Kan du li at have det godt?

 
 

Vi bliver bombarderet med den ene dommedagsmelding efter den anden, fra alle sider i denne tid. Finansiel krise, terror, og meget mere.

 

Derfor kan det, en gang imellem, være rigtig godt

med et positivt indspark, og lidt inspiration til at vende tankerne hen imod alt det fantastiske og skønne der stadig er i vore liv.

 

Man kan bare godt blive så negativ, at man slet ikke kan se det.

Men det er der jo stadig – lige foran dig.

Men du ser kun det du fokuserer på, og det du fokuserer på får du mere og mere af. 

Prøv at forestille dig at jeg sagde at jeg ville give dig 100 kr. for hver blå bil du så på vej til arbejde? Så ville du se en hulens masse blå biler, som du aldrig før ville have lagt mærke til.

De har dog nok været der hele tiden.

Sådan er det også med de positive og skønne ting. De er hele tiden i dit liv, men forsvinder en gang imellem i larmen fra hverdagens stress og påvirkninger.


Hvad kommer først? Lykken eller pengene?

Der er blevet lavet rigtig mange undersøgelser omkring det at være lykkelig. De siger næsten samstemmende, at du ikke bliver vedvarende lykkelig af at have mange penge. Det er den anden vej rundt. Mennesker der er lykkelige er mere tilfredse, afslappede, fredsfyldte. Det er jo logisk nok.

 

Andre undersøgelser viser, at udover at de er tilfredse og afslappede, også får bedre priser, når de handler, flere muligheder, bedre service, flere venner, og så videre.

Det kan være du af og til tænker: "Bare jeg havde……. Så ville jeg være lykkelig" men det hænger normalt ikke sådan sammen.

Ved at du føler dig lykkelig og positiv, så tiltrækker du automatisk alt det du gerne vil have. Du kan kalde det loven om tiltrækning, held, eller hvad du vil, men det fungerer.

Ved at være positiv så udsætter du dig endnu mere for: Højere
løn, bedre forhold, bedre sex, forfremmelser, gladere kunder, flere kunder, og listen kan blive ved og ved.
 
 
 
Kilde : Jeppe Dam
Reklamer

Stress er død – hyperstress er over os

 

Konsekvensen af det moderne arbejde er for mange, at de bliver ramt af hyperstress, som spreder sig på tværs af arbejds-, fritids- og familieliv.

Stress er død – hyperstress er over os

Føler du altid, at du løber om kap med dig selv i alle livets forhold? Så er der stor risiko for, at du lider af hyperstress.

Det moderne karrieremenneskes fjende nummer ét er hyperstress. En ny og farlig stresstype, der i bedste fald viser sig som almindelige stresssymptomer som manglende livsglæde, træthed og manglende koncentrationsevne, men som i værste fald kan føre til sygdom og død.

Sådan lyder advarslen fra lektor Einar B. Baldursson, Center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.

– Du ved, at du er ramt af hyperstress, når dit liv er blevet til en anstrengelse. Når du altid skal performe inden for alle livets områder, både på jobbet, i familien og i fritiden, siger lektoren, der behandler stressramte.

– De oplever hektiskhed, rastløshed, pres, og at kravet om at performe er i alle dele af livet, siger han.

Grænser nedsmelter

Netop det, at følelsen af pres gennemsyrer samtlige livssfærer, er det, der kendetegner hyperstress fra almindelig stress. Den almindelige stress er nemlig et levn fra industrisamfundet. Dengang var arbejdslivet anderledes skarpt adskilt fra fritids- og familieliv. Når man havde fri, havde man fri. Men i dag er hverdagslivet en sammensmeltning af det hele. Ikke mindst, fordi teknologien gør det muligt at arbejde hjemme, hvad virkelig mange vælger at gøre.

– Før i tiden var der grænser for, hvor mange problemer der kunne spille fra et område af livet over i et andet. Hyperstress er opstået, fordi opdelingen mellem de tre sfærer er gået i opløsning. Det betyder også, at problemerne inden for de forskellige områder forstærker hinanden. Jaget opleves overalt. Du er altid på, og der er intet sted i dit liv, hvor du kan lukke af, forklarer Einar B. Baldursson.

