20 gode fif, som kunne være værd, at leve efter

Livskvalitets og opskriften på trivsel på arbejdet

 
1 Gí energi
Vær herre over din egen og dine omgivelsers energi. Du hverken kan eller skal styre andres energi. Du kan
give dem energi eller du kan trække energien ud af dem.
 
2 Tanker
Vær herre over dine følelser, tanker og stress. Hver dags vigtigste udfordring er hele tiden, at tænke de rette tanker.
 
3 Skulderklap
Giv ros og ris. Give dine omgivelser tiltrængte skulderklap hver dag. Gå aldrig uenig fra andre uden at have talt åbent om det.
 
4 Positivitet
Tal og tænk aldrig negativ om nogen eller noget. Frasig dig de evigt negative personer – der er dit eget valg.
 
5 Løsninger.
Giv kun dine omgivelser lov til at tale om løsningsmuligheder og ikke om problemer.
 
6 Lyt
Vær verdens bedste lytter hver eneste dag. Lyt 90% mere end du taler.
 
7 Respekt
Du skal altid have og vise respekt for andres job – uanset hvad de er ansat til
 
8 Mål
Du skal opsætte mål for dig selv, og du skal altid aktivt være med til at sætte fælles mål og tage ansvar for de nås.
 
9 Nej
Du skal være god til at sige nej. Et fravalg er også et valg. At sige ja til alt og kun nå det halve, er at gøre alle en
bjørnetjeneste.
 
10 Service
Sæt hver dag på nøgleordene om service i fokus, både overfor kollegaer og kunder Opmærksomhed og Oplevelser.
 
11 Humør
Vær aldrig sarkastisk – ha´ et højt humør hver dag – uden sarkastiske bemærkninger.
 
12 Evnen
Tænk altid på forskellen mellem mennesker, når du taler med andre. Brug forskellighederne som et positivt våben.
 
13 Virkelighed
Mennesker lever i hver sin virkelighed. To mennesker er ikke ens. Din udfordring er at jeres fælles virkelighedsområde
bliver større og større.
 
14 Påvirkning
Du kan kun påvirke andre menneskers holdninger positivt -ved selv altid at være positiv.
 
15 Selvkritik
Du har ikke altid ret. Du skal også være åben overfor selv at skifte holdninger og vaner.
 
16 Overbevisning
Det er din overbevisning der både er din værste fjende og din bedste ven. Det er din egen overbevisning der skal
skab din succes, derfor er det vigtigt at tro 100% på dig selv.
 
17 Nu´et
Lev hele tiden i nuet. Ingen ærgrelser, ingen bitterhed, ingen bekymringer. Glæd dig over hvad du har – i stedet for
negative tanker om hvad du ikke har.
 
18 Ingen brokkeri
Du må aldrig brokke dig eller medvirke til negativ korridorsnak. Sig hvad du har
af meninger på møderne, og husk din mening gælder også . Så længe det er
konstruktivt skal alle meninger tages seriøst.
 
19 Forandringsvillig
Drop sætningen "Det plejer vi ikke!", til kollegaer, nye og gamle, der foreslår nye ændringer. Man skal ikke være
bange for forandringer. Verden forandre sig hele tiden, vi forandre os. Forandringer er en udfordring.
 
20 Stress
Der findes både sund og syg stress. Syg stress er at sige ja til mere end du kan nå, og på den måde bliver du mere og
mere stresset. Sund stress er at have travlt – og nå det du vil. Lov derfor
aldrig mere end du kan holde. Gør du det alligevel, så få nogen til at hjælpe dig. Husk andre mennesker er også dygtige, så hav mere respekt for dine medmennesker og deres kunne.

 
 
 
Reklamer

Find det der kan give dig en vinderfølelse, og gøre dig stolt.

 

 

Jeg tror godt vi kan blive enige om, at det at føle sig som en

vinder hjælper en meget med at opnå fantastiske resultater.

 

Du kan ikke forvente at vinde hvis du konstant fokuserer på

fejltagelser, og tab. Hemmeligheden bag succes er at kunne

føle det – så ofte du overhovedet kan.

