Populær-psykologien har skiftet fokus fra hvorfor vi har det skidt til hvordan vi får det godt.

 

Vi er vilde med at lære om lykke

Populær-psykologien har skiftet fokus fra hvorfor vi har det skidt til hvordan vi får det godt.

Alle kan skabe sig et mere positivt liv, hvis de arbejder målrettet på det.

Det er budskabet i positiv psykologi, som de seneste 10 år har været genstand for intensiv forskning både i udlandet og herhjemme. Og danskerne er vilde med det: Bøger om emnet er regulære bestsellere, skriver Kristeligt Dagblad.

Nils Bjervig er chefredaktør for bogbranchens tidsskrift BogMarkedet, der holder skarpt øje med, hvilke bøger der sælger mest:

"Der er ingen tvivl om, at dét, der var en smal niche for syv-otte år siden, nu er blevet en meget større ting. Tanken om, at man når længere med de positive tanker, og at man selv kan styrke det, ser man nu brede sig til bøger om pædagogik, sportspsykologi og ledelse," siger han.

Sidste år skabte kendisforfatteren, erhvervspsykolog Sarah Zobel Kølpin tårnhøje salgstal med bogen "Lev dig lykkelig", der indtil videre har solgt mellem 15.000 og 20.000 eksemplarer.

Den er siden fulgt op med en anden sællert: en dvd med meditationsøvelser, som blandt andet sælges gennem bogklubben Psyke & Sjæl. Her vurderer redaktør Helle Arendschneider, at bøger om positiv psykologi er et voksende marked. Blandt klubbens bestsellere ligger også bogen "Lykkelig uden grund" af amerikanerne Marci Shimoff og Carol Kline:

"Flere og flere kommer til den overbevisning, at det, vi fokuserer på, vokser i os. Og når vi fokuserer positivt, bliver vores liv mere positivt. Mange alternativt interesserede har troet på de her begreber i mange år. Men det er ved at komme meget mere bredt ud," siger Helle Arendschneider til Kristeligt Dagblad.

Forfatteren Tor Nørretranders skrev i 2007 bogen "Glæd dig", der blev genoptrykt i flere oplag. Bogen handler om de seneste 10 års forskning i lykke og glæde.

"Der er ny og interessant erkendelse i denne viden. Dén er det interessant for folk at læse om. Og hvem vil ikke gerne være glad," spørger Tor Nørretranders, der dog gerne vil skelne mellem bøger baseret på den seriøse forskning og det, han kalder "selvhjælpsbøger og deres hurra-hurra".

Dansk Psykologisk Forlag udgav i sidste uge bogen "Positivitet – kilder til vækst i livet" af den amerikanske guru inden for positiv psykologi Barbara L. Fredrickson. Og den type bøger sælger godt, selv om det er i den lødige ende af håndbogslitteraturen, siger Mette Popp-Madsen:

6 kendsgerninger der dokumenteres i bogen :

 

Positivitet føles godt

Positivitet udvider sindet

Positivitet opbygger  ressourcer

Positivitet giver brændstof til ukuelighed

Positivitetskvotienter over 3 til 1 forudsiger blomstringer

Mennesker kan øge deres positivtetskvotient

 

 

Her er YouTube klip med professor Barbara Fredrickson om "Positivity".

Her er hendes videnskabeligt understøttede og udmærkede pointer om positivitetens betydning i hverdagen.

www.youtube.com/watch?v=Ds_9Df6dK7c

 

"Hvor man inden for psykologien førhen forskede i, hvorfor folk havde det skidt, interesserer forskerne sig mere og mere for, hvorfor vi har det godt. Det bliver taget alvorligt på den videnskabelige måde. Og vi mærker, at det er et felt, der sælger, også selvom det ikke er populariseret," siger Mette Popp-Madsen til avisen.

Læs også:
13 effektive råd til et bedre liv
Sådan bliver du lykkeligere
Positiv opdragelse går i arv i generationer

Hvordan motiverer du dig selv når du oplever modgang?

 

 

 

Det er ikke ret mange mennesker der er så heldige, at de aldrig oplever modgang og skuffelser.

Måske føler du at du har haft mere end rigeligt af modgang.

 

I denne tid er der mange mennesker der føler en masse modgang.

Alt for ofte så føler vi at vi gør vores allerbedste – men uden at det giver det resultat vi håbede på.

Nogle gange kan det være, at du ikke selv lever op til det du havde håbet på.

At du ikke føler du gør det godt nok. Når du virkelig ønsker at nå et bestemt mål, så kan skuffelser og det der kan se ud som fiaskoer virke virkeligt demotiverende.

Så hvordan får du så dig selv samlet op igen og kommer tilbage på sporet når dette sker? Hvordan finder du energien til at komme op på hesten igen?

Her får du nogle små mentale øvelser der kan hjælpe dig, dine coachees, medarbejdere, eller klienter.

1. Vælg at lære af dine fejltagelser og fiaskoer.
Ingen kan være i tvivl om, at det er dine fejltagelser du lærer mest af. Uden dem ville du ikke vokse og få fremskridt.

Spørg derfor dig selv hvad det var, der skabte de problemer du står overfor?

Analyser situationen og se på det med åbent sind. Indrøm dine fejltagelser og LÆR AF DEM.

Brug dem til at lave en strategi der gør at du – så vidt muligt – undgår disse ting i fremtiden.
Nogle gange får du feedback, der viser dig at den rute du har valgt ikke er den rigtige. Og nogle gange har du måske haft tillid til en forkert kilde, eller også har du overset detaljer der kunne have sikret din succes. Prøv at gennemgå hele forløbet og lær af det.

