20 gode fif, som kunne være værd, at leve efter

Livskvalitets og opskriften på trivsel på arbejdet

 

1 Gí energi
Vær herre over din egen og dine omgivelsers energi. Du hverken kan eller skal styre andres energi. Du kan
give dem energi eller du kan trække energien ud af dem.

 

2 Tanker
Vær herre over dine følelser, tanker og stress. Hver dags vigtigste udfordring er hele tiden, at tænke de rette tanker.

 

3 Skulderklap
Giv ros og ris. Give dine omgivelser tiltrængte skulderklap hver dag. Gå aldrig uenig fra andre uden at have talt åbent om det.

 

4 Positivitet
Tal og tænk aldrig negativ om nogen eller noget. Frasig dig de evigt negative personer – der er dit eget valg.

 

5 Løsninger.
Giv kun dine omgivelser lov til at tale om løsningsmuligheder og ikke om problemer.

 

6 Lyt
Vær verdens bedste lytter hver eneste dag. Lyt 90% mere end du taler.

 

7 Respekt
Du skal altid have og vise respekt for andres job – uanset hvad de er ansat til

 

8 Mål
Du skal opsætte mål for dig selv, og du skal altid aktivt være med til at sætte fælles mål og tage ansvar for de nås.

 

9 Nej
Du skal være god til at sige nej. Et fravalg er også et valg. At sige ja til alt og kun nå det halve, er at gøre alle en
bjørnetjeneste.

 

10 Service
Sæt hver dag på nøgleordene om service i fokus, både overfor kollegaer og kunder Opmærksomhed og Oplevelser.

 

11 Humør
Vær aldrig sarkastisk – ha´ et højt humør hver dag – uden sarkastiske bemærkninger.

 

12 Evnen
Tænk altid på forskellen mellem mennesker, når du taler med andre. Brug forskellighederne som et positivt våben.

 

13 Virkelighed
Mennesker lever i hver sin virkelighed. To mennesker er ikke ens. Din udfordring er at jeres fælles virkelighedsområde
bliver større og større.

 

14 Påvirkning
Du kan kun påvirke andre menneskers holdninger positivt -ved selv altid at være positiv.

 

15 Selvkritik
Du har ikke altid ret. Du skal også være åben overfor selv at skifte holdninger og vaner.

 

16 Overbevisning
Det er din overbevisning der både er din værste fjende og din bedste ven. Det er din egen overbevisning der skal
skab din succes, derfor er det vigtigt at tro 100% på dig selv.

 

17 Nu´et
Lev hele tiden i nuet. Ingen ærgrelser, ingen bitterhed, ingen bekymringer. Glæd dig over hvad du har – i stedet for
negative tanker om hvad du ikke har.

 

18 Ingen brokkeri
Du må aldrig brokke dig eller medvirke til negativ korridorsnak. Sig hvad du har
af meninger på møderne, og husk din mening gælder også . Så længe det er
konstruktivt skal alle meninger tages seriøst.

 

19 Forandringsvillig
Drop sætningen "Det plejer vi ikke!", til kollegaer, nye og gamle, der foreslår nye ændringer. Man skal ikke være
bange for forandringer. Verden forandre sig hele tiden, vi forandre os. Forandringer er en udfordring.

 

20 Stress
Der findes både sund og syg stress. Syg stress er at sige ja til mere end du kan nå, og på den måde bliver du mere og
mere stresset. Sund stress er at have travlt – og nå det du vil. Lov derfor
aldrig mere end du kan holde. Gør du det alligevel, så få nogen til at hjælpe dig. Husk andre mennesker er også dygtige, så hav mere respekt for dine medmennesker og deres kunne.

 

 

Kilde : www.aprokom.dk

 

Find det der kan give dig en vinderfølelse, og gøre dig stolt.

 

 

Jeg tror godt vi kan blive enige om, at det at føle sig som en

vinder hjælper en meget med at opnå fantastiske resultater.

 

Du kan ikke forvente at vinde hvis du konstant fokuserer på

fejltagelser, og tab. Hemmeligheden bag succes er at kunne

føle det – så ofte du overhovedet kan.

 

Husk på Disney´s berømte citat "If you can dream it, you can do it"

Hvis du har været lidt nede, følt dig usikker, eller du ikke har følt

dig så selvsikker på dine evner som du gerne ville, så er der her

et par lette teknikker til dig.