Stress fra industrien

Begrebet stress opstod ifølge lektoren i begyndelsen af 60erne, og handlede om fysisk nedslidning, mangel på udviklingsmuligheder og indflydelse. Kuren var ifølge de sagkyndige dengang – ud over fysisk aflastning – at medarbejderne skulle have mere ansvar og indflydelse. Det har en stor del af det arbejdende folk i dag så fået. Men ironisk nok har lige præcis det ført til hyperstress.

– I dag kan du ikke gå til din leder og forvente, at han eller hun tager ansvar for en opgave. Det ansvar har du som regel selv, ligesom du i meget høj grad selv har ansvaret for at udvikle og vedligeholde dine kompetencer, siger Einar B. Baldursson.

Skader virksomheder

Hyperstressen er med dens intense, konstante belastning ikke kun skadelig for de ansattes krop og sjæl, men også for virksomhederne. Ikke kun fordi nogle medarbejdere bliver syge, men fordi en del af virksomhedens videnskapital går tabt. For når alting hele tiden skal gå hurtigere og hurtigere, er der ikke tid til refleksion og opsamling på projekter. Men det skal der være tid til, for det er her, en stor del af en virksomheds viden etableres.

– Man har simpelthen ikke råd til at lade være. I stedet for at haste videre til det næste projekt, skal man skabe et arbejdsmiljø, hvor man samler op og bliver fælles om resultaterne, siger Einar B. Baldursson.

Hjernefitness mod hyperstress

Du kan selv gøre meget, hvis du føler dig ramt af hyperstress. Vigtigst af alt er det, at du stimulerer din hjerne på en måde, som er markant anderledes, end den måde hvorpå du bruger den på dit arbejde. Lige som det gælder for muskler kan manglende relevant træning eller overudnyttelse nemlig være fatal.

– Hyperstress er ikke en uundgåelig skæbne. Men det er noget, man bevidst skal tage hånd om. Det vil skabe betydelige fordele for virksomheden, de ansatte og samfundet, siger Einar B. Baldursson.

Brug hovedet

Tag dig tid til at have en fritidsinteresse, som adskiller sig fra dit arbejde. Også selv om du synes, at du ikke har tid.Har du et kreativt job, kan det være godt for eksempel at sysle med soduko-opgaver i fritiden.Soduko hjælper ikke, hvis dit job allerede er fyldt med logiske opgaver. Dyrk i stedet kunst og kultur for at få kreative input.

Brug kroppen

Fysisk aktivitet, der omfatter koordineret anvendelse af forskellige muskelgrupper, er god træning for hjernen. Prøv for eksempel med dans og svømning. De former for aktivitet er langt mere stimulerende for hjernen end gængs fitness, fordi man bruger flere muskelgrupper i kroppen.

Stop op på jobbet

Som virksomhed er det afgørende at skabe et arbejdsmiljø, som giver tid til refleksion, opsamling og status. Det betaler sig, fordi det sikrer virksomhedens videnskapital – også selv om konkurrencen på markedet opfordrer til hele tiden at kaste sig over nye opgaver, endnu før de igangværende er afsluttede. Forskning viser, at op imod 40 procent af udbyttet af videnshandlinger etableres i forbindelse med opsamling og status.

Livet ifølge Facebook – 10 Facebook typer

 

 

Foto: Lars Andersen



»Hvad laver du lige nu?« lyder spørgsmålet til medlemmerne på det virtuelle netværk Facebook. Og det er ikke ligegyldigt, hvordan du besvarer det, for hele omgangskredsen læser din opdatering og følger med i dit liv. Dit svar

Af Ditte Clemen
Fredag den 17. oktober 2008, 22:30

Statusopdateringer er en populær gimmick blandt de omkring 1.243.000 danskere på det sociale netværk Facebook. Her kan man fortælle sine venner om alt fra, at »Maria har lavet risalamande på Hawaii« til, at »Thomas er træt«. Opdateringerne betyder, at man automatisk har sine venner og deres tanker, gøremål, efterlysninger, ønsker og mangler på sin radar – også dem, man ser mere på Facebook end face to face.

Mange Facebook-brugere skriver flere gange dagligt i det lille felt på deres profil, der maksimalt kan rumme et par hundrede anslag. Statusmeldinger bliver så publiceret direkte i vennernes nyhedsstrøm, så alle nemt kan følge med i, hvad de andre foretager sig – og kommentere det, hvis det trigger en tanke.

