Det er super enkelt – spørg på den rigtige måde – så får du også de rigtige svar.

 

Stil dig selv bedre spørgsmål

Her får du et lille tip til et spørgsmål, som du kan stille dig selv. Eller rettere – en lille twist på et spørgsmål, som kan gøre en kæmpe forskel for dig.
 
 
Du kender sikkert dette med, at du står med en ide til et nyt projekt. Du er helt oppe at køre over din ide, og tænker over alle de muligheder der er i det.
Men ret hurtigt, så begynder din indre skepsis at komme ind over og spørge "Kan jeg gøre dette?"

Sådan har de fleste af os det – men det er et helt forkert spørgsmål at stille dig selv.

Så snart vi stiller os selv det spørgsmål OM noget er muligt, så begynder det at vælte frem med hundredvis af grunde til at det ikke kan lade sig gøre.

Dybest set, så er de fleste bange for at prøve nye ting, tage risici, være sårbare, og virkelig gøre noget – bange for at handle.

Derfor så er det allermest sikkert (tror vi) at holde hovedet nede og holde sig til det kendte – det alle de andre gør.
Så sker der i alle tilfælde ikke noget ubehageligt. De fleste mennesker vil gøre rigtig meget for ikke at skille sig ud fra mængden.
Det er derfor at din bevidsthed/underbevidsthed kommer med alle mulige grunde til at du skal lade være med at gøre det – simpelthen for at holde dig på den helt sikre side og beskytte dig.
Og denne funktion er i mange tilfælde rigtig god og nyttig, og det er en af grundene til, at vi har klaret os så godt som race op gennem evolutionen.  
 
Men når det handler om nytænkning og ændringer, så er det ikke så smart.
 
Så snart alle disse argumenter begynder at stable sig op, er der en minimal chance for at du tager springet. Du taler simpelthen dig selv ud af det igen.
Hvor mange gange oplever vi ikke at høre om nogen, der har en fantastisk ide som de siger at den bør de realisere en gang. Men det sker ikke – simpelthen fordi de konstant taler sig selv ud af det igen.
 

Hvad skal du gøre i stedet?
Det at spørge dig selv om du kan gøre det, er den forkerte måde at håndtere det på. For som regel, så vil din hjerne skrige "NEJ!"

I stedet kan du twiste spørgsmålet en anelse og sige:

 "Det vil jeg gøre – hvordan kan jeg få det til at ske?"

Et helt andet spørgsmål og en helt anden effekt.

Det går fra begyndelsen ud på, at du får held med dit projekt. Det er den første fordel. Den anden fordel er at du sætter din bevidsthed i "løsnings indstilling" og ikke i "problemfinder indstilling". 

Din bevidsthed vil altid prøve at "fill in the blanks" – altså at udfylde de felter du ikke har klarhed over lige nu. Og for at beskytte os – ja så bliver der sat nogle negative ting ind – bare for at være sikker. Man forbereder sig på det værste.

Så ved at stille det forkerte spørgsmål "Kan jeg gøre det?" vil din bevidsthed høre tvivlen – og begynde at give dig en masse
"beviser" på denne tvivl.

Stil et bedre – og meget mere positivt rettet spørgsmål – så får du nogle positive svar du kan bruge til at komme fremad.

Hvis du i dit spørgsmål på forhånd går ud fra at du kan – så er der jo plads til at begynde at se efter, hvordan det kan lade sig gøre. OM det kan lade sig gøre er jo ligesom bestemt ud fra dit spørgsmål – den tvivl ER fjernet.

Så næste gang du, eller en du taler med, står overfor at skulle lave en ændring eller følge en drøm, så lad være med at spørge om du/hun/han kan. Spørg hvad du skal gøre for at få det til at ske.

Du har altid mindst to muligheder, når det handler om de ting du gerne vil.

