Fedt at være nummer 1

 

 

Der vil til OL i Kina næste år i gennemsnit være 1/10 sekunder mellem guld og sølvmedaljerne hver gang det måles på tid. Sådan har det været i snit til de sidste mange olympiader. Det svarer stort set til den tid det tager at blinke med øjet. Ikke meget, men i sportsverdenen en verden til forskel. Det samme gælder i den private og offentlige sektor. Det er marginaler som kan afgøre positionerne.

Det er sværere at fastholde din førerposition end at opnå den
Det har ofte vist sig, at det efterfølgende er uhyggelig svært at fastholde sin førerposition. Nr.2 prøver hårdere for der er jo et helt klart mål at gå efter. Det kan næsten udvikle sig til en ”jagt på nr.1”, eller en ”erobring af guldet”. Nr.1 derimod har ikke nogen foran at gå efter. Her stilles der helt andre krav. Største udfordring for morgendagens succes er for mange din succes i dag.

Faldgrupper du skal passe på
Hvis det er dig selv det drejer sig om, kan du med fordel holde øje med følgende faldgrupper:

• Handletid er blevet til Taletid! Efter sejren går der nu en del tid med at tale om hvordan du gjorde, hvordan det føltes og hvad der lå forud for din sejr. Men alt imens du taler om det, kunne du have brugt tiden til at handle. Tag pænt imod pokalen, sæt den så i skabet og kom i gang igen!
• Nysgerrigheden forsvandt! Det er en stor tilfredsstillelse at nå sit mål, og mange når da også OL… men kun ét OL! Det er de færreste der når at deltage som aktiv ved mere end ét OL. Nysgerrigheden, ærgerrigheden og hvor meget du brænder for at nå mere og længere er mindre – og hos nogle decideret forsvundet. Glæden er ikke den samme mere.
• Den titel tilhører mig nu! Det kan den aldrig komme tid. Det kan godt være det er din lige nu, men du fik den kun fordi du knoklede for det. Succes avler ikke automatisk fortsat succes. Det gør talent, vaner og vedholdenhed til gengæld.

…men hvad kan jeg så gøre for at fastholde min placering?

• Du skal ikke fastholde placeringen, men udvikle den! Stol på din passion for emnet og arbejd hele tiden indenfor dit ”passions-område”*. Når du viser din passion og engagement bliver du med ét også yderst troværdig. Det bliver tydeligt at du mener hvad du siger og i handling lever op til det. Det giver energi, og er sikkert den bedste jobsikkerhed du nogensinde får.
• Lær af dine sejre! Det er korrekt at vi lærer af vore nederlag – og måske også mere end vi lærer af vores sejre. Problemet er blot at vi ofte helt glemmer at lære af vores sejre. Vi fejrer dem, holder fest, nyder opmærksomheden, taler gerne om det… men evaluerer ikke efterfølgende. I teamudvikling ses det ofte i øvelserne, at to grupper i konkurrence bruger meget forskellig tid på den efterfølgende evaluering. Taberholdet kan bruge laaaaang tid på at få talt ud om hvad der skete og hvorfor. Vinderholdet er bare klar til næste kamp – her og nu – uden nogen form for evaluering. Evaluering betyder jo at man arbejder på at blive bedre end sig selv.
• Attitude og Vane! Attitude er når vi lærer at tænke rigtigt uden handling. Vaner er når vi lærer at handle rigtigt uden at tænke over det. Attitude kan gøre en meget stor forskel. Som underviser, leder, medarbejder, studerende eller hvad du er, vil din attitude kunne åbne mange døre. Døre din faglighed ikke kan åbne alene. Talent er ikke nok i sig selv. Beskriv din bedste leder nogensinde og du vil opdage at det hurtigt bliver hans eller hendes attitude du beskriver – ikke det faglige. Forsøg eksempelvis at have den bedste attitude af alle omkring dig i 3 dage i træk. Hvis en anden har en bedre attitude skal du starte forfra.

* Jeg har valgt at bruge ordet Passion selvom det ikke er så dansk som Lidenskab. Passion rammer imidlertid bedre den mening jeg søger. Jeg vil gerne fastholde danske ord, men meningen med budskabet træder her tydeligere frem.