 

2. Giv slip
Fiaskoer, fejltagelser og nederlag kan let får os ind  i en spiral af negativ tænkning. Og det kan af og til være svært at komme ud af denne spiral igen.
Prøv for alt i verden at undgå dette. Det er i orden at ærgre dig over at det er gået galt, at sparke til lidt møbler og rykke lidt i håret – men stop så.

Hvis du fortsætter så vil det ikke gøre andet end at dræne dig for energi – og forhindre dig i at kunne finde en løsning på problemet, så du kan komme videre.

Hvis du har bevæget dig i en forkert retning, der viser sig ikke at fungere – så se det i øjnene og led efter en anden vej/metode.

Nogle af de mest succesfulde mennesker har udviklet en evne til hurtigt at kunne vende opmærksomheden imod andre ting, når de møder nederlag. Det er meget bedre end at gå ind i selvmedlidenhed og selvbebrejdelser.

Det er jo netop derfor de er succesfulde. Jo mere man foretager sig jo flere forhindringer og udfordringer  møder man også. Jo stærkere du kører – des mere modvind er der.

Nøglen til succes ligger i hvordan man tackler disse forhindringer og modstanden. 
Så frem for alt – bebrejd ikke dig selv. Gør noget ved det og kom så videre.

3. Gør noget godt for dig selv
Behandl dig selv som den helt du er. Du går efter dine mål og det fortjener ros. Giv dig selv en god belønning for dit mod og dit drive.
Denne selvanerkendelse kan hurtigt ændre din sindstilstand.

 

Husk altid at behandle dig selv som en vinder før alle andre gør det. Positive belønninger er en effektiv måde at ændre adfærd på, og det kan du selvfølgelig også bruge på dig selv. Så bare kom i gang med at klappe dig selv på ryggen for det du er i gang med.

 

4. Søg rådgivning du har tillid til
Hvis du føler dig forvirret over et nederlag, eller du har svært ved at finde grunden til det, så spørg andre til råds. Få feedback fra en du har tillid til. Der er ingen af os, der kan komme igennem livet alene, og på trods af vores individualiserede samfund, så har vi alligevel behov for hinanden for at komme fremad i livet.

Hvis du har nogen du har tillid til som du kan søge råd hos – så gør det. De fleste af os bliver smigrede over at der kommer nogen og spørger os til råds. Vi kan alle godt lide at, der er nogen der har brug for os.

Det er et tegn på respekt du giver dette andet menneske, og absolut ikke et nederlag for dig – selv om du måske kunne føle det sådan ved at skulle spørge.

Det er netop tegn på styrke at have modet til at indrømme at her er der noget du ikke lige ved hvad du skal gøre ved.
Du kan hente mange uventede perler af visdom på denne måde.

 

Når du står i det, så kan det være svært at se hele billedet, og der kan en udefrakommende, der kan se på det hele med klare briller, være en super hjælp.

Dette er en af de mange grunde til, at vi alle behøver hinanden, og det er en af de gaver vi kan give hinanden som venner.

 

5. Vær taknemmelig
Det er en ældgammel metode – men alligevel sandt. 
Vi har alle sammen masser af ting vi kan være taknemmelige for. Det kan være vores familie, et godt helbred, vejret, en bil der kører godt, en bil der starter, eller en smuk dag. Du kan også være taknemmelig for din mad i køleskabet, et trofast kæledyr, eller en frisk brise i ansigtet.

Det er i alle tilfælde et faktum at jo mere fokuserer på de ting du er taknemmelig for i dit liv, des mere positivt vil dit livssyn være, og derved reagerer verden mere positivt på din tilstedeværelse og dine mål.

Og når det gælder fejltagelser og forhindringer, så vær også taknemmelig for dem. Se dem som værdifulde elementer i din vækst og succes.

Hvis du lige nu synes det lyder besværligt, så prøv at tænke tilbage. Tænk over de store ting og problemer du har været udsat for i dit liv. Det kan være brud, opsigelser, nederlag og lignende. Rigtig ofte – eller jeg kan måske endda sige – som regel – så viser det sig senere, at de har åbnet op for noget endnu bedre.  Så begynd at se dine nederlag som små velsignelser.

Lidt visdomsord:

Det er lettere at ændre kurs på et skib der sejler – end det er at ændre kurs på et skib der ligger stille.

Anonym

 

Trofaste venner – hvad er det? Det er dem der kommer til dig, når alle andre går væk. Stop op og hold øje med de mennesker der går mod strømmen og kommer ind af din dør, når alle andre går ud. Det er de rigtige venner – dem der elsker dig – uanset hvad.

Dr. Phil

 

 

Når du føler du går gennem et helvede – så fortsæt….

Winston Churchill

 

 

Mange mennesker forveksler en kort hukommelse med en ren samvittighed.
Dough Larson

Alle mænd laver fejl – gifte mænd finder bare ud af det hurtigere.
Red Skelton
 

Kilde : 

Jeppe Laponnel

Coach Academy

Sig nej – helt uden at bruge ordet Nej

 

At lære at sige fra på en god måde – og at gøre det uden dårlig samvittighed – står højt på ønskelisten hos mange travle ledere og medarbejdere.

Flinkeskolen lever i bedste velgående
De fleste af os går stadig i Flinkeskolen, hvor vi ender med at sige ja til alt for meget, herunder også opgaver, der slet ikke hører hjemme på vores skrivebord. Hvorfor er vi så flinke? Her er de hyppigste årsager:

• Angst for ikke at være god nok eller slå til
• Behov for anerkendelse
• Bekymringer om hvad andre mon tænker om os
• Dårlig samvittighed over at lade andre i stikken
• Risiko for, at et nej kan være karrierehæmmende
• Hvad er din årsag?

