Gør en stor positiv forskel
31. januar 2009 Skriv en kommentar
Nick Vujicic has no arms or legs but has come to terms with his lot in life and he delivers an inspirational speech to these school kids that they will probably never forget.
NEVER GIVE UP – ALWAYS GET UP
26. januar 2009 Skriv en kommentar
Mere end 1 milliard mennesker surfede på internettet i december. Kineserne har overhalet amerikanerne, og Facebook stormer frem på listen over de mest besøgte hjemmesider.
Det viser de seneste tal fra analysevirksomheden comscore.com, hvor man ikke nedtoner betydningen af milliardmærket.
”At passerer en milliard globale brugere er en betydende milepæl i internettets historie,” siger CEO Magid Abraham i en pressemeddelelse.
Statistikken omfatter besøg på nettet fra private computere i hjemmet eller på arbejdet og viser, at Asien står for 41,3 pct. af internetbesøgende, efterfulgt af Europa (28 pct.), Nordamerika (18 pct.), Latinamerika (7,4 pct.) og Mellemøsten/Afrika (4,8 pct.).
”Den anden milliard vil være online, før vi ved af det, og den tredje vil komme endnu hurtigere, indtil vi har netværk af forbundne mennesker og ideer på tværs af grænser og kulturelle barrierer,” siger Magid Abraham.
Flest besøg kommer der fra Kina, der står får 17,8 pct., tæt forfulgt af USA med 16,2 pct. Japan er på en tredjeplads med 6 pct.
Googles hjemmesider er de mest besøgte med 776 mio. unikke besøgende i december. Herefter følger Microsoft og Yahoos sider. Med en vækst på 127 pct. i 2008 er Facebook nu det mest besøgte sociale medie på nettet og på en samlet syvende plads.
Statistikken omfatter ikke besøg fra offentlige computere, mobiltelefoner m.m.
| Internetbrugere fordelt på lande (i millioner) | |||
| Land | Antal besøgende i alt | Andel i global Internet-brug | |
| Hele verden | 1.007.730 | 100,0% | |
| Kina | 179.710 | 17,8% | |
| USA | 163.300 | 16,2% | |
| Japan | 59.993 | 6,0% | |
| Tyskland | 36.992 | 3,7% | |
| Storbritannien | 36.664 | 3,6% | |
| Frankrig | 34.010 | 3,4% | |
| Indien | 32.099 | 3,2% | |
| Rusland | 28.998 | 2,9% | |
| Brasilien | 27.688 | 2,7% | |
| Sydkorea | 27.254 | 2,7% | |
| Canada | 21.809 | 2,2% | |
| Italien | 20.780 | 2,1% | |
| Spanien | 17.893 | 1,8% | |
| Mexico | 12.486 | 1,2% | |
| Holland | 11.812 | 1,2% | |
| Mest besøgte hjemmesider (i millioner) | |||
| Antal besøgende i alt | Andel i global Internet-brug | ||
| Verden i alt | 1.007.730 | 100,0% | |
| 775.980 | 77,0% | ||
| Microsoft | 646.915 | 64,2% | |
| Yahoo | 562.571 | 55,8% | |
| AOL | 273.020 | 27,1% | |
| Wikipedia | 272.998 | 27,1% | |
| eBay | 240.947 | 23,9% | |
| 221.791 | 22,0% | ||
| Amazon | 187.354 | 18,6% | |
| CBS Corp. | 178.844 | 17,7% | |
| Fox Interactive Media | 172.841 | 17,2% | |
| Ask Network | 164.513 | 16m3% | |
| Apple | 151.500 | 16,0% | |
| Tencent | 158.617 | 15,7% | |
| Baidu.com | 152.447 | 15,1% | |
| Adobe | 123.623 | 12,3% | |
24. januar 2009 Skriv en kommentar
Forskellen på folk, der drikker vin, er enorm. For nogle er prisen det vigtigste, for andre smagen eller etiketten. Umiddelbart kan det være svært at spotte, hvem der køber den dyreste bourgogne eller den billigste papvin fra Netto. Vi giver dig her svaret på hvem, der drikker hvad og hvorfor.
Brixtoften
Social status: Ofte en mand inden for det private erhvervsliv med penge på lommen. Ikke den klassiske, midaldrende direktør-type, men den yngre, konservative og stræbsomme erhvervsmand, der gennem de seneste år har tjent godt på blandt andet boligmarkedet og derved fået penge på kistebunden til at drikke dyr rødvin i sværvægtsklassen. Tidligere var det IT-folk, men generelt er det personer, som er kommet hurtigt til penge og vil vise omverdenen sin rigdom. »Brixtoften« findes i overvejende grad i københavnsområdet, og er så godt som altid en mand.
Forhold til vin: Som regel er han ikke speciel vinkyndig, men har en naturlig glæde ved at drikke vin og køber sig til sikkerheden for ikke at »falde igennem« – derfor dyr vin. Det handler i højere grad om etiketten end flaskens indhold og om at »flashe«, at han drikker vine til mange tusinde kroner. På niveau med at købe solbriller fra Gucci og dyre biler. Han spiller i »Superligaen«, har en fed toppost, og derfor handler det om at sige, »jeg kan, fordi jeg har råd.« Han er »medlem« af en hård kerne, hvor man bekræfter hinanden i sin succes og kærlighed til sig selv.
