Vink farvel til idioterne – Find inspiration til hvordan du går ind i en ”idiotfri-zone” med de nedenstående fem metoder.

 

Du er selv herre over, hvor mange idioter du møder på dit arbejde eller andre steder. For det handler i bund og grund ikke så meget om, hvordan andre mennesker er, men med hvilke briller du vælger at betragte dem. Læs hvorfor og få råd om, hvordan du undgår idioterne ved at starte med et kig på din egen ledelsesstil.

Af Julie Kroll-Møller, Lederweb

Hvis du har det med fra tid til anden at løbe ind i den ene idiot efter den anden, så stop op. Måske er du en af dem, der i følge Dorte Louise Hjortskov, forfatter til bogen ”..Og så møder du ikke så mange idioter mere”, skal lægge ”idiotbrillerne” på hylden og vinke farvel til tanken om, at alle der gør tingene anderledes end en selv er idioter.

Ifølge Dorte Louise Hjortskov er tankens kraft nemlig større, end du selv tror – og når du selv er i stand til at ændre din indfaldsvinkel til mennesker omkring dig, er du godt klædt på til at tackle de ting, der sker i dit liv. Find inspiration til hvordan du går ind i en ”idiotfri-zone” med de nedenstående fem metoder.

1. Du er ikke ekspert i andres liv

Accepter at du ikke er ekspert i andres ”model af verden”. Forudsætningen for at få det bedste frem i andre mennesker er, at du har respekt for deres måde at se verden på og er villig til at møde dem, hvor de er. Ingen kender sandheden med stort ”S”, og derfor kan du heller ikke servere en løsning på andres problemer og udfordringer. Det kræver, at du som leder er bevidst om det, og er i stand til at lægge dit ego til side og indse, at de bedste resultater skabes sammen med dem, som dine beslutninger involverer.

Er du for meget i din egen model af verden? Du er for meget i din egen model af verden, hvis: Du ofte siger: ”Det er sådan her, det skal gøres” Du konstant angiver løsninger over for andre” Du i overvejende grad giver udtryk for, hvad der er rigtigt eller forkert, uden at inddrage andre Du aldrig siger til andre: ”Hvad giver mening for dig?” Du tror på, at din oplevelse er sandheden, og ikke tænker på, at andre kunne have en anden oplevelse.

Hvis du kan sige ja til flere af ovenstående statements, så er første skridt, at du erkender, at du må komme lidt ud af din egen model af verden. Det kan du fx gøre ved at møde dine medarbejdere med en mere positiv indfaldsvinkel. Forestil dig at du næste gang, du står i en fastlås situation, tager det mere roligt, ved at afvente og lytte. Herefter er det ok at sige, hvad du tænker, blot du gør det ud fra en positiv tilgang.

Bare det at du siger ”Jeg forstår godt det, du siger”, eller tænker ”Men måske kunne man også forestille sig, at det handler om..” møder du den anden positivt.

 

2. Kom i mental form

Din mentale indfaldsvinkel betyder meget for din egen succes som leder i dit eget liv og for din livsglæde. Når du er i mental form, er dit overskud til at møde og samarbejde med andre langt større. Du kan bl.a. styrke dine mentale ressourcer ved at tænke positivt.

Du kan fx starte med at stille dig selv følgende spørgsmål ”Hvad er den positive hensigt i det, der sker/er sket?”, og ”Hvordan kan jeg bruge det konstruktivt, og vende det til noget positiv?”.

Ved fx at vende en tung tanke som ”Åh nej, nu skal jeg igen på forretningsrejse” til noget positivt ”Ok, jeg skal ud at rejse igen, men rent faktisk bliver det dejligt, for jeg får nu lidt tid til mig selv”, kan du ændre din mentale tilstand. Du kan også stille andre, som beklager sig til dig, de samme spørgsmål.