Selv om det kan virke ligetil og helt uskyldigt, er det ikke ligegyldigt, hvad man skriver, og hvordan man formulerer det. Det mener cand.mag. i retorik og grundlægger af Forlaget Reflexioner, Nadja Pass, der selv er en ivrig Facebook-bruger. Hun har analyseret de forskellige typer af statusopdateringer og er kommet frem til, at der findes 11 forskellige typer, når det gælder opdateringer på Facebook.

»Hele præmissen for, at det her er sjovt at analysere, er, at så mange latterliggør opdateringerne og siger, at det bare handler om »drikker mælk« eller »skal i Irma«. Men pointen er, at der faktisk er tale om en spændende ny gerne, der kan bruges til alt muligt ret interessant,« siger Nadja Pass, der for nylig har lagt sin analyse ud på et andet internetfællesskab, Kommunikationsforum.dk.

En effekt af de mange opdateringer er, at man får et mere alsidigt og sammenhængende billede af sine venner. Hvis man for eksempel er ven med sin kollega på Facebook og følger med i dennes opdateringer, får man også et billede af vedkommendes privatliv. Samtidig kan ens egne venner også danne sig et billede af ens arbejdsliv, hvis man af og til smider en update a la: »tænker på, om man får en præmie, når man har siddet på samme stol og arbejdet fra kl. 8 i morges – eller en dumme-flad?«.

Nadja Pass har selv brugt Facebook til at finde sammen med gamle venner, hvis hun via Facebook har opdaget, at de skal til den samme koncert som hun selv eller er i New York samtidig med hende.

»Tilfældighederne bliver lidt sjovere, når man selv er med til at skabe dem. Og på Facebook møder man mange, man ellers ikke ville linke op med og opdager, at man har fælles referenceramme. Hvor LinkedIn er et professionelt forum, og Kommunikationsforum er meget brancherelateret, mødes mange forskellige sfærer på Facebook og det er nyt,« siger Nadja Pass.

Statusopdateringer giver et godt indblik i diversiteten af brugere, fordi de små beskeder afslører noget om, hvordan man bruger sit netværk. Nadja Pass’ kategorisering henviser dog ikke til person- og vennetyper, men til opdateringstyper.

»Den samme person kan nemt veksle mellem de forskellige kategorier. De allerbedste up-datere blander dem konstant og kommer dermed til at fremstå som »hele mennesker«, mens man kommer til at virke meget ensidig, hvis man kun holder sig indenfor en bestemt kategori. Så udnytter man ikke mediets potentiale optimalt.«

Den politiske

Statusmeldingerne bruges til at dele politiske standpunkter, fortælle om nye kampagner, linke til kampagnesites og opfordre folk til at støtte konkrete sager. Denne kategori kan indeles i to undergrupper: Den professionelle politiker, »Ida forsøger at skabe opmærksomhed om SF’s nye naturplan«, og den engagerede borger, der for eksempel opretter eller melder sig ind i grupper, der relaterer sig til den daglige nyhedsstrøm, eksempelvis »folk, der går med kniv, er idioter«.

Fordele og faldgruber: Afsenderen når ud med sine budskaber i en bredere og mere sammensat målgruppe end dem, der normalt nærstuderer avisernes førstesektioner og DR2’s Deadline. Men hvis det sker for ofte, risikerer man, at vennerne føler sig møvet.

Den kryptiske/poetiske/ordspillende/citerende

Her bruges statusmeldingen til finurlige indfald, sjove ordspil eller tankevækkende brudstykker af sætninger, tankegange eller kendte tekster. Står der for eksempel »shaken and stirred and kinda likes that«, bliver man ekstremt nysgerrig efter at finde ud af, hvad der ligger i det.

Fordele og faldgruber: Udviser stort overskud, god sprogfornemmelse og glæde ved at inspirere vennerene i hverdagen og bringe lidt poesi ind i den. Men man risikerer at fremkalde unødig ængstelse blandt vennerne. For eksempel er »er helt klart til rotterne, til kragerne, til hundene« en reference til Peter Sommers nye sang, men fik Facebook-vennerne til at reagere bekymret, fordi de ikke kendte den endnu.

