Sådan skaber du dig et succesfuldt image

 

 

Ti ting der gør dit image til en succes

Lois P. Frankel giver her ti bud på, hvad der er med til at gøre dit image til en succes fra hendes bog, Få succes på trods af dig selv.

1. Jeg ved, at mit image er vigtigt, så jeg er særlig opmærksom på at klæde mig på en måde, der passer til min stilling.

2. Jeg tænker, før jeg taler, og jeg er omhyggelig med at udtrykke mit budskab præcist og effektivt.

3. Jeg er særlig opmærksom på at være velplejet: hår, negle, hud, makeup (kvinder), ansigtsbehåring (mænd), hænder, tænder osv.

4. Mine sko er altid nypudsede.

5. Mit kropssprog udstråler selvtillid og ligevægt.

6. Mit tøj er altid nystrøget, når jeg starter dagen.

7. Jeg ved, hvilke farver, der klæder mig bedst, og det udnytter jeg til min fordel.

8. Jeg bevarer som regel roen under pres.

9. Min ånde og krop har ingen ubehagelige eller anstødelige lugte.

10. Jeg taler ikke med en tyk dialekt, der kan svække mit budskab.

 

 

 

Du skal ikke holde dig tilbage med at tage dit fineste tøj på, være velsoigneret og pudse dine sko. Udseendet står for halvdelen af dit image. Men du må ikke glemme indholdet.

Det er ikke lige meget, hvordan du klæder dig, når du går på jobbet. Et godt udseende er tæt på at være alfa og omega, når det handler om at gøre et godt indtryk.

En del af det at være leder betyder, at man skal skille sig ud, og det gør man bl.a. ud fra ens udseende. Det er enormt vigtigt, at man er bevidst om sin påklædning, lyder det fra Michael Uhrenholt, der er ledelsesrådgiver hos Lederne.

”En leder skal fremstå som en rollemodel. Derfor skal han eller hun bære dresscode, hvilket udstråler selvsikkerhed, og det smitter af på ens medarbejdere.”

Michael Uhrenholt påpeger, at ens udseende samtidig har en stor effekt i forhold til ens forretning og kunder.

16 gode råd mod stress

 

 

 

Tro på din egen indbyggede styrke. Væk med medicin og naturmedicin.

 

Nøglen til indre lykke er her:

1. Find din hylde…
Nogle føler, at de har for lidt ansvar, mens andre stønner over, at de har for meget. Begge grupper er utilfredse. Derfor lyder rådet: Find din plads i hierarkiet. Vidste du, at det sværeste instrument i en symfoni er 2. violinen? Det er aldrig svært at finde folk, der vil være førsteviolinist, men en andenviolinist med sjæl hænger ikke på træerne.

 

2. Usikkerhed giver stress…
Her er Humbles 5 bud værd at erindre:
1. Fortæl mig, hvad du forventer
2. Giv mig mulighed for at gøre det
3. Fortæl mig undervejs, hvordan det går
4. Hjælp, hvis det er nødvendigt
5. Beløn min indsats retfærdigt.

 

Vækst på arbejdspladsen findes kun der, hvor du føler dig som et vigtigt redskab på et arbejdsområde, du trives med. Et godt forhold til chef og arbejdskammerater giver den nødvendige drivhustemperatur til blomstring. Kend desuden signalerne, som dine omgivelser udsender. Lær at lytte – og tal kun på de rigtige steder. Lær at rose, vejlede og forebygge fremfor helbrede.

 

3. Undgår for hårdt arbejde…
Fire ting er dræbende – ikke alene for dig selv, men også for din familie:
– monotoni
– akkord
– lav løn
– skiftehold

Sørg for at få indflydelse på dit arbejdsområde og medansvar. Lær at kompensere uden for jobbet med noget, du synes om.

 

4. Sørg for god søvn…
En sund søvn er ikke nødvendigvis otte timer i sengen.

 

5. Hold dig i form…
Naturligvis skal du ikke tage dit konkurrenceræs med hjem. Men motion giver glæde, styrke, smidighed og lærer os også udholdenhed.

 

6. Bliv kostbevidst…
Kosten prioriteres stadig for lavt. Den danske kost har verdensrekord i fedtindhold. Spis magert, groft, fiberrigt og saltfattigt. Smil – det er billigt, og det feder ikke.

 

7. Hold mådehold …
Ingen fanatisme, men afhængighed vil altid gøre os svage, både fysisk og psykisk.

 

8. Stress af – hold ferie…
Det er absolut ikke flot at prale med, at man aldrig holder ferie, det er tværtimod dumt.

 

9. Tillad – brug og styr stress…
Stres er nødvendigt, det holder energierne flydende. Det er først, når stress bliver en livsstil, at du køres i sænk.

 

10. Giv dig tid til at gøre ingenting…

En halv times drysseri hver dag er et brusebad for sjælen. Mere tid behøver du ikke for at lade op.

 

11. Fold dig ud…
Vis dine følelser. Det skaber respekt og afslører dig som det du er – et menneske!

 

12. Vær altid tolerant…
Naturligvis er du tolerant over for egne fejl, men du skal også være tolerant over for andres. Husk at aggressive og selvhævdende personer ofte er meget usikre, giv dem din støtte. Lær at lytte til andre. Træn dig i ikke at afbryde andre midt i deres talestrøm.

