Statusopdateringer er en populær gimmick blandt de omkring 1.243.000 danskere på det sociale netværk Facebook. Her kan man fortælle sine venner om alt fra, at »Maria har lavet risalamande på Hawaii« til, at »Thomas er træt«. Opdateringerne betyder, at man automatisk har sine venner og deres tanker, gøremål, efterlysninger, ønsker og mangler på sin radar – også dem, man ser mere på Facebook end face to face.
Mange Facebook-brugere skriver flere gange dagligt i det lille felt på deres profil, der maksimalt kan rumme et par hundrede anslag. Statusmeldinger bliver så publiceret direkte i vennernes nyhedsstrøm, så alle nemt kan følge med i, hvad de andre foretager sig – og kommentere det, hvis det trigger en tanke.
Selv om det kan virke ligetil og helt uskyldigt, er det ikke ligegyldigt, hvad man skriver, og hvordan man formulerer det. Det mener cand.mag. i retorik og grundlægger af Forlaget Reflexioner, Nadja Pass, der selv er en ivrig Facebook-bruger. Hun har analyseret de forskellige typer af statusopdateringer og er kommet frem til, at der findes 11 forskellige typer, når det gælder opdateringer på Facebook.
»Hele præmissen for, at det her er sjovt at analysere, er, at så mange latterliggør opdateringerne og siger, at det bare handler om »drikker mælk« eller »skal i Irma«. Men pointen er, at der faktisk er tale om en spændende ny gerne, der kan bruges til alt muligt ret interessant,« siger Nadja Pass, der for nylig har lagt sin analyse ud på et andet internetfællesskab, Kommunikationsforum.dk.
En effekt af de mange opdateringer er, at man får et mere alsidigt og sammenhængende billede af sine venner. Hvis man for eksempel er ven med sin kollega på Facebook og følger med i dennes opdateringer, får man også et billede af vedkommendes privatliv. Samtidig kan ens egne venner også danne sig et billede af ens arbejdsliv, hvis man af og til smider en update a la: »tænker på, om man får en præmie, når man har siddet på samme stol og arbejdet fra kl. 8 i morges – eller en dumme-flad?«.
Nadja Pass har selv brugt Facebook til at finde sammen med gamle venner, hvis hun via Facebook har opdaget, at de skal til den samme koncert som hun selv eller er i New York samtidig med hende.
»Tilfældighederne bliver lidt sjovere, når man selv er med til at skabe dem. Og på Facebook møder man mange, man ellers ikke ville linke op med og opdager, at man har fælles referenceramme. Hvor LinkedIn er et professionelt forum, og Kommunikationsforum er meget brancherelateret, mødes mange forskellige sfærer på Facebook og det er nyt,« siger Nadja Pass.
Statusopdateringer giver et godt indblik i diversiteten af brugere, fordi de små beskeder afslører noget om, hvordan man bruger sit netværk. Nadja Pass’ kategorisering henviser dog ikke til person- og vennetyper, men til opdateringstyper.
»Den samme person kan nemt veksle mellem de forskellige kategorier. De allerbedste up-datere blander dem konstant og kommer dermed til at fremstå som »hele mennesker«, mens man kommer til at virke meget ensidig, hvis man kun holder sig indenfor en bestemt kategori. Så udnytter man ikke mediets potentiale optimalt.«
Den politiske
Statusmeldingerne bruges til at dele politiske standpunkter, fortælle om nye kampagner, linke til kampagnesites og opfordre folk til at støtte konkrete sager. Denne kategori kan indeles i to undergrupper: Den professionelle politiker, »Ida forsøger at skabe opmærksomhed om SF’s nye naturplan«, og den engagerede borger, der for eksempel opretter eller melder sig ind i grupper, der relaterer sig til den daglige nyhedsstrøm, eksempelvis »folk, der går med kniv, er idioter«.
Fordele og faldgruber: Afsenderen når ud med sine budskaber i en bredere og mere sammensat målgruppe end dem, der normalt nærstuderer avisernes førstesektioner og DR2’s Deadline. Men hvis det sker for ofte, risikerer man, at vennerne føler sig møvet.