Valg af vin: Han drikker de »brandede« og ekstremt dyre Bordeaux-vine og champagne, fordi det er forbundet med status, og så husker han, at Bordeaux har været populær i mange årtier og er verdens mest kendte distrikt i vinens verden.
Vinnørden
Social status: En mand omkring 40 år, hvor vinen er drivkraften i hans liv. Han har råd til de dyre vine og køber typisk 12 flasker om måneden for flere tusinde kroner hos en eksklusiv vinforretning. Hans dyre vinindkøb sker ofte ud fra prioriteringer, så han i stedet for en Mercedes kører rundt i en billig Fiat og kommer ind på en restaurant lige fra tømrerfirmaet. Der er kun ganske få kvinder i denne kategori.
Forhold til vin: En aficionado, men i modsætning til »Brixtofte-typen« regner han ikke signalværdien for noget. Ifølge »Vinnørden« er »Brixtoften« ikke styret af selve viden om vinen, og det mener han er plat og mangel på livskvalitet. »Vinnørden« er til gengæld styret af den ægte og dybe passion for vin. Han kan dog også godt lide at gøre opmærksom på sig selv ved sammenkomster, men det er ud fra hans viden om vin, som han i sine yngre år har bygget op ved at opsøge vinhandlere og gå til eksklusive og lukkede vin-smagninger. Vinen er en del af hans personlige historie, og så giver det ham et fællesskab at »uddanne« sig og dele sin viden om vin med andre nørder.
Valg af vin: Han går efter få specifikke vine, hovedsagelig fra Frankrig, som han til gengæld ved alt om lige fra områdets vinmarker til vinens indhold af garvesyre. Han drikker meget Bourgogne, der er noget af den fineste og dyreste vin i verden. Han har drukket vin i mange år, herunder også billige vine, men på grund af interessen, viden og et økonomisk overskud har han valgt at gå over til Bourgogne-vinene, fordi han forstår smagen og ved, at de har en meget lys farve, hvor den uvidende vil tro, at jo mørkere, en rødvin er, jo bedre og dyrere er den. I kraft af Bourgognes relativt høje pris, hvor man skal op at give 200-300 kroner for en flaske, før den for alvor begynder at smage af noget, udelukker Bourgogne-distriktet en del mennesker.
Romantikeren
Social status: Denne kategori henvender sig til begge køn 40-60 år. Han eller hun er veluddannet akademiker og arbejder for eksempel som gymnasielærer. Personen er kulturelt orienteret, rejser meget omkring Middelhavet og gør et stort nummer ud af at kende hver en restaurant i Rom. Han læser Politiken og følger med i samfundsdebatten, som han har faste meninger om.
Forhold til vin: Han har et romantisk forhold til den vin, han drikker, hvilket viser sig, når han og konen sidder hjemme på terrassen i Danmark med avisen på bordet og en vin, deres nabo ikke har, og drømmer sig ned til de sydeuropæiske vinmarker, som de har besøgt på deres rejser – stemning og iscenesættelse. Prisen og etiketten er underordnet. Det er i stedet charmen ved at finde frem til lokale vinbønder for eksempel langt inde i de toscanske bløde bakker eller det nordlige Italien og derigennem få et romantisk forhold til vinen. Han taler ikke om flasken og dens indhold, men taler italiensk, som han læser på aftenskolen.
Valg af vin: Her står Italien højt på listen. »Romantikeren« kunne ligesåvel blive kaldt »den italienske livsnyder«, fordi han tænker på sin sundhed og form uden at være hysterisk. Men han husker at løbe, holde figuren og leve sundt. Han spiser lette retter, ofte med italiensk vin til, som er et dagligt indhold i hverdagen, lige som i Italien, hvor vinen er en stor del af måltidet. Han har taget denne stil til sig, og derfor bliver der drukket rigtig meget italiensk vin i Danmark, der først for alvor kom frem for små 20 år siden. Dog er der ikke den samme prestige i italienske vine som i franske, selv om den italienske Amarone kan fås i op til 5.000 kroner flasken.
Rationalisten
Social status: Konservativ mand omkring 50 år og opefter. Han sidder i en direktørstilling og går dagligt i jakkesæt, har en Audi i garagen og en mindre vinkælder i villaen, der ligger placeret i et fint og eksklusivt kvarter.
Forhold til vin: Han kan tildels sammenlignes med aficionadoen i »Brixtofte-kategorien,« fordi han drikker en del Bordeaux udfra, at han ved, at denne vin er forbundet med en vis status. Der er dog den forskel, at »Rationalisten« har et mere fornuftigt forhold til det at drikke vin og ikke har behov for at »flashe« med etiketten på samme måde som »Brixtoften.«
Valg af vin: Bordeaux er et sikkert valg for ham, fordi han ved, at Bordeaux længe har været en populær og er en ret så dyr vin, som han er villig til at betale for. Han har drukket vin i mange år med en trang til Bordeaux, eftersom den fyldte de fleste danske vinhylder i 1960erne og 1970erne, og derfor har han et kendskab til den uden at være ekspert eller nørd. Men man forventer, at »Rationalisten« har en almen viden om vin.
