Bliv bedre til at huske

 
 

 

Er ’Eiij, nu glemte jeg det igen’ en sætning du bruger ofte? Det betyder ikke nødvendigvis, at du er glemsom. Det handler om at få de rigtige tekniker til at huske alt det, du tidligere glemte.

Af Søren Breiting, Lektor på Institut for Didaktik, DPU, Århus Universitet 

Mange mennesker synes, de husker dårligt, og det bliver kun værre, når vi har travlt og har mange bolde i luften – og det er nok noget de fleste ledere kan nikke genkendende til.

Men uanset hvor mange bolde du som leder har i luften, kan du blive meget bedre til at huske ved at følge disse simple regler.

Overordnet set gælder tre regler for at huske bedre:

  1. Det, du vil huske, skal først ind i hjernen.
  2. Så skal du sørge for, at det bliver der. 
  3. Endelig skal du kunne få fat i det, når du har brug for ’at kunne huske det’.

Hvis du følger de næste tips til, hvordan du får det ind i hjernen, så bliver det også meget lettere for dig at komme i tanke om det igen, når du får brug for det.

Når du støder på noget i forbifarten, som du skal huske, så skal du forbinde det med noget, du allerede kender til i forvejen. Er det en ny medarbejder i organisationen, du præsenteres for, som hedder Mette, så skal du sørge for at komme til at tænke på en anden, du kender, som også hedder Mette. Læg mærke til specielt én ting ved den nye Mette og prøv at forbinde denne nye ting til den ’gamle Mette’, du kender. Jo mere, du kan skabe forestillingsbilleder af den ’gamle Mette’ i din fantasi, jo nemmere bliver det for dig at huske den ’nye Mette’.

Mens man bruger forestillingsbilleder for at huske noget, skal man øve sig i at knytte så mange sanser dertil som muligt. Hvis jeg har parkeret på bildækket på en færge og går op ad opgang C, så forestiller jeg mig en Citron. Jeg lægger vægt på, hvordan den føles i hænderne på mig, hvordan den lugter, og hvordan den kan snerpe munden sammen på mig med sin sure smag. Måske lader jeg den oven i købet sprøjte mig i øjet i fantasien, hvilket som bekendt ikke går upåagtet hen. Når jeg så i al hast senere bliver kaldt ned på vogndækket ved ankomsten, går det helt af sig selv at komme i tanke om, at det var opgang C, jeg kom op af.

Ofte er det flere ting, man skal huske, og så er rækkefølge en rigtig god ting, og det gælder uanset om man har brug for at huske tingene i denne rækkefølge eller ej. Det nemmeste er at bruge talrækken. Den har vi jo alle på rygmarven, som vi siger.

Inden man går i gang med at bruge talrækken, skal man have udviklet et simpelt billede til hvert tal. Tegn og skriv det ned i din notesbog, så du altid kan bruge de samme billeder.

Som eksempler har jeg selv et forestillingsbillede af en pensel til akvarelmaling til nummer 1. Til nummer 2 er svane oplaget, grundet dets form, mens tre’eren kan være en to-puklet kamel, når 3-tallet ligger ned. Og sådan kan du sætte billeder på alle tal. Skal du f.eks. huske 7 ting, kan du forbinde hver af dine ting med et nummer og lave et skørt forestillingsbillede af hver.

Ud over at forsøge at aktivere så mange sanser som muligt, så er det rigtig godt at forestille sig, at man selv bevæger sig rundt om det, der skal huskes. Det hjælper også at gøre det meget småt og meget stort i fantasien. Det lyder måske besværligt, men med lidt øvelse går det meget hurtigt.

Er det f.eks. nogle nye ord eller gloser, du skal huske, så foregår det på samme måde ved, at du skaber forbindelser til andre ting, du kender. Her kan du også bruge kendte ord, som du kan få det til at rime med, eller i hvert fald med første stavelse.

Med hensyn til at få tingene til at blive gemt i hjernen i længere tid, kræver det, at man genopfrisker dem nogle gange. Det er det, der spontant sker med mange af vore almindelige oplevelser: Vi tænker tilbage på dem eller fortæller måske andre om dem, og det fungerer hver gang som en opfriskning af hukommelsen. Det kan du gøre mere systematisk, hvis det er noget, der er vigtigt at få lært. Et godt mønster er at gøre det med følgende mellemrum: Efter en time, efter en dag, efter en uge, efter en måned, efter et år – og så er det umuligt for dig at glemme det igen.