Du kan spørge om det er muligt eller ej – og skæmme din hjerne væk fra det. Eller du kan sige  –"Jeg gør det – uden at se tilbage" og så lade din bevidsthed og underbevidsthed vise dig vejen.

Det er super enkelt – spørg på den rigtige måde – så får du også de rigtige svar.

 
Kilde :

Jeppe Laponnel
Coach Academy

Reklamer

En præsentation af din indre kommentator

Vi lever i en samtale…

…en præsentation af den indre kommentator.

Af Michael Rasmussen, 26.06.1997.

 

Mennesket er allerede fra fostertilstanden et følende væsen, som tillægger betydning til det som sker i omgivelserne. Også før sproget læres og anvendes. Via terapi kan du genopleve tilstande fra fosterstadiet, fordi kroppen har en cellulær hukommelse.

Det er forskellige holdninger til kroppen hukommelse, men moderne videnskabsfolk, neurologer, hjerneforskere og psykologer mener, at hukommelsen er biokemisk betinget og lagring foregår på celleplan. 

At leve i en samtale betyder, at der hvor vi som mennesker bevæges mest er i en samtale. Når vi lever i en samtale er det ikke ret meget ren væren fordi tiden går med at fortolke, tænke, føle og mærke sin krop i forhold til den samtale vi befinder os i, selvom samtalen for længst er slut. Nogle mennesker lever i en for længst afsluttet samtale hele livet.

Min påstand er at vi i 90% af hele livet beskæftiger os med samtaler i tankerne. Tankerne analyserer, tænker, lægger strategier, undrer sig eller planlægger hvad der som svar skal gives.

Samtalen er optaget i hjernen og AFSPILLES hele tiden og man ærgrer sig, kunne hav sagt noget andet, hvad tror han nu om mig, er han mon vred…

Med et kendskab til den indre kommentator vil vi kunne sætte TURBO på vor personlige udvikling. Vi vil opleve hvordan, vi med raketfart, får en viden om os selv, som ellers ikke ville være mulig at få.

Med udgangspunkt i en analyse af hvilke samtaler eller samvær som optager os mest, kan vi bruge dette som pegepind på den del af vor historie som det drejer sig om.

At leve i en samtale har betydning for den livskvalitet vi ønsker. Har du f.eks. oplevet en barndom med svigt og har haft flere kærester som har valgt anderledes og du føler dig svigtet, så reagerer du ofte på samme måde når chefen ikke holder hvad han lover, eller en ven eller familiemedlem "svigter dig" I dagevis efter et sådant svigt lever du eller rettere genoplever du samtalen og din hjerne afspiller igen og igen situationen hvorved følelserne reaktiveres, mens du forsøger at løse problemet

Foruden at leve i en samtale lever vi i fortolkningernes verden. Det er en verden som er svær at begå sig i, fordi vi ikke kan gætte hvad et andet menneske føler, tænker, ønsker, håber, tror eller vil.

Som mennesker fortolker vi enhver mimik, handling, sætning, toneleje, måde at præsentere budskaber på o.s.v. Det ved reklameindustrien en hel masse om. De ved hvordan de skal markedsføre et produkt som det rammer bredest ind i de danske normer for fortolkninger.

Når vi lever i en samtale er vi beskæftiget med en fortidig samtale eller en kommende samtale som forberedes. Derfor er vi ikke tilstede med vor fulde opmærksomhed i dagligdagen. Denne manglende fulde opmærksomhed er bekræftet med at gennemgå samtalen. Hvis indholdet af samtalen påvirker dig følelsesmæssigt, så du f.eks. bliver ked af det, er du ked af det fordi du tænker på denne samtale. Derfor er vor hverdag fyldt med samtaler med mange forskellige mennesker som påvirker os. Og det er igennem disse samtaler hovedparten af vort følelsesliv dannes. Så man kan kort resumere at vore samtaler bestemmer ud fra vor historie hvilke følelsesliv vi har, fordi størstedelen af vor tid, går med at fortolke og genopleve disse samtaler.