Du kan også bruge dem overfor dine coachees, medarbejdere,

kolleger, og alle andre du har behov for at kunne give støtte.

Mit forslag til alle der gerne vil

motivere sig selv og have succes er at fokusere på alle sine små sejre.

Du skal altså fokusere på opgaver

du kan udføre dagligt.

Princippet er at begynde med en

udfordring du let kan overvinde, og

så gradvist tage mere og mere

udfordrende opgaver.

Intet avler mere succes end succes.

 

 

 

Refleksions metoden

En anden teknik mange mennesker bruger til at fremkalde vindermentaliteten er det vi kalder refleksions metoden.

Tænk tilbage på tidspunkter hvor du har haft rigtig god succes. Vi har alle sammen tidspunkter hvor vi har følt os succesfulde.

 

Det kan være et godt salg du har lavet, en bestemt tale der var

rigtig god, et skoleteater stykke hvor du var rigtigt god, eller

dengang du stillede dig op og hjalp din ven da han var i

problemer med byens bølle. Vi kan alle sammen tænke tilbage

på en masse forskellige situationer hvor vi havde denne

vinderfølelse.

Professionelle sportscoaches/trænere bruger dette bevidst til at

få vindermentaliteten frem i deres hold. De viser video med

højdepunkter og succeser som holdet har haft, lige op til en stor

kamp for at stimulere følelsen af at "vi kan let vinde det her…."

Jeg kan huske en fyr jeg coachede for nogle år siden. Han

havde forladt sit rigtigt gode job, som han havde stor succes

med, for at starte sit eget firma. Noget han havde drømt om i

mange år.

En dag hvor vi havde en samtale kunne jeg se at han var langt

nede. Normalt var han en positiv levende og dynamisk person,

men ikke den dag. Jeg kunne se han havde det virkeligt svært,

og at han var ved at opgive alt det der med at blive selvstændig.

Efter en kort snak stod det klart for mig hvad der var galt.

Han havde mødt frygtbarrieren, og tanken om at skulle køre sit

eget firma var blevet overvældende for ham. Han troede ikke på

han kunne klare det.
Her sad jeg med en mand der havde nået op i toppen af hans

felt i sit tidligere job, og som havde haft kæmpe succes i mange

år – og alligevel tvivlede han på om han nu kunne klare at køre

sit eget firma.

Jeg bad ham om at gå hjem og få fat i en notesbog, og starte

med at notere alle sine succeser op. Lige så langt tilbage han

kunne huske. Udtrykket i hans ansigt var undrende, og kunne

tydeligt se på ham at han syntes det var noget pjat jeg ville have

ham til.

Jeg fortalte ham at de succeser han skulle notere, både skulle

være de store og de små. Det betød ikke så meget. Det vigtige

var at fokusere på noget positivt.
Han spurgte mig "Hvad nu hvis jeg kun kan skrive en halv side?"

Jeg bad ham om at gøre det så godt han kunne, og så var det

ikke så vigtigt hvor meget han fik lavet.

Nogle dage efter mødtes vi igen, og han kom med en hel

notesbog fyldt med succeser og bedrifter fra hele hans liv. Jeg

sagde til ham at han alligevel havde haft selvtillid eftersom han

havde fået fat i sådan en stor notesbog.

Han har siden kigget og skrevet i denne notesbog mange gange

når han har haft behov for det. Og jo – han fik skabt succesrigt

firma.

Det er en rigtig god teknik for alle der har behov for et lille boost

af positiv energi.

Find det der kan give dig en vinderfølelse, og gøre dig stolt.

En vinderfølelse er en selvsikker følelse der gør at man glemmer alle fejlene, og kun husker succeserne.

 

 

 

Kilde : Jeppe Dam – Coach Academy

Op med humøret og lev længere

Optimister har et længere liv end pessimister, viser en stor undersøgelse
 

Ser du lyst på tilværelsen, har du en god chance for at leve længere, end hvis du er den fødte pessimist.

Det fastslår en ny stor amerikansk undersøgelse, der er baseret på næsten 7000 voksne amerikanere, som er blevet fulgt siden 1960’erne.

De personer, som i deres ungdom havde et optimistisk livssyn, havde en mindre risiko for at dø over en periode på 40 år, end de personer, der så mørkt på tilværelsen.

Pessimisternes risiko for at dø var i gennemsnit hele 42 procent større end optimisternes risiko.