 

Husk på Disney´s berømte citat "If you can dream it, you can do it"

Hvis du har været lidt nede, følt dig usikker, eller du ikke har følt

dig så selvsikker på dine evner som du gerne ville, så er der her

et par lette teknikker til dig.

Du kan også bruge dem overfor dine coachees, medarbejdere,

kolleger, og alle andre du har behov for at kunne give støtte.

Mit forslag til alle der gerne vil

motivere sig selv og have succes er at fokusere på alle sine små sejre.

Du skal altså fokusere på opgaver

du kan udføre dagligt.

Princippet er at begynde med en

udfordring du let kan overvinde, og

så gradvist tage mere og mere

udfordrende opgaver.

Intet avler mere succes end succes.

 

 

 

Refleksions metoden

En anden teknik mange mennesker bruger til at fremkalde vindermentaliteten er det vi kalder refleksions metoden.

Tænk tilbage på tidspunkter hvor du har haft rigtig god succes. Vi har alle sammen tidspunkter hvor vi har følt os succesfulde.

 

Det kan være et godt salg du har lavet, en bestemt tale der var

rigtig god, et skoleteater stykke hvor du var rigtigt god, eller

dengang du stillede dig op og hjalp din ven da han var i

problemer med byens bølle. Vi kan alle sammen tænke tilbage

på en masse forskellige situationer hvor vi havde denne

vinderfølelse.

Professionelle sportscoaches/trænere bruger dette bevidst til at

få vindermentaliteten frem i deres hold. De viser video med

højdepunkter og succeser som holdet har haft, lige op til en stor

kamp for at stimulere følelsen af at "vi kan let vinde det her…."

Jeg kan huske en fyr jeg coachede for nogle år siden. Han

havde forladt sit rigtigt gode job, som han havde stor succes

med, for at starte sit eget firma. Noget han havde drømt om i

mange år.

En dag hvor vi havde en samtale kunne jeg se at han var langt

nede. Normalt var han en positiv levende og dynamisk person,

men ikke den dag. Jeg kunne se han havde det virkeligt svært,

og at han var ved at opgive alt det der med at blive selvstændig.

Efter en kort snak stod det klart for mig hvad der var galt.

Han havde mødt frygtbarrieren, og tanken om at skulle køre sit

eget firma var blevet overvældende for ham. Han troede ikke på

han kunne klare det.
Her sad jeg med en mand der havde nået op i toppen af hans

felt i sit tidligere job, og som havde haft kæmpe succes i mange

år – og alligevel tvivlede han på om han nu kunne klare at køre

sit eget firma.

Jeg bad ham om at gå hjem og få fat i en notesbog, og starte

med at notere alle sine succeser op. Lige så langt tilbage han

kunne huske. Udtrykket i hans ansigt var undrende, og kunne

tydeligt se på ham at han syntes det var noget pjat jeg ville have

ham til.

Jeg fortalte ham at de succeser han skulle notere, både skulle

være de store og de små. Det betød ikke så meget. Det vigtige

var at fokusere på noget positivt.
Han spurgte mig "Hvad nu hvis jeg kun kan skrive en halv side?"

Jeg bad ham om at gøre det så godt han kunne, og så var det

ikke så vigtigt hvor meget han fik lavet.

Nogle dage efter mødtes vi igen, og han kom med en hel

notesbog fyldt med succeser og bedrifter fra hele hans liv. Jeg

sagde til ham at han alligevel havde haft selvtillid eftersom han

havde fået fat i sådan en stor notesbog.

Han har siden kigget og skrevet i denne notesbog mange gange

når han har haft behov for det. Og jo – han fik skabt succesrigt

firma.

Det er en rigtig god teknik for alle der har behov for et lille boost

af positiv energi.

Find det der kan give dig en vinderfølelse, og gøre dig stolt.

En vinderfølelse er en selvsikker følelse der gør at man glemmer alle fejlene, og kun husker succeserne.