3. Vær åben i din kommunikation

At stille de rigtige spørgsmål som leder er helt afgørende, når du ønsker en positiv og konstruktiv dialog. Du kan ifølge Dorte Louise Hjortskov inddele din kommunikation eller spørgeteknik i to kasser:

Den årsagsbaserede spørgeteknik; hvor du kun tænker i årsager, som tit kommer til udtryk i spørgsmål som fx “Hvorfor?”, “Hvornår gør du noget..?”, “Hvorfor gjorde du det?” og “Hvad skete der?” Den reflekterede spørgeteknik: hvor du fokuserer mere på at skabe forandring frem for at tænke i årsager og kommer tit til udtryk i spørgsmål som ”Hvad skal der til?”, ”Hvad synes du selv, giver mening?””Hvad er det vigtigste at fokuserer på?”

De årsagsbaserede ”Hvorfor”- spørgsmål virker ofte ikke efter hensigten, og til tider virker de oven i købet direkte anklagende. Når du primært stiller årsagsbaserede spørgsmål til dine medarbejdere betyder det, at mange af jeres samtaler bliver til forsvarstaler for at undgå at få skylden for et eller andet.

Prøv i stedet at finde en årsag til problemet ved at stille de rigtige spørgsmål gennem reflekterende spørgsmål. Næste gang du fx synes at din medarbejder har håndteret en arbejdsopgave forkert. Lad være med at pege fingre, men spørg i stedet, ”Hvad vil du opnå?” og ikke ”Hvorfor gjorde du ikke det?”

4. Brug din intuition

At nå målet er afgørende for mange ledere, men resulterer ofte i, at det er svært at være til stede i nuet. Hvis du er i mentalt underskud, er det sværere at lytte til din og andres intuition.

På en underskudsdag, vil du fx slet ikke registrere din intuition, og de signaler, du sender til din omverden, vil ofte ikke virke inviterende. Det er som regel her, at du møder flere idioter end andre dage.

Prøv at vende dit underskud til overskud ved alene at tænke på de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Hvis du derimod mærker, at andre er i underskud, så kan du hjælpe dem ved at gå i dialog på en positiv måde ved at sige ”Jeg kan se, at du er lidt fraværende, er du ok?” eller ”Er alt ok?”.

5. Pas på energidræberne

Hvis du ikke er bevidst om dine begrænsede overbevisninger, som kommer til udtryk i fx dårlige tanker om dig selv eller andre, risikerer du, at de dræber energien i dine relationer med andre.

Ifølge Dorte Louise Hjortskov tager det tid at ændre grundlæggende tankemønstre og vaner, som tærer på ens energi. Ved at ændre vanerne og lure ud i energidræberne bryder du samtidig de største barriere for at nå målene sammen med dine medarbejdere.

Artiklen er baseret på bogen ”..Og så møder du ikke så mange idioter mere’. Du kan læse mere om bogen her.

Læs også

Kritisér hinanden noget mere
Sådan overlever du at arbejde sammen med én, du afskyr
Provokation skaber udvikling

Flyt dig lidt – 10 små skridt til store forandringer

Coach Anja Vintov er aktuel med bogen ’Flyt dig lidt – små skridt til store forandringer’. Vi har plukket nogle af hendes guidelines og does and don’ts, så du kan hente inspiration til at få et bedre liv uden de helt store tiltag.

1. Træn dit hverdagsmod
Hverdagsmodet er, når du beslutter dig for at satse på et liv, du har defineret. Også selvom det nogle gange forekommer nemmere at løbe sin vej. Hverdagsmod er at sætte dig selv under lup for at finde ud af, hvor du spænder ben for dig selv, og så begynde at gøre noget andet.Du træner hverdagsmodet når du:
• Tør gå i mod normen

• Puster nyt liv i relationer, du tror på

• Tør sige fra til det, du ikke har lyst til, og ja til det, der trækker i dig, men som også er lidt skræmmende.

• Tør bede om hjælp, selvom du helst vil fremstå stærk og selvstændig

• Tør være helt ærlig, selvom det er nemmere at lade være

2. Tænk dig om
Hvor tit går du rundt og er utilfreds med livet, brokker dig lidt over, at tingene er, som de, eller tænker på, at det hele godt kunne være lidt sjovere. For tit. I stedet for at overhøre de alarmsignaler kroppen sender dig om din utilfredshed, bør du handle.Tænk dig om
• Hvor meget tid har du allerede brugt på at have det dårligt?

