10 regler for en vinder

 
 

1) Vær villig til at tage en risiko

    Mød dine farer og frygt. Begynd med de mindste og gør kål på dem, indtil du er klar til at kaste dig over de største.

2) Mød dine egen modstand

   Når du begiver dig ud i besværlige situationer o gklarer dem, øger du din selvtillid.

3) Vær villig til at møde til at stå igennem en portion ubehag

    Det går over!

4) Undgå at blive overmandet af uro

    Hvis du træner diner rædsler væk, overtager du selv kontrollen

5) Forbered dig mentalt på forskellige forstyrrelser

    Hvad kan du gøre og hvordan vil du håndtere det?

6 Lær dig at håndtere tidlige tegn på uro og angst

   Tag dybe åndedrag, berolig dig selv, tal med en støttende person og bliv gal på din uro.

7) Slip kravene

    Slip alle tanker om at du skal være perfekt i alle situationer.

8) Øv dig mentalt

   Træn dig i at se indre billeder om, hvordan du håndterer situationen bedre og bedre.

9)Træn regelmæssigt

   Øvelse gør mester, det gælder også mental træning.

10) Vær forberedt

     Vær beredt på at møde stærke følelser og løb ikke væk fra dem. Hold ud. Angst og uro forsvinder altid.

Hvornår har du sidst rost en kollega?

 

Opmærksomhed er et fundamentalt behov
Vi vil ses, anerkendes og roses. Vi får selvtillid når nogen bemærker os positivt, og gør ingen dette, så kan vi i visse tilfælde ligefrem foretrække negativ – frem for slet ingen – opmærksomhed.
 
Vi kender det også fra vores børn. Har de ikke vores opmærksomhed, kan de finde på at vælte en lampe, råbe eller lave ballade – så får de ikke ligefrem ros – men de får opmærksomhed, og det er altså bedre end slet ikke at blive at blive set – at blive ignoreret.
 
Ros
Når vi roser andre kan det eksempelvis lyde som: ”Det var en rigtig god rapport du afleverede i går”, eller: ”Tak for din hjælp med mødet i går, det var en kæmpe indsats du gjorde”.
 
Anerkendelse
Når du anerkender andre går du skridtet længere, og giver lidt af dig selv. Du fortæller hvilken betydning ”det” havde for dig eller andre.
 
Det kan lyde som: ”Det var en fornøjelse at medbringe dine tal til mødet i går – virkeligt – og det gjorde at jeg kunne slappe helt af undervejs, og jeg var tryg ved at sidde og forhandle. På grund af dig er jeg bedre til at udføre mit arbejde – tak for det!”
 
Eller: ”Fordi du altid holder dine deadlines, er jeg i stand til at gå til tiden, og det betyder bl.a. at jeg får spillet playstation med min søn – det betyder virkeligt meget for mig – og sønnike – det er jeg virkeligt glad for – tak!”
 
Får vi ros eller ligefrem anerkendelse, er det tit noget vi husker, og fortæller om hjemme, og det kan ofte motivere mere og længere end andre “goder”.
 
De får da løn…”
Sagde en leder i en mellemstor virksomhed til mig forleden, da snakken faldt på om hvor vidt han huskede at rose og anerkende sine medarbejdere.
 
I en anden virksomhed spurgte en leder: ”Hvordan vil du have at jeg skal blive ved med at kunne finde på noget nyt at rose dem (medarbejderne) for, når de alle har været her imellem 4 og 7 år?”
 
Uanset hvor længe vi har samarbejdet med en medarbejder eller kollega, skal vi blive ved med at gøre ham eller hende tryg, og motivere vedkommende – også selv om vi nogen gange må gentage de positive tilkendegivelser igen og igen.
 
Skulle vi nogensinde få tanken at ”de får da løn”, skal vi naturligvis alligevel også anerkende indsatsen – for ellers er der stor fare for at de ikke længere får løn – hos os!
 
Betinget ros
Vi har nemmest ved at give betinget ros – ros der er betinget af en indsats der er gjort, eller et resultat der er opnået: ”Godt gået, du nåede dine salgstal”, ”Tak for dit udkast – perfekt – lige som aftalt”, eller: ”Det var en fantastisk julefest du arrangerede – igen i år!”.