Dr. Beverly H. Brummett fra Duke University Medical Center i Durham, North Carolina, har stået i spidsen for undersøgelsen. Hun forklarer resultatet med, at optimister har en langt mindre tendens til at få depressioner end pessimister.

TEST: Er du mentalt stærk?

Er du mentalt stærk?

Din tilværelse er fuld af udfordringer, der kræver en solid psyke – når du skal håndtere afslag og modgang, når du skal markere dig, og når du skal udføre ubehagelige eller stressende opgaver.

Din evne til at tackle disse situationer bestemmer, om du vinder eller taber i mange af de udfordringer, du oplever gennem livet. Se her, hvordan du er rustet.

Tilværelsen er fuld af udfordringer, der kræver en solid psyke. Din evne til at tackle disse situationer bestemmer,

om du vinder eller taber i mange af de udfordringer, du oplever gennem livet.

Se her, hvordan du er rustet

 

 

1. Få din hjerne over på din side

De fleste er ikke engang klar over det register af negative, distraherende og irrelevante tanker, der flimrer igennem deres hoved dagen lang. De tror heller ikke, de har kontrol over dem.

I virkeligheden er din tankevirksomhed en af de få ting, som du virkelig har mulighed for at kontrollere. Men gør du det ikke, vil omstændighederne styre dig, og det fører til uafladelig vaklen i dit mentale mønster.

2. Dyrk tidligere succeser

Prøv at opregne 10 succeser i dit liv? Hvis det tager dig over et minut, er det et dårligt tegn. Jo længere du er om det, jo mindre present har du dine triumfer, og det er skidt. Gamle succeser er nemlig en af de bedste mentale afstivere.

De fleste af os har let nok ved at huske fiaskoer og ulykker. Mange ynder ligefrem at fortælle om deres kvajerier. Men øget selvtillid får du bedst ved at genkalde dine succesoplevelser. Især når du står over for en stor udfordring, er det vigtigt at tænke på, hvordan du tidligere har klaret svære situationer.

3. Lær intelligent forberedelse

Mentalt svage personer forbereder sig ikke ordentligt på de krav, der bliver stillet til dem i forskellige situationer. Årsagen er, at de ikke kan forudse, hvad kravene vil være de mangler intelligent forberedelse. Evnen består især i at kunne drage paralleller til tidligere situationer, som måske har været forskellige fra den aktuelle på mange punkter, men som alligevel kan bruges til noget.

4. Øv dig i stress

Du behøver ikke at være sej fra naturens hånd. Mental styrke kan optrænes. Forestiller man sig, at du skulle spille på landsholdet i Parken foran 40.000 tilskuere, er det sandsynligt, at benene ville ekse under dig. Risikoen er mindre, hvis du mange gange har spillet klubkampe med 50, 100 eller 500 tilskuere.

5. Se på den lyse side

Hvis du altid beklager dig over, hvor uheldig du er, og hvor forfærdeligt et liv du har, er det mindre sandsynligt, at du kommer mentalt intakt igennem det. Tværtimod kan du få noget godt ud af modgang og problemer, hvis du formår at finde noget positivt i dem. Som den amerikanske guru Anthony Robbins siger: "Hvordan gør jeg dette problem mere perfekt?"

6. Lær af fiasko

En vigtig ting er ikke at opfatte en dårlig præstation som en endegyldig dom over dit ego. Hvis en jobsamtale går skidt, betyder det måske, at du skal blive bedre til at kommunikere, ikke at du er uduelig. De mentalt svage kan ikke bære at gennemgå deres fejltagelser, så de lærer aldrig af dem.

7. Betro dig

At være mentalt stærk handler ikke om at afsondre sig fra andre og klare alt på egen hånd a la den ensomme cowboy. Tværtimod er de mentalt stærkeste dem, som har modet til at åbne sig for andre, betro sig til dem og tage imod råd. Ved at få dine tanker og problemer frem, står de klarere for dig, og du bliver bedre i stand til at håndtere dem.

 

Kilde : I Form

Er brok blevet en nationalsport?