I dag henvender Bordeaux sig ikke til de yngre generationer, dels fordi der er et større udvalg, dels fordi Bordeaux er fyldt med garvesyre, som ikke er »nem« at drikke. Men »Rationalisten« over de 50 kender den aggressive smag og accepterer den.
Boks-vindrikkeren
Social status: Den almindelige danskers forbrug af vin og langt størstedelen af de danskere, der drikker vin, går i supermarkedet for at handle vin. Det betyder, at flere blander sig i denne kategori – lige fra kassedamen til bankmanden.
Forhold til vin: Han eller hun har en almindelig interesse for vin, men har på ingen måde en viden, der gør personen til ekspert. Han siger for eksempel, at han bedst kan lide spansk eller fransk vin. Han har ikke behov for at dykke ned i vinens lagring eller område. På samme måde har han heller ikke behov for at skulle have det nyeste køkken, et kunstværk på væggen og samtidig »flashe« en fin rødvin, som han aldrig finder på at give 800 eller 1.000 kroner, da han så ville overskride en psykologisk grænse. Han går efter tilbud som for eksempel tre for 100 kroner. Det er billigt og ofte »nemt« at drikke, som han gør i hverdagen til aftensmaden.
Valg af vin: Personen køber meget vin fra Chile, der gennem de seneste 15-20 år har gjort sit indtog i de danske supermarkeder. Chile laver også dyre vine til flere hundrede kroner, ligesom Argentina, men det danske marked kender stort set kun de billige af slagsen. Chilensk vin er ikke det eneste, han tager ned af supermarkedets hylder. Australske og spanske vine ryger også ned i indkøbsvognen, især de relativt nye Bag-in-box-vine. Den »almindelige« dansker har taget tre liters-boksen til sig, og det er grunden til, at en tredjedel af den solgte vin i Danmark er Bag-in-box, der ikke må koste over 100 kroner i supermarkedet for at blive solgt. Han køber boksen af praktiske årsager, så han kan tage sig et glas, når han står og laver mad, og gemme resten til dagen efter eller tage den med på skovtur eller ud at sejle. Bag-in-box går også fint til den uformelle fest, og så undgår man smadrede flasker.
Kvinden
Social status: For kvinden spiller job, alder og status ingen rolle, når det drejer sig om vin. Alle kvinder kan have interesse for vin – igen er det lige irrelevant om de er øverst eller nederst i den sociale fødekæde.
Forhold til vin: At gå op i vin og købe vin har i mange år været en mande-ting – lige fra lørdagsindkøbet i Brugsen til det at gå til vinsmagninger. Men gennem de senere år er kvinderne også begyndt at handle vin og interessere sig for, hvad de drikker. I dag er der stort set lige så mange kvinder som mænd, der sørger for vinen, og det mærker man også hos Irma. Her fortæller man, at kvinderne ved en del om vin, og at de er »modtagelige« over for ny viden, mens mændene afskærer sig fra ny viden, fordi de er selvsikre, når det drejer sig om fakta om dråberne. Det betyder, at kvinderne kan komme tættere på målet, når de skal vælge den »rigtige« vin. I modsætning til manden er hun knap så konservativ, når det handler om at prøve noget nyt. Dernæst sidder mange kvinder i dag på topposter i erhvervslivet, der blandt andet skal sørge for indkøb af firmagaver. Om de danske kvinder vil gå i de franske kvinders fodspor med at købe vin ind, fordi manden arbejder, må fremtiden give svaret på.
Valg af vin: Kvindens favorit er ikke overraskende hvidvin, blandt andet fordi hun tænker i let fordøjelige retter, og det kan skabe kampe i hjemmet, når manden hellere vil drikke kraftig og krydret rødvin. Hun holder især meget af hvidvin på pinot noir-druen, som, ifølge eksperternes rygte, skulle kunne forføre de fleste kvinder og svigermødre. Lette bordeaux’er og i det hele taget lette og lyse vine går også fint til kvinden.
Den studerende
Social status: Er under uddannelse og det giver en naturlig begrænsning for, hvad han eller hun kan bruge af penge på vin.
Forhold til vin: Med en SU, der hurtigt slipper op og i hvert fald ikke holder måneden ud, går »den studerende« efter prisen, dog med sans for kvalitet. For skal der laves god mad til kæresten eller vennerne, vil han eller hun gerne ofre lidt ekstra for en god flaske. »Den studerendes« interesse for vin er også stigende, dog er det igen manden, der ikke så gerne vil indrømme, at han ikke ved noget om vin på grund af hans stolthed.
Valg af vin: Gør typisk sine vinindkøb i Netto eller hos andre lavpris-supermarkeder. For selv om den mandlige og kvindelige studerende har et mindre øje for vinen, falder de fleste »studerende« for den billigste papvin fra Netto, hvis de er på udkig efter en billig brandert. Og så er pigerne især glade for de søde boblende vine, for eksempel Asti. Vinene er især chilenske og californiske, der i langt de fleste tilfælde ikke må koste mere end 30 kroner.
Kilder: Hans Christian Ipland, indkøbschef i Irma. Bjarne Sundby, Erik Sørensen Vin. Jesper Boelskifte, medejer af restaurant Umami og ejer af restaurant Le Sommelier. Kenneth Norling, vinrådgiver i Irma Østerport. Henrik Byager, livsstilsekspert.