Jo mere, det er lykkedes for dig at forbinde det nye med noget kendt, des lettere vil det være for dig at få fat i det igen. Ved at knytte det til en rækkefølge som talrækken, vil den i sig selv hjælpe dig til at ’få fat i tråden’, så du kan finde det frem i hjernen. Forbindelserne til tallene, eller til andre ting, du kender godt i forvejen, fungerer som dine knager til hukommelsen, som du både har hængt huskestoffet op på, og som du ved, hvor du kan finde det igen.

Disse hukommelsesteknikker kan du i løbet af få uger med lidt daglig øvelse blive en mester til.

Læs mere om bedre hukommelse og om at huske bedre på http://www.Husketips.dk

Reklamer

Fald syv gange, rejs dig otte – Sådan holder du fast og når dine mål

 

Chris MacDonald: Sådan holder du fast og når dine mål

 

Det sværeste er ikke at komme i gang, men at holde ved hele vejen.


Der findes en trist statistik over motionister. Studier viser, at godt 50 procent af dem, der starter på et motionsprogram, falder fra i løbet af seks måneder.

Sådan er det med mange af vores mål. Det er svært at starte forandringsprocessen, men den virkelige kamp begynder, når vi skal holde ved. Om det gælder finansielle mål, karrieremål eller livsstilsmål. Men vi kan minimere risikoen for, at det sker – i dag og næste uge, vil jeg se på hvordan.

 

Psykologen John Nocross har i hvert fald undersøgt vores evne til at holde fast i nytårsforsæt. Og han fandt, at 54 procent af os er faldet fra vores forsæt efter seks måneder – og 80 procent efter to år.

Betyder det så, at det er bedst slet ikke at have klare mål? NEJ. Af dem, der gerne vil ændre noget, men ikke sætter det som klart mål, holder nemlig kun fire procent fast i ændringen efter seks måneder.

1. Sørg for, at dit mål er specifikt og målbart
»Jeg vil starte på at motionere« er ikke så skarpt som »Jeg vil løbe 15 minutter om dagen, fem dage i ugen.« Det er specifikt, og du kan konkret vurdere, om du har opfyldt det.

En god ide er også at sætte mål for både din indsats, dine resultater og dine langsigtede mål. Hvis du f.eks. vil i form, kunne det være: »Jeg vil løbe 15 min. hveranden dag de første to måneder. Jeg vil kunne løbe tre km på 15 min. Og jeg vil løbe et halv-marathon om to år.«

Det sidste, du skal tænke over, er, om målet er vigtigt nok til at komme på din liste over dagens gøremål, der ikke står til forhandling? Hvis det ikke er så vigtigt, så risikerer det at ryge i bunken af de ting, vi ikke får gjort, bunken, der bare øger den dårlige samvittighed. Og så er det bedre at lade være at med at sætte sig det mål.

2. Gør målet visuelt, helt visuelt
Skriv det ned. Tegn det. Da jeg læste på college, stod vores mål og værdier altid over døren i omklædningsrummet. Så når vi gik ud til kamp, var det sidste, vi så: »Attitude og respekt«. Det har en stærk effekt at se sine løfter til sig selv på skrift.

Et klassisk studie, der viser det, blev udført på Yale i 1953. Forskere uddelte spørgeskemaer til eleverne i en årgang og fandt ud af, at tre procent havde nedskrevet deres finansielle mål. Da man fulgte op på studiet 20 år senere, ejede de tre procent mere end de sidste 97 procent tilsammen. Studiet citeres lykkeligt i tonsvis af selvhjælpsbøger, men det bør nok nævnes, at det aldrig har fundet sted. Alt peger på, at det er en myte. Men det er i det mindste en inspirerende myte, og der kan godt være noget om den.

En stor del af vores hjerne er dedikeret til vores syn (mellem 25 og 35 procent af neocortex), så det visuelle er vigtigt. Og det hjælper at gøre vores mål synlige. Når jeg sætter mig et nyt mål, går jeg altid ned og køber en boks med 300 elastikker.

Hver morgen tager jeg så en elastik om håndleddet, og jeg må først tage den af, når jeg har udført mit mål, f.eks. at powerwalke. Når jeg har gjort det, nulrer jeg elastikken sammen til en lille bold og lægger den på mit natbord. Det gør jeg dag for dag, og elastikbolden vokser langsomt. Så kan jeg se mit fremskridt. Og mad-elastikker står bare ikke godt til ret mange outfits, så de er rare at få af armen før middagen.