 

af Wenche Strømsnes, direktør hos Center for Ledelse

Er det bare mig, eller er brokniveauet steget ganske gevaldigt på arbejdspladserne? Er der noget om, at samtalen bare glider lettere, når man taler om alt det, der ikke dur?
Men tænk hvis vi alle nøjedes med at fokusere på det, vi selv kunne gøre noget ved. De forhold der ikke fungerer optimalt, ikke på grund af andres mangler eller fejl, men på grund af vores egen adfærd. Det er trods alt lettere at ændre egen adfærd end andres.
Tænk på den energi, vi ville få frigivet, hvis vi holdt op med at fokusere på alt det, vi alligevel ikke kan ændre? Og tænk på de resultater, vi kan skabe, hvis alle tænker: ‘Det fungerer ikke! Hvad kan jeg gøre anderledes for at ændre det?’ For når det kommer til at ændre på andres adfærd, kan man selvfølgelig komme et stykke ved at give konstruktiv og velmenende feedback, men man kan aldrig beslutte, hvordan andre skal opføre sig.
Brok er imidlertid næppe svaret. Det skaber måske et øjebliks opmærksomhed i kantinen, men ødelægger samtidig alles humør. Og frem for alt skaber det ingen fremdrift, men gør blot problemerne større (hvis der overhovedet er tale om reelle problemer) end de egentlig er.
Det interessante er, at ‘brokkere’ kommer længere og længere væk fra beslutningernes centrum. Ganske vist binder de ledelsens tid, men de marginaliserer samtidig sig selv, fordi de forstyrrer unødvendigt, og fordi de ikke tager ansvar. I virkeligheden er det jo dem, der tager ansvar, som ses af ledelsen og måske i sidste ende forfremmes. Især hvis de ikke alene tager ansvar i ord, men også i handling. Brokkere derimod ønsker nærmest pr. definition ikke at tage ansvar. De vil ikke noget med sagen, men ønsker at definere situationen for at sætte sig selv i scene.
Brok har en tendens til at løbe i ring. Man kan blive i tvivl, om intentionen er at finde en løsning, få luft eller at opnå opmærksomhed. Brokkere bringer sig midlertidigt i centrum, men væk fra løsningen af problemet – reelt eller ej. Derfor kan brokkere på den korte bane tage kegler og tro, at de opnår opmærksomhed og anerkendelse på den lange bane. Heldigvis sker det meget sjældent. De bevæger sig længere og længere væk fra indflydelse, fordi de kanaliserer deres energi i en retning, hvor det problem, de måske med rette påpeger, ikke har hjemme og derfor ikke kan løses. Brokkere tror, de har sagt tydeligt fra, fordi de har omtalt problemet mange gange, men det flytter ingenting, hvis problemet er omtalt i det forkerte forum.
Lad os alle arbejde for, at brok ikke bliver en dansk nationalsport, og at de, der tager ansvar og konstruktivt går ind i løsningen af de problemer, der naturligvis opstår hver dag i danske virksomheder, får overtaget.

Styr dine tanker…

 

 

Foto: Colourbox

… de kan nemlig spille dig et puds. Alle laver vi flere af disse 12 typiske tankefejl indimellem, mange af os endda hver eneste dag. Foruden at skade både din livskvalitet og forholdet til andre mennesker, risikerer du at de uheldige tanker ender som overbevisninger.

 

Du kan læse mere om tankefejl og metoder til at registrere og håndtere dem konstruktivt i Henrik Tingleffs bog ‘Kognitiv terapi – metoder i hverdagen’. Bogen er en både informativ og overskuelig introduktion til at arbejde med kognitive metoder med fokus på relationen mellem tanker, følelser, fysiske fornemmelser og adfærd. Bogen kan købes via www.kognitivepsykologer.dk

 

1. Katastrofetænkning

Du forudser, at det værst tænkelige sker, uden  tage mere realistiske muligheder i betragtning. F.eks. ‘Jeg klarer ikke opgaven, og så mister jeg mit job.’

 

2. Alt eller intet-tænkning

Du ser kun yderpunkterne af en situation. F.eks. ‘Hvis jeg ikke vinder, så er jeg en fiasko.’

 

3. Tunnelsyn

Du ser kun det negative i situationen. F.eks. ‘Min søns lærer kan ikke gøre noget rigtigt.’

 

4. Mentalt filter

Du hæfter dig ved én negativ detalje i stedet for at se helheden. F.eks. ‘En kritisk bemærkning betyder, at jeg har gjort et dårligt stykke arbejde.’

 

5. Diskvalificering af positive ting

Du fortæller dig selv, at positive oplevelser eller egenskaber ikke tæller. F.eks. ‘Jeg klarede opgaven, men det betyder ikke, at jeg er dygtig, jeg er bare heldig.’

