Management by Football

 
Management by Football er en bred og underholdende ledelsesbog, der henvender sig til de ca. 250.000 private og offentlige ledere i Danmark – men andre må gerne læse med.
 
Bogen tager udgangspunkt i de professionelle cheftrænere i europæisk topfodbold. Det er et af de sværeste ledelsesjob, og det er forankret i et miljø, der er præget af ultrahård konkurrence. Alle præstationer måles og vejes og stilles til skue for millioner af fans og interesserede uge efter uge.
 
En fodboldtræner skal så at sige aflevere årsregnskab hver uge.
 
Bogen er bygget op omkring cases fra fodboldens verden. Det er en unik bog, som vil ændre dine opfattelser af begrebet ledelse og give dig inspiration til fornyelse af din ledelsesstil.
 
Læs mere om bogen, og test din evne som leder : http://www.management-by-football.com/
 
Verdens hårdeste brancher.
2 års research og en stor ledelsesanalyse i Danmark, har vist at professionelle fodboldtrænere gennem tiderne har udviklet 10 stærke ledelseskompetencer.
 
Lær dem, og bliv en bedre leder.
 
1:   Gå efter guldet
2:   Forklar ”hvorfor”
3:   Gør strategi til adfærd
4:   Gør din strategi fleksibel
5:   Brug intuition og find de rigtige mennesker
6:   Styr talenterne fra anden række
7:   Skab træningsritualer
8:   Sæt andre i stand til at løse problemer
9:   Kend din modstander
10: Identificer de essentielle dødboldsituationer
Reklamer

Du er, hvad du tænker!

 
 

Du er, hvad du tænker!

Anne Agerbak Bilde

Tankens kraft er enorm, det er den, der er afgørende for, hvordan du lever dit liv. Der er en verden til forskel på, om du oftest tænker negative eller positive tanker. Dit liv og din verden er dybt afhængig af, hvilke tanker du tænker, og hvilke briller du ser verden igennem.

Hvem tror du egentlig, der har det sjovest – optimisten eller pessimisten? Nemlig ja – det er da klart! For verden er, hvad du ser den som. Hvis du tager et par briller på med grønt glas i, så bliver verden selvfølgelig også grøn, og på samme måde bliver verden også et dejligt sted at være, når du ser den gennem ”verden-er-et-dejligt-sted-at-være-brillerne”.
Hvordan står det til hos dig? Hvad tænker du om verden? Hvad tænker du om dig selv og din egen formåen? Tror du på, at du kan skabe præcist, hvad du vil og leve dine inderste drømme ud? Tror du på, at du er et helt unikt menneske, der har et kæmpe potentiale, og at du allerede er, som du skal være? Hvis ikke – så kan du godt tro om igen!

Beslut dig for, hvordan du vil have det
Bruger du dine tanker på den rigtige måde, så vil du også opleve, at dit liv kan blive, det du drømmer om. Først og fremmest så handler det om at beslutte dig for, at du vil leve et positivt liv. Du skal turde tro på det gode og begynde at fokusere på det liv, du gerne vil have – det kommer selvfølgelig ikke bare af sig selv, men det kræver, at du virkelig vil det!
Min gamle morfar levede på mange måder et barskt liv, som så mange mennesker gjorde i starten af det forrige århundrede. Faderen døde, da min morfar var 6. Han blev sendt ud at tjene som lille dreng og senere ud at sejle, fordi hans mor giftede sig med en ny mand, der ikke ville kendes ved ham men kun hans søster. De penge han møjsommeligt havde skrabet sammen under sit hårde arbejde på havet, blev stjålet af den nærmeste familie osv osv – men hvad gjorde min morfar? Han blev bitter de første år, han blev sortseer og han blev syg – og på et tidspunkt tog han en beslutning. Han besluttede sig for at han ville have det godt. Hans mantra blev: Tænk positivt! Han tog sig en videregående uddannelse og lavede et mønsterbrud af rang. Han fik en familie og børn, der ved, de kan. Han udlevede sine inderste drømme og kreativitet og havde et rigt liv. Han tænkte positivt til sin dødsdag, fordi han havde besluttet sig for det!