Apropos jul, så er julekort med vores positive og kærlige hilsener – også ”ros” – som modtageren gerne skulle blive glad for – men som altså er betinget af, at det nu er jul. Var påskønnelsen kommet – ubetinget – for 2 måneder siden, ville effekten og glæden have været langt større.
 
Ubetinget ros
Her kan vi opnå en effekt som er ud over det sædvanlige, men som vi ofte har for vane at glemme – eller ikke turde sige fordi vi tror det kan misforstås, eller at modtageren ikke vil acceptere ”rosen”.
 
Vi giver ros eller anerkendelse, uden en egentlig ”hændelse” at hænge det op på: ”Du gør det sjovere at gå på arbejde, det synes jeg du skal vide”, eller: ”Du har altid et fantastisk overskud, det er virkeligt inspirerende for mig”.
 
Modtag rosen
Når du selv modtager ros, så væn dig til ikke blot at svare: ”Tak, i lige måde”, ”Det er jo det jeg er her for”, ”Det er jo det jeg får min løn for” eller ”Nå, det var da ingenting”. På denne måde viser – og lærer – du nemlig dine omgivelser at du ikke værdsætter rosen specielt meget, og du tager ikke selv ubetinget imod rosen.
 
Sig i stedet for: ”Tak, det er jeg virkeligt glad for”, eller ”Mange tak, det betyder virkeligt meget for mig at høre” – og med tiden kan du endda lære at stille uddybende spørgsmål til rosen.

Hvornår har du sidst rost en kollega?
Overvej hvilke vanemønstre der kendetegner dig på dette område, om de er værdifulde, begrænsende eller neutrale – og hvilke du med succes kunne ændre lige nu?

Kilde:
http://www.habitmanager.com/

http://livehabits.dk/

20 punkter som adskiller den succesfulde chef fra den mindre succesfulde

 

Den succesfulde   Den mindre succesfulde

Siger Ja   Siger Nej 

Indgiver tillid   Holder afstand

Motiverer   Forklarer

Har tid   Har aldrig tid

Er sammen   Tænder den røde lampe 

Kan lide sine medarbejdere   Synes at han skal gøre alt selv 

Er synlig   Er til møde 

Handler   Afventer 

Skaber   Administrerer 

Er konsekvent   Lader omstændighederne styre 

Koncentrerer sig om det vigtigste   Blander sig i detaljerne 

Plejer sine kunder   "Hvad laver sælgerne egentlig?" 

Er åben for nye impulser   "Hvorfor forandre" 

Ser mulighederne   Ser problemerne 

Tar chansen   Retter slipset 

Elsker udfordringer   "Hvorfor kan jeg aldrig få fred og ro?" 

Er altid et skridt foran   "Konkurrenterne bruger unfair metoder" 

Ser til at det sker   Vågner op når det er sket 

Synes at det er sjovt at gå på arbejde   Længes efter fredag 

At arbejde er at leve   Klager over sin løn  

 Copyright ©  2007 Dan Theander

 

 

Ni gode råd mod generthed

 

 

Generthed eller social fobi kan være ganske ubehageligt og begrænse folks udfoldelsesmuligheder. Men du kan nemt gøre noget ved det. Her er en række gode råd.

Kribler og krabler det i nakken og snurrer det i benene, hvis du skal sige noget i en større forsamling? Er du bange for at tage kontakt til fremmede mennesker? Eller bliver du blussende rød i kinderne, når du er midtpunkt for andres opmærksomhed?

Følelser som disse kan være meget generende, og ofte har de en selvforstærkende effekt. Men der er mulighed for at blive genertheden kvit. Svenske Expressen har opridset en række råd, du kan følge, og snart vil du mærke, at du bliver bedre til at håndtere situationer, som før gjorde dig ubehageligt til mode – hævder Expressen.

1) Identificer problemet

Først skal du identificere problemerne og skrive dem ned så præcist som muligt i en dagbog. Hvorfor vil du gerne overvinde din generthed? Hvilke symptomer er mest forstyrende? Og hvad vil du gerne ændre på?