 

13. Elsk dig selv…
Så får du nemlig det nødvendige overskud til at elske andre, så de kan elske dig. Kærligheden er som en ekkodal. Råber du: Jeg hader dig, får du din erklæring i hovedet igen. Råber du: Jeg elsker dig, vil du mærke de gode vibrationer, som ekkoerne giver. Hvis du er smilende og åben samt udstråler selvtillid og tør markere dine meninger, kan folk lide dig. Også selv om de måske er uenige med dig. Sig din mening, det skaber respekt for din person. Men husk altid, at diskussioner aldrig bør have vindere eller tabere.

 

14. Glem ikke familien…
Hvis du er karriererytter og statusnarkoman, skal du naturligvis have mulighed for udfoldelse. Men husk, uden at baglandet – din familie – er i orden, lykkes intet. Tit kan det være klogt at standse jagten på lykken og så bare være
lykkelig. Det kræver en revision af dit liv, er ræset prisen værd? Måske er det tiden, hvor du skal nedtone
dine aktiviteter og samle alle de ting op, du var nødt til at smide fra dig, mens du jagtede lykken. Og husk, du spiller ikke fallit ved at revidere din opfattelse af, hvad lykke er!

 

15. Hvad kan jeg selv gøre?
Undgå negative tanker som jalousi, magtsyge, hævn og mistænksomhed samt de 7 dødssynder: stolthed, begærlighed, udskejelser, vrede, grådighed, misundelse og ladhed.

 

16. Gå ikke op i småting…
Livets småtingsafdeling kan du lade andre om. Vær storslået over for andre – og over for dig selv. Det er kun dig selv, der er ansvarlig for dit liv, som er stort og bestemt ikke i småtingsafdelingen.

 

Kilde:   www.aprokom.dk

Jeg er jo blevet bedt om at sige et par ord

 

Festlige lejligheder som bryllup, rund fødselsdag eller de næste måneders konfirmationer kræver ofte en tale, men hvad gør man, hvis man panikker ved tanken om at rejse sig op i en forsamling.

Klink-klonk. Den sprøde lyd af et slag på glas, stilhed, en rømmen, nervøs flagren med papir og derefter en – din – stemme, der stammende mumler: Ja, jeg er jo ikke den store taler. Hvorefter du kaster sig ud i en lang – for du har jo så meget, du skal sige, usammenhængende – du har pludselig glemt rækkefølgen af dine guldkorn, krampagtig – puha, der er mange, der kigger på mig, monolog.

Lyder det bekendt?

At holde en i positiv forstand uforglemmelig festtale er ikke en kunst, ret mange mestrer. Alligevel er det en øvelse, vi for at glæde fødselaren, bruden eller konfirmanden går igennem flere gange i livet, og som ofte betyder nervøs mavepine og vågne nætter i dage eller uger, inden vi skal agere ufrivilligt midtpunkt ved en ellers festlig lejlighed.

Den gode nyhed er, at de hektisk blafrende sommerfugle i vores krop sjældent opfattes af dem, der hører på os. Det siger Mathias Grüttner, cand. mag i retorik.

Han er direktør i firmaet Rhetorica, som underviser erhvervsfolk i retorik, og har i den sammenhæng oplevet mangen en nervøs taler.

»Det viser sig gang på gang, at den, der taler, er langt mere nervøs end det ser ud til for dem, der lytter,« siger Mathias Grüttner.

Men at man kan bluffe sig fra tapsved og et dunkende hjerte, betyder absolut ikke nødvendigvis, at vi dermed farer op på talerstolen ved først givne lejlighed, tværtimod. Ifølge en amerikansk undersøgelse mener 40 procent af os, at det at stille sig op foran en forsamling og sige noget kløgtigt og vittigt er det værste, vi kan blive udsat for her i livet.

Det skyldes ifølge Mathias Grüttner en grundlæggende angst for at tabe ansigt.

»Mennesker er dybest set flokdyr, som trives bedst med at gøre som alle andre og som ikke bryder sig om at sætte sig selv til skue, som jo er det, man gør, når man stiller sig op og holder tale,« siger Mathias Grüttner.

Det er dog muligt at komme levende igennem talehelvedet uden hverken at tabe ansigt eller miste nattesøvnen inden. Selv den mest taleforskrækkede kan med forberedelse, øvelse og fokus på nogle få vigtige punkter lære at holde en tale, der huskes. På den gode måde. Fri har med hjælp fra Mathias Grüttner samlet en række råd, som kan få dig igennem forårets fester med ansigtet i behold. God fornøjelse.

 

Tips og Fif:

 

• Godt med et tema, her gør-det-selv. Det giver fokus.
• Helst aldrig mere end tre historier. Det kan også være en enkelt anekdote, hvor man fremhæver tre ting.
• Længden er fin. Eventuelt kortere, hvis man taler langsomt.
• Print den ud og lav stikord i margenen, så du ikke kommer til at læse op.

 

 ALFA OMEGA FOR ENHVER TALE
Hvis du ved, hvad du skal sige, er der langt mindre sandsynlighed for, at du går i stå eller fabler forfjamsket derudad.
Find den røde tråd i din tale – noget, der binder din tale sammen fra start til slut. F.eks. fødselarens gode humør, guldbrudeparrets forelskelse gennem 50 år eller konfirmandens kvikke hoved. Tænk i god tid, inden talen skal holdes, over den røde tråd, og skriv ned, når du kommer på anekdoter, der kan bruges til at illustrere den. Sorter herefter i stoffet – fortæl højst tre historier, mere bliver for meget og du kan aldrig nå hele vejen rundt om en person alligevel. 