Øv dig i at tænke positivt

• Fokuser på hvad det positive er i situationen, selvom du umiddelbart oplever den som negativ – hvad er gaven, og hvad skal du lære af den?
• Vær bevidst om den måde du taler på – siger du mest positivt eller negativt?
• Fokuser på de ting du gerne vil have, fremfor dem du ikke vil have
• Brug det første og det sidste af dagen på at anerkende dig selv, for hvem du er!
• Fokuser hver eneste dag på, hvad du er taknemmelig for

Den måde, du lever dit liv på, og det tankesæt du har omkring dig selv og dit liv, er helt op til dig. Du og din livskvalitet er afhængig af de ”briller”, du tager på –  hvilke briller tager du på i dag?

Hvad adskiller den gode chef fra den rigtigt dårlige?

 
 

 

Drømmechefen – og chefen fra helvede

Hvad adskiller den gode chef fra den rigtigt dårlige? Se listen med kendetegn, og placer din egen chef på skalaen.

Den gode chef er først og fremmest god til at se, til at blive set og til at involvere og engagere sine medarbejdere.

Det kan virke som banaliteter, men det er langt fra alle chefer, der kan prale af at besidde disse egenskaber – hvad enten det skyldes bevidst eller ubevidst adfærd.

Det er nogle af hovedpointerne i en artikel på det norske erhvervssite dn.no, der har talt med en række fremtrædende norske ledelses-eksperter.

Stabil og omgængelig

Ifølge organisationspsykolog Øyvind Martinsen tilknyttet Handelshøjskolen i Oslo er den gode leder desuden stabil, åben for ny viden og erfaringer, udadvendt og omgængelig.

Mål og resultater er ikke uvæsentlige, men den gode chef er i højere grad optaget af at bakke op om dem, som udfører opgaverne.

Psykologen Hilde Hetland, der i en doktorafhandling på Universitetet i Bergen blandt andet behandlede forskellene mellem god og dårlig ledelse, har lavet følgende oplistning af egenskaber, der kendetegner henholdsvis den gode chef – og chefen fra helvede:

Den gode chef:

  • er åben for diskussion.
  • er en god rollemodel.
  • får flere kvaliteter frem i de ansatte, end de ansatte selv forventer.
  • inspirerer de ansatte.
  • giver belønning for veludført arbejde.
  • får ansatte til at tro på sig selv.
  • overlader ansvar til de ansatte.
  • giver de ansatte udviklingsmuligheder.
  • formår at skabe en fællesskabsfølelse.
  • har klare og høje mål og visioner – både for virksomheden, sig selv og de ansatte.

Den dårlige chef:

  • griber ikke ind – eller griber først ind, når der er opstået store problemer.
  • undlader at tage ansvar.
  • giver ingen eller få tilbagemeldinger.
  • skaber usikkerhed.
  • driver udelukkende detailstyring.
  • har destruktiv adfærd med mobning eller chikane.
  • uddeler ikke ansvar til de ansatte.
  • fokuserer mere på sig selv end på de ansatte, og tager altid æren for de ansattes arbejde og succeser.

Hvilken liste beskriver bedst din chef? Hvis han eller hun befinder sig mest i den nederste liste, kan du eventuelt printe listerne ud og skubbe dem diskret ind under døren, næste gang chefen er ude og gøre arbejdsdagen usikker for en medarbejder et andet sted i huset.

Vær sød ved lillebror – han er fremtidens chef

 
 

Tidligere var det især den ældste i en søskendeflok, der voksede op og fik en lederstilling. Men i dag er det oftere de mellemste og yngste søskende der har de egenskaber, som der kræves.