At høre,  er et sanseindtryk som fortolkes på samme måde som at se. Samspillet mellem at høre og at se er essentielt for hvordan vi fortolker det vi oplever. Har vi som barn f.eks. oplevet frygt i forbindelse med en hævet stemme og ser en glad mand med en bebrejdende stemme, så bruger vi ekstra meget tanketid. Der dannes erfaringer ud fra hvad vi ser og hører.

Når vi er i naturen alene er der ingen samtaler, men alene naturens lyde. Her i naturen føler mange mennesker sig genopladet og jeg tror det er fordi vi slipper for den indre samtale og er tilstede i det reelle nu.

Da vi selv er 100% ren natur kan vi således ved at forbinde os til bare det at være, opnå en stor energiopladning og tilfredsstillelse. Metoderne kan f.eks. være fordybelse såsom meditation, musik, naturoplevelser, at være ved havet eller blot opleve solens varme.

Hvis man bruger sine sanser kan man høre vinden i kornmarkerne, træernes blade, vandets bølger, ænderne der skræpper og nogle fuglemødre som prøver at jage en stor ørn væk 50 meter oppe. Alt dette hører du ikke når du beskæftiger dig med samtaler. Det forbliver ubevidst.

At leve i en samtale er også at SE ! Nå vi lytter fortolker vi både det vi ser,  hører, mærker, smager og dufter. Det bliver til tanker som består af sætninger som bliver til samtaler inde i hovedet.

Denne måde at forholde sig til omverdenen er en yderstyret livsvej, som står i modsætning til den indre vej. Den indre vej er en måde hvorpå vi bliver bevidst om hvad vi har lært. Vi bliver bevidste om hvordan vor historie påvirker os i det daglige og hvordan vi som følelsesmennesker røres og berøres af samtaler og oplevelser livet igennem.

De fleste parforhold f.eks. er en samtale som foregår inde i hvert af partnernes hoveder og der er ingen sammenhæng imellem de to samtaler. Der er 4 monologer der snakker i munden på hinanden.

Det at leve sammen er noget der foregår inde i hovedet i stedet for i fælles sanseindtryk. Populært sagt er et parforhold fyldt med projektioner. Disse projektioner kan gøre forholdet ubehageligt at være tilstede i, såfremt de ikke bringes under kontrol og dette kan alene ske ved at skelne og analysere sin egen tale og færden.

Derfor er en dialog udelukket på forhånd. Parret lever i projektionernes verden, en verden hvor nuet reelt er sat ud af spil, når der samtales og historien presser sig på.

 

Hvad er Den indre kommentator:

  • Tanker er Den indre kommentator

  • Tanker er et produkt af følelser

  • Følelser er et produkt af biologisk og social arv

  • Tanker er således tillærte.

  • Tanker er ubevidste medmindre man bruger sin opmærksomhed på dem.

  • Tolkninger er gæt ud fra mine egne normer/tanker

  • Tanker er baseret på hvad sanserne opfatter, hvad du ser, hører, mærker, dufter. smager.

Øvelse: "Ethvert ord i dine tanker skaber resultater for dig hvert mikrosekund. Vælg nøje hvad du vil have i tankerne. Skriv dine tanker ned, specielt "den indre kommentator" Skriv alt usorteret ned. Understreg de ord du ikke bryder dig om. Skriv dem du vil følge i stedet.

Følg anvisningen i 3 x 3 minutter, hver morgen, i frokostpausen og når du skal sove.

Åndelig Karate er:
– når du har mestret at lytte til den indre kommentator. Med åndelig Karate har du en større styrke og det sorte bælte i livet, nemlig at mestrer at kende sig selv. Selverkendelse. De fleste som har benyttet disse teknikker har en meget stor gavn og det er anvendeligt som "DEN INDRE SAMTALE" er anvendelig i både terapi sammenhænge, i personlig udvikling og til brug i virksomheder.