Sure kællinger og tarvelige kolleger
Læg mærke til, hvordan du tænker og taler om sige nej til noget. Jeg hører  mange mennesker bruge vendinger som: ”Jeg har ikke lyst til at være kontant, en sur kælling, firmaets nej-siger, den der ikke vil hjælpe andre” etc. Alene vores sprogbrug er nok til, at de færreste har lyst til at sige fra.

Men er du virkelig skrap eller uvenlig, hvis du ikke altid siger ja? Hvis du altid siger ja til andre, ender du rent faktisk med at sige nej til dig selv. Og spørgsmålet er, hvem der nyder den største respekt i sidste ende: Den evige ja-siger eller vedkommende, der tillader sig at sige nej en gang i mellem?

Du kan også spørge dig selv:

• Får du løn for at løse alle de ekstra opgaver?
• Hvem takker dig, når du endnu en gang sidder til langt ud på aftenen og samtidig må sige nej til familie, fritidsaktiviteter og dig selv?
• Hvorfor skal DU have dårlig samvittighed over, at der er for mange opgaver i forhold til eksisterende ressourcer og tid?

Tips til at sige nej – uden at sige nej
Aversionen mod ordet Nej er stor. Hvis du er blandt dem, der ikke kan presse Nej’et ud af munden, er her en række forslag til, hvordan du alligevel kan sige fra på en konstruktiv måde:

• Er det egentlig min opgave?
• Hvis jeg skal påtage mig denne opgave, hvad skal jeg så nedprioritere?
• Kan jeg løse noget af opgaven i stedet for den hele?
• Kan du eller jeg få en anden til at løse opgaven?
• Skal jeg vise dig, hvordan man gør/hvor du kan finde ud af det?
• Hvad prioriterer du højest – A eller B?
• Hvad er konsekvensen, hvis jeg ikke når det/ikke laver det?
• Hvad er Plan B?

(uddrag fra bogen ”Førstehjælp til travle medarbejdere”, Gyldendal Business 2008)

Og husk, at belønningen er, at både selvrespekten og tiden til dig selv og din familie stiger.

Kilde : Trine Kolding

Netværk skal bruges professionelt

 

 

 

Glem alt om at sende dit cv rundt til en kæmpe kreds af mennesker, som du har mødt mere eller mindre perifert.

Det er ihvertfald ikke smutvejen til et nyt job, lyder det fra Charlotte Junge, som er indehaver af et firma, der rådgiver virksomheder og enkeltpersoner i at skabe effektive netværk.

»Mange har den opfattelse, at det handler om at have så stort et netværk som muligt, som man kan rundsende sit CV til, hvis man f. eks. får brug for et nyt job. Men sådan fungerer det jo ikke. Ingen har lyst til at anfale folk, som de ikke kender meget, meget grundigt. Derimod kan netværket hjælpe os med viden, kontakter og informationer om nye jobmuligheder,« forklarer hun og ser brugen af netværk udvikle sig i en mere professionel retning.

Vidensdeling er det nye mantra.

»På grund af den stærke individualisering også på arbejdspladsen er der behov for at genopfinde netværk, der f. eks. kan udnytte den store viden som de enkelte medarbejdere sidder inde med,« forklarer Charlotte Junge, som er forfatter til bogen "Netværk – Vejen til målet, version 2.0."

Også lektor og ph.d. Christian Waldstrøm ser forandringer i måden, hvorpå vi bruger netværk. Han er ansat på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han forsker i netværk og netværksledelse.

»Netværk er en tidsrøver, og derfor vil folk søge mod de netværk, som man virkelig får noget ud af på forskellig vis. Ligesom karriereforløb bliver mere fragmenteret, bliver vores netværk også mere fragmenterede og knyttet til forskellige dele af vores liv,« forklarer han.

»Hvis man vil helt til tops, kan man ikke klare det alene med vilje og de rette kvalifikationer. Nogen skal se én og bringe ens navn i spil til f. eks. en bestyrelsespost. Det er ikke nok at have et stort netværk, man skal også gøre sig særligt bemærket for at blive udvalgt blandt de mange. Det er ikke hvem du kender, men hvem der kender dig.«

Christian Waldstrøm understreger, at netværk ikke er nogen smutvej til magten, selv om det indimellem bliver fremstillet sådan.

»Du kan ikke være leder, ja du kan stort set ikke passe et job, hvis ikke du har et netværk. Men man kan ikke netværke sig til magten, hvis man ikke har de egenskaber og kompetencer, som man ved påvirker ens mulighed for at gøre karriere. Det siges ofte, at 80 procent af alle jobs bliver besat gennem netværk, og spøjst nok er det ofte de mennesker, der faciliteterer netværk, som spytter den slags statistikker ud. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Dels fordi vi i Danmark er panisk angste for at blive beskyldt for nepotisme, og dels fordi de fleste jobs skal slås op,« forklarer Waldstrøm, der mener, at der er gået inflation i ordet netværk, som bruges om alt mellem himmel og jord og ofte handler om, at hive penge op af lommerne på folk, der tror, at networking er vejen til den forkromede karriere. Det er ved at gå op for folk, at det ikke er tilfældet og derfor forudser han en gevaldig udlugning i junglen af sammenslutninger, der kalder sig netværk.

Også Christian Waldstrøm har nyligt skrevet en bog om netværk. Den hedder Corporate Networking og er skrevet sammen med Christian Stadil.

Gode råd om netværk ifølge Charlotte Junge:

1. Husk netværk er vejen til målet – ikke målet i sig selv.

2. Kommunikér klart og ærligt.

3. Lyt og spørg ind.

4. Udvis situationsfornemmelse.

5. Efterlev relevanskriteriet.

6. Tilpas din kontaktform.

7. Vær klar over eventuelle branchekutymer.

8. Husk at give.

9. Vær god til at tage imod.

10. Plej dit netværk

De fem største myter om travlhed

 

 

Lange to do-lister og længere arbejdsdage er ikke vejen ud af travlhed. I stedet skal du finde arbejdsglæden frem igen og fokusere på alle de ting, du faktisk når i løbet af en arbejdsdag.