• OPBYGNING
  Start aldrig med at undskylde for dig selv. Tilhørerne står af og du sender et signal om, at du ikke kan finde ud af at holde tale. Brug »idiot-dispositionen«, som i al sin enkelhed går ud på, at du først fortæller, hvad du nu vil sige, derefter siger det, og til slut opsummerer, hvad du har sagt. Det giver dig overblik over din tale og tilhørerne ved hele tiden, hvor I er i dispositionen.
• BEGRÆNS DIG
  En god tale varer maksimum ti minutter – og fem er bedre. Du holder folks opmærksomhed, uden de begynder at kede sig. De fleste store historiske taler er på under ti minutter.
• BILLEDSPROG
  En god taler får tilhørerne til at leve sig ind i det sagte. Lad være med at tænke i lange, fine formuleringer – brug hellere enkle billeder, alle kan relatere til. Er du f.eks. i gang med en anekdote om noget, der skete hjemme hos dagens fødselar, kan du fortælle, hvordan der så ud, hvordan der lugtede og hvordan du havde det den dag.
• INDDRAG GÆSTERNE
  Du taler ikke kun til æresgæsten, de øvrige gæster er også dit publikum. Tænk over, hvem gæsterne er, når du forbereder talen, der kan være stor forskel på dine guldkorn til en 30-års fødselsdag og et guldbryllup. Lad være med at tale i indforståede koder, som kun du og hovedpersonen kender – du mister resten af flokken. Fortæl hele anekdoten. Kig på gæsterne – lad være med at stirre ned i dine noter eller febrilsk på fødselaren eller konfirmanden. Du taler også automatisk højere, når du ser på nogen, der sidder et stykke væk fra dig. Har du svært ved at møde folks blik, kan du snyde og fokusere på blomsterbuketterne på bordene. Inddrager du en af gæsterne i talen, kan du se på vedkommende, når han eller hun omtales.
• HOLD PAUSER
  Taler du for monotomt eller for hurtigt, står tilhørerne af. Hold pauser. Pauser fanger opmærksomheden, og husk, at to sekunders stilhed virker længe for dig, men ikke for tilhørerne. Overstreg eventuelt de ord i dit manuskript, som du vil give en anden betoning – et sådant skift i din talerytme giver også opmærksomhed.
• PAS PÅ MED HUMOR OG IRONI
  Humor er et godt redskab i en tale. Men lad være med at grine af dine egne vittigheder, underspil hellere. Og brug din situationsfornemmelse, det er ikke sikkert, alle har samme humor som du har. Ironi er farligt – ikke alle opfatter noget, der er sagt ironisk, og det kan nemt kan kamme over og blive sarkasme. Undgå det.
• HJÆLPEMIDLER
  For nogen kan det være en hjælp at holde en tale ud fra et dias-show – men generelt er det en dårlig idé. Det forstyrrer at skulle fumle med teknik og det er mindre personligt, end hvis talen udelukkende består af dine ord. Hvis du har brug for noget at have i hænderne, kan du eventuelt holde dine notater i den ene hånd og dit vinglas i det andet.
• UNDGÅ MANUSKRIPT
  At have hele talen nedskrevet kan være et sikkerhedsnet. Men går du i stå og skal kigge i din tekst, er det svært at finde den præcise sætning, du leder efter. Stikord er nemmere at overskue og du undgår at komme til at lave en oplæsning af din tale. Hvis du gerne vil have hele talen nedskrevet, så skriv stikord i marginen.
• KROPSSPROG
  Nogle mennesker har det bedst med at vandre rundt, mens de taler, andre kan bedst lide at stå helt stille. Gør, hvad du har det bedst med, men ret dig op, det giver automatisk mere selvtillid og giver din stemme mere kraft. Det sender et positivt og kraftfuldt udtryk at slå ud med armene, når du vil understrege en pointe – men lad være med at gøre det, hvis du normalt aldrig gestikulerer, det virker indstuderet. Generelt er det vigtigere, at man virker ægte, end at det hele er perfekt.
• AFSLUTNINGEN
  En god tale har en mindeværdig afslutning, og tilhørerne skal kunne mærke, når den er på vej. Hold en kunstpause lige inden afslutningen. Skift rytme i dit sprog således, at du taler med mere energi under de afsluttende ord i stedet for at lade ordene blive til en mumlen, hvorefter du hastigt siger skål eller tak. Slut med »et slag med halen« – en enkelt punchline, folk husker.
• ØV DIG
  Når talen er på plads – øv den. Tag tid og skær ned, hvis den er for lang. Få en anden til at lytte og give efterkritik på, om den giver mening og om du holder dig til den røde tråd. Og øv den så igen og igen, indtil du kan den i søvne.
• LAD VÆRE MED
  At drikke dig mod til. Det kan blive en pinlig affære.
  

Med syv simple morgenritualer begynder du dagen på en afslappet, sund måde og ruster dig bedst til dagens udfordringer på jobbet

 

Gode morgenvaner modvirker stress

Måden, du tilbringer din morgenstund på, smitter af på resten af dagen.

Med syv simple morgenritualer begynder du dagen på en afslappet, sund måde og ruster dig bedst til dagens udfordringer på jobbet

Den engelske stressekspert Elizabeth Scott giver derfor følgende råd til en afstressende morgenstund, og vanerne kan langsomt bygges ind i dagligdagen – enten nogle af dem – eller alle – en for en.