Afsæt derefter et begrænset stykke tid, måske et par måneder, til at arbejde aktivt med din generthed eller sociale forbi.

2) Lav om på dit tankemønster

Mange har negative tanker som at "ingen vil være sammen med mig". Før dagbog over dine tanker omkring situationer, hvor din generthed mærkes. Vælg og udfordr en central tanke, du har haft. Find alternative afbalancerede tanker. Se på dig selv med samme medfølelse og forståelse, som du ville se på andre.

3) Udfordr din frygt

Spørg dig selv, hvad det værste er, som kan ske i en social situation. Er det virkelig så farligt? Hvordan ville en anden person se på samme situation?

4) Udsæt dig for ubehag gradvist

Eksperimenter med at konfrontere svære sociale situationer. Øv dig i at udsætte dig for dem. Begynd med situationer, som du rangordner som ubehagelige, som f. eks. at møde en persons blik. Begynd i det små og noter dig dine fremskridt.

5) Fokuser udad

Generte mennesker er ofte selvcentrerede og optaget af, hvordan andre opfatter dem. Det øger frygten og forværrer problemet. Vend fokus udad i stedet for. Symptomerne på generthed føles ubehagelige, men de er ikke altid synlige for andre. Tænk på, at de fleste er mindre optaget af, hvad andre gør, de er mere optaget af dem selv.

6) Øv selvsikkerhed

Opbyg din selvforståelse. Opfør dig, som om du var selvsikker, og gør nogle ting, som giver dig social fremgang. Det kan gøres ved at være sammen med personer, som du er tryg ved, eller ved at deltage i en form for foreningsarbejde.

7) Ændr din selvopfattelse

Definer etiketterne, som du sætter på dig selv. Hvad mener du egentlig med dem? Prøv at sætte mere positive eller neutrale ord på dig selv. Fokuser på, hvad du gør, ikke hvordan du tror, at du er.

8) Få hjælp

Det kan være godt at have en støtteperson at tale med. En som ved, hvad du arbejder med.

9) Notér fremgang

Glem ikke at belønne dig selv for fremgang. Og gå tilbage i din dagbog og se, hvor meget du har opnået.

Sådan gør du et godt indtryk på chefen

 

 

Hvis du vil være i kridthuset hos din chef, skal du skrive dig disse fem gode råd bag øret.

1. Vis ansvarlighed

Din chef har andet at tage sig til end at sikre sig, at dit arbejde bliver udført korrekt og rettidigt. Hvis du overholder – eller endog færdiggør arbejdet inden – deadline og samtidig viser resultater, bidrager du til en mere effektiv arbejdsplads uden at tiltrække dig negativ opmærksomhed.

Ansvarlighed betyder også, at du tager ansvar for både egen succes og egne fejl. Chefer hader dårlige undskyldninger. Ansvarlige ansatte kommer aldrig med undskyldninger. Punktum.

2. Vær forberedt

Uanset om du deltager i et større møde, eller om det kun er chefen og dig, der sidder ved bordet, skal du sørge for at være velinformeret og på forhånd have indhentet så meget relevant information som muligt.

Du skal for enhver pris forsøge at undgå, at chefen skal forklare dig om en given sag ned i mindste detalje.

3. Arbejd effektivt

Sørg for at være effektiv i løbet af din arbejdsdag. Lange arbejdsdage og meget overarbejde giver ikke nødvendigvis din chef det indtryk, at du arbejder hårdt. Det kan ligeså vel tolkes som om, at du er ineffektiv.

Du gør et bedre indtryk, hvis du møder tidligt på arbejde om morgenen fremfor at sidde til sent om aftenen.

4. Hold dig opdateret

Vær opdateret på de seneste nyheder og den nyeste teknologi. Tilmeld dig email-nyhedsbreve, som er relevante for din branche, og sørg for at efteruddanne dig, så dine jobmæssige kvalifikationer ikke støver til.

Det viser chefen, at du er motiveret, intelligent, interesseret og selvbevidst.