21. januar 2009 Skriv en kommentar
Nogle tester sig selv i dameblade, mens andre tester sig mere seriøst i erhvervssammenhæng. Uanset alder, synes de fleste, det er sjovt at teste sig selv, så her kommer en humortesten, som forfatteren og bakkesangerinden Karen-Marie Lillelund har skrevet i sin bog ”Humor på arbejdet – du bestemmer selv, hvor sjovt det skal være”.
1. I løbet af dagen storgriner, smågriner eller fniser jeg
2. Når jeg er alene og læser, ser, hører eller tænker på noget sjovt, så
3. I det forløbne år kan jeg huske
4. Når jeg er sammen med mennesker, griner de og siger sjove ting
5. Når jeg møder daglige kriser (f.eks.: Min kaffe vælter ned over tastaturet, og jeg havde oven i købet lige besluttet mig for at holde op med at bruge sukker, så den havde fået et ordentligt sidste skud for at fejre beslutningen) prøver jeg at se det sjove og kommer til at le
6. Jeg gør ting med vilje for at komme til at le
7. De mennesker, jeg bruger mest tid sammen med
8. Jeg kan sætte navn på
9. Jeg griner af mig selv
10. Når jeg hører mennesker le på min arbejdsplads, er det første jeg tænker
Giv dig selv point efter dine svar. A = 0, B= 1, C=2, D=3
Du har færre end 5 point:
Hvis du scorer lavere end fem, er du voldsomt i underskud af humorvitaminer. Du hører til dem, der tager livet mere alvorligt og som har haft forældre, der fortalte dig, at du skal lade være med at være så barnlig. Livet bliver alt for hårdt, hvis du skal gå gennem det med så lidt latter, som du gør i øjeblikket. Noget må der gøres. Afsæt tid til at se sjove ting på dvd, læs sjove bøger eller tegneserier.
Du har scoret mellem 6 og 15 point:
Du hører til dem, der griner en gang imellem ved festlige lejligheder, men du har ikke meget humor i hverdagen. Du arbejder måske meget og glemmer at have at have det sjovt på arbejdet. Hvis du griner på jobbet, men ikke så meget derhjemme, så kunne du få fat i en parterapeut. Eller måske oprette en datingprofil, fordi du keder dig helt alene.
Du har scoret mellem 16 og 20 point:
Du er i god humoristisk form. Du mestrer humoren og bruger den i din hverdag. Du kunne faktisk godt blive et forbillede for dine kollegaer. Men pas på! Husk at man skal give af sit overskud, men at du også bruger tid sammen med mennesker, der får dig til at grine. Humor handler om at give og modtage.
Du har scoret mellem 21 og 30 point:
Du er da et værre pjattehoved. Du kan se det sjove i nærmest alt. Nyd det i fulde drag, og spred det ud, så meget du kan. Men pas på, at du ikke kræver af dine kollegaer, at de er helt så pjankede. Sørg for ikke at dømme dine omgivelser som kedelige og triste, hvis de ikke hopper med på humoren hver gang. Lattermildhed og humor er et fantastisk aktiv, men det kan blive en næsten lige så stor belastning, hvis det pludselig bliver en forpligtelse.
Ideen med testen:
Karen-Marie Lillelunds ide med testen er at underholde, men også teste dig. For det er aldrig for sent at få det sjovt. Det værste ved humoren som et begreb på arbejdspladsen er ifølge hende, at den i nogle tilfælde kan være med til at lægge en unødig dæmper på os som medarbejdere.
”Der sidder nemlig altid nogle, der tænker, at de ikke er sjove nok. I den forbindelse er det meget vigtigt at tænke på at hverdagshumorister kan have alle former og farver og behøver ikke kun være de larmende entertainere,” afslører hun.
16. januar 2009 Skriv en kommentar
Generelt gælder det, at en ny vane skal plejes. Det tager som regel en måneds tid at skifte en gammel irriterende vane ud med en ny og sjovere – dog med mulighed for 3-4 ”vanetilbagefald”. Falder man i et mindre tilbagefald, springer man bare på den nye vane igen ved først mulige lejlighed. Efter en måneds tid har hjernen vænnet sig til den nye vane, og så kører det nærmest automatisk. Med disse fem god råd er du godt i gang. Især hvis du vælger et eller to af gangen.
1. Spis morgenmad
Hvis du generelt har haft svært ved at spise morgenmad eller generelt spiser mindre først på dagen og meget om aftenen, kan du forbedre dit energiniveau og sundhedsniveau ved at spise lidt sundt til morgenmad, lidt sundt klokken 10 og en god sund frokost. Det betyder, at du undgår at gå sukkerkold ved tretiden – det tidspunkt på dagen, hvor mange rigtigt gerne vil have chokolade, kaffe, cola eller en lille lur.
2. Koncentreret arbejde
Hvis du er mest frisk om formiddagen og skal lave koncentreret arbejde, så brug en time eller to hver formiddag på at fokusere på større opgaver. Slå mail og telefon fra, så du kan arbejde uforstyrret. Hver gang du bliver afbrudt af kolleger, mail, telefon eller andre, tager det op til 15-20 minutter at komme ind i den effektive arbejdszone igen. Er du mest frisk om eftermiddagen eller på andre tidspunkter, så læg dit koncentrerede tidsrum der.