 

Kilde :  www.lindeblad.dk

Tag dig tiden

 

Tag dig tiden til arbejde
– det er prisen for succes

Tag dig tiden til at tænke
– det er kraftens kilde

Tag dig tiden til at lege
– det er hemmeligheden ved at holde sig ung

Tag dig tiden til at læse
– det er grundlaget for viden

Tag dig tiden til at hjælpe og nyde venner
– det er kilden til lykke

Tag tiden til at elske
– det er livets sakramente

Tag tiden til at drømme
– det bringer sjælen til stjernerne

Tag tiden til at le
– det er det der letter livets byrde

Tag tiden til at planlægge
– det er hemmeligheden ved at være i stand til at have tid til, at kunne tage tid til de 8 ovenstående ting

Søskende rækken afgør din iq ?

 

Klogt at være storebror

Af Elisabeth Lumby, lumby.dk

 

Det kan godt være, at de yngste søskende er de smarteste, men de ældste skulle ifølge en norsk undersøgelse være de mest intelligente.

En stor norsk undersøgelse, der blev offentliggjort i går i tidsskriftet Science, og som omfatter en kvart million unge mænd, tyder på, at den ældste i en søskendeflok også er den mest intelligente. 57 pct. af storebrødrene scorede højest i flere anerkendte intelligenstest, mens kun 43 pct. af dem, der var næstældst, gjorde det samme.

De medvirkende i undersøgelsen gennemgik testene, da de var på session som 18-19 årige mellem 1985 og 2004. 64.000 brødre indgår i testen, nogle af dem har dog forskellige fædre.

Forskellen på, hvor højt de ældste og de næstældste klarede sig i testene, var på lidt over to point, og den var størst, jo tættere brødrene var på hinanden aldersmæssigt. Men forskellene mellem de næstældste og de efterfølgende blev mindre og mindre, og i store søskendeflokke var forskellene mindst. Hvis moderen var universitetsuddannet, var forskellen større, end hvis hun ikke var.

Det er professor og forskningsleder Petter Kristensen, det norske Statens arbeidsmiljøinstitutt (STAMI), der selv har en ældre bror, og tidligere professor Tor Bjerkedal, der er nummer tre i en søskendeflok, der har haft hovedansvaret for undersøgelsen, der er enestående i sin art.

»Det er markante resultater, og selv om forskellene ikke er så store, er effekten stor nok til, at de kan få konsekvenser for bl.a. uddannelsesniveauet afhængigt af, hvor i søskendeflokken du befinder dig,« siger Petter Kristensen til den norske avis Aftenposten.

Han har ingen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

»Men man kan forestille sig, at man har mere tid og flere ressourcer til at stimulere barnet, når man kun har ét,« siger Petter Kristensen til Aftenposten.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at enebørn slet ikke kommer op på intelligenstoppen. Den mest sandsynlige forklaring på det er ifølge Petter Kristensen, at de ældste søskende udvikler sig intellektuelt ved at være en slags lærere for de yngste. Han mener ikke, der er belæg for at tro, at resultatet af undersøgelsen var blevet anderledes, hvis det udelukkende var piger, der var blevet testet.

 

Gammel tysk teori

Cand. psych. Børge Prien, der var konstitueret direktør for Danmarks Pædagogiske Institut 1995-96, har udviklet de intelligenstest, man har brugt siden 1953 i det danske militær.

»Teorien om, at det ældste barn er det mest intelligente, er ikke ny. Den var bl.a. fremme i Tyskland længe før nazitiden, hvor man mente, at det gik lidt ned ad bakke for moderens evne til at give intelligens videre for hver fødsel, »Produktionserschöpfung der Mutter«. Men mon ikke det skyldes, at det ældste barn har fået størst opmærksomhed?« mener Børge Prien.

Glen Odgaard, næstformand i Mensa, som han har været medlem af i 15 år, og som selv har ældre søskende, mener ikke, man kan bruge sessionstestene til at give et retvisende billede af folks intelligens.

»De siger mere om, hvor dygtig man er til at besvare tests, og hvor god man er til at lære. Vi optager ikke nogen, bare fordi de har scoret tårnhøjt ved sessionen,« siger Glen Odgaard, der ikke mener, der er specielt mange storesøskende i Mensa, der er foreningen for de to procent mest intelligente mennesker, og som tæller 120.000 medlemmer på verdensplan.

»Vore medlemmer fordeler sig vist nogenlunde jævnt påældste, yngste og midt imellem. Hvis man har søskende, der er medlem af Mensa, er der også stor sandsynlighed for, at man selv kan blive det, for der er stor sammenhæng mellem arv og intelligens,« siger Glen Odgaard.