5. Tal pænt om din arbejdsplads

Undlad at udbasunere dine succeser i øst og vest. Det kan sagtens gå hen og give bagslag. Tal derimod pænt om din arbejdsplads, om arbejdsmiljøet og om, hvad I i fællesskab har opnået.

Kilde: AskMen.com

Sådan emailer du perfekt

 
 

En talemåde siger: Tænk før du taler – brug ikke munden som en papegøje. Det samme gælder den elektroniske post. TimesOnline har ti gode råd som gør dig til en bedre emailer.

1. Undlad floromvundne indledninger. Koncentrer dig i stedet for om at stave navnet på den person, som du sender en email til, korrekt. Pas på når du skriver til udlændinge. Køn og rækkefølgen af navne er ofte fælder, som skal tjekkes en ekstra gang.

2. Undlad fraser og populære måder at underskrive en email. Brug de gængse måder at underskrive et brev på – eksempelvis: "Med venlig hilsen".

3. Brug telefonen. Tænk dig om, inden du sender en email af sted. Ofte giver en telefonsamtale et varmere indtryk.

4. Lad vær med at sende email til cc-personer, hvis det unødvendigt. Den administrerende direktør behøver ikke at se, alt hvad du skriver. I den sidste ende kan det betyde, at du bliver upopulær.

5. BRUG ALDRIG VERSALER. Det kan give modtageren en fornemmelse af at du råber.

6. Undgå dumsmarte billeder og formateringer. Det virker alt for ofte popsmart, når du sender email til folk udenfor virksomheden. Undgå også smiley’s, humoristiske indslag og forkortelser, da det kan blive misforstået af modtageren.

7. Skriv kort. Hvis du har behov for at skrive langt, så brug små rubrikker eller punkter til at inddele teksten.

8. Vent mindst 24 timer på svar. Ring aldrig efter tre minutter, det virker irriterende på modtageren. Og så kunne du lige så godt have ringet i stedet for at skrive.

9. Tjek at du får sendt emailen af sted til den rette person.

10. Hvis du er klar over, at modtageren bliver oprørt over din email, så er det langt bedre at ringe end at skrive.

Hvor mellemtilfreds er du?

 

Hvad med dig – er du lykkelig eller er du i virkeligheden mellemtilfreds?

Herunder får du en håndfuld ledetråde til, hvordan man kan tænke og føle, når ens liv er præget af mellemtilfredshed. Øvelsen skal blot bruges til at kaste lys over, hvordan du egentlig går og har det. Måske gemmer din lurende mellemtilfredshed på en gave? Det er jeg ret sikker på at den gør! Og den eneste, der kan finde gaven er dig!

·         Hvilke af følgende udsagn føler du passer på dig?

  • Jeg tænker tit over, hvordan i alverden jeg er havnet her?
  • Jeg tænker tit over, hvor mine drømme mon blev af?
  • Jeg føler mig som en hamster i et hjul
  • Jeg føler mig som et praktisk skaffedyr
  • Jeg har ofte tanker som: Hvad er meningen med mit liv? Hvem er jeg? Hvad skal jeg?
  • Jeg holder ikke mine løfter til mig selv (mht. sundhed, mad, vægt, stress etc..)
  • Jeg drikker for meget rødvin
  • Jeg snerrer af mine omgivelser og skælder ud
  • Jeg har en affære
  • Jeg lever kun for weekender og ferier
  • Jeg sover for lidt eller for meget
  • Jeg ryger for meget
  • Jeg ser for meget TV

·         Overvej på baggrund af punkterne, hvor mellemtilfreds du føler dig her og nu på en skala fra 0 til 10.

 
 
Kilde : Sofia Manning på www.sofiamanning.com

De 10 værste julegaver 2007

 

 

Den enkleste måde at forstyrre julefreden på, er at købe pinlige og fornærmende julegaver. Se hvilke gaver du ihvertfald IKKE skal købe, hvis du vil undgå malurt i risengrøden juleaften – eller blive jagtet rundt om juletræet.

Om godt en måned er der mulighed for et par dages afslapning, når julegaveræset, som allerede kører på fulde drøn i butiksstrøg og storcentre over hele landet, fløjtes af og afløses af et et par forhåbentlig fredfyldte og salige juledage.