Den kryptiske/poetiske/ordspillende/citerende
Her bruges statusmeldingen til finurlige indfald, sjove ordspil eller tankevækkende brudstykker af sætninger, tankegange eller kendte tekster. Står der for eksempel »shaken and stirred and kinda likes that«, bliver man ekstremt nysgerrig efter at finde ud af, hvad der ligger i det.
Fordele og faldgruber: Udviser stort overskud, god sprogfornemmelse og glæde ved at inspirere vennerene i hverdagen og bringe lidt poesi ind i den. Men man risikerer at fremkalde unødig ængstelse blandt vennerne. For eksempel er »er helt klart til rotterne, til kragerne, til hundene« en reference til Peter Sommers nye sang, men fik Facebook-vennerne til at reagere bekymret, fordi de ikke kendte den endnu.
Den selvironiske
Her mødes Bridget Jones og Nynne med deres alter egoer fra den virkelige verden. Man fortæller ærligt om sine kiksede oplevelser og især dem, der skulle have været så perfekte, men ender med at falde til jorden, er et hit: »Stod klar kl. 16.53 med tre børn foran Zoo og følte mig totalt overskudsagtig – til jeg opdagede, at Zoo lukker kl. 17!«. Selvudleverende statusmeldinger er især udbredt blandt kvinder, men forekommer også hos mænd. Typisk er det succesrige mennesker, hvis venner udmærket ved, at de har karrierejobbet og den perfekte familie, og at de derfor har overskuddet til at fortælle, når de kvajer sig.
Fordele og faldgruber: Punkterer myten om det perfekte liv – og fremstår derfor endnu mere overskudsagtig. Dog forudsætter kategorien, at folk i forvejen ved, at man normalt har styr på tingene. Ved de ikke det, risikerer man at fremstå jævnt hen kikset.
Den opgivende
Deler sine frustrationer og overvejelser med vennerne. I nogle tilfælde for at undgå reprimander, fordi man er lidt langsommere på tasterne, i andre fordi man ikke lige har overskud til at svare på mail eller møde på arbejde. Der kan være tale om alt fra mild grad af frustration, som »går ind i en uge, hvor meningen er lidt sløret«, til den helt store, »har besluttet sig for ikke at leve hinsides 50 år. Gider ik’ mer…«.
Fordele og faldgruber: Man har mulighed for at give udtryk for sine ærgrelser, bekymringer og frustrationer på løbende basis på en helt anden måde, end de fleste har i en travl hverdag – og chancen for et virtuelt skulderklap og gode råd er høj. Men frustrationerne kan virke så altoverskyggende, at vennerne bliver bekymrede og sidder lidt magtsløse tilbage, når en stor dårlig nyhed lander midt i arbejdsdagen.
Den professionelle
Kommenterer, hvad vedkommende arbejder på lige nu. En konkret opdatering fra arbejdslivet giver venner og familie et godt indblik i, hvad ens arbejdsdag består i – noget der ellers kan forekomme abstrakt. Meldingerne i denne kategori falder ofte i tre underkategorier: 1. Hvad personen konkret har fingrene i. For eksempel: »Surfing beautifulpeople.dk to prepare my session at New Media Days«. 2. At arbejde for meget eller på de forkerte tidspunkter. 3. At sælge et produkt eller lave PR for sine ydelser.
Fordele og faldgruber: Opdateringerne fungerer som konstant CV-afpudsning eller spreder kendskab til produkt, arbejdsplads eller lignende og virker derfor som branding af sig selv som arbejdskraft. Men balancegangen er hårfin, for man kan også fortælle om alt det fede, man laver på jobbet så ofte og så konkret, at det bliver anmassende. Samtidig kan risikerer man at signalere arbejdsnarkomani, hvis man ikke spæder de professionelle statusmeldinger op med andre kategorier.’