I anledning af Mensas 25 års jubilæum i år blev der i øvrigt holdt et Nordisk IQ-Mesterskab, og behøver vi at skrive det? Danmark vandt naturligvis stort med 37 point mod Sveriges 32 og Norges 16.

 

Her kan du teste, om du hører til de to procent mest intelligente. Prøv det før dine søskende www.mensa.dk

Dine togvogne

 

Et hundredeotteogtreds togvogne

Forestil dig en lang række af togvogne der kører forbi mens du holder og venter ved bommen ved overkørslen. Først kommer der et eller flere lokomotiver der skal trække læset, og dernæst en tilsyneladende uendelig række af togvogne der bare bliver ved og ved…

På et tidspunkt får du, som altid, øje på den sidste togvogn og kan begynde at tænke på at køre videre – men før du gør det så stop lige en halv! Hvad nu hvis alle de togvogne symboliserer de timer du hver eneste uge får til rådighed til at skabe glæde og fremgang i dit liv – 168 vogne for at være helt præcis.

Ville det så ikke være rigtigt at hævde at kvaliteten af dit liv er lig med det indhold du hver uge fylder i de enkelte vogne? Du har sikkert, som alle andre, nogle drømme og ambitioner som du kunne tænke dig at realisere, men husker du at fylde dem i nogle af ugens togvogne?

Hver søndag aften får du en togstamme med 168 nye togvogne forærende. Og hvis du er som de fleste med familie, job og fritidsinteresserer så er en del af dem sikkert fyldt op på forhånd. Dem har du fyldt op på forhånd ved at forpligte dig til en bestemt livstil, og det er DIT VALG.

Men de er ikke allesammen fyldt på forhånd! Og hvis du oplever at de er, så husk på hvem der bestemmer hvad der skal være i dine togvogne. Hvis du vil have noget nyt i dit liv, så må du fylde det ind mens vognen stadig er tom! Ikke først hvis der bliver tid til overs – for det gør der aldrig.

Der kommer omkring 4000 af disse togstammer med 168 vogne i din tid. Det kan synes uendeligt når du tænker over det på den måde, men hvis du er fyrre år er halvdelen af dem allerede kørt.

Hvad kunne du godt tænke dig at fylde mere af i dine togvogne? Hvad skal være din gyldne togvogn? Den vogn i rækken som ingen anden end dig kan fylde noget i? Og som du kan fylde op med lige præcis hvad der passer dig? Hvad vil du gerne have mere af i dit liv?

Hvis du ikke skal gøre dette, hvem skal så?

 

 

 

Kilde : Pete Andersen

Hvilken måde tænker du på ?

 

 

Selvbegrænsende tanker

 

Vi mennesker står meget ofte i vejen for os selv, vor succes og muligheden for et godt liv, ved den måde vi tænker på. Hvad et godt liv er, er i denne forbindelse op til en selv at beslutte, og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med materiel velstand.

 

Når du arbejder som coach er det vigtigt at du er opmærksom på de begrænsende tanker mange af os har. Husk på at næsten 90% af det vi ser som forhindringer mod det vi gerne vil, kun eksisterer i vort eget hoved. Hvor der er vilje er der en vej, men det modsatte gælder så sandelig også.

En meget stor del af en coach´s arbejde består i at udvide grænserne for hvad ens coachees tror de kan.

 

Her er en række eksempler på tanker der kan begrænse os: 

 

 

  Livet skal være fair – Det gode vinder altid

Det kunne være skønt om alt var sådan, men realiteterne viser os, at sådan er det ikke altid. Denne måde at tænke på kan meget let gøre os desillusionerede, og passive (offerrollen).

Det er vigtigt at vi er mere fleksible i vore tankemønstre og er i stand til at handle, og derved styre situationen i videst muligt omfang.

  Tingene skal være lette, og/eller på min måde

Livet og de situationer du kommer ud for, former sig ikke altid efter dine ønsker og behov. Nogen gange må man bøje lidt på principperne for at være med, og for i det hele taget at kunne leve i denne verden.

 

Hvis man bare sidder og venter på den rigtige mulighed – den der lige passer til ens behov. Eller hvis man bare venter på at den lette måde viser sig, så kan man godt komme til at spilde en masse god tid og energi.