3. Rejs dig
Stå op ti minutter en gang i timen. Selvfølgelig meget gerne mere, men hellere lidt og tit end ingenting. Det giver mere energi, og det gavner hjerte-karsystemet.
4. Gå en tur
Gå ti minutter efter frokost. Helst ude i det fri, men ellers en rask tur ned ad gangen. Det sikrer, at du ikke får den småtrætte fornemmelse efter frokost. Det gavner hjerte-karsystemet, og det giver ilt til hjernen, så du er frisk til at arbejde igen efter frokostpausen. Hvis I er to, der følges på en lille hurtig tur, giver det også en gevinst socialt, som har videnskabens ord for at nedsætte stressniveauet, mindske sygdom og gavne humøret i det hele taget.
5. Sov godt om natten
Søvnen er lige så vigtig som kost og motion, men har ikke haft samme fokus i løbet af årene. Vi sover 25 % mindre nu end for 100 år siden. Voksne skal, hvis de ikke er genetisk bestemt for andet, sove 6-8 timer i døgnet. Undgå at træne dig op til at sove mindre. Er du veludhvilet har du et naturligt overblik, naturlig modstandskraft og dit immunforsvar er stærkt.
13. januar 2009 Skriv en kommentar
Hvis du får en virus, så få sovet meget. Ellers er der stor risiko for, at du bliver syg og er længe om at blive rask.
Under syv timers søvn øger din risiko for forkølelse og influenza markant.
Vores immunsystem tager skade, hvis vi ikke får mindst syv timers søvn. Risikoen for at blive syg med forkølelse eller influenza tredobles i forhold mennesker, der får sovet otte timer eller mere.
Det viser et forskningsprojekt på Carnegie Mellon University i Pittsburgh i USA.
Her testede man 153 personer med en gennemsnitsalder på 37 år.
Man interviewede dem om deres søvnvaner, gav dem virus som næsedråber og tog spyt- og blodprøver på dem, så man kunne følge, om de udviklede antistoffer. Derefter observerede man, om de blev syge.
Immunforsvar ude af drift
Resultatet var tydeligt: Jo mindre søvn, en person fik, jo større risiko var der for at vedkommende udviklede influenza.
Kvaliteten af ens søvn har også stor betydning for helbredet, viste undersøgelsen.
De testspersoner, der kun tilbragte 92 procent af deres tid i sengen med at sove, havde fem en halv gang så stor risiko for at blive syge som de, der sov effektivt mindst 98 procent af deres tid i sengen.
Søren Berg, der er overlæge på søvnklinikken Scansleep, kalder det nye projekt for "elegant" og "klassisk eksperimentalmedicin". Resultaterne bekræfter overbevisende, hvad eksperter har vidst de sidste 15-20 år, mener han.
Motoren bryder sammen
"For lidt søvn sætter vores immunforsvar ud af drift. De hormoner, der skal bekæmpe infektioner, er mest aktive, når vi sover. Så for lidt søvn er som at træde på speederen hele natten og ikke give motoren ro. Den bryder sammen," siger Søren Berg til FRI.dk
Søren Berg understreger også søvnens betydning for bekæmpelse af diabetes2 og dårligt blodtryk. Mennesker, der ikke får sovet nok, er mere i farezonen for at få den slags sygdomme, end folk, der får deres minimum syv timer søvn. Han tager dog højde for, at enkelte kan have større eller mindre behov for søvn.
Nu er det bevist
Søren Berg mener, at folk ved for lidt om søvnens indflydelse på vores psykiske og fysiske helbred. Derfor bliver mennesker med stress og søvnproblemer oftere syge og er længere om at blive raske, end de, der får deres minimum syv timer under dynen.
Betydningen af søvnens vigtighed for vores helbred har ikke været dokumenteret så overbevisende før. Det har fået Professor Ron Eccles fra the Common Cold Center på universitetet i Cardif til at udtale til BBC:
"Nu tror jeg, vi har nok information nok om dette emne til at vide, at mangel på søvn eller dårlig søvnkvalitet reducerer kroppens modstand mod forkølelser og influenza."
10. januar 2009 Skriv en kommentar
Socialisme: Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.
Kommunisme: Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.
Fascisme: Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.
Nazisme: Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.
Bureaukrati: Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden…og smider mælken ud.
Traditionel kapitalisme: Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.
Moderne kapitalisme: Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.
IT-Factory-kapitalisme: Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffeselskab, som tilbagesælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.
En kinesisk virksomhed: Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.
En japansk virksomhed: Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.
En irakisk virksomhed: Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.
Håber dette bidrog til en bedre forståelse af de mange forskellige økonomiske teorier, der hersker i verden lige nu
9. januar 2009 Skriv en kommentar
Hvordan er dit håndtryk?
Giver du et slattent håndtryk?
Tvister du lige hånden opad, så du lige viser hvem der bestemmer?
Tvister du din hånd nedad, så du er den anden person underdanig?
Forhåbentlig giver du et fast (ikke knusende) lodret håndtryk – det viser nemlig at du er på lige fod med den person du møder. Det faste håndtryk viser styrke og seriøsitet.
Når du giver hånden husk at smile og se den anden person i øjnene, når du fortæller din navn.