 

6. Forstørrelse/formindskelse

Du forstørrer det negative eller formindsker positive. F.eks. ‘Jeg fik en middelmådig karakter. Det betyder, at jeg er dum.’

 

7. Personalisering

Du mener, at problemerne opstår pga. dig og glemmer at overveje andre mere realistiske muligheder. F.eks. ‘Jeg må have sagt noget forkert, siden alle er så tavse i dag.’

 

8. Tankelæsning

Du tror, du ved, hvad andre tænker uden at overveje andre mere sandsynlige muligheder. F.eks. ‘Hun tror, at jeg intet ved om det her.’

 

9. Kategorisering

Du sætter dig selv eller andre i bås uden at overveje, om beviserne kun rækker til en mindre hård dom. F.eks. ‘Jeg er en taber’ eller ‘Han er ikke noget værd.’

 

10. Overgeneralisering

Du drager voldsomme negative konklusioner, som rækker ud over situationen. F.eks. ‘Jeg følte mig utilpas ved festen, så jeg har ikke det, der skal til for at få venner.’

 

11. Skulle/burde-tænkning

Du har en ufravigelig idé om, hvordan du og andre bør opføre sig. F.eks. ‘Jeg har taget fejl, og det er forfærdeligt. Man bør altid gøre sit bedste.’

 

12. Følelsesmæssig bekræftelse

Du tænker, at noget er sandt, fordi du føler og tror det så stærkt. F.eks. ‘Jeg er ikke god til det her. For jeg føler mig dårligt tilpas med at gøre det.’

Sig sandheden rigtigt

 

 

Sandheden er ofte ilde hørt. Men det er faktisk muligt at levere ubehagelige budskaber på en god måde, så der bliver lyttet.

Foto: Colourbox

 

Få det sagt

 

1. Find ud af, hvad du har på hjerte.

 

2. Find et rimeligt og velvalgt tidspunkt.

 

3. Formuler det på en ordentlig måde. Sig: ‘Jeg har brug for at snakke,’ i stedet for: ‘Du er bare så …’ Spørg, hvordan personen selv har det, og giv udtryk for dine følelser – sig, at du er bekymret, hvis det er det, du er.

 

4. Hør, hvad vedkommende selv tænker, i stedet for at se det som dit eget projekt.

 

5. Find ud af, hvordan I løser problemet sammen. Se på jer som et team, der skal løse en opgave. Spørg, om du kan hjælpe med noget.

 

6. Når I er gået i gang med ændringerne, så evaluer og diskuter, hvad der går godt, og hvad der ikke går godt.

 

Kilde: Annette Due Madsen, www.prep.dk

 