Søskende og lederskab
  • Den ældste i en søskendeflok er målrettet, perfektionistisk, ansvarsfuld, ambitiøs og autoritetstro. Til gengæld kan vedkommende blive dominerende og styrende og kan have svært ved at involvere andre, fordi han eller hun helst vil gøre tingene selv.
  • Mellembarnet er fleksibelt, diplomatisk, mæglende, generøs, social og god til at lytte. Det har fornemmelse for sine omgivelser. Mellembarnet kan omvendt blive usikker på sin egen rolle og risikerer at glemme sig selv, fordi det hele tiden tænker på andre.
  • Den yngste er udadvendt, idérig, kreativ, morsom, tør tage chancer, er sprælsk og mindre styret af forventninger. Til gengæld kan den yngste have svært ved at fastholde sin opmærksomhed på ét projekt, går hurtigt videre og får måske ikke afsluttet tingene.

 

Både Anders Fogh Rasmussen og Bill Clinton er det. Førstefødte, ledere og typiske eksempler på personer i magtfulde positioner igennem de sidste århundreder. Men sådan hænger det ikke altid sammen længere.

I dag rammer man nemlig ikke rigtigt hver gang, hvis man gætter på, at chefen er storebror eller storesøster i familien.

Lillebror og den mellemste søster er ved at kravle til tops på karrierestigen, fordi det i dag er andre egenskaber, der er efterspurgte hos en leder.

Det forklarer John Andersen, der er erhvervspsykolog og partner i Green & Andersen og har beskæftiget sig med emnet i en årrække.

"Organisationer ændrer sig. Hvor det før var mere hierarkisk og baseret på formelle roller, er organisationsformen i dag mere fleksibel, og medarbejdere skal kunne træde ind og ud af grupper og roller. Den form passer bedre på især de mellemste søskende," siger han.

De følsomme mellemste

De klassiske hierarkier med klare roller og strukturer er bedst til ældste søskende, fordi de er vant til at have indflydelse og bestemme. Imens er de mellemste gode til at opfange, hvad der rører sig.

I familien har de lært at være opmærksomme og fornemme dynamikken i gruppen, forklarer John Andersen og tilføjer, at der de seneste år også er gjort plads til de yngste omkring konferencebordet.

"Det sidste skrig er, at vi skal have innovation og udvikling i højsædet. Det giver plads til de mindste, der er mere kreative og sprælske."

Personlighed er vigtigere

At kravene til chefen har ændret sig, er ledelsesrådgiver Nikoline Meyer fra Ledernes Hovedorganisation enig i, selvom hun i sit arbejde ikke ved, hvorvidt hun sidder overfor en ældste eller yngste søskende.

"Tidligere blev man primært leder ud fra sine faglige kompetencer. Men det er ikke længere nok i dag, hvor personligheden spiller en større rolle. Nu skal en leder være en stærk kommunikator, have forstand på mennesker og have viden om psykologi mellem mennesker," forklarer hun og tilføjer, at det på samme tid giver nutidens ledere en række nye udfordringer.

"De kan komme i klemme mellem deres egne værdier og virksomhedens værdier. Det kan være, at virksomheden ønsker at belønne de medarbejdere, der ikke har sygefravær. Men at den enkelte leder hellere vil forsøge at nedbringe sygefraværet i dialog med medarbejderne," siger Nikoline Meyer.

Hun forklarer, at når virksomhederne skifter fra produktion til serviceydelser, får medarbejderne større ansvar og viden. Det betyder, at lederne mange gange kommer til at fungere som sparringspartnerne.

Kan lære nye roller

På trods af de mellemste og mindstes higen mod stjernerne, viser undersøgelser stadig, at det er de ældste, der tjener flest penge og får de bedste jobs. Og da OL i Athen var ovre, og antallet af guldmedaljer blev gjort op, var det de ældste i søskendeflokken, der løb med størstedelen af guldet, fortæller John Andersen. Alligevel mener han, at flere mindre søskende i fremtiden vil skrive chef på visitkortet.