Det første indtryk er altafgørende
Vær den gode vært
Der er helt stille. Enkelte går rundt og kigger på faciliteterne på Teknologisk Institut i Taastrup, mens andre forsyner sig med sandwich og sodavand. Kun enkelte høflighedsfraser om oplukkeren, hvilke tebreve der er, og indholdet i de enkelte sandwiches bliver udvekslet. Men om lidt skal de bryde tavsheden. Om lidt skal de gøre det, de burde gøre. De skal smalltalke. De næste fem timer har 10 kursister sat sig for at blive bedre til at smalltalke. Det skal kommunikationsrådgiver, Birgitte Sally, direktør i Sally Kommunikation, hjælpe dem med.
Smalltalk er nemlig en overset faktor i spillet om at skaffe de rigtige forbindelser i erhvervslivet – og i det hele taget at gøre sig interessant i sociale sammenhænge. Hvem kender eksempelvis ikke til at stå i et hjørne til en reception uden at have nogen at tale med? Eller den akavede samtale i kantinen med kollegaen eller medarbejderen?
Det vælger et stadigt stigende antal erhvervsfolk at gøre noget ved. De melder sig derfor til kurser i smalltalk, som blandt andre Birgitte Sally står for.
Ved arrangementet hos Teknologisk Institut er marketingdirektøren, sælgeren og kontorassistenten repræsenteret. Alle har de brug for at blive bedre til hurtigt at få opbygget en social relation til deres kunder, kolleger og chefer.
“Det giver ganske enkelt en bedre kontakt mellem mennesker, at man er tunet ind på hinanden gennem en uforpligtende samtale om et banalt emne,” siger Birgitte Sally.
Og at netop de sociale kompetencer og relationer bliver vigtigere og vigtigere, bekræfter Anders Drejer, professor ved Handelshøjskolen i Århus og ph.d. i kompetenceudvikling. Ifølge ham er vidensamfundet årsagen til, at sociale relationer har fået en langt mere fremtræden plads på arbejdsmarkedet.
“I dag er det mennesker, der er væsentlige. Man kan ikke længere leve højt på at være specialist. Nu skal der deles viden mellem mennesker, og det kræver, at man er god til at skabe relationer på arbejdspladsen, hvis man vil overleve og måske stige i graderne,” siger Anders Drejer.
Især i udlandet har man allerede forstået vigtigheden af smalltalk.
“Det, man kalder ‘Word of Mouth’ i USA, er den vigtigste og mest kraftfulde måde at skaffe sig nye kunder på, og det bliver mere og mere vigtigt, uanset om den enkelte lærer at forholde sig til det eller ej. Grunden til, at det er så vigtigt, er, at verden og brancherne bliver mere specialiserede, og derfor kan det være svært for udeforstående at forstå, hvad andre kan tilbyde, hvis de er dårlige til at formulere det,” siger Garry Duncan, anerkendt amerikansk underviser i smalltalk og direktør i Leadership Connections.
Projektsamfundet
Men der er også en anden årsag til, at smalltalk og sociale relationer er blevet vigtigere. I hvert fald hvis man skal tro filosof Anders Fogh Jensens ph.d-afhandling om “projektsamfundet”.
Her beskriver Anders Fogh Jensen, hvordan “disciplinsamfundet” er gået over til at være et “projektsamfund”. Anders Fogh Jensen ser en ændring i den måde, vi organiserer os på. Tidligere organiserede individerne i samfundet sig med disciplinen, mens vi i dag i langt højere grad organiserer os om projekter.
Hvis man vil have succes i projektsamfundet, handler det også ifølge Anders Fogh Jensen om at gøre andre bevidste om, at man har de sociale egenskaber, som giver succes.
“Man må lære at skilte med sine konneksioner. Det kan f.eks. være på Facebook, og man må lære at fortolke andres intentioner og konneksionsdannelsen. Man må også lære at administrere sine konneksioner, så man f.eks. ikke bruger tid på dem, der ikke fører til noget, og har man ikke konneksioner, kan man købe sig til dem via f.eks. vikarbureauer eller datingbureauer,” siger Anders Fogh Jensen.
Smalltalkens anatomi
Men hvordan er så den gode smalltalk, der kan give karrieren et løft, eller medarbejderen indtryk af en leder, der udviser interesse for sine ansatte? Ifølge Garry Duncan er det kun et kodeord: Kort.
“Smalltalk skal kun holdes kort, kort, kort, og ens præsentation skal kunne holdes på 20 til 30 sekunder. Ellers mister dem, man snakker til, opmærksomheden. Generelt skal en god smalltalkpræsentation efterlade folk med en viden om, hvad man er god til, og så skal de tænke ‘wauw, hvordan mon de gør det?” siger Garry Duncan.
Kommunikationsrådgiver Simone Lemming Andersen, der ud over at holde foredrag og kurser i smalltalk også har skrevet en bog om fænomenet, mener, at der er mange erhvervsfolk, der ikke bryder sig om at smalltalke. De oplever smalltalk som naivt og spild af tid og kan derfor ikke se formålet med denne disciplin. Men at kunne smalltalke er et praktisk værktøj for den respekterede og effektive networker.