3. Hold det simpelt
Forskerne Jutta Mata og Peter M. Todd fra Max Planck Instituttet har undersøgt, hvad der skal til, for at folk holder en ny diæt og vægt, når de har tabt sig. Hvorfor tager nogen på igen, mens andre holder vægten?

Det viste sig, at en vigtig faktor var, hvor simpel kostplanen var. Jo mere kompleks, desto større risiko for, at vi falder fra. Og mit bud er, at noget lignende gælder med alle mål. Mange diæter og træningsprogrammer på markedet er hyperkomplekse, fordi det er sexy og det sælger. Men det dur ikke. Som Einstein sagde: »Enhver intelligent klovn kan gøre ting større, mere komplekse … Det kræver et geni at gå den anden vej«. Undervurder ikke styrken af verdens mest simple program!

4. Gør det til en rutine
Hvis du f.eks. vil træne en time, tre gange i ugen, så sørg for, at timen er en indbygget del af dagen. Og den må gerne være skemalagt og ligge på det samme tidspunkt hver gang.

Rutine er godt. Hjernen er en mønstergenkendende maskine, som konstant prøver at forudse fremtiden. Og hvis den ikke kan forudsige dagens rytme, kræver det væsentligt flere ressourcer for den at udføre dagens gøremål. Selv en smule afvigelse fra et mønster skaber en »fejl-respons« i det såkaldte orbitale frontale cortex (OFC), og det flytter hjernens fokus over på at danne overblik. Og væk fra det egentlige arbejdsmål.

5. Gør det tidligt
Når vi skal implementere nye ting i vores hverdag, kræver det stor viljestyrke. Og ny forskning viser, at viljestyrke er en begrænset ressource. Vores viljestyrke bliver træt, ligesom vores muskler gør det. Den udmattes i løbet af dagen, og genoplader, når vi sover.

Så hvis vi vil til at træne, meditere, løbe etc., så er det en fordel at lægge det tidligt på dagen, før viljestyrken er træt. Det er også en fordel kun at sætte ét mål ad gangen, indtil det er ved at være en vane. Tit vil vi spise sundt og kvitte smøgerne og motionere på én gang, og det går altid galt.

6. Accepter modstand
Rejsen mod vores mål vil gå op og ned, og når vi er nede, skal vi huske, at det er en naturlig del af rejsen. Når vi vil udvikle os, er modstand ikke noget valgfrit – det er et biologisk krav.

Og modstand er et godt tegn. Når vores børn får vokseværk, siger vi: »Det er godt, det er, fordi du vokser!« Det skal vi også huske på rejsen mod vores egne mål. Når vi mærker modstanden, er det vokseværk: Det er signalet om, at vi vokser.

7. Find dine grunde
Sørg for, at dine grunde til at ville nå målet, er at opnå noget positivt for dig eller andre. Baseret på 129 studier i motivation konkluderede The Economic and Social Research Council i 2006, at vedvarende forandring klart oftest sker, når forandringen er selvmotiveret og funderet i positive grunde – frem for skyld, frygt eller fornemmelsen af, at det forventes af os.

Så se ærligt på dine grunde. I den forbindelse er særligt én ting vigtig.

I et studie bad forskere fra University of Illinois 50 personer løse en række opgaver. Men først efter at de havde brugt et minut på enten at spørge sig selv: »Vil jeg fuldføre opgaven?« eller på at sige: »Jeg fuldfører opgaven!« Og forskerne blev overrasket.

Gruppen, der havde spurgt sig selv »vil jeg?« løste godt 25 procent flere opgaver end gruppen, der sagde: »Jeg fuldfører!«

Forskernes forklaring var: Når deltagerne spurgte »vil jeg?«, begyndte de ubevidst at lede efter grunde til at fuldføre. Og de grunde opbyggede deres motivation. Dertil kommer, at vi generelt overvurderer, hvor meget tid og energi, vi har i fremtiden, og det gør det let at beslutte: »Jeg gør det!« Men når vi udfordrer os selv: »Vil jeg gøre det?«, tvinger vi hjernen til at finde ud af, om vi rent faktisk vil. Og hvorfor vi vil.

8. Go public

Fortæl om dit mål til andre. Jo flere, jo bedre. Ved at dele det skaber vi forventninger til os selv, som gør det sværere at give op undervejs. Da jeg fik ideen om at køre Race Across America, fortalte jeg det i overmod til Gud og hvermand. Det endte med at redde mig, da jeg begyndte at tvivle på mig selv. Det ville være for pinligt at bakke ud. Og derudover har den menneskelige natur bare brug for opmuntring og opbakning.