Men de fleste kender den udfordring, som opstår samtidig med, at man åbner en blød pakke med tre par tennissokker. Nu handler det om at se lykkelig og overrasket ud. Og julegaver kan også medføre ganske voldsomme konflikter.

Her kan du fpn.dk’s bud på, hvad du skal undgå at lægge under juletræet – med mindre du altså gerne bevidst vil bringe modtageren i forlegenhed.

1: Tab dig-gaver

Fitnessmaskiner, forudbetalte medlemsskaber til slankeklubber og fitnesscentre, slankebøger og slankepiller som gave er en slet skjult hentydning til, hvad du synes om modtageres kropsvægt. Og nej, det er ikke en god gave, at få at vide, at andre synes, at man er overvægtig.

2: Du er klam-gaver

Cremer mod appelsinhud, næsehårstrimmere, fodsvedsdeodoranter og mundskyllemidler og alverdens medikamenter mod dårlig ånde indbyder ej heller til julefred, men snarere til en trykket stemning og dårligt humør.

3: Du klarer pligterne-gaver

Støvsugere, strygejern, køkkenmaskiner og haveredskaber. At pakke en opfordring til gøre flere hjemlige opgaver ud juleaften, giver stress og dårlig samvittighed.

4: Farlige gaver

Undlad at give de mange gaver, som kan påføre andre irritation, vedligeholdelse, smerte og lydgener. Vi taler om fyrværkeri, kæledyr, trommesæt, rulleskøjter, splatterpistoler – og i øvrigt alt legetøj med projektiler. Og så videre. Tænk på, om modtageren rent faktisk får flere gener end glæder ud af gaven.

5: "Sjove" panik-gaver

Mange flygter ind i en spøg og skæmt-butik, når fantasien fejler og de ikke kan finde på en smagsfuld og personlig julegave. De tænker: "Så finder jeg på noget sjovt", og så de køber oppustelige dukker, plastisterninger med fluer indeni, eksploderende tændstikker, alverdens grimme "hadegaver", klaprende tænder og spil, som giver elektriske stød. Problemet er, at det ikke er en personlig gave at give gimmicks, som andre har opfundet. Desuden er glæden ofte kort.

6: Lingeri-gaver

Lingeri som julegave fra ham til hende er risikabelt og skuffer som oftest af tre grunde. Enten køber han det for stort, og signalerer dermed at han synes, at hun er overvægtig. Ellers køber han det for småt, og signalerer dermed hun bør tabe sig for at kunne passe det. Alternativt køber han lingeri i den forkerte stil; det kan være vulgært eller bundløst, farmoragtigt eller ungpigeagtigt.

7: Du er ligegyldig-gaver

De fleste ønsker at købe egne strømper. Strømper er et eksempel på en upersonlig julegave, og analyser viser, at strømper er blandt de gaver, som skuffer allerflest allermest.

8: Hjemmelavede gaver

Med mindre du er et barn, er det de færreste, der gider eje de ting, som du selv har siddet og fedtet med. Selvfølgelig er gaven personlig, men problemet er, at hjemmestrikkede sweaters og egne malerier sjældent bliver taget i anvendelse. Modtageren af gaven bliver bragt i forlegenhed og føler sig forpligtet til at hænge din Claude Monet-efterligning op, når du kommer på besøg.

9: Tøj-gaver

Med mindre du er 100 pct. sikker på model, størrelse, farve og så videre passer, så undlad af give tøj i gave. Amerikanske forbrugeranalyser viser, at tøj er blandt de gaver som skuffer allermest. Der er en grund til, at mange foretrækker at gå ind i en butik og prøve tøjet, inden de køber det. Den indlysende grund er, at tøjstil er meget personlig; Læs: din tøjstil er sjældent den samme som andres.

