigen

Lean i kommunerne

Artiklen er redigeret og tidligere bragt i juli 2011

 

 

Er du et rodehoved på kontoret?

Rod irriterer dine kolleger, men for alle er løsningen ikke at rydde op, mener ekspert.

At du har kaffekopper i massevis og sammenkrøllet papir i bunker på dit skrivebord irriterer dine kollegaer, men tænk dig om en ekstra gang, inden du febrilsk rydder skrivebordet.

Ifølge professor på University of Texas Sam Gotling og forfatter til bogen ”Snoop: What Your Stuff Says About You ” giver det et dårligt indtryk, hvis du roder på dit skrivebord. Han bakkes op af oprydningsekspert Dorthe Mey Jensen, der står bag foredragsvirksomheden Dorthes roderier.

– På arbejdspladser er der en tendens til, at man skal have det rydeligt på sit skrivebord. Specielt hvis man skal have møder på kontoret. Folk frygter derfor, hvad deres kolleger eller chef tænker om dem, når de roder, siger Dorthe Mey Jensen til alive.dk.

Mænd roder mest
Dorthe Mey Jensen har en klar opfattelse af, hvem der er værst til at rode.

– Det er oftest kvinder, der synes mænd er rodende på arbejdspladser. Måske er mange mænd vant til en kone, der rydder op efter en hjemme, og regner derfor også med, at der er en, der rydder op for dem på jobbet, siger hun.

Nogen trives bedst med rod
Ifølge Dorthe Mey Jensen er løsningen dog ikke for alle bare at få fjernet kaffekopperne og papirbunkerne.

– Folk er forskellige. Nogen skal helst have det hele foran sig, og andre skal have det pakket væk i mapper for at kunne arbejde bedst. På trods af, at folk synes man roder, er det vigtigt, at stå ved hvordan man arbejder bedst. For ellers bliver man stresset, sige hun.

At ens chef og kollegaer får et negativt indtryk af en på grund af ens rod, kan man dog undgå ved blot at gøre en lille indsats.

– Det er en god ide, at gå igennem bunkerne en gang om ugen, hvis man synes, det er flovt, at der er rodet. Man skal huske at finde en måde at rydde op på, der passer til en. Måske skal rodet bare ned i en skuffe i stedet for at sætte i mapper med huller osv., siger hun.

Facebook-generationen kræver ny ledelse

De er konstant online, de vælger selv, hvor de vil bruge deres kræfter, de deler anbefalinger og lader sig ikke diktere – de er ’Generation F’ – ’ F’ som i Facebook, og de stiller helt nye krav til din organisationsstruktur og ledelse. Læs her hvordan du, ifølge Management-guruen Gary Hamel fra London Business School, integrerer internettets ’psykologi’ i din ledelsespraksis.

Af: Sarah Sohl Rasmussen, Lederweb

Twitter, Facebook, LinkedIn – listen er lang, og de sociale medier er kommet for at blive. Mange af dem er, ifølge Gary Hamel, opstået som værktøjer til at håndtere et mere komplekst samfund, som kræver videndeling, dokumentation, hurtige svar og store netværk, som vi kan trække på, når vi har brug for det.

De forandringer medfører, ifølge Gary Hamel, en ny måde at samarbejde på og organisere os på. Det betyder, at traditionelle ledelsesmodeller, hvor optimering sættes over forandring, ikke kan være med. Online netværk tilbyder nogle helt andre ’retningslinjer’, som udfordrer det traditionelle hierarki, som må indse, at det har fået en ny konkurrent. Derfor skal du tænke ledelse på en ny måde og lære af nettets sociale miljø for at tiltrække fremtidens kreative medarbejdere.

Gary Hamel peger på, at morgendagens ansatte har andre forventninger til arbejdspladsen end dem, de mere traditionelle organisationer kan indfri i dag. Børn af den digitale verden er vokset op med internettet, og for dem er internettet ikke noget, der er ”derude”. Det er noget, de er ”på”. En helt og aldeles uundværlig hovedcentral, hvorfra de lærer, leger, deler, flirter og ’connecter’.

’Generation F’ vokser op med nettets sociale kontekst, og det betyder for fremtidens arbejdspladser, at deres sociale miljø må ligne nettets, hvis de vil betragtes som en organisation, der er ”med”. Nedenfor kan du læse om nogle af de karakteristika, som ’Generation F’, i følge Gary Hamel, vil blive tiltrukket af. Hvis du som leder forstår at indarbejde nogle af de samme kendetegn i jeres organisation, vil de mest kreative og passionerede medlemmer af ‘Generation F’ hurtigere finde ved til jeres organisation. I sidste ende er det en investering i kreativitet og innovation.