"Det betyder, at de ældre bliver nødt til at arbejde med deres roller og kompetencer for ikke at glide ud. De skal blive bedre til at forstå, hvordan de selv fungerer. Rollerne i familien er ligger nemlig meget dybt i os, fordi det er vores første erfaring med at være i en organisation, familien," siger han og understreger på samme tid, at rollerne er noget, vi har lært.

Det er derfor også muligt at lægge rollerne fra os og lære noget nyt, få en ny rolle.

"Man kan lære at nuancere sit repertoire, men nogle ting har man svært ved at ændre. Om man har lyst til at stille sig op og tale overfor en stor gruppe mennesker for eksempel."

Grib chancen når den er der!

 

 

Prøv at forestille dig det her :

Du står på et transport bånd, eller et stort langt bagagebånd – måske et som dem du ser i lufthavne.

Mens du står på dette transport bånd, kører det dig stille og roligt gennem en lang smal korridor.

Mens du kører kan du se lamperne passere over dit hoved, og du kan mærke den stille snurren af båndet under dine fødder.

På hver side af transportbåndet, er der hele vejen en række døre.
Dørene er alle sammen lukkede, og der hænger et lille skilt på hver dør. Der står noget forskelligt på alle skiltene.

Beskederne på disse små skilte, er noget du skal lægge mærke til – meget mærke til. 



Transportbåndet kører ikke særligt stærkt. Du kan sagtens stå af, og gå ud gennem en af dørene hvis du vil – men der er ikke ret meget tid til at tænke dig om.

Efter meget kort tid, så er døren passeret og væk – for altid.

Når du kigger helt ned for enden af korridoren, kan du se et skilt, der står udgang på. Du kan ikke rigtig vurdere, hvor langt det er væk, og hvor hurtigt du nærmer dig det.
Det ser ud til du har fint med tid, men tag ikke fejl. Du nærmer dig udgangen lige meget hvad.

Hvad står der på disse skilte?

Efterhånden bliver du nok mere nysgerrig efter at se, hvad der står på alle disse skilte, du kører forbi hele tiden.

Du begynder at fokusere på, hvad der står skrevet og ser, at der på hver eneste skilt står et personligt mål, en ændring du altid gerne har villet lave, eller en drøm du gerne vil opnå.

Korridoren er – som du nok allerede har gættet – dit liv.

Hver eneste af disse døre er en mulighed for en ændring, for lykke, for succes. Alle de ting du ønsker at være, gøre, eller have, er repræsenteret af disse døre.

Og akkurat som i livet, så jo længere du venter med at træde gennem disse døre, jo større er chancen for at de vil passere dig, og blive væk – sandsynligvis for altid.

På et eller andet tidspunkt – og du ved aldrig hvornår – vil næsten alle dørene være bag dig.
Så kan du kigge tilbage og huske på alle de skilte du læste, og tænke over hvad der mon virkelig var bag den dør.

Hvordan havde dit liv set ud, hvis du var steget af transportbåndet og gået gennem en af dørene?

Havde der været et andet transportbånd, der havde båret dig i en helt anden retning?
I retning af noget helt fantastisk?


Du ved det ikke, for du prøvede ikke at kigge.

På det tidspunkt er det måske for sent – måske er der kun en enkelt dør tilbage – den for enden af transportbåndet.

Før vi går videre, så vil jeg lige stille dig et spørgsmål…

Ved du hvad der ville have stået på skiltene ved alle dørene? Ved du hvad du virkelig ønsker dig? Hvad du ønsker dig i dag – i morgen – og ti år fra nu?

Hvis du ikke er helt klar over, hvad du ønsker, så vil du aldrig få mere, end det du har nu.



Men mist ikke modet

Hvis du i det mindste ved, at du ikke er tilfreds med det du har nu, så er alt håb ikke ude. Det er en masse power i utilfredshed. Det er noget af det, der har ført menneskeheden hen til, hvor vi er nu.