  Fejltagelser og fiasko er negativt

Et liv uden nederlag og forhindringer er et liv uden eventyr. Fejl og fiaskoer er vore læremestre. Vi lærer og vokser ikke så meget af succes som vi gør af modgang. Sig tak til de øretæver du får, for de lærer dig alle noget. Noget der får dig til at vokse som menneske.

Det er jo også derfor at nogen bestiger bjerge i deres ferie, i stedet for at ligge på en strand. Udfordringen får dem til at vokse.

  Det er andre mennesker og situationer der har ansvaret for om jeg har succes eller fiasko

Denne tankegang lægger ens mulighed for at styre ens eget liv, over til andre. Man sidder ikke selv i førersædet, og kan bare følge med. Det er dit liv, og så skal du vel også bestemme hvad der skal ske med det.

  Min værdi som menneske er afhængig af hvad jeg gør, og ikke hvem jeg er

Hvis der ikke levnes plads til fejl, så er der ikke mulighed for tilgivelse. Personlig værdi er baseret på din karakter og personlighed, og ikke på hvad du gør. Selvværd og selvanseelse er ikke afhængigt af hvad du opnår.

  Mishandling og uvenlighed skal besvares på samme måde

Ved at bære nag og fokusere på hævn så fastholder man sig selv i fortiden. Tilgivelse sikrer at man kan handle og se fremad. Dette betyder ikke at du bevidstløst skal finde dig i hvad som helst. Men lad være med at bruge for meget energi på det. Sørg for at det ikke sker igen, og fokusér så på at komme videre.     

  Alle skal kunne lide mig, og se tingene på samme måde som jeg

Det gør de ikke, og lad være med at bruge en masse tid på at få dem til det. Popularitet er en dårlig målestok for præstationer og/eller den personlige tilfredsstillelse. Det er ikke muligt at gøre alle glade, og tilfredsstille alles behov.

  Andre mennesker har gjort mig til den jeg er

Dine følelser, tanker, og handlinger er dine egne, og det er kun dig der er ansvarlig for din karakter og din adfærd. Ved at give fortiden eller udefra kommende påvirkninger skylden, så begrænser man sine muligheder for at gøre noget ved det.

Lær dig selv og dine coachees at tage ansvaret for sit eget liv. Husk at det er nemmere at trække en snor efter sig, end det er at skubbe den foran sig. Eller sagt med andre ord så er det lettere at styre situationen når man er på forkant.

  Hvis jeg prioriterer mig selv, og omsorgen for mig selv, så er jeg selvcentreret, forsømmende overfor mine forpligtelser, og uvenlig overfor andre

Husk at du skal være så egoistisk at du selv lærer at svømme – før du kan hjælpe andre hvis de falder i vandet. Hvis trykket i en flykabine falder, og iltmasken kommer ned, så skal du være så egoistisk at tage den på selv først, før du hjælper andre. Ellers kan du ikke hjælpe.

  De rigtige muligheder har bare ikke vist sig

Den rette holdning giver de rette muligheder. Ved at være villig til at gå ud og lede efter den rette mulighed, og aktivt søge efter chancer, så kommer de også.

Vent ikke – men gå ud og kig.

  Andre eksempler på selvsaboterende tanker:

 

Jeg er ikke_____ nok. (god nok, klog nok, attraktiv nok, interesseret nok, osv.)

 

Hvis andre mennesker er ulykkelige, vrede, irriterede, skuffede, så må jeg have gjort noget forkert. Det er mit ansvar at få dem gjort glade igen.

 

Jeg kan forudsige hvad der sker, på hvad der allerede er sket. (Variation: Hvis det ikke er sket – sker det aldrig)

 

Det er forkert, uvenligt, selvcentreret, at bede direkte om det jeg gerne vil have.

Du kan sikkert komme en masse flere gode undskyldninger på listen.

 

 

 

Kilde : Coach-academy

HVAD TÆNKER DU LIGE NU ?

 

 

Hvem bestemmer hvad du tænker? Tanker kommer nemlig ikke af ingenting.
Tanker kommer af alt det du læser, hører, ser og oplever på anden vis.

Hvad er den bedste film, du nogensinde har set? – Den var sikkert i dine
tanker mange dage, uger eller måneder efter du så den. Nogle film følger os
resten af livet. – En positiv film kan gøre dig i godt humør længe efter. En
sørgelig film, kan gøre dig ked længe efter.