Godt eller bare færdigt?

Travlheden er blevet et vilkår i næsten alle jobs, og det virker som om, at alle har 20% mere at lave, end de nogensinde ville kunne nå. Det er ikke så slemt i sig selv, for de fleste arbejdspladser fungerer, selvom man engang imellem må hugge en hæl, klippe en tå og se stort på sin faglige stolthed. “Det skal ikke være godt, det skal bare være færdigt” bliver mottoet ofte.

Men det kan gå galt, fordi mange af os går rundt med mere eller mindre konstant mavepine over at være bagud. Vi får en fornemmelse af, at vi ikke slår til på jobbet, ikke leverer varen og ikke er gode nok. Fornemmelsen af utilstrækkelighed tager vores arbejdsglæde, og så melder frustrationen og arbejdsstressen sig for alvor.

Det scenarie er skidt, for hvis der er noget, vi netop har brug for i en tid, hvor der er travlt, er det arbejdsglæde. Vi når nemlig mere, når vi har det godt, end når vi har mavepine over endnu en truende deadline, vi ikke kan nå.

Det kan dog lade sig gøre at holde arbejdsglæden oppe, selv når der er rigtig travlt. Det kræver, at vi afliver fem myter om travlhed.

Myte nummer 1: Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

Det sidder dybt i os, at hvis vi bare var dygtige nok, så ville vi ikke være bagud. Sagen er dog den, at der på mange danske arbejdspladser, er mere arbejde, end der kan nås med de hænder og hoveder, der er til rådighed.

Det kan skyldes mange ting, f.eks. nedskæringer, øget omsætning, større effektivitetskrav. Det betyder, at uanset hvor god man bliver, og hvor meget man knokler, så vil der stadig være mere arbejde. Derfor skal vi lære sandheden: Selvom vi er bagud, er vi gode nok.

Myte nummer 2: Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde mere

Den påstand hører man mange steder. Problemet er, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget man når. Mange arbejdspladser skruer op for timetallet, men oplever ikke, at de når meget mere arbejde.

It-virksomheden ”37signals” i Chicago har f.eks. lige indført 4-dages arbejdsuge. Deres erfaring er nemlig, at de når lige så meget arbejde på fire dage om ugen som på fem, fordi deres ansatte så er gladere og friskere, når de er på arbejde.

Løsningen er derfor ikke, at vi skal lægge flere timer på jobbet; vi skal have mere ud af de timer, vi i forvejen lægger. Det får vi netop ved at skabe mere arbejdsglæde, engagement og energi – og ikke ved at kaste os ud i store mængder overarbejde.

Myte nummer 3: Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

En del virksomheder og ledere vælger at lægge pres på deres folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at en deadline overholdes. Nogle ledere arbejder også ekstra hårdt og sender dermed indirekte et signal til medarbejderne om, at ekstra arbejdsindsats er normal praksis. Nogle anvender sågar direkte eller indirekte trusler. Det dog en forkert antagelse, at det virker motiverende.

Når man lægger den type pres på folk, ryger deres arbejdsglæde. De bliver nervøse, forkrampede, indelukkede og går i forsvarsposition. Det gør dem blot mindre produktive. Det er præcis det, man ikke har brug for. I stedet for skal vi tage presset af og fokusere på at holde arbejdsglæden oppe. For når vi har det godt på jobbet, er vi mere produktive.

Myte nummer 4: Jeg kan ikke have arbejdsglæde, hvis jeg er bagud

Men det ikke alene kan vi – det SKAL vi. Uden arbejdsglæde har vi simpelthen ikke de nødvendige ressourcer, vi skal bruge til at nå opgaverne.

Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, kreative, hjælpsomme, åbne, fleksible, engagerede, motiverede og optimistiske, når vi har arbejdsglæde. Vi bliver også mindre syge. Alt det betyder, at vi er meget bedre til vores arbejde og når meget mere. På den måde, skrumper bunkerne.

Myte nummer 5: Jeg skal fokusere på de opgaver jeg ikke når

Mange fører lange to do-lister med de opgaver, de mangler. De fører også løbende statistik over, hvor store bunkerne er blevet, og hvor langt de er bagud. Jeg tror, man skal gøre det stik modsatte og i stedet begynde at lave lister og opgørelser over alt det, man har nået!

Jeg har hjulpet en afdeling i Alm. Brand med at finde arbejdsglæden igen. De var blevet ramt af en kæmpe pukkel af ekstra arbejde og havde alt for få ansatte til at få det løst. Det begyndte at stresse dem, hvilket betød at de havde en del sygdom og dermed kom endnu mere bagud. Vi kunne have brugt meget energi på at snakke to do-lister, stress, prioritering af opgaver og overarbejde, men det gjorde vi ikke. Vi snakkede i stedet om, hvordan de kunne få arbejdsglæden tilbage.

Over en periode på to måneder lykkedes det gradvis, og resultatet viste sig hurtigt: Folk blev mindre syge og mere produktive, de var mere energiske og motiverede og havde mere overskud til at hjælpe hinanden. Alt det betød, at de kort efter satte ny rekord i hvor meget arbejde de nåede. Bunkerne begyndte samtidig at skrumpe i stedet for kun at vokse.

Arbejde skal give energi og glæde

Det er det, vi skal: Holde fokus på, at arbejdet først og fremmest skal være en god oplevelse, som giver os energi og glæde. Selv om der er travlt, kan det sagtens være sjovt at gå på arbejde. Hvis det er sjovt, har vi meget større chance for at gøre noget ved travlheden.