 

 

 

Kilde : Jeppe Dam – Coach Academy

Op med humøret og lev længere

Optimister har et længere liv end pessimister, viser en stor undersøgelse
 
Ser du lyst på tilværelsen, har du en god chance for at leve længere, end hvis du er den fødte pessimist.
Det fastslår en ny stor amerikansk undersøgelse, der er baseret på næsten 7000 voksne amerikanere, som er blevet fulgt siden 1960’erne.
De personer, som i deres ungdom havde et optimistisk livssyn, havde en mindre risiko for at dø over en periode på 40 år, end de personer, der så mørkt på tilværelsen.
Pessimisternes risiko for at dø var i gennemsnit hele 42 procent større end optimisternes risiko.
Dr. Beverly H. Brummett fra Duke University Medical Center i Durham, North Carolina, har stået i spidsen for undersøgelsen. Hun forklarer resultatet med, at optimister har en langt mindre tendens til at få depressioner end pessimister.

TEST: Er du mentalt stærk?

Er du mentalt stærk?

Din tilværelse er fuld af udfordringer, der kræver en solid psyke – når du skal håndtere afslag og modgang, når du skal markere dig, og når du skal udføre ubehagelige eller stressende opgaver.

Din evne til at tackle disse situationer bestemmer, om du vinder eller taber i mange af de udfordringer, du oplever gennem livet. Se her, hvordan du er rustet.

Tilværelsen er fuld af udfordringer, der kræver en solid psyke. Din evne til at tackle disse situationer bestemmer,

om du vinder eller taber i mange af de udfordringer, du oplever gennem livet.

Se her, hvordan du er rustet

 
 
1. Få din hjerne over på din side

De fleste er ikke engang klar over det register af negative, distraherende og irrelevante tanker, der flimrer igennem deres hoved dagen lang. De tror heller ikke, de har kontrol over dem.

I virkeligheden er din tankevirksomhed en af de få ting, som du virkelig har mulighed for at kontrollere. Men gør du det ikke, vil omstændighederne styre dig, og det fører til uafladelig vaklen i dit mentale mønster.

2. Dyrk tidligere succeser

Prøv at opregne 10 succeser i dit liv? Hvis det tager dig over et minut, er det et dårligt tegn. Jo længere du er om det, jo mindre present har du dine triumfer, og det er skidt. Gamle succeser er nemlig en af de bedste mentale afstivere.

De fleste af os har let nok ved at huske fiaskoer og ulykker. Mange ynder ligefrem at fortælle om deres kvajerier. Men øget selvtillid får du bedst ved at genkalde dine succesoplevelser. Især når du står over for en stor udfordring, er det vigtigt at tænke på, hvordan du tidligere har klaret svære situationer.

3. Lær intelligent forberedelse

Mentalt svage personer forbereder sig ikke ordentligt på de krav, der bliver stillet til dem i forskellige situationer. Årsagen er, at de ikke kan forudse, hvad kravene vil være de mangler intelligent forberedelse. Evnen består især i at kunne drage paralleller til tidligere situationer, som måske har været forskellige fra den aktuelle på mange punkter, men som alligevel kan bruges til noget.

4. Øv dig i stress

Du behøver ikke at være sej fra naturens hånd. Mental styrke kan optrænes. Forestiller man sig, at du skulle spille på landsholdet i Parken foran 40.000 tilskuere, er det sandsynligt, at benene ville ekse under dig. Risikoen er mindre, hvis du mange gange har spillet klubkampe med 50, 100 eller 500 tilskuere.

5. Se på den lyse side

Hvis du altid beklager dig over, hvor uheldig du er, og hvor forfærdeligt et liv du har, er det mindre sandsynligt, at du kommer mentalt intakt igennem det. Tværtimod kan du få noget godt ud af modgang og problemer, hvis du formår at finde noget positivt i dem. Som den amerikanske guru Anthony Robbins siger: "Hvordan gør jeg dette problem mere perfekt?"