Syv kendetegn ved det sociale miljø på nettet Alle ideer konkurrerer på lige fod: På nettet bliver en god ide ikke en succes, fordi dem der står bag har stor politisk magt. Ideer opnår tilslutning ud fra, om de bliver opfattet som gode eller dårlige. Den ukendtes stemme har altså lige så stor mulighed for at sætte dagsordenen som elitens. Bidrag tæller mere end kvalifikationer: Når man skriver en blog, betyder det ikke noget, om man er journalist eller ej. Det har heller ingen betydning, om man har gået på filmskole, fordi man poster en video på YouTube. Et CV er ligegyldigt. Det er det, man gør, som betyder noget. Magt afspejler mængden af anerkendelse: Også på nettet er der hierarkier. I ethvert netforum er der personer, som får større opmærksomhed end andre. Men forskelligt fra de traditionelle organisationer, er de ikke udpeget oppefra, men igennem mængden af anerkendelse fra deres ligemænd. Derudover vil den ’ledende’ person ikke have magt til at kommandere eller sanktionere. Han kan søge tilslutning og forsøge at overbevise igennem troværdige argumenter og en uselvisk adfærd. Opgaver vælger man – man får dem ikke tildelt: Gary Hamel kalder nettet for en ”tilvalgsøkonomi”. Uanset hvor man er aktiv, er det fordi man selv har valgt det. På samme måde vælger man selv, hvilke personer, man vil linke op med, og ingen kan tvinge en til at arbejde sammen med nogen, man ikke har lyst til. Indflydelse fås ved at dele sin viden: På nettet er man nødt til at dele ud af din ekspertise, hvis man vil opnå anerkendelse og indflydelse. Og man skal være hurtig til det, ellers vil andre gøre det før en selv. Middelmådighed bliver udstillet: Der findes et hav af ratingsystemer på nettet. Og selvom det ikke er alle anmeldelser, som kan bruges til noget, giver de alligevel et indtryk af, hvad der er værd at gå efter og omvendt. I mange organisationer har medarbejderne ikke mulighed for at ’rate’ noget som helst. En konsekvens bliver, at ingen stiller spørgsmål til hinanden eller udfordrer ledelsens beslutninger eller organisationens politikker. Og det er skidt for innovation og udvikling. Afvigere kan finde sammen: I en hierarkisk organisation, kræver det mod og indsats at gå imod strømmen. Når kommunikationen foregår lodret frem for vandret, kan man ikke vide hvem, og om nogle af ens kolleger deler ens synspunkter. Det er omvendt ganske nemt på nettet, og det betyder at meningsdannere nemt kan slutte trop og ytre deres stemme. En stemme som måske kan bidrage positivt til forandring.

 

Ifølge Gary Hamel, er disse syv kendetegn skrevet ind i ‘Generation F’s’ sociale DNA, men sjældent i den ledelsesmæssige DNA hos lederne. Hvis du som leder vil tiltrække de mest energiske og kreative medlemmer af ’Generation F’, så overvej disse internetafledte forventninger og skab en ledelsespraksis som er i overensstemmelse med dem.

Hvis du vil dykke dybere ned i, hvad internettet kan, skal du ifølge Gary Hamel arbejde med begrebet passion. Internettet er nemlig ekspert i at forstærke vores passioner.

 

Prøv med passion

 

I organisationssammenhæng kan det at prikke til passionen være med til at skabe innovation og styrke viljen til at forandre. Ifølge Gary Hamel er ligegyldighed en hæmsko for jeres organisation, og succes afhænger af medarbejdernes gejst. Og som leder spiller du en stor rolle heri. Hvis du forstår at arbejde med forhold, som styrker passionen, er du godt på vej imod at fremtidssikre jeres organisation,
Internettet giver os mulighed for at bevæge os efter vores egne interesser. Vi kan forme det, søge inspiration i det enorme univers og bruge det til at finde ligestillede. Vi deler glædeligt ud af vores ekspertise, viden og ideer, fordi vi selv vælger emnerne. Emner som vi brænder for eller er passionerede omkring. Overvej hvor mange af nedenstående ting, der kan siges om jeres organisation – og om det er nok? Internettet kan sætte hak ved dem alle!

Tjekliste: Prik til passionen med internettes psykologi De fleste har lyst til at finde og følge deres passion. Og måske gælder det i særlig grad for medlemmer af ‘Generation F’, men formentlig også for dig. Når internettet forstærker vores passioner, er det fordi følgende gælder online: Alle kan give deres besyv med Enhver kan tage føringen Ingen kan diktere nogen noget Man vælger selv sin sag Det kan være lettere at bygge videre på noget, andre har sat i gang Man behøver ikke at finde sig i bøller og tyraner Agitatorer/Meningsdannere bliver ikke marginaliseret De dygtige vinder, mens de middelmådige taber Politikker der virker dræbende på passionen, får kort levetid. Store bidrag bliver anerkendt og hyldet.