Balance i hverdagen

Af: Annette Aggerbeck, journalist

Styrter du rundt fra tidlig morgen til sen aften for at nå det hele? Tager du dig selv i at stå og trippe utålmodigt, når dine børn vil fortælle dig noget? Har du konstant dårlig samvittighed, fordi hverken jobbet eller familien får tilstrækkelig af din opmærksomhed? Er du virkelig nødt til at sige dit spændende job op og blive hjemmegående for at få hverdagen til at hænge sammen? Vi har spurgt lifecoach Sofia Manning om, hvordan man finder balancen i sit liv.   Mange af os løber i et evigt kapløb fra den ene opgave til den anden – vi har så travlt, at selv hyggestunden med familien ender med at blive et af de mange projekter i vores kalender. Vi føler os pressede og stressede, uanset om vi er hjemme eller på job. Det er skruen uden ende; et hamsterhjul vi ikke kan springe af. Der er med andre ord ikke balance i vores liv.   Hvordan stress opleves er individuelt. De fleste af os bliver irritable og får søvnproblemer, og nogle bliver i dårligt humør og får nedsat hukommelse med risiko for depression, mens andre oplever stor træthed, hovedpine og svimmelhed. Er man syg eller har allergi, vil symptomerne forværres under stress. Kronisk stress kan desuden være en væsentlig årsag til hjertesygdomme.   Undersøgelser viser, at omkring hver tiende dansker ofte føler sig stresset, og at kvinder føler sig mere stressede end mænd. Især gælder det alderen fra 25 til 44 år, hvor 14 procent af kvinderne ofte er stressede, mens tallet ligger på 11 procent for mændenes vedkommende. Tallet har været stigende de sidste 15 år og vil fortsætte med at stige, hvis ikke vi gør noget ved det.   Lifecoach Sofia Manning mener, at vi hver især har et ansvar for at skabe os et liv uden kronisk stress. I arbejdet med at skabe en god balance i tilværelsen, kræver det, ifølge Sofia Manning, at vi først og fremmest er ærlige over for os selv. Ellers kan vi ikke komme i kontakt med, hvordan vi ønsker       Læs mere om Sofia Manning på www.sofiamanning.com.       vores balance. Dernæst handler det om at have fokus på det, som er vigtigt for os. – Hvad prioriterer du højst? Er det familien, jobbet, børnene, manden, vennerne eller noget helt andet? Det er vigtigt at gøre sig tanker omkring sine prioriteter, hvis man skal have balance i sin hverdag, så det ikke ender med, at det er alt muligt andet end de vigtige ting, der fylder. Mange af dem, jeg coacher, siger, at de prioriterer familien højst eller sig selv, men når det kommer til stykket, er det ikke sådan, de lever. Prøv at se tilbage på dit liv det sidste år. Det kan du gøre ved at forestille dig, at du ser en videofilm om dig selv et år tilbage i tiden. Tit viser det sig nemlig, at for eksempel et karrierespring eller et nyt køkken har fyldt meget mere, end du troede, siger Sofia Manning.     Skab frirum – Når du opdager, at du ikke har levet efter dine prioriteter, forstår du bedre, hvorfor du er stresset, og så er det lettere at gøre noget ved. Det kræver tid at prioritere sit liv, så tag en dag eller en weekend for dig selv, selv om det kan være svært med hjem, børn og mand. Det er en god investering, siger Sofia Manning.   Når du skal finde dine fremtidige prioriteter, er det en god idé også at se på dine forventninger til dig selv. Er de realistiske? Hvis du for eksempel ikke har været den supermor, du ønskede at være, må du arbejde med dine forventninger til dig selv.   – Vær ærlig og spørg dig selv, hvordan du både kan være en god nok mor og gøre det godt nok på jobbet efter dine standarder. Lad være med at søge det perfekte. Min erfaring er, at de lykkeligste mennesker er dem, der tør stå ved deres helt egen måde at få tingene til at fungere på. Disse mennesker gør sig tanker om, hvordan de vil strukturere deres tid, så de får mere tid til at leve, som de vil. Vi er nødt til at foretage fravalg for at leve efter vores prioriteter – vi kan ikke det hele.   – Bed om hjælp, især hvis du har små børn. Du kan for eksempel sørge for at bo et sted, hvor der er andre børnefamilier, så kan I kan aftale at skiftes til at bringe og hente. Hvis du ønsker at prioritere motion, kan du måske kombinere motion med andre af hverdagens gøremål. Du kan måske blive håndboldtræner, hvis din søn går til håndbold eller løbe en tur, mens han er til træning. Jeg kender flere småbørnsmødre, der køber ind for hinanden, så man slipper for at gøre det så ofte. Se i det hele taget på, hvordan du kan forenkle din hverdag, og slip noget af kontrollen i forhold til din familie – få en barnepige en gang imellem, så I som par kan komme lidt ud alene sammen. Det gælder om at tænke i nye kreative baner, siger Sofia Manning.     10 veje til balance: Spørg dig selv: Hvor tilfreds er jeg med mit liv på en skala fra 0-10 lige nu? Svar intuitivt. Hvis jeg skal være super tilfreds, hvilke prioriteter vil jeg så have? Er det familie, karriere, mig selv, sundhed, venner, bekendte, udvikling…? Sørg for at dine prioriteter stemmer overens med virkeligheden. Undgå at stresse dig selv med negative tanker om, hvad chefens ansigtsudtryk betyder, og hvor uretfærdigt det er, at han giver dig den møgopgave osv. Måske har chefen ikke tænkt personligt, da han gav dig opgaven. Høje standarder for, hvad der er uretfærdigt, stresser. Tingene ser mindre dramatiske ud efter en nats søvn, så er det værd at bekymre sig? Vent hellere og se! Det er jo gået før, så mon ikke også det går nu?! Er du ved at køre dig selv op i en negativ tankespiral, så tag en pause – hold fri i morgen eller slap af i weekenden, selv om du har mange ting, du burde gøre. Skab ro, for så går stressen væk. Få det basale planlagt i din hverdag (rutiner, hente/bringe-aftaler, møder osv.), så du skaber tid til det, du prioriterer højst. Få børnene med i de hjemlige gøremål. Find glæde i dine daglige opgaver frem for at stresse over dem. Vær til stede i alt, hvad du foretager dig. Vær nærværende over for dem, du holder af. Følelsen af samhørighed opstår oftest, når der er plads og tid, og ikke når man er på vej med børnene til ballet og tænker over arbejdet imens.     Skab psykisk overskud Brug tid på dig selv – træk vejret og vær til stede i dig selv. Få noget fysisk ind i dit liv, så du ikke lever for meget i hovedet – dyrk yoga eller sæt dig ned og luk øjnene engang imellem. Lyt til musik og dans i din stue eller gå en tur og kig på et træ. Hvad er du taknemmelig for? At være taknemmelig giver en god og afslappet følelse. Det er tankerne om travlheden, der gør os stressede, ikke selve travlheden. Ofte kører tankerne med os, så det er en god idé at observere sine tanker. Lad tankerne være, for de forsvinder hurtigt, hvis inviterer dem indenfor. Er du for eksempel bange for at blive fyret, så sig ’ja og hvad så’, for så forsvinder tanken. Læs bøger om selvudvikling. Opsøg en coach, en psykoterapeut eller en psykolog, hvis du har brug for hjælp til at vende dine tanker og få dine prioriteringer på plads.   Bliv ven med den dårlige samvittighed: Tillad dig selv at have dårlig samvittighed en gang imellem, ellers bliver det bare dobbelt selvhad, når du får dårlig samvittighed over at have dårlig samvittighed. Hvad er den positive hensigt bag din dårlige samvittighed? Måske er den et tegn på, at du skal gøre noget anderledes… Husk at du ikke er den eneste med dårlig samvittighed. Der skal være plads til alle følelser og tanker, så længe du ikke har kronisk dårlig samvittighed, der hæmmer dig. Måske er det bare en vane. Slip af med stress over den dårlige samvittighed ved enten at acceptere den eller ændre noget. Det er stressende altid at gå rundt og føle, at tingene burde være anderledes. Hvis du føler dig som en dårlig mor, så prøv at acceptere tanken. Undgå at tænke videre på andre situationer, hvor du også er en dårlig mor eller bekymre dig. Sig til dig selv, at ’lige nu vil jeg tillade mig at være dårlig mor’, for tanken er der jo alligevel, så det er et mærkeligt selvbedrag at tro, at tanken vil gå væk ved at bekymre sig om den. Negative tanker og følelser bliver mindre, når man mærker dem og accepterer dem i stedet for at yde modstand. Og stress forsvinder. Fakta om stress: Ifølge WHO er stress ved at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. Inden for de næste 10 år regner man med, at halvdelen af alle dødsfald vil kunne relateres til stress, hvis vi ikke gør noget ved det. 20-30 procent af Danmarks befolkning (ca. 1 million danskere) er stressede i dagligdagen. Op imod 500.000 danskere føler sig udbrændte på arbejdsmarkedet. Især kvinder er meget udsatte for stress. Stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. Kilde: www.stressforeningen.dk