“Det er vigtigt, at man forbereder sig, inden man tager til reception eller på kursus og seminar. Man skal tænke over, hvem der kommer og have et par smalltalkspørgsmål parat. Desuden skal man fremtræde i den bedste udgave af sig selv og være tilgængelig i sit kropssprog. Og så er det en god idé at sætte sig selv nogle mål, f.eks. at man skal kontakte tre mennesker, man ikke har snakket med tidligere. Når man sætter sig selv mål, går der ofte sport i det, og så kan man ikke stoppe. Det handler simpelthen om at gøre smalltalk og det at være en behagelig kontaktskaber til en værdsat arbejdsdisciplin på arbejdspladsen,” siger Simone Lemming Andersen
Garry Duncan supplerer
“Man skal huske, at mange mennesker er forbeholdne over at skulle tale med fremmede. Der skal man udnytte ved at få dem til at føle sig godt tilpas ved at holde fokus på dem og stille spørgsmålene selv. Det vil de værdsætte og huske dig for. Det er også en måde at gøre smalltalk lettere, fordi det er nemmere at tale med fremmede om dem end om dig selv,” siger Garry Duncan.
Selv om indholdet i smalltalk er ord, er det rent faktisk ikke altid ordene, der er det vigtigste.
“Det non-verbale er vanvittig vigtigt. Vores kropssprog smalltalker med omgivelserne, før vi er begyndt at åbne munden. Selve indholdet i smalltalk er jo ikke vigtigt. Det er selve attituden. Vil du det andet menneske, der står over for dig? Ordene er bare en undskyldning for at være sammen, fordi man jo ikke bare kan stå og kigge på hinanden,” siger Birgitte Sally.
Hun underbygger argumentet med at henvise til undersøgelser, der viser, at 55 procent af det, der gør indtryk på et menneske, når vedkommende kommunikerer med et andet menneske, er kropssproget. 38 procent er stemmen, mens syv procent af indtrykket bliver dannet af de ord, vi siger.
“Nysgerrighed er motoren i enhver god smalltalk. Brug den,” siger Birgitte Sally
Satser på kvalifikationer
Selv om de sociale kompetencers vigtighed er stigende, er det stadig muligt at komme helt til top i erhvervslivet uden at kunne smalltalke. Det mener i hvert fald Anders Kronborg, tidligere administrerende direktør i TV 2 Danmark og nuværende finansdirektør (CFO) i den globale mediekoncern Metro International.
Tidligere i karrieren var han medlem af en netværksgruppe, men han dukkede aldrig op til møderne.
“Jeg kunne simpelthen ikke nå det. Men det var selvfølgelig et bevidst valg. Hvis jeg mente, at det betød noget, hvem jeg talte med og gjorde mere ud af at etablere og pleje mit netværk, ville jeg nok have prioriteret det højere,” siger han.
Anders Kronborg indrømmer gerne, at han ikke er god til at smalltalke. Han har heller aldrig forsøgt at forbedre sin evner ud i kunsten.
“Jeg har hverken talentet, evnen eller viljen til at tale med folk om ingenting.”
I følge Anders Kronborg er det heller ikke hans netværk, der har ført hans karriere fra ministersekretær i Finansministeriet over underdirektør i Danmarks Radio til administrerende direktør for Berlingske Tidende.
“Jeg tror stadig på, at retfærdigheden vil ske fyldest, og man får de job, man har kvalifikationerne til. Det kan selvfølgelig godt være, at man får lettere adgang til samtaler, hvis man har et netværk, men når det kommer til stykket, håber jeg, det handler om, hvad man har præsteret,” siger han.
Men privat er det noget helt andet. Til familiefesterne kan Anders Kronborg sagtens smalltalke.
“Der er situationen og formålet et helt andet, end når det foregår professionelt. Der er jeg nok bare mere til, at vi skal bruge tiden fornuftigt og komme i gang med vores arbejde,” forklarer Anders Kronborg.
Og netop i privatlivet er det noget helt andet at smalltalke, mener Birgitte Sally. Det er naturligvis de samme funktioner, der er i spil, men formålet er et andet, og det er væsentligt for samtalens udvikling.
“Når man er i et selskab, hvor man kender hinanden, er paraderne nede, og det er nemmere at komme i snak med folk, end når man er i forretningsmæssige sammenhænge, hvor man ikke kender hinanden så godt og måske forsøger at få noget ud af hinanden,” siger Birgitte Sally.
Nervøsiteten
Før smalltalk kan føre til big talk, er det dog nødvendigt at tage tyren ved hornene og komme ud over rampen. Og her er det, at de fleste stejler, mener Birgitte Sally. Fordi smalltalk er så fremmed for danskerne, er vi også meget nervøse, når vi endelig giver os i kast med det.
“Når vi er nervøse, kan vi nemt komme til at gå i selvsving og fokusere på det, der er vanskeligt. Pludselig tror vi, at alle kigger på os, og så bliver vi endnu mere nervøse over den opmærksomhed. Vi bliver simpelthen overmandet af irrationelle følelser, og det ødelægger vores chancer for at få etableret en god kontakt, der kan føre til en givende samtale for begge parter,” siger Birgitte Sally.
Ifølge Birgitte Sally er det i virkeligheden meget nemt at smalltalke i private sammenhænge, fordi man har en fælles referenceramme. Det samme gælder på arbejdspladsen, hvor man altid kan tale om arbejdet. Men når de to sfærer krydses, opstår problemet.