Artiklen stammer fra Projekt Arbejdsglæde

Brug 10 minutter hver aften på at fodre din hjerne med positivitet

 

 

Coaching

Kom sovende til din succes

Brug 10 minutter hver aften på at fodre din hjerne med positivitet

 Af Gitte Koldtoft/koldtoft.dk –

Store tænkere lige fra Platon, Einstein og Sokrates anerkender, at hvis vi ønsker en ændring på det ydre plan, må vi begynde arbejdet på det indre plan først. Loven om tiltrækning siger, at universet spejler den samme energi tilbage til dig, som den energi du sender ud.

Hver aften
Loven om tiltrækning skal være let at praktisere, for gør du det svært for dig selv, tiltrækker du flere svære oplevelser. Den hurtigste og mest effektive måde at skabe hurtige resultater på, er ved at lave øvelserne 10 minutter hver aften, inden du falder i søvn. Alt, hvad du fodrer din hjerne med, lige inden du sover, vil din underbevidsthed meditere på hele natten. Du vil, imens du sover, lade dejen hæve til det fantastiske liv, du er i gang med selv at skabe.

Sådan gør du
1. Imens du børster tænder, kigger du på din visionsplakat og glæder dig over alle de gode oplevelser, mennesker og ting, der strømmer i din retning.

2. Nu ligger du i sengen og skriver tre ting i din taknemmeligheds- bog, som du er taknemmelig over ved den dag, du lige har oplevet. Somme tider vil du skrive store ting, som at du har mødt din drømmemand, og andre dage kan det være, at du er taknemmelig over, at du er rask eller har en god seng at sove i.

3. Nu bladrer du langsomt igennem din ”Loven om tiltræknings- bog”, imens du mærker de følelser, du vil føle, når alt dette er i dit liv. Spørg dig selv ”Hvordan føles det at have dette lige nu?” Mærk følelsen allerede nu.

4. Nu lukker du øjnene og gentager en positiv affirmation, som repræsenterer noget, du ønsker at tiltrække lige nu. Er du på slankekur, kan det f.eks. være: ”Jeg nyder en sund, aktiv og slankende livsstil, og jer ser fantastisk lækker ud”. Hver gang du har sagt sætningen, tager du en dyyyyb indånding gennem næsen, imens du forestiller dig, at du indånder en ny slankere dig. Derefter puster du gamle affaldsstoffer og begrænsende tanker ud ved udåndingen.

5. Du falder i søvn på det helt rigtige tidspunkt. At sove er ikke noget, du skal gøre, det er noget, der bare sker. Hver gang tankerne myldrer, vender du blidt tilbage til din vejtrækning og din positive affirmation. Måske tiltrækker du dine drømme på få dage, måske tager det måneder. Jo mere frygt, der står mellem dig og målet, des sværere har målet ved at finde vej til dig. Som Albert Einstein sagde: ”Den vigtigste beslutning, et menneske kan træffe, er, om han lever i et venligt eller uvenligt univers”. Har du besluttet dig?

Få dine drømme til at gå i opfyldelse

 

 

 

3 simple øvelser, der gør dig lykkelig!

Af Energicoach og foredragsholder Gitte Koldtoft

Her er tre effektive værktøjer til, at tage aktivt del i skabelsen af det liv, du ønsker.

1. Lav affirmationer:
Affirmationer er positive sætninger, som du gentager igen og igen. Hvert et ord, du siger, er faktisk en affirmation om, hvad du ønsker at tiltrække, så derfor er det en god idé ikke at beklage dig, med mindre du ønsker at tiltrække endnu mere at beklage dig over. Hver en tanke og hvert et ord er en erklæring om, hvem du tror, du er.

Husk, at dine affirmationer skal være positive, korte og i nutid. Arbejd maks. på tre af gangen. Her er tre eksempler på mine egne affirmationer: – ”Hver dag på hver måde får jeg det bedre og bedre”. – ”Alt godt kommer nemt og ubesværet til mig” og – ”Jeg tjener godt på at arbejde med min passion hver dag og nyder det.”

2. Visualisér det, du ønsker:
Underbevidstheden lapper billeder i sig, som bier der suger honning. Find en tom bog uden linjer og gør det til din ”Loven om tiltræknings bog”. Du tager en stak livsstilsmagasiner og klipper alle de billeder og ord ud, der repræsenterer din drøm. Du kan også fylde den med alle dine positive affirmationer, billeder af mennesker du ønsker at møde, ting du ønsker osv.

Undgå at lave en rodet og uoverskuelig bog, for du ønsker ikke at tiltrække rod ind i dit liv. På samme måde som du kreerede bogen, laver du nu en visionsplakat på et stort stykke pap. Køb gerne en ramme til din plakat og hæng den et sted, hvor du ser den hver dag.

3. Udøv taknemmelighed:
Jo mere taknemmelig du er for det, du allerede har, des mere tiltrækker du at være taknemmelig for. Intet virker så tiltrækkende og vibrerer så højt på energiskalaen som taknemmelighed. Ønsker du for eksempel en ny bil, så lad være med at sige ting om din nuværende bil som: ”Den gamle spand er jeg virkelig træt af” Sig i stedet: ”Tak for at jeg har en bil, og jeg åbner nu op for en endnu bedre og nyere bil, der passer perfekt til mig”.

I mange år skrev jeg alle de ting i min dagbog, der ikke fungerede i mit liv, og kunne ikke forstå, at der blev ved med at dukke nye problemer op. Nu skriver jeg hver aften tre ting, jeg har været taknemmelig over den pågældende dag. Velvidende at jeg hver aften skal finde tre ting, leder jeg konstant efter noget at være glad for i løbet af dagen og lever dermed med langt højere bevidsthed om alt det vidunderlige, der sker. Prøv det – for det skaber mirakler.