Things I Learned from The Easter Bunny

1.  Don’t put all your eggs in one basket.
2.  The best things in life are still sweet and gooey.
3.  Walk softly and carry a big carrot.
4.  Good things come in small sugarcoated packages.
5.  Everyone needs a friend who is all ears.
6.  There’s no such thing as too much candy.
7.  Keep your paws off other people’s jelly beans.
8.  Once in a while, everyone has a bad hare day.
9.  All work and no play can make you a basket case.
10. The grass is always greener in someone else’s basket.
11. To show your true colors you have to come of your shell.
12. Some body parts should be floppy.
13. Let happy thoughts multiply like rabbits.

To everyone who celebrates it, Happy Easter, and to
everyone else, take advantage of any excuse to get
outside, celebrate, be silly and have fun!

IT’S UP TO YOU!

One song can spark a moment, One flower can wake the dream. One tree can start a forest, One bird can herald spring. One smile begins a friendship, One handclasp lifts a soul. One star can guide a ship at sea, One word can frame the goal. One vote can change a nation, One sunbeam lights a room. One candle wipes out darkness, One laugh will conquer gloom. One step must start each journey, One word must start each prayer. One hope will raise our spirits, One touch can show you care. One voice can speak with wisdom, One heart can know what’s true. One life can make the difference, You see, IT’S UP TO YOU!