6. Lær af fiasko

En vigtig ting er ikke at opfatte en dårlig præstation som en endegyldig dom over dit ego. Hvis en jobsamtale går skidt, betyder det måske, at du skal blive bedre til at kommunikere, ikke at du er uduelig. De mentalt svage kan ikke bære at gennemgå deres fejltagelser, så de lærer aldrig af dem.

7. Betro dig

At være mentalt stærk handler ikke om at afsondre sig fra andre og klare alt på egen hånd a la den ensomme cowboy. Tværtimod er de mentalt stærkeste dem, som har modet til at åbne sig for andre, betro sig til dem og tage imod råd. Ved at få dine tanker og problemer frem, står de klarere for dig, og du bliver bedre i stand til at håndtere dem.

 

Kilde : I Form

Er brok blevet en nationalsport?

 

af Wenche Strømsnes, direktør hos Center for Ledelse



Er det bare mig, eller er brokniveauet steget ganske gevaldigt på arbejdspladserne? Er der noget om, at samtalen bare glider lettere, når man taler om alt det, der ikke dur?
Men tænk hvis vi alle nøjedes med at fokusere på det, vi selv kunne gøre noget ved. De forhold der ikke fungerer optimalt, ikke på grund af andres mangler eller fejl, men på grund af vores egen adfærd. Det er trods alt lettere at ændre egen adfærd end andres.
Tænk på den energi, vi ville få frigivet, hvis vi holdt op med at fokusere på alt det, vi alligevel ikke kan ændre? Og tænk på de resultater, vi kan skabe, hvis alle tænker: ‘Det fungerer ikke! Hvad kan jeg gøre anderledes for at ændre det?’ For når det kommer til at ændre på andres adfærd, kan man selvfølgelig komme et stykke ved at give konstruktiv og velmenende feedback, men man kan aldrig beslutte, hvordan andre skal opføre sig.
Brok er imidlertid næppe svaret. Det skaber måske et øjebliks opmærksomhed i kantinen, men ødelægger samtidig alles humør. Og frem for alt skaber det ingen fremdrift, men gør blot problemerne større (hvis der overhovedet er tale om reelle problemer) end de egentlig er.
Det interessante er, at ‘brokkere’ kommer længere og længere væk fra beslutningernes centrum. Ganske vist binder de ledelsens tid, men de marginaliserer samtidig sig selv, fordi de forstyrrer unødvendigt, og fordi de ikke tager ansvar. I virkeligheden er det jo dem, der tager ansvar, som ses af ledelsen og måske i sidste ende forfremmes. Især hvis de ikke alene tager ansvar i ord, men også i handling. Brokkere derimod ønsker nærmest pr. definition ikke at tage ansvar. De vil ikke noget med sagen, men ønsker at definere situationen for at sætte sig selv i scene.
Brok har en tendens til at løbe i ring. Man kan blive i tvivl, om intentionen er at finde en løsning, få luft eller at opnå opmærksomhed. Brokkere bringer sig midlertidigt i centrum, men væk fra løsningen af problemet – reelt eller ej. Derfor kan brokkere på den korte bane tage kegler og tro, at de opnår opmærksomhed og anerkendelse på den lange bane. Heldigvis sker det meget sjældent. De bevæger sig længere og længere væk fra indflydelse, fordi de kanaliserer deres energi i en retning, hvor det problem, de måske med rette påpeger, ikke har hjemme og derfor ikke kan løses. Brokkere tror, de har sagt tydeligt fra, fordi de har omtalt problemet mange gange, men det flytter ingenting, hvis problemet er omtalt i det forkerte forum.
Lad os alle arbejde for, at brok ikke bliver en dansk nationalsport, og at de, der tager ansvar og konstruktivt går ind i løsningen af de problemer, der naturligvis opstår hver dag i danske virksomheder, får overtaget.

Styr dine tanker…

 

 


Foto: Colourbox

… de kan nemlig spille dig et puds. Alle laver vi flere af disse 12 typiske tankefejl indimellem, mange af os endda hver eneste dag. Foruden at skade både din livskvalitet og forholdet til andre mennesker, risikerer du at de uheldige tanker ender som overbevisninger.