Det, at der er nogen der tænker over at "det her må da kunne være anderledes/gøres anderledes" er begyndelsen på ændringer og forbedringer. Så skal du bare vide, hvad du skal gøre med disse tanker.

Et faktum du skal være klar over

Når jeg taler om "transportbåndet" så taler jeg ikke om en hypotetisk situation. Du har ikke evigheder til, at gøre noget ved de ting du ønsker. Men det er de færreste, der kan lide at tænke så direkte over disse fakta.

Du kan benægte det, alt det du vil – men det er faktum. 

Denne artikel handler netop om at lade fakta ramme dig, og motivere dig til at skabe et bedre liv.
Jeg vil have dig til at tænke på dig selv, mens du snurrer ned gennem korridoren. Tænke over skiltene der hænger ved hver dør.

Jeg vil have dig til at kigge mod enden af korridoren. Tænk på, at du ikke har evigheder til at gøre det du gerne vil i dit liv. Til at opleve alle de ting du gerne vil opleve.

Se i øjnene, at du måske aldrig bliver det menneske, du gerne vil være – hvis du ikke handler.

De fleste mennesker lever som om de vil være her de næste tusind år. "Ja – ja – jeg har da mål i livet, men hvorfor skal jeg skynde mig sådan".

Det skal du heller ikke, hvis du ikke har lyst. Det skal ikke være stressende, men noget der virkelig skubber dig af sted.

Livets virkelige vindere – Dem der lyser ethvert rum op, når de kommer ind.
De tiltrækker succes i alt de laver, og de elsker simpelthen at være i live – og vigtigt af alt – de gemmer sig ikke for sandheden om, at de har en vis mængde tid.
De bruger denne sandhed til at drive dem fremad. Jane (min samlever) er en af den slags mennesker, og hun er en kæmpe inspiration for mig – hver eneste dag.

Hvad skal du gøre i dag?

Jeg vil bede dig om, at tage nogle minutter til at tænke på korridoren, transportbåndet, og dørene i siderne.

Tænk virkelig over det !

Det er ikke min mening at gøre dig ked af det. Det er for at inspirere dig, og motivere dig. Det er for at få dig til at indse sandheden, og bruge den som en motivation for resten af livet.

Hvis det skræmmer dig lidt, så er det helt i orden. Frygt er en af de kraftigste motivatorer vi overhovedet har. Men hvad gør du så med den? Mange mennesker føler en stærk lyst til at gøre noget anderledes i livet, men de ved ikke rigtig, hvad de skal gøre med denne følelse.

Hvis de ikke gør noget, så bliver dette drive efterhånden mindre og mindre, og måske forsvinder det helt. Døren er passeret, og muligheden er væk.

Det behøver ikke at ske med dine mål.

Du har en mulighed for at vælge, at gøre noget ved det lige nu. Du kan fortsætte ned af transportbåndet, gennem din korridor, eller du kan bryde ud af din rutine og starte dit liv på et helt nyt niveau.

Lige meget hvad du vælger, så vil du altid nå enden af korridoren. Jeg foreslår du prøver at åbner så mange døre som muligt på vejen, før den dag kommer.

Rigtig god tur.

 

 
Kilde : SuccessCoach Academy – Menu of Life Danmark
 

Positiv ”hjernevask”

 
 

 

Den sidste nye strømning indenfor psykologiens verden, kan jeg ret godt lide, for den handler om ”positiv psykologi”. Og det lyder jo dejligt lyst og let, ikke sandt? Positiv psykologi handler om at fokusere på alt det gode her i livet; på glæden, nydelsen, kærligheden og LYSTEN!