“Så længe vi bare er interesseret i hinandens faglighed, er der som regel ingen problemer. Der er tilpas personlig afstand. Folk bliver nervøse, når de skal give udtryk for personlige holdninger. Her er risikoen for at blive afvist størst, men muligheden for opbygning af en nærværende kontakt er også størst,” siger Birgitte Sally.
Teknologisk Institut ligger gemt i vintermørket. Kun gadelygterne, der oplyser parkeringspladsen, og nogle få endnu tændte lamper på enkelte kontorer lyser op. Ud fra glasdørene kommer en håndfuld mennesker. To kvinder stopper op. De snakker.
“Ja, du skal bare den vej, så kommer du op til bussen.”
“Tak, det prøver jeg. Hvad synes du om i dag?”
“Jeg synes, det har været godt. Jeg har lært noget. Hvad med dig?”
Og sådan fortsætter det nogle minutter, inden den ene kvinde sætter sig ind i sin bil, og den anden kvinde går videre mod busstoppestedet. De har smalltalket og skabt en relation med hinanden. De behøver ikke mødes igen, men de har i hvert etableret muligheden for, at de kan gøre det, hvis de vil. Det er smalltalkens væsen.
Kilde : Erhvervsbladet
3. januar 2009 Skriv en kommentar
Alle mennesker får nogle gode ideer fra tid til anden. Af og til så kommer der nogle meget store og fantastiske ideer frem i vore hoveder. Ideer der måske kunne blive til noget kæmpestort.
Men hvis du er som de fleste mennesker, så kommer den lille indre kritiker frem – hopper op på din skulder og hvisker dig i øret om alle de ting ved denne plan, der slet ikke kan lade sig gøre. Hvis du fortæller om ideen til andre, så kan du også meget vel risikere at de synes at ideen er et luftkastel.
Lad os lige se lidt nærmere på begrebet UREALISTISK.
Udviklingen går hurtigere og hurtigere – hvilke "urealistiske" ting ser vi mon i årene fremover?
Hvordan blev alle disse "urealistiske" ting alligevel gjort "realistiske"?
Det var ene og alene fordi nogle mennesker var modige nok til at tænke udenfor de normale rammer og turde tænke STORT. Meget stort endda. Og så havde de vedholdenheden til at få disse visioner gjort til virkelighed – uanset modstanden.
Her får du nogle små tips og inspiration til at få dine "urealistiske" visioner og drømme gjort til realitet.
Det vigtigste er, at du kan se ideen og at du tror 110 % på den. Og at du ikke mindst kan føle den rette kilderen i maven når du tænker på den.
Det samme gælder, hvis du prøver at nå et stort mål som andre har sat for dig – og som du ikke har hjertet med i. Så kan du meget let få dig en skuffelse.
5. Vedholdenhed får tingene klaret. Selvfølgelig er vi alle topmotiverede lige i starten. Men vi mennesker elsker nyt, og derfor kan du let miste pusten lidt henne af banen, når dagligdagen og udfordringerne kommer.
Og som det gælder ved alle "urealistiske" mål, så er det hele ikke altid kun sjov og ballade. Du træder jo oftest en helt ny sti, og der er ikke en vejviser, eller manual du kan slå op i under "fejlfinding".
Der vil helt sikkert komme hårde tider, men husk at alt bevæger sig i bølger. Der vil nemlig også komme andre tidspunkter, hvor du vil have denne fantastiske følelse af tilfredsstillelse ved at have gjort noget helt nyt. Noget som ingen andre har gjort før.
Så hvis du virkelig tror på din ide, så vær vedholdende i det lange løb – uanset hvor langt dette løb er. Måske skal der ændres lidt på kursen, men at opgive er simpelthen ikke en af mulighederne.
Det er med denne holdning du kan opnå det "uopnåelige".
Der er ikke nogen af opgaverne der er specielt spektakulære, men med denne vedholdende og målrettede indsats, så er personen nået frem til sin "urealistiske" destination.
Du kan heller ikke bestige Mount Everest, med et enkelt hop. Det kræver mange skridt, og det er op ad bakke det meste af vejen. Af og til på turen så kan det være koldt, og stormfuldt, men udsigten er for det meste flot.
7. Der er ingen garanti. Når vi ser på disse urealistiske mål, så må vi også være realistiske og huske på, at der er en mulighed for at du ikke når dit mål. Selvfølgelig er der det.
Det kan være du helt fejler – men så lærer du af det, og du vil have endnu lettere ved at opnå et andet "urealistisk" mål. Det kan også være at målet ser helt anderledes ud end det du havde forestillet dig. Men hvad så? Det kan jo stadig være noget fantastisk. Og du kan stadig være ovenud stolt af dig selv.
Så mener du, at du har en ide der kan fordoble, eller tredoble din indkomst? Mener du at du kan komme op med en ide for dig selv, eller dit firma der kan være millioner værd? Har du en "urealistisk" ide om en service eller et produkt – så kom i gang.
Ligegyldigt hvad din store drøm er, så lad være med at bekymre dig om, om den er urealistisk. Hver eneste dag er der mennesker der når "urealistiske" mål.
Som Thomas Edison sagde: "Hvis vi alle gjorde de ting vi havde kapacitet til, så ville vi overraske os selv".
Vil du overraske dig selv i 2009?
Gør en stor positiv forskel 