1. Lyt til musik

Det er videnskabeligt bevist, at musikterapi modvirker stress og kan have en positiv effekt på helbredet.

Du behøver dog ikke en professionel terapeut for at få glæde af musikkens helbredende og stressnedsættende egenskaber. Lytter du til musik fra morgenstunden, fylder det dig med en følelse af velvære og indre ro – eller humor og masser af energi, alt efter, hvilken musik, du vælger.

Musik forstærker andre gode livsstilsvaner – tilføjer en dybere ro til yoga-træningen, giver gåturen mere tempo og stimulerer dine tanker positivt, mens du skriver en rapport. Prøv dig frem!

2. Stræk ud i badet

Det varme vand stimulerer musklerne og løsner op for spændinger, og det varme vand gør det nemmere at strække ud.

Strækøvelser under bruseren giver dig en afslappet start på dagen. Får du løsnet op for spændingerne i ryg og nakke fra morgenstunden, er du smidig – og fysisk og mentalt bedre forberedt på de udfordringer, du møder i løbet af arbejdsdagen.

3. Spis rigtigt!

Begynd IKKE dagen med en bagel og en kop kaffe! Morgenmad er kendt for at være det vigtigste måltid i løbet af dagen, og med god grund.

Det rigtige morgenmåltid giver kroppen det rigtige blodsukkerniveau og påvirker både dit fysiske og mentale velbefindende.

Det værste, du kan gøre, hvis du har en travl og stresset dag foran dig, er altså at springe morgenmaden over og nøjes med kaffen. Uden den rigtige morgenmad vil du være i baghånd resten af dagen både fysisk og psykisk. Sørg for at få rigeligt med protein og frugt, ikke blot koffein og tomme kalorier.

4. Drik grøn te

Grøn te er fyldt med antioxidanter. Nyd en varm kop te, føl dig afslappet og nyd fornemmelsen af en sund drik, som styrker din krop og dit sind. Grøn te er både et lækkert og sundt valg.

5. Skriv dagbog

At føre personlige notater eller dagbog kan føre til en bedre selvforståelse. Skriver du en gang om dagen, kan det hjælpe dig til at få fokus på de vigtige ting, det kan afhjælpe negative følelser og gøre dig i stand til at løse dine problemer. At skrive dagbog har god effekt helbredet og modvirker stress.

6. Gå en morgentur

En god gåtur har så mange helbredsmæssige fordele, at stress-bekæmpelse nærmest bare er en sidegevinst.

En frisk morgengåtur gør dig klar til dagen, hjælper dig til at sove bedre om natten, nedsætter dit stressniveau og reducerer risikoen for at få en række alvorlige sygdomme. Tag hunden med – så er du sikker på, at gåturen også får et socialt element.

7. Dyrk morgen-yoga mod stress

Ikke mange aktiviteter har en så gavnlig effekt mod stress, som yoga. Kombineret med f.eks. meditation er yoga klart den bedste stressbekæmper, man kan finde i en simpel teknik

Tre trin til at finde livsglæden frem

 

 

Alle snakker om det. Foråret er over os, og det betyder noget for vores humør. Men hvad skal man gøre, hvis det alligevel halter med livsglæden? Stressforsker Jørgen Lund har nogle gode råd.

 

 

Der sker noget med os, når foråret kommer. Dagene bliver længere, humøret bedre og alle de planer, man har lagt i løbet af vinteren, skal nu føres ud i livet.

Ifølge læge Jørgen Lund, cheflæge på Stressklinikken.dk, er det dagslyset, der fejer vinterens smådepressioner til side:

»Når lyset kommer, sker der noget rent fysiologisk inde i vores nervesystem, så vi får det bedre og undgår depressioner.«

Sådan oplever langt de fleste det. Det er lyst, når vækkeuret ringer, og lysten til at stå op er større. Mens de første skud dukker op af jorden, kan man begynde at se fremad, og så stiger livsglæden.

»Livsglæde er, når vi har noget, vi gerne vil leve op til. Der er udfordringer, en god balance og vi oplever en sammenhæng i livet,« siger Jørgen Lund. Men ikke alle har det sådan. Faktisk er der sammenlagt omkring 17 procent flere selvmord i foråret.

»I foråret, hvor alt egentlig skulle være lyst og dejligt, er der altså nogle mennesker, som ikke kan klare det,« siger Jørgen Lund og anbefaler, at man er opmærksom på, om noget skulle ændre sig.

 

»Livsglæde har noget med lyst at gøre, og hvis der sker et skift, af en eller anden grund, humørmæssigt eller lystmæssigt, så er det et angreb på livsglæden, og det er de første tegn,« siger Jørgen Lund. Han forklarer, at man reagerer meget forskelligt, når livsglæden er under pres. Nogle bliver irritable, andre bliver kede af det, får ondt i ryggen, bliver glemsomme og kan ikke koncentrere sig eller bliver fjerne og undgår at tage del i noget.

»Det er vigtigt, at vi kender vores egen måde at reagere på. Fordi det er et signal fra vores indre, som siger, at der er noget, der skal have vores opmærksomhed,« siger han. Han mener, at det er en god idé at finde sine livsværdier. Ifølge Jørgen Lund er det de færreste, der har sat sig ned og gjort op med sig selv, hvilke livsværdier de har.