Den aktuelle
Kommenterer vejret, nyheder, aktuelle begivenheder og så videre: »still amazed Congress voted no« eller »nynner »Det er i dag et vejr, et solskinsvejr«.« Ofte vil der være en klynge af relaterede statusmeldinger, hvor mange forskellige venner kommenterer den samme begivenhed. Når meldinger som »har tabt 12 kilo og løbet E-løb på rekord tid«, »fandt Eremitageløbet mere vådt end fornøjeligt i år« og »ran 13.3 km in soaking rain this morning, seems to have worked like a charm as antidote to stress« tikker ind søndag eftermiddag, er man ikke i tvivl om, at der har været Eremitageløb samme formiddag.
Fordele og faldgruber: Viser, at man er tilstede i verden og deltager aktivt i den. Men statusmeldingerne i denne kategori er sjovest, hvis de spiller på en kollektiv referenceramme, så i denne kategori er timing altafgørende, fordi der ikke går særlig mange dage – eller timer – før man ikke aner, hvad Congress stemte nej til, eller hvad »E-løb« mon er.
Den humoristiske
Mange benytter Facebook til at lufte deres indre stand-up’er. Har man noget på sjovt på hjertet, gjort sig nogle spøjse iagttagelser, eller er man på anden vis god til at pin-pointe, hvad der sker i samfundet, er de korte opdateringer et perfekt medie. Desuden har Facebook på mange måder erstattet de mange spammails med småpornografiske videoer, billeder og vittigheder fra e-mailens barndom, og statusmeldinger vrimler med links til alt muligt sjov og spas.
Fordele og faldgruber: Opdateringerne er en nem måde at sprede lidt spas i hverdagen. Men når det gælder de smålumre opdateringer og links, er feltet lige så delt, som da det gjaldt spammails. Nogen synes, det er vildt sjovt, andre føler sig småkrænket over at blive påduttet pronografien konstant.
Den anerkendende/rosende/linkende
Her hylder Facebook-vennerne hinanden eller anbefaler hinanden gode tv-programmer, koncerter, websites, youtube-videoer. De starter ofte med »kan rigtig godt lide…«, »anbefaler varmt…« eller »synes alle skal se…«. På den måde bliver man som »ven« gjort opmærksom på arrangementer eller medier, man ikke ellers ville have opdaget og får på den måde udvidet sit overblik over, hvad der sker derude – fra mange vidt forskellige kanaler, så man får udvidet sit tunnelsyn.
Fordele og faldgruber: At man fremstår varm, delende og overskudsagtig, når man vælger at dele sin viden og gode tips med vennerne. Samtidig er det effektiv måde at undgå eksplicit selvfedme, men alligevel fortælle omgivelserne om alle de spændende arrangementer, man skal til og alle de fede medier, man følger med i. Men det kan måske indimellem fremstå lidt indforstået eller blive lidt for overdrevet mig-selv-og-vennerne-forherligende for gennemsnitsdanskernens smag.
Den kritiske Facebook-distancerende
Langt de fleste nye Facebook-brugere bruger deres første statusmeldinger på at give udtryk for deres skepsis over for netværket: »Sådan set fuldstændig ligeglad med, hvad I går og laver lige nu« eller »havde aldrig forestillet sig at være herinde, men man må jo følge med tiden«. Mere garvede brugere benytter i ny og næ statusmeldinger til at kommentere selve Facebook. For eksempel har der, siden Facebook i sommer lancerede en helt ny brugergrænseflade, været masser af meldinger, der kritiserede det nye Facebook og besang det gamle.
Fordele og faldgruber: Ironisk distance til hele Facebook-universet. Man er en del af det, men vil alligevel gerne give udtryk for, at man er en mere bevidst, kritisk og nuanceret bruger end alle de andre. Men man kan komme til at virke skinhellig og irriterer andre, der er godt tilfredse med Facebook.
Læs mere: www.kommunikationsforum.dk/Nadja-Pass Her kan du læse hele Nadja Pass’ artikel »Facebook Updates retorik«.
Gør en stor positiv forskel 