• Hvornår er du sidst flygtet fra en smerte eller en frustration?

• Hvad kan smerten/utilfredsheden være et tegn på?

• Hvor tit udlever du selv nogle af disse ordsprog? At feje ting ind under gulvtæppet = det vil jeg ikke tale om; at lægge låg på = fokusere på andre ting end smerten/frustrationen; at stikke hovedet i busken = det går nok over, hvis jeg lukker øjnene for problemet.

Kan du nikke genkendende til nogle af statements’ne ovenfor, kan følgende øvelse være en god idé:
• Læg dig ned og slap af, lad vejrtrækningen falde til ro og stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad savner jeg allermest i mit liv lige nu?

Når du har fundet svaret på spørgsmålet, skal du:
• Definere det mindste skridt, du kan tage her og nu. Det skal være så småt, at du kan handle på det allerede i dag.

• Identificér de tre vigtigste frustrationer, du har oplevet inden for det sidste års tid. Hvad har de forsøgt at fortælle dig? Hvad er det mindste skridt, du kan tage lige nu for at handle på det, du mærker? Hvornår har du tænkt dig at gøre det? Notér deadline på blokken.

3. Giv slip
At ændre sit liv til det bedre, handler om at kunne og turde give slip frem for at sidde fast i modstand. Give slip på det, der ikke længere tjener dig for at lade noget nyt komme til.Sådan gør du:
• Stop med at regne alt ud på forhånd.

• Tag et skridt ad gangen.

• Lad andre mennesker være i fred og koncentrer dig om det, du kan gøre.

• Giv slip på dine ideer om andres forventninger til dig, og begynd at mærke, hvad og hvordan du ønsker at være.

4. Bliv en sund egoist
… nej, det er ikke forbudt, men nødvendigt, hvis du skal udvikle dig, have det godt med dig selv – og være noget for andre. Lær de sunde ego-principper og drop den usunde Mother Theresa-rolle.De sunde ego-principper er bl.a.:
• Tro ikke på, at nogen ved bedre – du ved bedst altid. Lyt og lær ved at gå din egen vej.

• Vær tro mod dit overskud – screen din omgangskreds og din hverdag for energislugere. Alt og alle, der dræner dig for energi, byttes ud med nogen, der løfter dig.

• Forkæl dig selv – alene med det formål at forkæle dig selv. Intet andet.

• Drop hensynsbetændelsen – tag hensyn til dig selv først og fremmest.

5. Drop sammenligningerne, følg intuitionen og mærk grundfølelserne
Vi bruger oceaner af tid på uhensigtsmæssig selvbevidsthed: ‘hvordan ser de andre mig?’, ‘hvad tænker de?’. Den slags har store konsekvenser for vores udtryk, væremåde og handlemuligheder. Følgende blokeringer skal du blive bevidst om og skyde væk.

• Sammenligning: stort set alle mennesker bruger meget energi på, hvad andre tænker. Optagetheden af, hvordan man tager sig ud i andres øjne kan resultere i en uhensigtsmæssig tilpasning, hvor man overser sine egne behov og sin unikke udtryksmåde.

• Manglende tillid til egen intuition/dømmekraft: Man følger ikke sin første indskydelse, men ændrer sin beslutning flere gange afhængigt af, hvad andre gør, eller hvad man tror, andre forventer.

• Mangelfuld kontakt til én eller flere af de fire grundfølelser: Du mærker ikke vrede, sorg, glæde eller din seksualitet.

6. Omgiv dig med støttende mennesker
Dine venner, familiemedlemmer og kollegaer har mere indflydelse på, hvor du er i dit liv, end du måske vil indrømme. Deres humør og energi har en afsmittende effekt på dig. Måske har du overvejende negative, dømmende eller drømmeknusende mennesker omkring dig? Eller er du snarere omgivet af overvejende positive, livsglade og støttende mennesker? Uanset hvad, så sørg for at få flere positive mennesker omkring dig.Sådan er støttende relationer:
• I tror på det bedste i hinanden.