Den selvironiske

Her mødes Bridget Jones og Nynne med deres alter egoer fra den virkelige verden. Man fortæller ærligt om sine kiksede oplevelser og især dem, der skulle have været så perfekte, men ender med at falde til jorden, er et hit: »Stod klar kl. 16.53 med tre børn foran Zoo og følte mig totalt overskudsagtig – til jeg opdagede, at Zoo lukker kl. 17!«. Selvudleverende statusmeldinger er især udbredt blandt kvinder, men forekommer også hos mænd. Typisk er det succesrige mennesker, hvis venner udmærket ved, at de har karrierejobbet og den perfekte familie, og at de derfor har overskuddet til at fortælle, når de kvajer sig.

Fordele og faldgruber: Punkterer myten om det perfekte liv – og fremstår derfor endnu mere overskudsagtig. Dog forudsætter kategorien, at folk i forvejen ved, at man normalt har styr på tingene. Ved de ikke det, risikerer man at fremstå jævnt hen kikset.

Den opgivende

Deler sine frustrationer og overvejelser med vennerne. I nogle tilfælde for at undgå reprimander, fordi man er lidt langsommere på tasterne, i andre fordi man ikke lige har overskud til at svare på mail eller møde på arbejde. Der kan være tale om alt fra mild grad af frustration, som »går ind i en uge, hvor meningen er lidt sløret«, til den helt store, »har besluttet sig for ikke at leve hinsides 50 år. Gider ik’ mer…«.

Fordele og faldgruber: Man har mulighed for at give udtryk for sine ærgrelser, bekymringer og frustrationer på løbende basis på en helt anden måde, end de fleste har i en travl hverdag – og chancen for et virtuelt skulderklap og gode råd er høj. Men frustrationerne kan virke så altoverskyggende, at vennerne bliver bekymrede og sidder lidt magtsløse tilbage, når en stor dårlig nyhed lander midt i arbejdsdagen.

Den professionelle

Kommenterer, hvad vedkommende arbejder på lige nu. En konkret opdatering fra arbejdslivet giver venner og familie et godt indblik i, hvad ens arbejdsdag består i – noget der ellers kan forekomme abstrakt. Meldingerne i denne kategori falder ofte i tre underkategorier: 1. Hvad personen konkret har fingrene i. For eksempel: »Surfing beautifulpeople.dk to prepare my session at New Media Days«. 2. At arbejde for meget eller på de forkerte tidspunkter. 3. At sælge et produkt eller lave PR for sine ydelser.

Fordele og faldgruber: Opdateringerne fungerer som konstant CV-afpudsning eller spreder kendskab til produkt, arbejdsplads eller lignende og virker derfor som branding af sig selv som arbejdskraft. Men balancegangen er hårfin, for man kan også fortælle om alt det fede, man laver på jobbet så ofte og så konkret, at det bliver anmassende. Samtidig kan risikerer man at signalere arbejdsnarkomani, hvis man ikke spæder de professionelle statusmeldinger op med andre kategorier.’

Den aktuelle

Kommenterer vejret, nyheder, aktuelle begivenheder og så videre: »still amazed Congress voted no« eller »nynner »Det er i dag et vejr, et solskinsvejr«.« Ofte vil der være en klynge af relaterede statusmeldinger, hvor mange forskellige venner kommenterer den samme begivenhed. Når meldinger som »har tabt 12 kilo og løbet E-løb på rekord tid«, »fandt Eremitageløbet mere vådt end fornøjeligt i år« og »ran 13.3 km in soaking rain this morning, seems to have worked like a charm as antidote to stress« tikker ind søndag eftermiddag, er man ikke i tvivl om, at der har været Eremitageløb samme formiddag.

Fordele og faldgruber: Viser, at man er tilstede i verden og deltager aktivt i den. Men statusmeldingerne i denne kategori er sjovest, hvis de spiller på en kollektiv referenceramme, så i denne kategori er timing altafgørende, fordi der ikke går særlig mange dage – eller timer – før man ikke aner, hvad Congress stemte nej til, eller hvad »E-løb« mon er.