Og så har de fundet ud af, at det virker! Effekten er stor, når det handler om at holde depression, stress og tungsind 5 meter fra livet. Så hvis du ønsker at forebygge, og gerne vil gøre noget for, at have det dejligt og rart med dig selv, så er de følgende øvelser måske noget for dig?
Husk at øvelserne kan virke enkle og simple, men de bedste psykologer herhjemme bruger dem altså i deres praksis. Fordi de virker!

1. Udvis venlighed mod andre. Det har vist sig, at vi får det godt med os selv, hvis vi hjælper andre og gør dem glade.
Øvelse1: Du skal udføre 3-5 tjenester for andre om ugen!

2. Udtryk taknemmelighed. Det giver livet mening, at fokusere på alt det gode, andre har gjort – og gør for os. Tænk på en god formningslærer i 3. klasse, eller en ven der gav dig det rette skub ud i din drømmeuddannelse, den kærlige tante der altid lytter på dig, eller en anden person, der har hjulpet dig.
Øvelse 2: Skriv et brev eller en mail/sms, besøg, eller på anden måde tak disse personer for deres gerninger.
Hold aldrig igen med taknemmeligheden!

3. Dette er en dagbogsøvelse. Hver aften skal du sætte dig ned og tænke på dagen, der er gået. Tænk på det gode og skriv følgende ting ned i bogen:
– 3 gode oplevelser i dag, (og du må godt beskrive dine måltider)
– 3 ting jeg har været god til i dag, (”at jeg sagde fra, at jeg fik ryddet op” osv)
– 3 ting jeg er taknemmelig over i mit liv (og du må gerne gentage dig selv i morgen)
– 3 ting jeg beder om hjælp til.

Og husk så, at når du går og tænker på dit liv, så tænk på de gode minder, alle de mindre gode oplevelser hiver dig ned. Hvorfor ikke erindre positivt og konstruktivt?

 
Held og lykke med glæden og lykken!
 
 
 

Kilde: Joan Ørting

Forstår du ikke denne tegning ?

 
 
 

Nej- så læs følgende historie….

Manden og konen ser TV,  da konen siger « Jeg er træt, det er sent, så jeg vil gå i seng». Hun går ud i køkkenet for at forberede morgenmaden til i morgen, skyller popcorn skålene, tager kød ud af frysereren til i morgen aften, checker om der er Corn flakes nok, fylder sukkerskålen, sætter kopper frem, gør kaffemaskinen parat til i morgen.

Så putter hun tøj i tørretumbleren, sætter en ny vask over i vaskemaskinen, styger en skjorte og syr en knap i.

Hun samler aviserne  som flyder på sofabordet, og samler børnenes spil sammen.

Hun vander blomster, hænger noget vasketøj til tørre. Hun gaber og strækker sig, og går mod soveværelset men standser ved kontoret, skriver en seddel til sønnens lærer, lægger penge frem til ham, og samler en skolebog op, som flyder på en stol. Hun skriver et fødselsdagskort til sin veninde, putter det i kuvert og sætter frimærke på.

Hun skriver en huskeseddel og putter den i sin taske sammen med brevet. Hun tilføjer 3 ting til huskesedlen. Hun går ud i badeværelset, smører creme i ansigtet,  børster tænder og ordner negle.

Hendes mand siger « Jeg troede du gik i seng ! » « Jeg er på vej », svarer hun.

Hun fylder vand i hundeskålen, lukker katten ud og sikrer sig at dørene er låst.

Hun går ind og ser til de små, slukker en  lampe, hænger en skjorte på plads, smider de snavsede strømper til vask, og snakker lidt med den store som er ved at læse lektier. Da hun endelig kommer ind i soveværelset, stiller hun vækkeuret, lægger tøj frem til  imorgen.

Imens har manden slukket for fjernsynet og siger « Nå, nu vil jeg også gå i seng», han går ind i soveværelset og går i seng !

Minder det dig om nogen du kender ? ? ?

Derudover skal hun altid være smuk, sexet, smilende, i godt  humør, ikke røvkedelig og når sexisme rimer på féminisme et objektivisme, er det en fryd!