DEN INDRE SAMTALE er således et nyttigt værktøj for den som ønsker transformation og kunne skabe det liv som ønskes.

"Kilden til transformation er mange. Den kilde som både fortæller dig hvem du er, hvor du er og alt om din barndom er den indre kommentator."

Den fortæller om hvilken adfærd du har, alt det du gør for ikke at blive såret, alt det du ikke gør fordi du er bange og/eller være udenfor."

Synet styrer tankerne baseret på normer + tanker + det tillærte gæt. Hvad jeg hører styrer mine tanker baseret på at gætte hvad man (den) VIL sige. Det vil sige at der er en allerede lytten til andre. Du ved udmærket godt hvad andre vil sige, så hvorfor spilde tid på at lytte.

Man kan citerer det man siger/hører, ikke det man ser. Der skal mimik til, men de fleste mennesker gætter på mimiker, kropssprog, bevægelser m.v.

Generelt, når folk bliver oprørte, vrede, rasende eller syntes noget er forkert, galt eller uretfærdigt ligger der en følelse af krænkelse bag. F.eks. kan det være undladt adfærd, at du ikke får opmærksomhed hvorefter du føler dug overset m.v.

Det er din evne til at håndtere problemer, der giver dig livskvalitet. Evner du at løse problemer og at være med problemet har du en forbedret livskvalitet. Har du eller andre usagte uindfriede forventninger er det tydeligt. Sæt ord på det og sig hvad du mener. Dialog og handling løser. Tavshed og inaktivitet cementerer problemet fast og det vokser. Små problemer bliver hurtigt store.

Eksempler på den antagelser og gæt baseret på den indre samtale:
 

EKSEMPEL:

Hvis et barn f.eks. hører sætningen, ”Nu må du ikke gøre mor ked af det” og samtidigt ser en mimik med sammentrækninger i moderens ansigt med nedadgående mundvige – så forbinder barnet denne mimik med sproget. De næste gange barnet ser mimikken alene, tror barnet at det har gjort noget forkert. Disse indlærte mimiker overfører vi ubevidst til andre, hvor betydningen kan være en anden. med DEN INDRE SAMTALE – kan du f.eks. identificerer hvilke tanker du har om en bestemt mimik. Et barn kan tolke moderens mimik som bekymret/vred/afvisende, og der er en chance for at barnet senere sammenkæder disse begivenheder. En sådan manipulation af barnet fra moderens side er et omsorgsvigt på barnet når man ser på den effekt det har på barnet resten af livet.

EKSEMPEL:

du møder en mand på et diskotek, han siger ”hej”, og smiler til dig, rejser sig op fra sin stol og siger: ”Vil du ikke sidder her, så kan vi danse bagefter vi har drukket et glas rødvin” han trækker stolen ud for dig og bukker. MULIG KONSEKVENS: Du bliver smigret, hvorefter du muligvis tænker, ”han er ude efter mine trusser”, ”Nej hvor er han galant”, ”han inviterer mig på rødvin og oven i købet dans – hvad er han ude på.

EKSEMPEL:

Et 5 årigt barn leger i stuen derhjemme og kommer til at hive i en ledning på gulvet så en dyr lampe falder på gulvet og ødelægges. Farens reaktion er han springer op fra stolen og råber i høj styrke ”Nej, Tina hvor er du dum, nu er den dyre lampe ødelagt, det er din skyld, det for dyrt med dig, du er altid et fjumrehoved, gå op på dit værelse.

MULIG KONSEKVENS: Barnet bliver forskrækket, føler angst, bliver paralyseret, kan ikke bevæge sig, lytter og forstår barnet har gjort noget forkert, barnet vil være bange for denne reaktion og tilpasser sin adfærd til faderen, barnet tager skyld, bliver ked af det, men på grund af chokket undertrykkes dette. Barnet græder ikke for ved en tidligere begivenhed blev barnet kaldt for tøsedreng, hun er pige. Følelsen undertrykkes. Kropspanser og blokeringer udvikles.