• I godtager ikke undskyldninger og dårlige forklaringer, kun ærlig snak.

• I giver hinanden lov til at spotte og påpege overspringshandlinger og historier, der ikke gavner relationen eller det enkelte individ.

• I ved, at man skal pege på sig selv, før man peger på andre.

Vær på vagt, når nogen siger:
• Nu kan det snart ikke blive værre.

• … men det er jo ikke noget, jeg kan gøre for.

• Det er i hvert fald ikke min skyld, at…

• Sådan må det jo så være.

• Man ved, hvad man har, ikke hvad man får.

7. Sats på den ægte kærlighed
Indse, at hvis du er bange for at blive afvist, afviser du allerede dig selv. Hvis du ikke satser på kærligheden i den version, du ønsker, afviser du den på forhånd. Den gode nyhed er, at du har friheden til at spørge om alt, bede om alt og få alt – hvis du kan leve med at blive afvist en gang imellem og bruge det til at finde ud af, hvor du afviser dig selv.Gå efter det, du vil have – intet mindre!
• Spørg om det, du tror, du ikke kan spørge om.

• Bed om det, du ønsker.

• Sig det, du føler, og sig det, som det er.

• Sats på det, du vil.

8. Gå efter drømmejobbet
Når man skal gå efter sit drømmejob, er der nogle faldgruber, man skal passe på:• Du er for opsat på at vælge ’rigtigt’: … og risikerer derfor at blive, hvor du er – af frygt for at vælge forkert. Fokusér i stedet på at træffe en beslutning, der føles rigtig – glem altså den rigtige beslutning. Du kan ikke vælge forkert! Uanset, hvad du vælger, vil det give dig en ny indsigt i, hvad du så vil. At ærgre sig i bagklogskabens lys er ren og skær tidsspilde.

• Du forsøger at regne det hele ud på forhånd: … men du kan ikke tænke dig ud af karriereknuder. Den slags skal mærkes. Træf et valg, tag en beslutning og prøv det af – det er først, når du rent faktisk gør noget, at du har mulighed for at mærke, om det virker. Du kan ikke tænke dig til en beslutning. Handling skaber forvandling.

• Du lytter mere til andre end til dig selv:
Hold øje med, hvad andre mennesker opfordrer dig til at gøre – og spørg dig selv, om det harmonerer med, hvad du inderst inde har behov for og lyst til. Gør du det, andre synes, du skal – eller følger du din egen indre stemme?

• Du resignerer:
Mist aldrig modet til at gøre det på din måde. Det er din karriere.

9. Bliv bevidst om prisen
At forandre tingenes tilstand kan være hårdt. Men har du råd til at lade være? For at lade være kan blive ’dyrere’ for dig, end at gøre noget.Prisen for ikke at forandre noget kan være:
• Stress og uro

• Bitterhed

• Mindre glæde i hverdagen

• Mellemtilfredshed

• Kedsomhed

• Manglende entusiasme

• Manglende handlekraft

• Svækket tro på dig selv, og hvad du kan udrette

• Et liv, der i bedste fald er ok

• At du er dømmende over for andre, der rent faktisk gør noget

• At du har svært ved at glæde dig på andres vegne

10. Træn hverdagsmodet
I bogen ’Flyt dig lidt – små skridt til store forandringer’ findes en liste over 100 måder, du kan træne dit hverdagsmod på. Vi bringer 10 af dem her, så du kan få gang i processen:• Hold fast i dit nej.

• Kontakt en person, som du gerne vil lære af.

• Sæt overliggeren meget højt og hav vilde visioner om dit liv.

• Tag et lille skridt hver dag i retning af den vilde vision.

• Gør noget, du ikke har prøvet før.

• Vær 100 % ærlig i 24 timer.

• Find én ting at værdsætte ved alle dem, du møder.

• Deltag i et arrangement, hvor du ikke kender nogen, og tal med fem nye mennesker.

• Invester i dig selv – langt mere end du gør nu.

• Giv slip på fortiden – fokusér på nutiden.