Vores følelser og tanker skabes ud fra det, som vi mere eller mindre bevidst
"hælder" ind i vores hjerne. Hvis du "hælder" en masse negative ting ind, så
bliver dine tanker mere negative. Hvis du "hælder" en masse positive ting
ind, så bliver dine tanker mere positive. Hvis du "hælder" en masse faglig
viden ind, så bliver du dygtigere. Hvis du "hælder" en masse personlig
udvikling ind, så vokser du som person.

Tænk over hvad du (og andre) "hælder" ind i din hjerne.

Rens ud i din hjerne: Din hjerne har behov for at blive renset ud ind i
mellem. Dit hoved er fyldt med "gamle" tanker. Faktisk, så er over 90 % af
dine tanker i dag fuldstændigt de samme som dem i går. Både af hensyn til
din stress og din kreativitet, så skal du lære at "tømme hjernen". Den
letteste metode er at finde et tidspunkt og sted, hvor der er 100 % fred og
ro. Tag flere ark papir og skriv ALT ned, som du tænker på. Bliv ved, indtil
der ikke er flere tanker i dit hoved. Så har du lavet en hurtig og
overfladisk hovedrengøring. Det er skønt bagefter! … Du kan forbedre dette
med en eller anden form for meditation.

Kilde : www.forebygstress.dk   fortjener at blive fri for stress!

10 gode råd til ferien

10 gode råd om stress og ferie

 

1.	Brug ferien til at slappe af og til at komme væk fra hverdagen og arbejdet.
2.	Hold mindst to ugers sammenhængende ferie. Gerne mere.
3.	Afstem forventningerne hjemmefra for ALLE rejsedeltagerne, også børnene
4.	Drop alle hektiske udflugter. Lav højst noget hver anden dag. Slap af de fleste dage. Hold børnene glade, så får alle en god ferie.
5.	Hvis I ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold en tilsvarende lang ferie. Eller gem noget til næste gang.
6.	Vær 100 % nærværende på ferien. Både overfor rejsedeltagerne og stedet.
7.	Lad mobiltelefonen blive hjemme. Indtal en besked, om at du er på ferie, og hvem de ellers kan henvende sig til.
8.	Gå IKKE på internettet. Heller ikke for "blot" at checke for e-mails. Sæt autosvar på e-mailen, om at du er på ferie.
9.	Hvis du virkelig ER uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes. Lad familien kende aftalen.
10.	Vid, at du bliver en bedre chef/medarbejder/kollega, ved at du kommer HELT væk fra dit arbejde i mindste to uger, da du får mere energi og overblik bagefter.

  

Jo mere stresset du er, jo mere fredelig en ferie har du brug for. Du skal måske bruge den første uge til at ”geare ned”.

Det er godt med fysisk aktivitet (cykelture, gåture o.l.), men IKKE noget, der giver spænding, udfordringer e.l., da du så ikke kommer af med stresshormonerne.

Du skylder dig selv, din familie og dit arbejdet, at ”geare ned” på din ferie, så du bliver fyldt med overskud, kreativitet og bagefter kan se tingene i et nyt perspektiv.

Tag nogle gode bøger med på din ferie, gerne nogle af dem, som du burde have læst siden din sidste ferie.

 

 

Kilde :

Kilde : http://www.aprokom.dk/

Mere overskud i hverdagen

Vær på forkant med din stress

Skru ned for stressen og op for mere overskud i hverdagen.  

 

• Hold pauser. Kroppen har brug for at restituere sig. Som i Tour de France er det godt med en hviledag.
• Sov. Vi sover 25 procent mindre end for 100 år siden. Mange sover mindre, end de reelt har behov for. Søvn er afgørende for, at kroppen kan blive restitueret efter dagens og ugens strabadser.
• Hold fri om aftenen. Undgå så vidt muligt at arbejde og læse mails om aftenen, lige inden du skal sove. Hjernen skal ned i tempo, for at man kan falde ordentligt i søvn.
• Vær realistisk, når du sætter dine mål.
• Sæt tid af til det uventede. Uanset hvor god man er til at planlægge, sker der altid noget uventet.
• Nu eller senere. Overvej, hvad du kan gøre på kort og på lang sigt. Og få det af vejen, du kan gøre med det samme.
• Find ud af, hvad der stresser dig – familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv. Prøv at ændre det.
• Tal med din leder. Du kan bede om hjælp til at få arbejdsopgaverne prioriteret, hvis du har problemer med at finde ud af, hvad der er vigtigst, når flere ting kolliderer.
• Pas på dig selv. Sæt tid af til dig selv, uanset om det er en tur i Silvan, ud med vennerne eller en time i karbad med en god bog. Hvis du dræner dig selv, har du heller ikke overskud til andre.
• Kompensér på andre områder. Hvis du har det dårligt på jobbet, sørg for at have det godt med vennerne og familien. Eller omvendt.