Copyright 1996 Udviklingshuset

Derfor forlænger humor dit liv

 

 

Norsk undersøgelse påviser, hvad der sker med helbredet, når vi griner og er i godt humør.

En ny omfattende undersøgelse fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet viser, at humoristisk sans både forlænger levetiden og forbedrer helbredet.

Det skriver metroXpress.

Et godt grin om dagen mindsker nemlig blandt andet produktionen af stresshormoner og styrker evnen til at bearbejde krisesituationer. Så hvis du gerne vil blive gammel og nyde et langt otium uden sygdom, skal du ikke gå af vejen for et godt stand-up-show, jokes med familie og kolleger og i det hele taget at have det så sjovt som muligt. 

Professor Sven Svebak, der står bag undersøgelsen, forklarer, at mennesker med humor har tendens til mindre stress og færre sygdomme.

»Vi kan konstatere, at mennesker med humor udvikler færre stresshormoner og er bedre til at håndtere kriser. De har et bedre immunforsvar, bliver udsat for færre sygdomme og mind-sker risikoen for en tidlig død,« forklarer Sven Svebak, der er professor i medicin og psykologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Humor-forskeren har ikke den forkromede formel på god humor, for den er forskellig fra person til person, men han har fundet frem til nogle kendetegn ved de personer, der topper i humor-testen:

»Mennesker med høj score på humor er udadvendte, ikke specielt ængstelige, legesyge og ofte socialt aktive.«

Undersøgelser har vist, at op til 50 procent af folks humoristiske sans er genetisk bestemt. Resten kan man træne op, skriver avisen.

»Der er en medført grad af disposition for udvikling af humor. Men resten udvikler du gennem læring og erfaring. Du kan oparbejde en god evne til humor ved at træne din måde at tænke på,« forklarer professoren.

Den danske humorforsker og psykolog Martin Führ bekræfter, at der er en klar sammenhæng mellem humor og helbred.

»Rent fysiologisk sker der nogle positive ting i vores krop, når vi griner. Folk, der bearbejder deres livstruende sygdomme med humor og sarkasme, er ofte dem, som overlever. De mister ikke den positive fremtidsforventning og optimismen,« siger han til metroXpress.

Undersøgelsen fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet er baseret på sundheds-historier og blodprøver fra mere end 70.000 norske indbyggere.

Se også:
Sådan lærer du at tænke mere positivt
Fire sjove mænd om kvinder og humor
Sort humor og ironi hitter hos kvinderne

Forskerne har målt folks ‘humor-score’ ud fra en test, hvor de skal svare på, om de selv opfatter sig som humoristiske. Gruppen med den højeste sans for humor viste en reduceret dødelighed på omkring 20 procent i forhold til folk med den laveste score.

Humorens positive effekt på den forventede levetid gælder ifølge undersøgelsen, indtil folk fylder 75 år.

Stress er da positivt – nyd det

 

Stress er da positivt – nyd det

 

 

Af Torbjørn Jørgensen, Lyt & Lær

 

 

 

For nogen tid siden mødte jeg en mand i 50’erne som fortalte følgende historie: "Det var bare SÅ spændende. Vi skulle åbne denne nye butik. Vi knoklede 10 mennesker i mere end en måned. 18 timer i døgnet. På åbningsdagen var der lange køer af kunder. Alle ville have det hele. Vi måtte ringe og faxe for at få ekstra varer hjem. Jeg kan godt sige dig, at hvis jeg fik mulighed for at gøre det samme igen. Så ville jeg gøre det. Vi sprængte alle budgetter."

 

Jeg kunne se og høre på denne mand, at entusiasmen, glæden, dynamikken lyste langt væk. Han var stolt, glad, tilfreds. Det havde været en succes. Han havde været en del af den.

 

Hvorfor pokker skal stress altid omtales negativt? Er stress negativt?