Den humoristiske

Mange benytter Facebook til at lufte deres indre stand-up’er. Har man noget på sjovt på hjertet, gjort sig nogle spøjse iagttagelser, eller er man på anden vis god til at pin-pointe, hvad der sker i samfundet, er de korte opdateringer et perfekt medie. Desuden har Facebook på mange måder erstattet de mange spammails med småpornografiske videoer, billeder og vittigheder fra e-mailens barndom, og statusmeldinger vrimler med links til alt muligt sjov og spas.

Fordele og faldgruber: Opdateringerne er en nem måde at sprede lidt spas i hverdagen. Men når det gælder de smålumre opdateringer og links, er feltet lige så delt, som da det gjaldt spammails. Nogen synes, det er vildt sjovt, andre føler sig småkrænket over at blive påduttet pronografien konstant.

Den anerkendende/rosende/linkende

Her hylder Facebook-vennerne hinanden eller anbefaler hinanden gode tv-programmer, koncerter, websites, youtube-videoer. De starter ofte med »kan rigtig godt lide…«, »anbefaler varmt…« eller »synes alle skal se…«. På den måde bliver man som »ven« gjort opmærksom på arrangementer eller medier, man ikke ellers ville have opdaget og får på den måde udvidet sit overblik over, hvad der sker derude – fra mange vidt forskellige kanaler, så man får udvidet sit tunnelsyn.

Fordele og faldgruber: At man fremstår varm, delende og overskudsagtig, når man vælger at dele sin viden og gode tips med vennerne. Samtidig er det effektiv måde at undgå eksplicit selvfedme, men alligevel fortælle omgivelserne om alle de spændende arrangementer, man skal til og alle de fede medier, man følger med i. Men det kan måske indimellem fremstå lidt indforstået eller blive lidt for overdrevet mig-selv-og-vennerne-forherligende for gennemsnitsdanskernens smag.

Den kritiske Facebook-distancerende

Langt de fleste nye Facebook-brugere bruger deres første statusmeldinger på at give udtryk for deres skepsis over for netværket: »Sådan set fuldstændig ligeglad med, hvad I går og laver lige nu« eller »havde aldrig forestillet sig at være herinde, men man må jo følge med tiden«. Mere garvede brugere benytter i ny og næ statusmeldinger til at kommentere selve Facebook. For eksempel har der, siden Facebook i sommer lancerede en helt ny brugergrænseflade, været masser af meldinger, der kritiserede det nye Facebook og besang det gamle.

Fordele og faldgruber: Ironisk distance til hele Facebook-universet. Man er en del af det, men vil alligevel gerne give udtryk for, at man er en mere bevidst, kritisk og nuanceret bruger end alle de andre. Men man kan komme til at virke skinhellig og irriterer andre, der er godt tilfredse med Facebook.

Læs mere: www.kommunikationsforum.dk/Nadja-Pass Her kan du læse hele Nadja Pass’ artikel »Facebook Updates retorik«.

5 gode råd mod bekymringer

 
 

 
 
"Hvad nu hvis vi går konkurs?"
"Hvad nu hvis vi er nødt til at gå fra hus og hjem?"
"Hvad nu hvis…….?" der kan være nok at bekymre sig om i disse dage.
Man kan dårligt åbne en avis eller tænde for et nyhedsprogram uden at møde overskrifter som:
"Værre end depressionen" Markedsøkonomien bløder" "katastrofe for den og den virksomhed".
 
Et helt land er gået konkurs og folk deroppe kan ikke hæve kontanter. "Hvad nu hvis det rammer os?" spørger mange dagligt.
Det kan af og til være svært som almindelig borger at undgå at lade sig påvirke af sådanne dramatiske udtalelser.
 
For at give dig mulighed for at komme igennem hverdagen uden alt for mange bekymriner, får du her 5 gode råd der kan hjælpe dig:
 
1) Kig på din bekymring.
    Er udfaldet inden for din kontrol?
    Hvad er sandsynligheden for at det rent faktisk sker?
 
2) Acceptér.
    At du ikke 100 % kan kontrollere hvad fremtiden bringer.  
 
3) Ikke alt hvad du tænker på sker!
    Heldigvis! Da et gennemsnitsmenneske har ca. 65.000 tanker hver dag!
 