10: Genbrugsgaver

Undlad at give de gaver videre, som du aldrig selv fik byttet. Dit eget krøllede indpakningspapir, manglende byttemærker, og fedtede fingre afslører, at gaven er genbrug, og at du ikke har villet ofre penge eller omtanke på en god gave

Find lykken

 
 

Gode venner


Venner er en vigtig faktor for vores lykke. Det er dem, der er der, når tingene brænder på. De kender dig og her behøver du ikke spille nogen roller.
– Det vigtigste er, at du kan åbne dig for dine venner og har frihed til at være dig selv, siger David Niven, som er forfatter til bogen 100 simple hemmeligheder til lykke.
Og så behøver dine venner i øvrigt ikke at være ligesom dig selv. Det er sundt at have forskellige venner, der berører forskellige områder af dit liv.
– Det, der er vigtigt at huske på er, at du er nødt til at dele private tanker for at få venskabet til at blomstre. Det er lettere at få en ny ven end at bevare venskabet,siger David Niven.

– Du er min allerbedste ven, Pingo
 
Tag på eventyr

Stop op i din hverdag og tænk på, hvad du egentlig vil med dit liv. Hvilke oplevelser vil du tænke tilbage på med et smil? Var det den flotte topkarakter, du scorede efter flere ugers flittig læsning eller er det vandreturen du aldrig troede du skulle overleve. Vov at leve livet lidt farligt.
– Hvis du hele tiden prøver at pakke dig selv ind i vat og gør dit liv trygt, er der ikke ret mange oplevelser at se tilbage på. Og det er de oplevelser, der giver dig følelsen af at være i live, siger Brian Luke Seaward, der er forfatter til bogen Quiet Mind, Fearless heart.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du mindst en gang om ugen skal sætte dit liv på spil. Du skal bare tænke på at gøre nogle ting anderledes en gang i mellem.
– Folk tror ofte, at man bliver lykkelig af at gøre det rigtige, men i virkeligheden handler det om at tage chancer, forklarer Brian Luke Seaward.

Smid ting ud

Vi fylder vores hjem med småting og minder. Og selv om det er hyggeligt, så prøv lige at gå alt dit nips igennem og tænk over, hvor meget af det du egentlig bruger og elsker.
Ekstra ejendele tynger og stjæler energi og rydder du op i dit kaos, vil du mærke den kontrol og balance, som fører til lykke.
Hvis du har svært ved at smide ud, så læg de mest tvivlsomme ting i en æske og lad det ligge der i et stykke tid. De ting du ikke savner, kan du så smide ud efter et par uger.
 
Balance mellem arbejde og fritid

Har du så travlt med dit job, at der ikke er tid til at gå på toilettet? Eller kommer du nogle gange til at tilbringe en hel dag på sofaen? Begge dele er en humørdræber af de helt store. Det er nemlig vigtigt at finde balancen mellem fritid og arbejdstid.
– Kedsomhed giver dårlig selvtillid og en følelse af ikke at du til noget, siger David Niven.
Du kan få styr på din indre balance ved at dele din tid op mellem ting du godt kan lide og ting du bare bliver nødt til at gøre. Det sværeste er nogle gange bare at lade stå til, men prøv alligevel.
Læg dig ned, når øjnene er røde og tørre og hvert blink føles som et hvepsestik. Lad opvasken stå til dagen efter og tag den, mens du danser til høj musik.
 

Du skal lære at skelne mellem arbejde og fritid
 
Giv efter for fristelser

Rolig nu. Det handler ikke om at grovæde en hel plade chokolade eller kaste dig ud i utroskab på tøseturen til Kreta. Det handler om at unde sig selv lidt luksus.
Forær dig selv den ansigtsbehandling, du har drømt om så længe. Tag på ferie, selv om det betyder, at du skal spise knækbrød den næste måned. Og sidst men ikke mindst, er du forelsket, så gør noget. Tag initiativ. Følg den lille stemme i hjertet.
– Du bliver ulykkelig, hvis du ikke engang imellem giver efter for fristelser, siger Brian Luke Seaward.
 
Elsk dig selv

Ingen er perfekte. Og når du føler dig lidt ussel, så bare husk på, at dine veninder har det på præcis samme måde nogle gange.
– Vi er eksperter i at straffe os selv, men nogle gange skal vi altså lade være, siger Ed Diner, der er professor og leder et forskningsprojekt om lykke ved University of Illinois.
Han fortæller, at det er vigtigt, at man ikke er sin egen værste kritiker, hverken når det kommer til ydre eller indre kvaliteter.