5 effektive råd mod stress

 

 

Skift fokus	Når du står over for et tilsyneladende uløseligt problem, er den bedste løsning som regel at glemme problemet et stykke tid og koncentrere dig om noget helt andet. Din underbevidsthed holder aldrig fri. Det er forklaringen på, at du pludselig får geniale ideer, når du mindst venter det – mens du slår græs, vasker op eller står og barberer dig.
Hold dig fra gætterier	Du ser ikke verden, som den er, men som du tror, den er. Spørg, hvis du er i tvivl om noget, så slipper du for gætterier og misforståelser. Det kræver mod at stille spørgsmål, men det er en befrielse at vide, hvor du har dine medmennesker, og hvad de mener.
Brug din fantasi	Diskutér med andre mennesker, men ikke hvad som helst. Diskussioner om politik, kunst, bøger etc. stimulerer din fantasi. Det gør ævl og kævl om, hvis tur det er til at støvsuge, ikke.
Lær at leve med forandringer	Der er intet, der bliver ved med at være, som det hele tiden har været, og det kan du ikke gøre noget ved. Du kan hverken afskaffe forandringer eller kontrollere dem. Men du kan kontrollere, hvordan du selv vil reagere på forandringerne.
Uddelegér	Forestil dig, at du forholdt dig til alt, hvad der skal gøres i og omkring dit hjem på samme måde, som du forholder dig til dine arbejdsopgaver. Hvor mange af dem ville du så personligt tage dig af, og hvor mange ville du få andre til at gøre for dig?

 

Skaf dig tid

Skab spildtid.
En øvelse i aktivt at skaffe sig mere tid, der er ens egen:
Sluk mobilen en søndag og tag uret af. Det er jo ligegyldigt, om man spiser kl. 12. Eller kl. 13 optag evt. TV-programmer.

Morgenræs:
Det ville fungere rigtig godt i mange familier, at stå tidligere op. Gå eventuelt til bageren og hent morgenbrød, tag børnene med.

Fjernsyn:
Se TV aktivt sammen eller sluk. Gå en tur, spil ludo eller gør noget andet gammeldags.

Gæster:
Sænk ambitionerne. Det behøver ikke nødvendigvis at være en tre retters menu og et nypudset hus, mår man inviterer vennerne på middag. Hvis man er to børnefamilier, så tag en tur i skoven søndag eftermiddag i stedet for og slut af med en frokost et-eller –andet-sted eller tag en madkurv med.

Rengøring
Efter en travl arbejdsuge, bruger mange mennesker tiden på at gøre rent hele lørdagen. Med mindre man kan gøre det til en sport for hele familien at pudse vinduer og vaske gulv, skal man betale sig fra det. De fleste har råd til det. Rengøringen skaber bare irritation, fordi man godt ved, at man burde nyde vejret og være sammen med børnene i stedet for.

Transport
Der kan være lange transporttider til og fra arbejde. Brug tiden til et eller andet fornuftigt, så det ikke bare er et irritationsmoment. Læs, mediter eller nyd blot tiden.

 

 

Kilde : http://www.aprokom.dk/

Undgå stress

Bo Netterstrøms 10 råd til at undgå stress

• Lær dine stresssymptomer at kende.
• Find ud af hvad det er, der stresser dig – familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv. Prøv at ændre på det.
• Prøv at lade være med at stresse over småting, som du alligevel glemmer snart.
• Lad være med at tage sorgerne på forskud. Det sker måske alligevel aldrig.
• Accepter det uundgåelige.
• Kompenser på andre områder. Hvis du har det dårligt på jobbet , sørg for at have det godt med vennerne og familien. Eller omvendt.
• Tag imod omsorg. Det er godt at kunne læsse af.
• Vær realistisk, når du sætter dine mål.
• Få kontrol over livet. Prøv at ændre det der kan ændres og accepter det, der ikke kan.
• Tænk positivt og værdsæt de gode ting i livet.