»Vi er meget sårbare, hvis noget begynder at true vores livsværdier. Hvis man har et tryghedsbehov, og der for eksempel begynder at opstå rygter i firmaet om fyringer, så bliver ens livsværdi presset, og det mindsker livsglæden,« fortæller han og mener, at når man kender sine livsværdier, er det nemmere at finde ud af, om man lever rigtigt.

»Det handler om at finde et sæt livsværdier, som er de vigtigste. På den måde kan man relatere problemet og finde ud af, hvad man skal forsøge at rette op på,« siger han.

»Hvis det stod til mig, underviste man i skolen om livsværdier, så de unge kan finde ud af, hvad der er værdifuldt for dem. Mennesker er meget forskellige, og derfor kan det være utrolig frugtbart at finde sine livsværdier,« siger han.

 

Tre trin til at finde livsglæden frem

 

Find dine livsværdier

 

 

• TRIN 1
  Ud af disse mange værdier markerer du ca. 15, som umiddelbart passer bedst på dig:

  Tryghed
  Ærlighed
  Socialt samvær
  Mad på bordet
  Rummelighed
  Kærlighed
  Velvære
  Punktlighed
  Kreativitet
  Åbenhed
  Tillid
  Sikkerhed
  Troværdighed
  Nye udfordringer
  Opsparing
  Selvrespekt
  Gøre en forskel
  Magt
  Kontrol
  Samfundssind
  Variabilitet
  Konkurrence
  Respekt
  Uafhængighed
  Udvikling
  Ferier
  Familiesammenhold
  Hjælpe
  Spiritualitet
  Styre
  Have det sjovt
  Sandhed
  Livsglæde
  Redelighed
  Orden
  Rejser
  Omsorg
  Nærhed
  Samarbejde
  Religiøsitet
  Visdom
  Børn
  Erotik
  Retfærdighed

• TRIN 2
  Ud af de 15 valgte værdier vælger du nu de fem vigtigste – og du kan samtidig forsøge at mærke efter, hvilken orden, de skal optræde i. Skriv listen med den allervigtigste som nummer 1.
• TRIN 3
  Du kan nu gå videre med dine værdier. Herunder er en række livsområder listet op. Tænk over, hvilke livsområder, der er vigtige for dig. Overvej derefter, om de fem værdier, du har valgt, passer ind i de vigtigste livsområder. Hvis de passer godt ind i dine livsområder, lever du formentlig i overensstemmelse med dine livsværdier. Hvis dine livsværdier ikke harmonerer med de vigtige livsområder, skal du overveje, om du kan – og vil – omprioritere indenfor de livsområder, som ikke harmonerer med dine livsværdier.

  Parforhold
  Økonomi
  Personlig udvikling
  Bolig
  Motion
  Helbred
  Spritualitet
  Familien
  Arbejde
  Evt. andre livsvædier

FORÅRET SKUFFER

Med foråret kommer også forventningerne til det nye liv, og her kan mange blive skuffet, mener man i Centeret for Selvmordsforskning. De har kortlagt årstidsvariationen i selvmord og selvmordsforsøg. I april er der omkring 10 procent flere selvmord og selvmordsforsøg, mens tallet for maj måned er på cirka syv procent. Man ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan, men udenlandske undersøgelser viser de samme tendenser verden over. Teorierne går på, at med foråret følger sociale aktiviteter, hvilket kan medføre flere konflikter og samtidig gør, at andre føler sig mere isoleret. En anden forklaring er, at alle de planer, man havde lagt for foråret i vintermørket, ikke bliver opfyldt, hvilket medfører store skuffelser.

 

There is a treasure in each one of us

 

IN CLAY VESSELS

A man was exploring caves by the seashore. In one of the caves he found a canvas bag with a bunch of hardened clay vessels. It was like someone had rolled balls of clay and left them out in the sun to bake. They didn’t look like much, but they intrigued the man, so he took the bag out of the cave with him. As he strolled along the beach, he would throw the clay balls one at a time out into the ocean as far as he could. He thought little about it, until he dropped one of the clay balls and it cracked open on a rock. Inside was a beautiful, precious stone! Excited, the man started breaking open the remaining clay vessels. Each contained a similar treasure. He found thousands of dollars worth of jewels in the 20 or so clay balls he had left. Then it struck him. He had been on the beach a long time. He had thrown maybe 50 or 60 of the clay balls with their hidden treasure into the ocean waves. Instead of thousands of dollars in treasure, he could have taken home tens of thousands, but he had just thrown it away!   What to learn ? It’s like that with people. We look at someone, maybe even ourselves, and we see the external clay vessel. It doesn’t look like much from the outside. It isn’t always beautiful or sparkling, so we discount it. We see that person as less important than someone more beautiful or stylish or well known or wealthy But we have not taken the time to find the treasure hidden inside that person. There is a treasure in each one of us. If we take the time to get to know that person, then the clay begins to peel away and the brilliant gem begins to shine forth. May we not come to the end of our lives and find out that we have thrown away a fortune in friendships because the gems were hidden in bits of clay.

9 måder at snyde dig bedre end du er

 

 

Med enkle og diskrete virkemidler kan du manipulere folk til at tænke om dig, som du vil have det – og dermed få det nemmere, både på jobbet og i privatlivet.

 

 

1. Fremstå som en "team-player"

Hvis vil give indtryk af at være en loyal medarbejder, der er god til samarbejde, så stil et billede af din hund frem på skrivebordet – eller af en andens hund om nødvendigt.

Andre mennesker vil ubevidst associere hundens kerneværdier med dig og antage, at du også er trofast og uden svig. De vil endda selv opføre sig mere loyalt over for dig.