Artiklen er en redigeret udgave af kapitlet ”Ledelse bør genopfindes for Facebook-generation” i Gary Hamels bog “Hvad tæller nu?” Du kan læse mere om bogen her
Læs også

Væksthus for Ledelses publikation: Ledelsesrum – Udnyt og udvid dine handlemuligheder
Facebook på jobbet
Få succes med de sociale medier

God Ledelse : 8 ting dine medarbejdere vil have fra dig

Ledelse er en svær kunst at mestre. Nogen gange så svær at ledere også glemmer det helt simple ved ledelse, skriver Harvard Business Review. Få opfrisket, hvad det i bund og grund er, dine medarbejdere higer efter at få fra dig og kom et skridt tættere på at mestre kunsten ’god ledelse’.

Af Viki Kofoed, Væksthus for Ledelse

Ledelse består af mange facetter. En af dem er at lede dine medarbejderes følelser, holdninger, handlinger og opførsel i et team. Det lyder umiddelbart som en stor mundfuld, men nogle gange er det faktisk de simple ting, der afgør om du er en dårlig eller succesfuld leder i dine medarbejderes øjne. Hvis du vil holdes på sporet mod succes, kan du bruge denne liste som påmindelse om, hvad dine medarbejdere vil have fra dig.

 

1. Fortæl mig min rolle, fortæl mig hvad jeg skal gøre, og giv mig reglerne:

   Ledelse på mikroniveau og i detaljer? Nej, det er det ikke, det er til gengæld klare linjer og ren besked. Som leder er det vigtigt, at du tydeliggør rammerne for dine medarbejderes arbejde. Mangel på forventningsafstemning giver usikkerhed.

2. Discipliner min kollega, som er ude af trit:

   I din øresnegl har du nu og da formenlig hørt en medarbejder sige ”jeg synes altså, det er irriterende, når Kirsten aldrig overholder de aftalte deadlines” eller ”hvor er det bare irriterende, at Nicolaj altid kommer for sent”. Det kan godt være sætningen ikke blev sagt direkte til dig, men begge sætninger bliver efterfulgt af tanken eller måske sætningen ”Jeg ville ønske vores chef sagde til hende, at det er uacceptabelt”.

   Dine medarbejdere vil gerne arbejde sammen, og eventuelle irettesættelser af deres kollegaer, betragter de som din opgave. Det er dit job at holde folk ansvarlige for deres arbejde, og gøre alle bevidste om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

3. Gør mig begejstret:

   For organisationen, jeres ydelse, jobbet eller projektet. ’Bare’ gør dem glade. Det er nemmere sagt end gjort, men ikke desto mindre vigtigt at huske på. En god huskeregel i den sammenhæng er, at dit humør og egen begejstring smitter. Modsat vil en ironisk eller distanceret attitude til det I laver, vil smitte af på deres holdning til arbejdet og organisationen som helhed.

4. Ros mig:

   Man vokser og bliver motiveret af ros. I en hektisk hverdag glemmer mange ledere at fortælle, når noget var godt, selvom de tænker det. En anden fejlagtig antagelse er, at ’de ved jo godt, at jeg synes, de gør det godt’. Forkert! Det ved medarbejderne ikke altid, og uanset om de ved det eller ej, tager man sjældent skade af for meget ros – der skal ret meget til, før det bliver opfattet som kunstigt eller utroværdigt.

5. Skræm mig ikke:

   Som leder har du mange ting om ørene, og noget giver ganske givet en del arbejdspres og grund til bekymring. Lad dog være med at ’berige’ dine medarbejdere med bekymringer, med mindre det vedkommer dem, og de kan hjælpe dig.

   Ligeledes er det aldrig produktivt at lade temperamentet løbe af med dig, fordi de ikke lever op til dine forventninger. I det hele taget; alt hvad der kan skræmme, skal du holde igen med. Det giver kun grobund for usikkerhed og dårlig stemning.

6. Imponer mig:

   Stærke ledere imponerer medarbejderne på mange måder. Det kan være med faglig kunnen, mod og dristighed eller ved at være kreativ og smart. Stærke ledere giver organisationen styrke ved at have en egenskab, som andre ikke har. Som leder er det vigtigt at finde din personlige styrke og dyrke den. Det giver respekt og anerkendelse hos medarbejderne, der gerne vil imponeres af deres leder.

7. Giv mig autonomi:

   Giv i rette doser dine medarbejdere interessante og udfordrende opgaver, og ligeledes autonomi til at løse dem. Det skaber ejerskabsfølelse og selvstændighed, der er et basalt behov i nutidens arbejde.

8. Gør mig til vinder:

   Ingen ønsker at mislykkes. Brug tid på at matche opgaverne med de rette medarbejdere, sæt realistiske mål og tag uproduktive medarbejdere af teamet, det er nogle måder at gøre det på. Ledere, der matcher opgaver og medarbejdere forkert, har urealistiske mål, beholder uproduktive medarbejdere i teamet eller skifter mening som vinden blæser, frustrerer alle.

Som leder er det dit job at gøre det praktisk muligt at få folk til at lykkes. Når det sker, vinder alle og ledelse af alt det andet mere komplekse bliver langt nemmere.

Artiklen er baseret på en artikel fra Harvard Business Review