Undervurder aldrig vigtigheden af en god nats søvn.

 

 

Træt kl. 22? Gå i seng!

Der er en grund til, at man kalder det skønhedssøvn. For mens du sover (især før kl. 24), sørger kroppen og hjernen for at komme sig oven på dagens udfordringer, så du er frisk den næste dag – både udvendigt og indvendigt. Selv vægten er nemmere at holde, hvis du går tidligt i seng.

Søvn er ligeså vigtig for din krop og hjerne som mad og motion. Det, der sker om natten, påvirker alt det, vi foretager os om dagen – vores evne til at lære, vores hukommelse, vores humør – og så påvirker det i høj grad vores helbred.

Det er nemlig kun, mens du sover, at din krop for alvor restitueres og forynges. I løbet af natten vedligeholdes hud, hår og negle, dine hormoner normaliseres, tømte energireserver fyldes, dit humør forbedres og ja, også dit udseende.

Så undervurder aldrig vigtigheden af en god nats søvn. Det kan nemlig gå grueligt galt, hvis du overhører kroppens træthedssignaler og søvnbehov og tror, at det nok skal gå alligevel, selv om du er lidt mat i sokkerne – næsten hver morgen.

For det første kan din hjerne ikke fungere ordentligt, hvis ikke den får ro om natten, hvilket betyder, at du kan få svært ved at løse problemer, lære nye ting, koncentrere dig, huske og være til stede. For det andet kan din krop ikke producere de vigtige vækst- og foryngelses hormoner. Konsekvens: du kommer hurtigere til at se gammel ud og føle dig sådan.

1. Er motion godt for søvnen?
Motion har stor betydning for søvnen, fordi fysisk aktivitet påvirker signalstofbalancen, der bl.a. styrer produktionen af melatonin, det stof, der kontrollerer vores indre ur og serotonin, der påvirker vores humør.
Utallige undersøgelser har vist, at regelmæssig motion i mindst 30 minutter om dagen ikke alene hjælper dig med at falde i søvn, men også forbedrer kvaliteten af din søvn. Motion kort før sengetid kan dog gøre det vanskeligere at falde i søvn (sex undtaget). Prøv i stedet at få motion om morgenen, om eftermiddagen eller tidligt på aftenen.

2. Hvordan påvirker søvnen din vægt?
Rigtig meget, for søvnen står i ledtog med to vigtige hormoner. Jo mindre man sover, jo mindre har man af leptin-hormonet i blodet. Og leptin er det stof, der giver mæthedsfølelse. Omvendt danner kroppen mere af hormonet ghrelin, som giver sultfornemmelse og lyst til at spise fedt og sukker, hvis man sover for lidt.
Både børn og voksne løber en risiko for at blive overvægtige, hvis de sover for lidt, pga. af de to hormoners påvirkning, men også, fordi man lettere bliver stresset, når man sover for lidt, og stresshormonet kortison giver én lyst til at spise.
Omvendt gælder det ikke om at sove mest muligt, for man taber sig jo ikke af at ligge i sin seng hele dagen. Den mest effektive slankesøvn får du i de timer, du sover frem til kl. 24, så gå tidligt i seng et par gange om ugen.

3. Hvorfor spjætter man med benene, inden man falder i søvn?
Kender du fornemmelsen af at være ved at døse hen, og så pludselig giver ben og nogle gange armene et lille spjæt. Det kan nogle gange føles, som om man er ved at falde ned gennem et hul eller ud over en kløft. Der findes faktisk ikke nogen undersøgelser af, hvorfor det egentligt er sådan, primært fordi det i følge drømmeforsker Ole Vedfelt er et ret harmløst fænomen. Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at fornemmelsen af ens egen krop også er aktiv i drømmefasen.
En naturlig forklaring kunne være, at spjættene er en reaktion på, at kroppens muskler afslappes. En teori går derfor ud på, at vores hjerne, som er udviklet fra en krybdyrhjerne, tolker kroppens afslapning som et faresignal om, at kroppen falder, og derfor reagerer den ved at slå arme og ben ud i et spjæt i et forsøg på at finde fæste.

4. Bliver man klogere af at sove?
Faktisk er en god nattesøvn formentligt den bedste måde, du kan styrke din hukommelse. I følge forskere fra universitet i Geneve har søvn nemlig en meget gunstig virkning på, hvordan din hjerne fungerer, fordi søvnen styrker forbindelsen mellem hjernens nerveceller, der er nøglen til både indlæring og hukommelse.
Men vi danskere sover i gennemsnit en time til halvanden mindre, end vi burde – og i forhold til vores oldeforældre. Derfor går mange af os rundt og lider af konstant søvnmangel. Vi sover i gennemsnit 6 timer og 48 minutter pr. nat, men de fleste har faktisk brug for mellem syv og otte timers søvn hver nat. Vi ved det godt, men vi prioriterer ikke vores søvn højt nok.
Vi bliver dummere, irritable, kuldskære og tager på i vægt af at sove for lidt. Til gengæld bliver vi venligere, klogere og slankere af at sove godt og nok, så det er bare med at komme i gang.