Det gælder dog ikke, at hvis ét hundebillede er godt, er hundrede hundebilleder hundrede gange så godt: Det virker uprofessionelt at have for mange private billeder på jobbet.

 

2. Før dig frem som en magtperson

Hvis du har svært ved at slå igennem som leder på arbejde, så tænk "begravelse": Tag sort tøj på og lad være med at smile så meget, som du plejer.

Mennesker i sort tøj – især i uniformer – opfattes som mere dominante end folk i mere kulørt påklædning.

Og et neutralt ansigtsudtryk forbindes med højere status i hierarkiet – det være sig på arbejde eller i andre gruppesammenhænge.

 

3. Skab en varm forbindelse

Hvis du ønsker at give indtryk af at være en varm person fx på din chef, så er den enkle løsning at tilbyde at hente en kop varm kaffe til hende.

Du bliver så stående og småsnakker, mens chefen sidder med den varme kop og får lunet hænderne.

Den dejligt varme fornemmelse skulle ubevidst blive overført til dig.

Bare husk at skynde dig væk, hvis din chef hellere ville have en iskold sodavand end en kop varm kaffe.

 

4. Få ham til at erklære sin kærlighed

Hvis du er en kvinde, der fisker efter den store kærlighedserklæring, så sørg for at gøre det i omgivelser, der er neddæmpede både i udseende og lyd.

Møbler med afrundede hjørner, bløde feminine farver og diffust lys får mænd til at opføre sig mere feminint, herunder at plapre løs om sine inderste følelser.

Du må så bare håbe, at det er de rigtige følelser, som du befordrer med de ærligheds-stimulerende omgivelser.

 

5. Skab kontakt med berøring

Det har længe været en kliche, at fx butikspersonale kort skal berøre kundens hånd, når de giver penge tilbage, fordi det efterlader et positivt indtryk.

Men derfor er det stadig sandt, at hvis du kan røre ved folk på den rigtige måde, så får du etableret en ubevidst positiv forbindelse med dem.

Bare lad være med at overdrive. Det kan give bagslag at gramse.

 

6. Det man siger er man selv

Hvis du vil virke eksotisk og sporty, så tal i begejstrede vendinger om din dykkerferie på en Stillehavsø. Hvis du vil virke intellektuel og eventyrlysten, så tal indtrængende om din ekspedition som pingvin-forsker i Antarktis.

Den måde vi taler om vores oplevelser, smitter af på folks oplevelse af os. Når vi beskriver en følelse på en levende måde, vil tilhørere ubevidst hæfte den følelse på os selv.

 

7. Fremtryl et forbillede at spejle dig i

Hvis du vil gøre et generelt godt indtryk på folk, så tal om en person, som du ved eller gætter på, at de beundrer. Hvis du kan få manet det beundrede forbillede frem i bevidstheden hos dine tilhørere, vil de ubevidst associere dig med denne person.

 

8. Vær et spejl for dem du vil gøre indtryk på

Den største smiger er efterligning, og du gør et stærkt positivt indtryk, når du med dit kropssprog spejler et andet menneske.

Måske gør du det allerede selv ubevidst, men ellers så prøv diskret at stå på samme måde som chefen gør og udfør de samme håndbevægelser.

Den rette dosering er dog helt kritisk for dette virkemiddels succes.

 

9. Få rodehovedet derhjemme til at rydde op

Hvis der lugter rent, vil folk ubevidst prøve at gøre det lidt mere ryddeligt omkring sig.

En duft af rengøringsmiddel burde derfor i sig selv være nok til at få manden/konen/ungerne derhjemme til at lette bagen og sætte de snavsede tallerkener ud i køkkenet.

Du kan nøjes med at dryppe lidt rengøringsmiddel hist og pist – der er jo ingen grund til at gå til ekstremer og ligefrem gøre rent for at være et eksempel til efterfølgelse.

Kilde: Cosmopolitan

En guide til kvinders hjerne – og hvorfor vi er forskellige fra mænd

 

Kort om hjernen

• Hjernen deles op i højre og venstre hjernehalvdel. De forbindes gennem hjernebjælken.

• En mands hjerne vejer i gennemsnit 1450 gram. En kvindes 1300 gram i snit.

• Myten om at mænd er mere intelligente end kvinder, holder derfor ikke. Vægten har ikke betydning for, hvordan hjernen fungerer.

• Albert Einsteins (billedet) hjerne vejede meget lidt, mens den russiske forfatter Leo Tolstojs hjerne vejede ekstremt meget. Den var en tredjedel tungere end Einsteins hjerne, og begge var genier.  

 

 

En guide til kvinders hjerne – og hvorfor vi er forskellige fra mænd 

 

Kvinders hjerner bliver til grød, når de får børn. Mænd tænker mere på sex, end kvinder gør. Kvinders hjerner er mindre end mænds, ergo er de mindre intelligente. Drenge er bedre til matematik, end piger er. 

 

Myterne om forskellene mellem mænd og kvinder trives stadig i bedste velgående.

 

Kvinderedaktionen guider dig igennem neurale netværk, hjernehalvdele og hormoner og giver forklaringen på, hvorfor kvinder er så gode til at lavet tusind ting på en gang, og hvorfor mænd ikke kan læse vores tanker.

 

Menneskets måde at opføre sig på er styret af, hvordan vi er vokset op og de mennesker, vi har omgivet os med, men også hjernen har betydning for, hvorfor kvinder og mænd er forskellige.