– Verden er dejlig, jeg er dejlig
Lad være med at fortryde alt


Du har garanteret opleve at sidde på en restaurant og bruge ualmindelig lang tid på at bestemme dig for en ret for så at fortryde dit valg, når tallerkenen bliver sat foran dig.
– Vi bilder os hele tiden ind, at der er noget bedre derude. Og vi er så bange for at gå glip af det, fordi vi har truffet de forkerte beslutninger. Men vi bliver aldrig lykkelige på den måde, siger Barry Schwartz, der har skrevet bogen The paradox of choice: why more is less
Løsningen er at indstille sig på, at du ikke kan få både i pose og sæk. Hvis det vigtigste for dig er, at du har en sød mand, der samtidig er en god far, så prøv at overse, at han hader at danse og ikke kan finde ud af, at de beskidte sokker hører til i vasketøjskurven og ikke på stuegulvet.

 

KIlde : BT

 

To måder du kan ændre dit liv på



Har du tænkt på hvordan det kan lade sig gøre, at mennesker i gennemsnit kan synge med på tusindvis af sange, uden nogensinde at have set teksterne? Kan du f.eks. ikke synge med på Shubidua’s Sommergryder, Kim Larsen’s »Kvinde Min« eller måske endda Aqua’s Barbi Girl?

Det utrolige er at langt hovedparten af alle de sange vi kan, har vi aldrig set teksterne til. Vi har lært dem ved at høre dem igen og igen. Hver gang har vi samlet lidt af teksten op og efter et stykke tid kunne vi hele sangen. Endda på en måde så vi formentlig vil kunne den resten af livet. Det er da læring der vil noget.

Det er den ene af de to måder vi lærer nye ting på – gennem repetition. Vi oplever tingene igen og igen, og stille og roligt siver de ind, og bliver en fuldt integreret del af os. Det er formentlig sådan vi har lært langt hovedparten af alt hvad vi ved og kan.

Den anden måde kender vi sikkert også alle sammen. Måske gider vi ikke bruge sikkerhedssele når vi kører bil, men pludselig er der en vi kender, som kommer slemt til skade fordi han ikke brugte den, og det virker så stærkt på os at vi fra da af altid bruger sele.

I NLP kalder vi den anden måde for en Significant Emotional Event (SEE), eller på dansk en traumatisk begivenhed. Denne type oplevelser er den hurtige læremester af de to, men problemet ved dem er at de skal være farlige eller ubehagelige for at virke.

Efter at have coachet mange hundrede mennesker vil jeg sige at da man ikke bevidst kan påføre sig selv den hurtige (man kan heller ikke kilde sig selv), og den langsomme alligevel i længden virker bedst, hvorfor så ikke bare bruge den?

Den eneste ulempe der er ved den langsomme er – at den er langsom. Og du vil jo gerne have at tingene sker hurtigt, er det ikke rigtigt? Alle vores drømme skal helst ske nu eller senest i eftermiddag – det er jo sådan vi oplever det på film.

Men på film bliver alt det hårde arbejde der ligger imellem drøm og virkelighed altid sprunget over, og man ser hovedpersonen nå målet en halv time efter han har fået ideen. I dit eget livs film sker tingene heldigvis på en mere hensigtsmæssig måde. God fornøjelse på rejsen…

10 små ting du kan gentage for at ændre dit liv:

– Læs 10 sider om dagen i en bog om personlig udvikling
– Lyt til CD’er om personlig udvikling når du kører bil
– Sig til dig selv i spejlet »Jeg kan li’ mig selv« 100 gange hver dag
– Tænk hver morgen på 5 ting du glæder dig i løbet af dagen
– Tænk hver aften på 5 ting du er glad for/stolt over at have gjort
– Smil til de første 2 fremmede mennesker du møder hver dag
– Syng en opmuntrende sang i badet hver dag
– Stil to store glas vand frem om morgenen og drik dem i løbet af dagen
– Tag elevatoren hvis du bare skal et par etager op (9 kalorier pr etage)
– Smid bare én gammel ting ud hver dag, tag den med når du går ud.