4) Det er helt ok at fejle.
    Husk en fejl er kun en fejl indtil den er begået. Så er den en erfaring.
 
5) Det er helt ok at være vred, skuffet, ked af det eller såret.
    Bare det ikke tager overhånd og gør dig til offer.
 
Når man kigger ud af sit vindue, ser man at verden stadig er. Vores børn går stadig i skole, man skal betale sine regninger og handle til aftensmaden.
 
Rigtig mange siger , at vi ikke kan mærke det store udsving. Tværtimod, mærker detailhandlen faktisk en lille stigning i omsætning.
Det fortæller at der er rigtig mange derude, der ikke lader sig kue af mediernes "skandaletrang" og overdramatisering af krisen.
 
Kilde :
 

Øl – en god investering

 

Foto: Scanpix

 

Finanskrisen har vendt op og ned på de gode investeringer – så meget, at det i flere tilfælde bedre har kunnet betale sig at købe øl end aktier.

Der skrives historie i disse dage. Aktierne ikke bare bløder – men forbløder. Selv hæderkronede virksomheder må sande, at deres aktier rasler ned i værdi.

Det fører til en højest overraskende observation: Det har bedre kunnet betale sig at drikke øl end investere i aktier:

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Roskilde Bank for et år siden, ville du have 64 kr. i dag.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Bonusbanken for et år siden, ville du have 206 kr. i dag.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Nanocover for et år siden, ville du have 791 kr. i dag.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Danske Bank for et år siden, ville du have 4.022 kr. i dag

Men hvis du havde købt 2.667 stk. Dansk Pilsner for 10.000 kr. i Fakta for et år siden og drukket dem, ville du kunne få 4.666 kr. for de tomme flasker og kasser i dag.

Tilbage er der vel bare at sige: Skål.

‘Så tænd dog lyset’.

Artiklen handler om, hvilket fokus man har i sit arbejde med stress.
Skal fokus kun rettes mod problemer? Eller er det bedre engang imellem at overveje, hvilke ting der virker, og hvordan man får forstærket disse områder?

 


 

 
 

Navnet på denne artikel kan godt lyde lidt politisk ukorrekt i disse energispare-tider, men jeg kan love på forhånd, at du ikke vil ét eneste ord, der kan forøge udledningen af CO2 i atmosfæren.

Titlen ”Så tænd dog lyset” refererer til en historie, jeg engang hørte om en Buddhistisk munk med sin elev. Historien bruger jeg tit, når jeg underviser om stress i virksomheder, idet den er en god metafor for, hvordan man kan angribe stressarbejdet.

Historien starter med, at munken og hans elev nærmer sig et tomt og forfaldent hus. Det er ved at være skumring, og de to mænd har svært ved at se detaljerne tydeligt for sig.
Da de er kommet op til huset, kan de se, at det er længe siden, nogen har boet her, så de beslutter sig at sove inden døre for en gangs skyld.

Lige inden de går ind, stopper munken sin elev og rækker ham en spand, som står ved siden af døren. ”Før jeg går ind”, siger han, ”Vil jeg gerne bede dig tømme al mørket ud af huset med denne spand”. Eleven kigger måbende på ham og siger: ”Hvad mener du?”. ”Jeg mener præcist, hvad jeg siger. Gør det så”. Med disse ord sætter munken sig lidt fra huset og peger mod døren. Eleven sukker, går ind i huset og forsøger at få mørket ud med spanden. Efter lidt tid stikker han hovedet ud og spørger: ”Var det ikke meget nemmere at tænde et lys?”.

Netop dette spørgsmål viser meget af essensen i arbejdet med stress. Når man igangsætter et stressarbejde enten personligt eller på en arbejdsplads, kommer man nemt til at fokusere alt på meget på at få fjernet dårligdommene (mørket). Man skal selvfølgelig have fundet problemerne, før man kan løse dem, men tit ender det med, at man udelukkende taler problemer, konflikter og frustrationer.

Det jeg anbefaler er, at man deler sit fokus imellem ”mørket” og ”lyset”. I starten skal man muligvis have ryddet ud i nogle problemer, men ret hurtigt i processen kan det være en fordel at fokusere lidt mere på, hvad der bringer lys og energi på arbejdspladsen.
Hvad har I før gjort, som hjalp medarbejderne til at lade op, more sig og føle sig værdsatte? Hvorfor ikke bruge noget af tiden på at tilføre noget ”lys” til arbejdspladsen i stedet for kun at prøve at flytte mørket?