Følg disse DO’s og DON’T’s i pauserne

 

Kaffepausen giver dig hverken mere energi eller gør dig mere produktiv i dit arbejde, skriver Harvard Business Review. I stedet anbefaler ny forskning, at du laver noget arbejdsrelateret i dine små pauser i løbet af dagen.

Af Frida Louise Irhøj Damhus, Lederweb

 

De fleste af os forbinder det umiddelbart med noget godt og givende, at man i løbet af arbejdsdagen får lidt frisk luft, har frihed til et kort, privat telefonopkald eller lige tjekker Facebook, før man skal tilbage til arbejdsopgaverne.

Men ifølge Harvard Business Review, viser ny forskning imidlertid, at de såkaldte ”mikro-pauser”, hvor du fx henter en kop kaffe eller smalltalker med dine kolleger, hverken giver dig mere energi eller gør dig mere produktiv i dit arbejde.

Charlotte Fritz, professor i organisationspsykologi ved Portland State University, har undersøgt, hvordan man kobler af fra arbejde, og har kigget på alt fra lange ferier til korte toiletbesøg.

I et af sine studier udspurgte hun forskellige medarbejdere om, hvilke former for mikro-pauser de tog i løbet af en dag, og hvordan de havde det bagefter.
Hun fandt, at pauser der ikke var arbejdsrelaterede, som fx at lytte til et musiknummer eller gå en kort tur, overraskende nok ikke blev associeret med mere energi og mindre træthed. I nogle tilfælde blev den form for pauser faktisk set som direkte grund til træthed og manglende fokus. Derimod opfattede langt de fleste pauser, hvor man gjorde noget arbejdsrelateret, som et energi-boost.  

– Det eneste, der klart synes at få folks energi op, er, når de har foretaget sig noget, der på en eller anden måde relaterer sig til deres arbejde – fx at rose en kollega, søge feedback fra andre eller at lave en to-do liste, skriver Charlotte Fritz i Harvard Business Review.

Hun understreger samtidig, at ledere såvel som medarbejdere selvfølgelig har brug for tid til at koble ordentligt af fra arbejdet for at ”oplade batterierne”. Det bør man gøre i mikro-pausernes storebror: de lange pauser.

De lange pauser skal på daglig basis holdes om aftenen, på ugentlig basis i weekenderne og på årlig basis i ferier, hvor du bør koble helt af fra arbejdet.
Charlotte Fritz holder dog fast ved, at i den tid du er på arbejde, får du mere overskud ved at fokusere så meget som muligt på det, du laver – også når du holder små pauser undervejs.

Følg disse DO’s og DON’T’s i mikro-pauserne

DO: Brug din pause på at… – Lære noget nyt – Sætte et nyt mål – Gøre noget der gør en kollega glad – Udskrive en to-do liste

DON’T: Brug ikke din pause på at… – Indtage koffeinholdige drikke – Snakke med nogen om fælles interesser – Lytte til musik – Surfe på nettet

Artiklen er frit oversat fra artiklen ”Coffee Breaks Don’t Boost Productivity After All” bragt i Harvard Business Review, maj 2012 udgaven. Læs et uddrag af den originale artikel og hør et interview med Charlotte Fritz her.

Læs flere af Lederwebs artikler om organisering af arbejdet:

Når pauser tager overhånd

Husk at trykke ‘off-line’

Er der gået kaffeklub i jeres møder?

Som kvinde og som mor træner du faktisk dagligt de bedste lederkompetencer

Er du mor bliver du en god chef

Som kvinde og som mor træner du faktisk dagligt de bedste lederkompetencer

Moderne ledelse handler nemlig i høj grad om empati, forandringsparathed og overblik. Og der har aldrig været større efterspørgsel på kvindelige ledere. Skal du være én af dem?

Er du passioneret omkring dit arbejde? Brænder du for, at din arbejdsplads skal udvikle sig og levere den bedst mulige kvalitet (og ja, det gælder, uanset om du arbejder i en børnehave, på en operationsstue eller i en bank)? Kan du tage upopulære beslutninger? Og er du optaget af, hvordan dine kolleger trives? Så besidder du højst sandsynligt potentialet for at blive en god leder. Og noget af det, der har størst betydning for dine kompetencer, kan faktisk være det, du bruger din tid på, når du har fri – f.eks. at være mor.