5. Hjælper det „at sove på det”?
Ud over at søvnen er med til at skabe og vedligeholde netværk i hjernen, er den også med til at skabe balance mellem det indre og det ydre liv. Talemåden „at sove på det” giver mening, fordi vi under søvnen får kontakt til kroppens og følelsernes intelligens.
Det er vigtigt at give sig tid til at sove på et problem, så drømmene og underbevidstheden kan arbejde med problemet i fred og ro. Tit kan man opleve at finde svar på spørgsmål, man har tumlet med, mens man sover. Drømmesøvnen giver nemlig adgang til følelser og erindringer, og i drømmene kan vi skabe forestillingsbilleder uden at være begrænset af realiteterne i den „virkelige” verden. I drømmene kan vi bearbejde det, vi er optaget af for tiden. Men kan altså styrke sin følelsesmæssige intelligens ved at give sig god tid og ved at sove godt og tilstrækkeligt længe.

6. Hvor mange timer skal man sove?
Det er en udbredt myte, at alle skal sove otte timer hver nat, og myten er med til at give mange mennesker grå hår i hovedet, bare de oplever et par søvnløse nætter. Søvnbehovet er vidt forskelligt fra person til person. Det forandrer sig livet igennem, daler en smule med alderen, og så afhænger det rigtig meget af søvnens kvalitet.
Voksne sover mellem syv og ni timer, nogle kun fem, andre skal have ti for at kunne fungere godt. Sikre tegn, på at du sover for lidt, er, hvis du er træt, kuldskær og irritabel dagen igennem, døser, når opgaverne bliver ensformige, og falder i søvn foran fjernsynet om aftenen.
Selv om du har svært ved at falde i søvn, er det ikke sikkert, at du lider af søvnløshed. Hvis du fungerer fint om dagen, er det muligt, at dit søvnbehov ganske enkelt ikke er så stort.

7. Hvad har fedtsyrer med søvn at gøre?
Forskere har nu fundet endnu en grund til ikke at spise alt for fedtfattig kost. Nye undersøgelser viser, at fedt er vigtig for kvaliteten af din søvn. Især de essentielle omega-6 og omega-3 fedtsyrer.
Fedtsyrerne virker på strukturen af cellerne i hjernen, og de indgår i dannelsen af de biokemiske stoffer, der fremkalder og vedligeholder søvnen. Du behøver dog ikke spise fedtsyrerne lige før sengetid, da de bliver lagret i kroppen til fremtidig brug. Sørg blot for at din kost indeholder fedt – vel at mærke fedt af god kvalitet

Kilde : fitliving.dk

10 råd til en god nats søvn

 

 

 

Forskere anbefaler skøndhedssøvn

Du bliver smukkere af at sove godt

En god nats søvn er afgørende for, om du ser godt ud. Din hud har simpelthen brug for søvn for at se frisk ud.

De fleste voksne mennesker har brug for ca. otte timers sammenhængende god søvn om natten for at fungere optimalt, når man er vågen. Der er dog nogle, der kan klare sig med mindre, somme tider ned til 5½-6 timer, mens andre behøver 9-10 timer.

Efter en dårlig nattesøvn

De fleste har oplevet, hvordan det føles ikke at have sovet godt eller tilstrækkeligt en eller flere nætter. Man bliver i halvdårligt humør, let irritabel, husker dårligt, har svært ved at koncentrere sig, kan fare op over bagateller, kan ikke klare stress eller ydre pres lige så godt som på almindelige dage. Giv derfor dig selv den tid, du behøver for at få en god nats søvn – hver nat.

Hvis du endnu ikke er overbevist om vigtigheden af en god søvnrytme, så kan dette argument måske hjælpe dig på vej:

For din skønheds skyld

Din hud har også brug for en god nats søvn. Søvn udretter mirakler og er godt for din hud. Det skyldes, at huden restituerer sig efter en travl dag. Det er ikke uden grund, at det hedder ‘skønhedssøvn’.

10 råd til en god nats søvn

Eksperterne hos Scansleep har følgende råd til den gode søvn:

1. Sørg for at have en god seng, som passer dig med hensyn til størrelse, madrastype og sengeklæder.

2. Soveværelset skal have en passende temperatur, dvs. ikke for varmt og ikke for tørt.

3. Sengen er kun til søvn og sex, undgå andre aktiviteter i sengen således at sengen ikke forbindes med andet.

4. Stå op på samme tid hver dag, eventuelt også på fridage. Dette styrker kroppens indre ur.

5. Undgå voldsom fysisk aktivitet umiddelbart inden, du vil lægge dig. Læg hellere træningen et par timer inden du planlægger at gå i seng.

6. Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser, inden du går i seng.

7. Gå dog ikke sulten i seng, tag i så fald et lille mellemmåltid gerne med noget varmt at drikke for eksempel beroligende te eller varm mælk.

8. Et varmt bad umiddelbart inden, du lægger dig, kan også være søvnfremkaldende.

9. Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op (for at undgå at skabe en betinget refleks, som gør at sengen forbindes med ikke-søvn). Læs en bog (ikke for spændende), gæt kryds og tværs. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen igen.

10. Forsøg med forskellige afspændingsteknikker eller lyt til stille beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have et apparat, som slukker af sig selv efter et stykke tid.

 

Kilde : BT

Succesfuld problemløsning

 

 

 

Alle har problemer – Store problemer, små problemer, arbejdsproblemer, par problemer. Lige meget hvilket område af dit liv du vælger, så er der sikkert mindst et  – eller flere problemer.

Så kan du selvfølgelig tænke at det er noget negativt noget at skrive om, men sådan ser jeg det ikke.

Vores liv er en række af problemer der skal løses – eller som mange vælger at kalde det udfordringer.

 

Om du ser en ting som et problem eller ej, handler jo egentlig om din evne til at løse det. Så jo bedre problemløsnings færdigheder du har – jo færre ting vil du se som et problem.

Udfordringerne vil være de samme – men du vil bare ikke kalde dem problemer – bare ting der skal løses. Så det handler altså også om hvordan du ser på tingene.