 

Sammen med hjerneforsker Ann-E. Knudsen forklarer vi de største forskelle på mænd og kvinders hjerne – og afliver myterne.

Flere bolde i luften

Er kvinder bedre til at multitaske?

 

Ja, fordi kvinder har nemmere ved at få venstre og højre hjernehalvdel til at arbejde sammen, fordi hjernebjælken, der forbinder de to halvdele, visse steder er dobbelt så tyk som hos mænd. I venstre halvdel sidder centrene for sproget, f.eks evnen til at sætte ord sammen og forstå, hvad andre siger. Højre hjernehalvdel styrer bl.a. rummelighed, overblik og genkendelse af mønstre.

 

Desuden er mænd dårligere til at multitaske, pga. testosteron, mænds dominerende hormon. Det hæmmer adgangen til venstre side af hjernen, fortæller Ann E. Knudsen.

 

– Når to kvinder fører en samtale, har den ene kvinde måske fem-syv aktiviteter i gang, f.eks et barn, der græder, mens samtalen kører – og aldrig kommer af sporet. Det kan mænd ikke. De går i stå, hvis de skal gøre noget andet, mens de taler. Så holder de op med at snakke og kan bagefter ikke huske hvor i samtalen, de er kommet til. Det skyldes dog også, at kvinder træner multitasking i højere grad end mænd.

Kvinder og sex

Tænker mænd mere på sex end kvinder i løbet af en dag?

 

Det er blevet heftigt debatteret blandt forskere gennem årene. Et helt entydigt svar, er der ikke, siger Ann E. Knudsen. Det kommer an på, hvordan man definerer sex. Hvis man definerer akten som noget, vi har for at parre os for artens overlevelse, ja så tænker mænd mere på det, end kvinder gør.

 

Tænker vi på sex som noget mere bredt, f.eks at se en på gaden, som har flotte øjne eller lækker bagdel eller at føle sig tiltrukket af en anden, så reagerer kvinder formentlig lige så meget på det, som mænd gør.

Arrige mænd

Hvorfor slås kvinder ikke?

 

Det skyldes mænds dominerende kønshormon testosteron, som har stor indflydelse på personligheden og på temperament og aggressivitet. Kvinder har også testosteron, men i meget mindre grad end hos mænd.

  

Al den snak om følelser

Er det forskelle i hjernen, der betyder, at kvinder taler mere om følelser, end mænd gør?

 

Nej, mener hjerneforsker Ann-E. Knudsen. Piger træner det simpelthen mere, bl.a. gennem rollelege som »far, mor og børn«. Indlevelsesevnen er f.eks, at vi sidder med de andres problemer, næsten inden de er færdige med at lette hjertet. Der er i vores kultur ikke fokus på, at drenge skal blive gode til det, men der er ingen hjernemæssig begrundelse for forskellen.

Kvinder og matematik

Er mænd bedre til matematik end kvinder?

 

Både og. Når man laver færdighedsregning, f.eks dividere, gange, regne hældningen ud på en graf etc., bruger man venstre side af hjernen. Der er ingen begrundelse for, at piger ikke skulle være lige så gode til det som drenge. Den rummelige og mere abstrakte del af matematikken, f.eks geometri er drenge potentielt bedre til, fordi de bruger og dermed træner den højre side af hjernen mere.

Mødres grødhjerner

Bliver kvinder sløvere og går i ‘babymode’, når de har født?

 

Det er en myte. Når kvinder føder, udløses kønshormonet oxytocin. Det er et kønshormon, der ifølge ny forskning virker præstationsfremmende. Forsøg viser, at rotter der har født unger er bedre til at finde mad og finde vej gennem en labyrint, end »jomfru« rotter er. Oxytocin produceres gennem hele livet, og hjælper altså kvinders rummelige sans, som f.eks at finde vej. Lige nu forsøger eksperter at omsætte hormonet til næsespray til mænd.

 

Vidste du, at…

 

…for lidt drømmesøvn giver psykose?

 

Forsøg har vist, at hvis vi ikke får nok REM-søvn, den fase af søvnen hvor vi drømmer mest, vil vi begynde at hallucinere. Forsøgspersoner som har fået deres »drømmesøvn« afbrudt i tre døgn i træk, vil ofte blive psykisk ustabile. Også selv om de sammenlagt sover i otte til ti timer. Småbørnsforældre skal derfor huske at dele nattevagterne.

 

…der er rod i skabelsesberetningen?

 

Alle fostres hjerner starter med at være hunkøn (xx-kromosomer) de første dage efter undfangelsen. Og hvis y-kromosomet udløses, bliver fostret til en dreng (xy-kromosomer), ellers fortsætter det med at være hunkøn og altså en pige. Der må derfor være nogen, der har lavet rod i skabelsesberetningen, når hunkøn er det oprindelige køn – og »Eva« kom før »Adam«.

 

…piger udvikler sig hurtigere end drenge?

 

Det tager længere tid for drenges hjerne at udvikle sig end for pigers, nemlig halvandet år i gennemsnit. Hjerneforskning har vist, at nogle drenges hjerner først er helt færdig med at vokse, når de er i starten af tyverne, mens pigers generelt er helt modnet omkring 16-års alderen.

 

Kilde : BT

 

 

Indre dialoger. Hvad er facts; hvad er historier?

 

 

Hver dag har du et sted mellem 60 og 70 000 indre dialoger, nogle hævder helt op til ca. 12.000 i timen!