Som mor er du det hele
Som mor må du kunne både lede og administrere. Du er familiens skaber, administrerende direktør og personalechef med ansvar for udvikling, uddannelse og fremtidsplanlægning.

– Det at blive mor er faktisk den ultimative ledertræning. Pludselig skal vi tage vare på andre og beskytte dem, samtidig med at vi giver dem plads til at vokse og udvikle sig. Se deres potentiale, definere rammer og sætte grænser. Have overblik over, hvem der skal hvad og hvornår. Og det er faktisk utrolig vigtige ting at kunne som leder, mener lederudviklingskonsulent Pia Torreck.

– Og samtidig er mange kvinder optagede af selvudvikling. De læser bøger og tager på kurser – og det er også rigtig vigtigt. Det er der mange mandlige ledere, der kunne have stor gavn af. En god leder er nemlig først og fremmest i balance med sig selv. Hvor jo bedre man kender sig selv, jo mere autentisk, tillidsvækkende og stærk virker man på andre.

Det er slut med Kaj Holger
For at blive en god leder må man være en hård nyser med rundsave på albuerne. Man skal arbejde mindst 70 timer om ugen og helst være belagt med teflon. Sådan lyder nogle af fordommene om at være leder.
Og deri ligger formentlig nogle af de væsentligste årsager til, at så mange kvinder undertrykker deres lederambitioner og vælger lederjobbene fra. Og det er en skam. For den moderne leder er meget langt fra typer som ”Krøniken”s Kaj Holger. Men ledelse er tæt forbundet med magt, og kvinder har traditionelt været bange for at forbinde ordet magt med sig selv. Ofte hører man f.eks. kvinder sige, at de skam ikke vil have magt – de vil bare have indflydelse. Men magt er ikke det samme som tyranni og enevælde.

– De fleste ledere er altså ikke magtsyge! Faktisk handler ledelse i dag om mange bløde værdier – som at være god til at lytte og give feedback. At få øje på den enkeltes styrker og ressourcer og se, hvordan man motiverer forskellige personlighedstyper. Og det handler om at have et skarpt overblik og holde styr på mange ting på én gang – altså ting, som de fleste kvinder er rigtig gode til, siger Pia Torreck.

Det handler ikke om hvor mange timer du arbejde…
Hun oplever, at mange kvinder har en masse begrænsende overbevisninger om, hvad det vil sige at være leder og viger tilbage for at være ambitiøse, fordi de også skal nå hjem at hente børn.

– Men det handler altså ikke længere om, hvor mange timer man lægger på arbejdspladsen, men om den værdi, man lægger der. Og man kan sagtens blive verdens bedste leder ved at være stille og rolig og skabe fælles fodslag, understreger Pia Torreck

Otte kendetegn for lederen

 

Bestemte egenskaber karakteriserer effektive ledere.

Men man kan også sætte sig personlige mål.

 

 

Af Stephen R. Covey

Min egen erfaring samt studier og observans siger, at der findes otte særlige karakteristika ved effektive ledere. Disse særlige karakteristika er imidlertid ikke kun forbeholdt ledere, så er man selv i stand til at udvikle dem, kan de også bruges effektivt i privatlivet. De otte karakteristika er som følger:

1. De udvikler sig hele tiden

Effektive ledere tager ved lære af de erfaringer, de har gjort sig. De læser, træner, deltager i undervisning og lytter til andre. De er nysgerrige og stiller altid spørgsmål. De udvider hele tiden deres horisont og udvikler nye kompetencer. De opdager, at jo mere de ved, jo mere ved de, hvad de ikke ved, og de arbejder på at fylde hullerne ud.

 

2. De er serviceorienteredeDe, der stræber efter at blive effektive ledere, ser livet som en mission, ikke en karriere. Deres følelsesmæssigt og åndeligt ernærende kilder har forberedt dem på at være serviceorienterede. De tænker på deres medmennesker og hjælper og aflaster dem gerne.