På et eller andet tidspunkt har du måske lært noget om problemløsning. Det har sikkert givet dig nogle gode værktøjer – hvis ikke så kan jeg kun anbefale dig at læse nogle bøger om emnet. Der vil du også finde gode værktøjer til at løse komplicerede problemer – f.eks. i en organisation.

Dette er dog ikke emnet i denne artikel.

Her vil jeg fortælle lidt om de helt fundamentale regler for problemløsning.

Lige meget hvor avancerede værktøjer du bruger til at løse problemerne med, så begynder det alt sammen med det fundamentale.

Og meget ofte, så er det de fundamentale ting du har behov for, når problemerne presser på og du skal finde en løsning – her og nu.  

Disse syv grundlæggende regler vil kunne hjælpe dig – eller dem du coacher – i enhver problemløsnings situation, og få dig til at finde endnu bedre løsninger, få mindre stress, og mere selvtillid.

Ikke så dårligt vel? Så lad os komme i gang.

 

 

 

Det fundamentale

Er det her overhovedet et problem?

For det første, så tænk grundigt over – Er det her overhovedet et problem?

Det kan godt lyde helt banalt, men hvis du ikke kan definere, hvad det er du ønsker i stedet – så er det ikke et problem.

 

Mellemrummet imellem det du har (eller tror du har) og så det du ønsker, hjælper dig med at definere problemet.

Hvis du ikke kan se dette mellemrum, så find det, eller også giv slip på situationen, for så bekymrer du dig uden grund.

 

Giv det et navn

Det mellemrum eller gap, som man også kalder det, du lige har defineret hjælper dig.

Men for at løse et problem – stort eller småt – så må du kunne beskrive det i en sætning.

At tale om problemer er fint, og det hjælper dig med at definere problemet, men på et tidspunkt så må du give problemet et navn og allerhelst også skrive det ned.

Dette giver klarhed og fokus – to ting der meget ofte mangler i problemløsning.  

 

Hvad er grunden?

Alt for ofte så reagerer vi på symptomer på et problem, i stedet for på selve problemet. Vi begynder altså at løse problemer uden at forstå den reelle grund til det er der.

Hvis du kun fokuserer på symptomer, så vil du højst sandsynligt ikke løse problemet, og mange gange bare gøre det værre.

Så tag dig den tid der er nødvendig for at grave helt ned, eller få det helikopter overblik der er nødvendigt for at kunne se det hele i det rette perspektiv.

 

Stop lidt op

Med at stoppe op mener jeg at tage dig tid til at forstå årsagen til problemet. Men der er mere end det – for god problemløsning kræver også lidt planlægning. De tidligere skridt jeg har beskrevet i denne proces er ikke så meget "løsnings skridt" men mere "planlægnings skridt".

For at få succes må du planlægge din problemløsning tilstrækkeligt. Men balancegangen her er, at stoppe nok op til at planlægge, men ikke at stoppe så meget op at der slet ikke sker noget.

 

Kom tættere på – gå ned i detaljerne

For at du bedre kan forstå problemet og skabe en effektiv løsning, så er det oftest nødvendigt at du dykker helt ned i situationens detaljer.

Det kan være du skal stille flere spørgsmål, indhente flere data, og i det hele  taget være lidt af en detektiv.

Med andre ord, så skal du nogen gange tættere på problemet for at forstå det fuldstændigt.

 

Kom længere væk – få perspektiv

På den anden side så er det også vigtigt med perspektiv. Hvis dit problem giver dig smerte, vrede, stress, ydmygelse eller andre følelser, så kan det meget vel være du skal have et andet perspektiv.

Overvej at træde lidt tilbage – både fysisk og billedligt talt. Prøv at tænke problemet igennem – helt logisk og måske som om du var en tredje person udefra, der så på problemet.

Måske er det effektivt at se på problemet fra andres perspektiv. For eksempel kolleger, andre afdelinger, venner, familie, kunder – eller hvem der end må være involveret i situation. Dette ny perspektiv vil meget tit kunne hjælpe dig med at finde bedre løsninger.

 

Få hjælp

Moulder havde Scully, Holmes havde Watson. Det er vigtigt at få hjælp – ikke kun på TV og i bøger. Få hjælp med dine problemløsninger.

Det ville du sikkert gøre hvis det drejer sig om større problemstillinger, men også med mindre problemer kan en anden person give nye vinkler og ideer, du ikke kan se selv. Her er det en coach kommer ind i billedet.

 

 

Alle disse helt fundamentale elementer i problemløsning virker både for enkeltpersoner og i større sammenhænge.

 

Hvis du er leder, så lær dine medarbejdere disse principper, og hvis du er coach – så lær dine klienter at bruge dem.

Ofte så vil disse principper kunne hjælpe dig med at bevæge dig fremad i en problemløsning, meget hurtigere end den detaljerede og avancerede problemløsningsteknik du finder frem fra reolen.

Brug disse avancerede teknikker når de er nødvendige – men husk også altid at have det helt fundamentale på plads.

 

 

Husk på: Problem løsning er ofte en proces, vi tager for givet eller overlader til vores underbevidsthed.

Eller også så prøver vi at kigge den anden vej – og håber på det går væk. Det er en løsning der desværre meget ofte gør det hele meget værre.

 

Tværtimod så vil du ofte se, at når du begynder at dykke ned i problemet, og på den måde acceptere at der ER et problem, så vil problemet begynde at opløse sig selv.

Hvorfor det? Jo – fordi at det vi modstår – det består.

Altså med andre ord – det at acceptere at der er et problem – løser ofte problemet. Det at være sur og gal over det – gør bare det hele meget værre.

 

Disse tips ovenfor vil kunne hjælpe dig med at forstå, og derved også acceptere at der er et problem.

 

Kilde :

Jeppe 

Coach Academy