Hvem er din nærmeste leder ?

Sommeren banker for alvor snart på døren og vi skal nyde livet med sol, vand og varme.

Det er ofte først i disse perioder vi får tænkt lidt dybere over hvad vi egentligt vil og om vi måske skal ændre noget på arbejdet, hjemme eller andre steder.

Ledere ønsker medarbejdere der tænker som – ledere
Ét af de temaer som jeg mærker stærkt stigende interesse for, er emnet om at tage magten i sit eget liv – at blive leder i sit eget liv.
Når jeg spørger: “Hvem er din nærmeste leder? så får jeg oftest svaret: “at det er den og den person”, men efter nærmere overvejelse kommer svaret
 ofte: “Nej, det er da mig selv… eller det burde det være…!”

Grunden er oftest at mange ønsker at styre mere – frem for at lade sig styre. At lede i stedet for at følge. Ikke fordi at alle nu skal til at være ledere af titel,
rang og med budget – men fordi vi er bevidste om at ingen andre har så stor interesse i mig – som mig!

Men i en travl hverdag glemmer vi imidlertid ofte dette, og det påvirker vores glæde, lykke, stress, udvikling og muligheder – når vi umærkeligt overlader
ledelsen til andre eller til det jeg eller man plejer…

Det er eksempelvis

• Når vi venter på at andre tager et initiativ
• Når vi ikke gør det vi har lyst til, fordi vi er bange for at mislykkes
• Når vi lader være med noget fordi det kan blive pinligt
• Når vi ikke får sagt fra
• Når vi ikke – igen – giver udtryk for vores ønsker
• Når vi gør som vi plejer – fordi vi ikke tænker over alternativet
  

 
Eller når vi

• Ikke sætter os mål
• Ikke forlader komfortzonen
• Ikke søger den der stilling, fordi man ved hvad man har – ikke hvad man får
• Ikke siger noget i forsamlinger
• Spiser som vi plejer, selvom vi godt ved bedre
• Siger for meget “ja” og for lidt “nej”
• Når vi ikke vurderer  – men lader underbevidstheden styre
• Ikke sætter i gang
  

 
Virksomheder, organisationer og ledere har i dag hverken tid, råd, eller lyst til medarbejdere der skal motiveres, ledes og nurses alt for meget.

Hvis de kan vælge, ønsker de medarbejdere der tænker som ledere, som kan tænke nyt, tager beslutninger og nogen gange tør tage en risiko.
 
Omvendt ønsker vi også som medarbejdere en leder som vi kan se op til, som ikke er stresset – og som giver os lov og plads til at tænke og handle som ledere.
 
Det samme ønsker vores private partner og familie. Én der tager initiativ, gør en positiv forskel, er inspirerende og vi kan være stolte af.
 
Vores udfordring er i en travl hverdag at tænke og handle efter at “Nu er jeg lederen”, fordi der er så meget andet der ønsker at styre netop vores tid.

Det du lærer hurtigt glemmer du hurtigt
Det har taget hele dit liv at udvikle de vaner, rutiner og og mønstre  du har i dag. Derfor tager det også tid at ændre og justere i disse.
 
Husk at dine mål ikke bliver dårligere eller mindre værd, selv om der går én, to eller tre uger – men ofte glemmer vi at bevare fokus og så når vi ikke målet.
 
Du kan ændre alt lige nu – det der tager tid, er processen ind til du bestemmer dig – men når noget er vigtigt nok, så kan du alt lige nu.
 
Store succeser bygger på små succeser
En nem måde at komme nærmere sine mål er at tænke: “Hvad er den mindste handling jeg kan gøre, der – selv om den er lille – bringer mig nærmere mit mål?”
 
Vil du eksempelvis have mere orden på skrivebordet, kunne den mindste handling være at fjerne én klips mere om dagen, eller hvis vi vil arbejde mindre, så stoppe ét minut tidligere om dagen.

Ikke fordi den ene klips eller det ene minut gør forskellen lige nu, men fordi det er symbolhandlinger, der viser mig og min underbevidsthed, at her styrer jeg – nu er jeg lederen!
 
– og så er du på vej.
 
Habitmanager® nomineret til Konsulentprisen 2006: http://www.habitmanager.com/konsulentprisen_2006.html

Berlingske: ”I en direkte tone spidder Torben Wiese ”sådan-plejer-vi-at gøre tankegangen”: http://www.habitmanager.com/bog.html