Det kan være svært at fokusere på det positive og energifyldte midt i en stresset hverdag, men det gør det bare endnu mere vigtigt at stille spørgsmålene:

– Hvad har vi før gjort, som medførte energi og virkelyst?
– Hvordan kunne vi gøre det igen? Og hvornår?
– Hvem har ansvaret for at sætte det i værk?

Stil disse spørgsmål engang imellem, og du vil opleve, at der ikke er nær så meget ”mørke”, der skal skovles ud.

 
Kilde : Hans-Henrik Nielsen – StressAkademiet

Du kan forbedre din ydeevne med helt op til 15 procent vha. musik.

 

Madonna kan få dig til at yde op til 15 procent mere, når du løber. Foto: AFP

 

Den rette musik – bla. Madonna og Queen – kan få løbere til at forøge ydeevnen med helt op til 15 procent.

Hvis du er løber og gerne vil forbedre din udholdenhed uden at træne endnu mere, så bør du lade dine øjne løbe ned over denne artikel.

Musik til løbet
1 The heat is on
2 Everybody needs somebody to love
3 Ouverturen til Wilhelm Tell
4 Born to be wild
5 I feel good
6 Don’t stop till you get enough
7 I will survive
8 The best
9 Våren

1-3: Hvis du vil give den fuld skrue − 85 procent af maksimal puls
4-5: Hvis du vil op i de høje omdrejninger − 75 procent af maksimal puls
6-7: Lidt mere ro på – 65 procent af maksimal puls
8-9: Mere almindeligt løb − 55 procent af maksimal puls

Kunstnere:
1. Glenn Frey
2. The Blues Borthers
3. Rossini
4. Steppenwolf
5. James Brown
6. Michael Jackson
7. Gloria Gaynor
8. Tina Turner
9. Vivaldis »Fire årstider«

 

Ifølge en ny undersøgelse fra Brunel University i London kan du forbedre din ydeevne med helt op til 15 procent, hvis du blot sørger for at indstille din Ipod eller MP3er til at spille den helt rigtige musik på løbeturen.

Costas Karageorghis fra det engelske universitets School of Sport and Education er kommet frem til resultatet efter et forsøg med 30 deltagere, der har lyttet til bl.a. Queen, Madonna og Red Hot Chilli Peppers, mens de løb på løbebånd. Deltagerne blev bedt om at løbe i takt med musikken og formåede til de rette sange at yde op til 15 procent ekstra.

Dermed bekræfter forsøget, at musik er godt for præstationsevnen. Således har en løber som etioperen Haile Gebrselassie gennem mange år benyttet musik til at forberede og forbedre sit løb. Bl.a. sangen »Scatman« af Scatman John. Haile Gebrselassie er i øvrigt indehaver af verdensrekorden i maraton på to timer, tre minutter og 59 sekunder.

På samme måde brugte den olympiske guldvinder i roning i 2000 i Sydney, englænderen James Cracknell, Red Hot Chilli Peppers-pladen »Blood Sugar Sex Magik« til at lade op til konkurrence.

Ifølge Costas Karageorghis bidrager de rette toner også til, at løbere forbliver i en positiv sindstilstand, selv når de presser sig til det absolut yderste. Han tilføjer, at resultatet fra undersøgelsen også vil være interessant for sundhedspersonale, fordi motion såsom gåture og løb ofte bliver brugt til at genoptræne patienter eller til at hjælpe overvægtige med at tabe sig.

»Musik kan være et vigtigt redskab i kampen for at få folk til at bevæge sig noget mere,« hedder det i en pressemeddelelse fra Brunel University.

Undersøgelsen bliver snart offentliggjort i tidsskriftet Journal of Sport and Exercise Psychology, ligesom Costas Karageorghis’ forskning i dag vil blive efterprøvet i stor stil. Det sker i forbindelse med halvmaratonløbet Run to the Beat i London. Her vil de 12.500 løbere på hele ruten blive akkompagneret af musik udvalgt af Costas Karageorghis, så de kan løbe det perfekte løb.