Jeg sætter især stor pris på, at de hjælper og aflaster andre mennesker, da ethvert forsøg på at blive en effektiv leder ikke kan lade sig gøre og vare ved uden denne egenskab. Uden ansvarsfølelse og indlevelsesevne bliver det hele blot en intellektuel eller moralsk øvelse, der ender i en tom stræben.

3. De udsender positiv energi

Effektive ledere har i det store hele en opmuntrende, behagelig og positiv opførsel, og de stoler på folk. De har en moderne attitude og er optimistiske, entusiastiske og forhåbningsfulde. De prøver at undgå bagtalelse og negative samtaler ved at være loyale mod folk, selv når de ikke er til stede. De har ikke tid til beklagelser, kritik og sammenligninger.

4. De tror på andre mennesker

Effektive ledere overreagerer ikke på andre folks negative opførsel, kritik eller menneskelige svagheder. De er ikke naive, de er tværtimod bevidste om svagheder. De ved godt, at opførsel og potentiale er to forskellige ting, og de tror på det skjulte potentiale i alle. De bærer ikke nag og nægter at dømme folk på forhånd, sætte dem i bås, kategorisere dem eller gøre dem stereotype.

5. De lever et velafbalanceret liv

De tager sig tid til alle livets fire aspekter: intellektuelt, socialt, fysisk og åndeligt. De har det sjovt. De har en sund form for humor og kan grine af sig selv og ikke på andres bekostning. Endvidere kan man fornemme, at de passer godt på sig selv, samt at de er ærlige over for sig selv.

De er ikke ekstremister. De beskriver ikke situationer som alt eller intet, godt eller dårligt, enten/eller. De tænker i sammenhængende helheder og prioriterer tingene. De har evnen til at skelne mellem det unikke, forskelle og ligheder i de fornødne situationer. Det betyder dog ikke, at de er relativister, og at de praktiserer situationsetik. De erkender naturens lov og fordømmer modigt de onde og forsvarer de gode.

6. De er eventyrlystne

Effektive ledere smager på livet. Eftersom sikkerhed kommer indefra, ser de ingen grund til at kategorisere alt og alle for at skabe en følelse af sikkerhed og forudsigelighed. De ser på tingene med friske øjne. De er som eventyrlystne på fremmed territorium for første gang. De er ikke sikre på, hvad de vil finde, men sikre på at de vil nyde det.

7. De skaber synergieffekt

Synergi er det, man får, når det hele er mere end summen af de enkelte dele. Principfaste mennesker har tendens til at være meget synergistiske. De er forandringskatalysatorer. De forbedrer næsten alt, de er involveret i. De arbejder effektivt, samtidig med at de arbejder hårdt, og dermed er de utroligt produktive på en kreativ og original måde.

8. De formår at forny sig

Endelig bruger de jævntligt de fire menneskelige dimensioner: fysikken, mentaliteten, emotioneliteten og intellektet.

De sørger for at få regelmæssig motion. De holder hjernen i gang ved at læse, skrive og visualisere. På det følelsesmæssige plan gør de meget ud af at være tålmodige og lytte til andre med stor empati. Samtidig tager de ansvar for deres eget liv og de beslutninger og reaktioner, de tager og får. Åndeligt lytter de til deres egen indre stemme gennem meditation og bøn.

Dette er karakteristika ved ledere, men vi har alle sammen muligheder for at blive leder, ligegyldig hvordan vores livssituation ser ud. Hvis ikke vi tror på det, ser vi på os selv som ofre – ofre for andre menneskers handlinger og valg. Hvis vi beslutter os for at tage kontrol med vores liv og udvikler de karaktertræk, som ledere har, kan vi se frem til udvikling og indflydelse.

Udfordring:

Vælg et af ovenstående karaktertræk, som du kunne tænke dig at blive bedre til. Tænk dernæst over omkosningerne ved at ændre dig. Identificer vanerne i dit liv, som er en hindring for din udvikling inden for netop det område. Lav en 30-dages handlingsplan, som indeholder dine egne specifikke mål. Evaluer ugentligt, hvilke fremskridt du gør og lav ændringer og nye planer for din udvikling baseret på det, du har lært.