 

Af certificeret Lifecoach Pernille Falck.

 

 

Langt de fleste af disse foregår på det ubevidste plan; det er klart, ellers ville vi ikke være i stand til at begå os i en social kontekst.

Disse indre dialoger er vores indre byggesten. Det, som vores mønstre er bygget op af og derfor dem, der styrer vores liv.

I perioder kan vi bruge urimeligt lang tid på at lade disse indre dialoger få frit spil og køre derudaf i frihjul.

 

Case:

En klient fortalte mig at hvis hendes mand vrisser og virker sur en dag kan det gå ”helt galt” for hende.

Fra mandens vrissende kommentar til hun står og overvejer om de mon skal skilles, går der ca. 5 sekunder!

Denne indre dialog går i al sin enkelthed ud på at ”samle beviser”.

 

Det at manden vrisser, sætter gang i et tankemønster som fortsætter med følgende ”deduktion”:

Han er sur = jeg må have gjort noget forkert = jeg er et dårligt menneske = jeg er ikke værd at elske = når jeg ikke er værd at elske, elsker han mig ikke mere = han vil skilles.

 

Hvad gør jeg? Spørger hun sig selv.

 

Først når kvinden når helt ud i denne yderste konsekvens, vågner hun op/ bliver bevidst om tankemønstret. Nu er hun blevet rigtig ked af det, selvom hun godt med sin sunde fornuft, kan se at der ikke er nogen skilsmisse under opsejling.
Først på dette tidspunkt sætter denne anden stemme ind.
Den stemme som fortæller hende at det ikke er rigtigt. De skal ikke skilles.
Denne stemme får bare ikke nok kraft, fordi den anden er så stærk.
Den er som en muskel der er blevet trænet ret så meget, ved at have været en del af hendes tankemønster i mange år.  

Hendes mission blev at lære at sætte udråbstegn! i stedet for lighedstegn =. At ”træne den svage muskel”.

Prøv engang at forestille dig den forskel det gjorde for hende da hun lærte hvordan hun kan stoppe dialogen, inden den kommer i gang. Altså umiddelbart efter ”han er sur”!  

 

At kvinden sætter lighedstegn mellem mandens vrissen og sin egen utilstrækkelighed, skyldes i høj grad den menneskelige evne til at fortælle historier. Disse historier tager altid udgangspunkt i noget konkret/ en hændelse.
Når vi så er i en følelsesmæssig skrøbelig tilstand, har vores hjerne det med at få automatpiloten til at overtage styringen. Der bliver suset rundt i alle hjørner for at samle beviser eller referencer.
Disse referencer er med til at overbevise os om at den oprindelige tanke var rigtig. Vi bliver en slags advokater eller politifolk, der samler beviser ind til vores egen indre Højesteretsdommer.

 

Indre dialoger er forskellige fra person til person.
Nogle kan ikke tage en beslutning uden at tage en lang snak med sig selv. En snak som tit ender i ”hvad nu hvis og hvad nu hvis?” Denne, nogen gange meget lange dialog, ender tit og ofte med at man ingen beslutning tager, da det kan være temmelig uoverskueligt at kende konsekvenserne af alle disse ”hvad nu hvis´er” på forhånd.

 

 

Har du nogensinde set en kæmpe elefant der står bundet til en pæl i et cirkus?

Man kan undre sig over at den ikke bare hiver pælen op og går sin vej.

Forklaringen er, at da den var lille og ikke så stærk som nu, bandt elefantpasseren den til en solid stålpæl, som den ikke kunne rive op.
Den prøvede – men den var ikke stærk nok, dengang.

Da der ikke er nogen som har fortalt eller vist den voksne elefant at den nu kan hive pælen op så let som ingenting, tror den stadig at den ikke kan. Den tror således stadig at den gamle historie er sand.

Kan du se pointen eller er du stadig bundet til pælen og tror at du ikke kan rive dig løs?

Du må gerne bruge penge på shopping – frisør og vin…

 

Jeg gik ned af gaden da jeg blev kontaktet af en særdeles beskidt og usselt udseende hjemløs kvinde
som spurgte mig om et par kroner til en middag

Jeg tog min pung frem, fandt et par kroner og spurgte:
”Hvis jeg giver dig disse penge vil du så købe vin i stedet for mad?”
”Nej jeg stoppede med at drikke for flere år siden” sagde den hjemløse kvinde
 
”Vil du så bruge dem til at gå på indkøb for?” spurgte jeg
”Nej jeg spilder ikke min tid på at gå på indkøb” sagde den hjemløse kvinde
”Jeg er nødt til at bruge al min tid på at holde mig i live.”
 
”Vil du så bruge dem på skønhedssalon? i stedet for på mad” spurgte jeg.
”Er du da skør” svarede den hjemløse kvinde ”Jeg har ikke fået ordnet mit hår i 20 år”
“OK” sagde jeg. Jeg vil ikke give dig pengene i stedet vil jeg invitere dig ud at spise med min mand og jeg i aften
 
Den hjemløse kvinde var chokeret. ”Vil din mand ikke blive gal på dig når du gør det?”
”Jeg ved jeg er beskidt og lugter ikke særlig godt.”
Jeg sagde ”Det er ok, det er vigtig for ham at se hvordan en kvinde kommer til at se ud
hvis hun ikke bruger penge på shopping – frisør og vin.”

 

 

JA….. Der er noget om denne lille historie – god dag.