 

Du kan læse mere om tankefejl og metoder til at registrere og håndtere dem konstruktivt i Henrik Tingleffs bog ‘Kognitiv terapi – metoder i hverdagen’. Bogen er en både informativ og overskuelig introduktion til at arbejde med kognitive metoder med fokus på relationen mellem tanker, følelser, fysiske fornemmelser og adfærd. Bogen kan købes via www.kognitivepsykologer.dk


 

1. Katastrofetænkning
Du forudser, at det værst tænkelige sker, uden  tage mere realistiske muligheder i betragtning. F.eks. ‘Jeg klarer ikke opgaven, og så mister jeg mit job.’
 
2. Alt eller intet-tænkning
Du ser kun yderpunkterne af en situation. F.eks. ‘Hvis jeg ikke vinder, så er jeg en fiasko.’
 
3. Tunnelsyn
Du ser kun det negative i situationen. F.eks. ‘Min søns lærer kan ikke gøre noget rigtigt.’
 
4. Mentalt filter
Du hæfter dig ved én negativ detalje i stedet for at se helheden. F.eks. ‘En kritisk bemærkning betyder, at jeg har gjort et dårligt stykke arbejde.’
 
5. Diskvalificering af positive ting
Du fortæller dig selv, at positive oplevelser eller egenskaber ikke tæller. F.eks. ‘Jeg klarede opgaven, men det betyder ikke, at jeg er dygtig, jeg er bare heldig.’
 
6. Forstørrelse/formindskelse
Du forstørrer det negative eller formindsker positive. F.eks. ‘Jeg fik en middelmådig karakter. Det betyder, at jeg er dum.’
 
7. Personalisering
Du mener, at problemerne opstår pga. dig og glemmer at overveje andre mere realistiske muligheder. F.eks. ‘Jeg må have sagt noget forkert, siden alle er så tavse i dag.’
 
8. Tankelæsning
Du tror, du ved, hvad andre tænker uden at overveje andre mere sandsynlige muligheder. F.eks. ‘Hun tror, at jeg intet ved om det her.’
 
9. Kategorisering
Du sætter dig selv eller andre i bås uden at overveje, om beviserne kun rækker til en mindre hård dom. F.eks. ‘Jeg er en taber’ eller ‘Han er ikke noget værd.’
 
10. Overgeneralisering
Du drager voldsomme negative konklusioner, som rækker ud over situationen. F.eks. ‘Jeg følte mig utilpas ved festen, så jeg har ikke det, der skal til for at få venner.’
 
11. Skulle/burde-tænkning
Du har en ufravigelig idé om, hvordan du og andre bør opføre sig. F.eks. ‘Jeg har taget fejl, og det er forfærdeligt. Man bør altid gøre sit bedste.’
 
12. Følelsesmæssig bekræftelse
Du tænker, at noget er sandt, fordi du føler og tror det så stærkt. F.eks. ‘Jeg er ikke god til det her. For jeg føler mig dårligt tilpas med at gøre det.’

Sig sandheden rigtigt

 

 

Sandheden er ofte ilde hørt. Men det er faktisk muligt at levere ubehagelige budskaber på en god måde, så der bliver lyttet.

Foto: Colourbox
 

Få det sagt

 

1. Find ud af, hvad du har på hjerte.
 
2. Find et rimeligt og velvalgt tidspunkt.
 
3. Formuler det på en ordentlig måde. Sig: ‘Jeg har brug for at snakke,’ i stedet for: ‘Du er bare så …’ Spørg, hvordan personen selv har det, og giv udtryk for dine følelser – sig, at du er bekymret, hvis det er det, du er.
 
4. Hør, hvad vedkommende selv tænker, i stedet for at se det som dit eget projekt.
 
5. Find ud af, hvordan I løser problemet sammen. Se på jer som et team, der skal løse en opgave. Spørg, om du kan hjælpe med noget.
 
6. Når I er gået i gang med ændringerne, så evaluer og diskuter, hvad der går godt, og hvad der ikke går godt.
 
Kilde: Annette Due Madsen, www.prep.dk