 

Den korte version af stress er følgende: Gennem synet, hørelsen, følelserne og forventningerne modtager din hjerne signaler. Kæmp eller flygt. Hjernen sender signaler til binyrerne, som producerer en dosis adrenalin, hvilket bevirker, at der sendes blod til de store muskelgrupper. Kæmp eller flygt.

Så viseligt er vi indrettet, at vi i løbet af et øjeblik får vores krop til at reagere på det der sker.

Så langt så godt.

 

Ulempen er, at når blodet sendes til de store muskelgrupper, da bliver der mindre blod til hjernen og til de finere blodårer.

Men det kan der rådes bod for. Du kan selv bestemme, at du vil sikre den nødvendige balance mellem den kraft der er i adrenalin (stresshormon) og adrenalin (lykkehormon).

 

Derfor kan det vi kalder stress i negativ forstand blive vendt rundt til noget positivt. Hvordan?

Gennem afspænding, afslapning, fornøjelige interesser, hobbies, leg.

 

Lad os se på forskellige stressmønstre

 

Igen er det den korte version:

1.    du kan have over-stress

2.    du kan have under- stress

3.    du kan have ønsket stress

4.    du kan have uønsket stress

 

Over-stress, Under-stress, ønsket stress, uønsket stress. Samt kombinationer af disse 4 typer stress.

 

Den forretningsmand, jeg fortalte om i starten af denne artikel, oplevede overstress som ønsket stress.

Han ved godt, at han ikke kan køre for fuld speed alt for længe. Men han nyder det, mens det varer. Han står op om morgenen og siger "Yes" til sig selv.

Men han ved også godt, at han bliver nødt til at geare ned ind imellem. Gøre noget helt andet. F.eks. dyrke afspænding eller spille golf.

Det samme gør top idrætsfolk.

 

Hvordan undgår du uønsket overstress?

 

Der er et nøgleord, som vi alle kan forholde os til i forbindelse med uønsket overstress (eller uønsket understress). Nøgleordet er kontrol.

Egenkontrol. Den forretningsmand, jeg taler om, kan undgå de skadelige virkninger (mavesår, forhøjet blodtryk, kredsløbssygdomme m.v.) ved at arbejde med at opnå kontrol over sin måde at arbejde på. Det lyder let, næsten for let,  men grundlaget for at opnå kontrol er at kunne sige ja og nej. Ja til det, jeg VIL og nej til det, jeg ikke vil. Vi kan ikke være 2 steder på samme tid. Vi kan ikke gøre alt samtidig. Vi må lære at prioritere. Hvad er vigtigt? Hvad haster? Alt for mange af os bukker under, fordi vi siger ja til det, der haster, og så prøver vi at arbejde os ud af det, der er vigtigt.

 

Stress ER positivt, når du selv lærer ganske få dyder.

 

Forretningsmanden kan sige YES, når det virkelig kører. Men han kan ikke åbne 2-3-4-5 butikker samtidig.

Kassedamen kan virkelig sige YES, når det lykkes hende at skabe et godt kasseflow med glade kunder. Men hun bukker under, hvis hun skal passe 3 kasselinier samtidig.

Sportsmanden og skuespilleren kan blive høj og sige YES, når præstationen virkelig lykkes. Men de kan ikke spille 3-4-5 roller eller deltage i 3-4-5 idrætsgrene samtidig.

Sælgeren oplever begejstringen ved at få en god ordre hjem til firmaet. Han siger YES, men han kan ikke besøge 2-3-4 kunder samtidig.

 

Konklusionen er, at vælge.

 

Når du vælger, siger du JA til noget og NEJ til noget andet. Kunsten er at være 100 % til stede, der hvor du er. At vælge det rigtige. Det vigtige. Og så GØRE det og være DER. Fuldt ud. Uden at blive sur og irriteret over alt det andet, du ikke kan. Og NÅR du GØR det VIGTIGE, kan hverken du selv eller andre forlange mere.