Richard Wiseman, psykologiprofessor ved Hertfordshire University, har vist, at det drastisk øger vores chancer for succes, når vi fortæller vores nærmeste om vores mål. Studiet viste også, at det specielt hjalp for kvinder (men det er sikkert lige så afgørende for mænd, vi er bare for macho til at indrømme det).

9. Find rollemodeller

Omgiv dig med folk, der kan det, du selv arbejder på. Vores hjerne er udstyret med såkaldte spejlneuroner; neuroner, som aktiveres, når vi selv udfører en handling, men også når vi ser andre udføre handlingen. En del af det, der sker i vores hjerne, når vi f.eks. kaster en bold, sker også, når vi ser andre kaste en bold. Og tilstedeværelsen af de neuroner peger på, at det kan forbedre vores evne til at gøre en ting, når vi ser andre gøre den. Så rollemodeller er afgørende.

Og så er det i øvrigt ikke en ulempe at omgive dig med venner, der har de vaner, du selv ønsker. Venners vaner har nemlig vist sig at have en enorm effekt på os, ofte større effekt end vores forældres og ægtefælles vaner.

10. Skab det rigtige miljø omkring dig

Sørg for at skabe et miljø, hvor de dårlige valg ikke findes. Vil du f. eks. tabe dig, så undgå at have slik i køkkenskabene. Vi er, hvad vi spiser, og vi spiser, hvad vi køber. Min far var pilot, og som barn spurgte jeg ham tit: »Har du nogensinde været ved at styrte med flyet?« »Nej,«svarede han. »Hvordan kan du så vide, at du er så god?« spurgte jeg. »Fordi jeg ikke har været i problemer,« smilede han. Så sagde han: »Den gode pilot bruger sin gode dømmekraft til at undgå situationer, hvor han skal bruge sine gode evner.« Det har jeg aldrig glemt.

11. Vær konsistent

Psykologen Philippa Lally og hendes team har i et studie fra 2009 vist, at det tager et sted mellem 18 og 254 dage at udvikle en simpel vane. Gennemsnitligt tog det 66 dage. For simple vaner. Studiet viste også, at det ikke har stor betydning, hvis vi misser en dag, når vi kæmper for at få en ny vane. Det er til gengæld meget dyrt at springe en uge over. Når det kommer til træning, viser forskning, at vi risikerer at nulstille vores udvikling, hvis vi springer over i en uge. Noget lignende gælder formentligt også for andre typer vaner. Så hvis vi vil holde fast i vores mål, er det afgørende, at vi er konsistente. Og når vi kommer i tvivl, om vi har lyst på dagen, så har Nike’s slogan altid været en fin tommelfingerregel: Just do it!

12. Vedligehold

En af de mest efterprøvede modeller, der beskriver, hvordan vi indfører adfærdsændringer, er the trans-theoretical model (TTM).

Modellen antager, at vi altid er i en af fem faser. Førovervejelse (vi overvejer ikke forandring), Overvejelse, Forberedelse, Handling (vi sætter et mål og går efter det), Vedligehold (forandringen er nået).

Når vi vil ændre noget, f. eks. stoppe med at ryge, ser vi ud til at bevæge os gennem de faser. Men ikke skridt for skridt. Vi bevæger os ind og ud af handling mange gange, før vi måske når til vedligehold.

Herfra skal vi arbejde for at vedligeholde forandringen. Det er vigtigt. I bjergbestigning tror mange, at de er ved vejs ende, når de når toppen. Det er de ikke. Godt 80 procent af ulykkerne sker på nedstigningen. Folk taber fokus, slapper af. Og falder. Det samme sker med livsstilændringer. Når vi endelig når vores mål, falder vi fra.

Det kræver arbejde at vedligeholde en forandring. Men husk: Vi mennesker har tilbagefald, det er vores natur. Men det er ikke nødvendigvis et problem. Fortalere for TTM peger på, at tilbagefald er en normal del af processen. Og at faldet styrker os. Det lærer os, hvordan vi undgår at falde på det sted næste gang.

Så husk det japanske ordsprog: »Fald syv gange, rejs dig otte.« Det elsker jeg. Selv om et mere ægte billede af, hvad livet kræver, måske er, at vi bliver slået ned 70 gange og så rejser os fra gulvet og siger: »Her kommer nummer 71.«

Og man kunne også sige: TPL og TP (Tro på lortet og Tænk Positivt), smil.

Gode kolleger er vigtige for, om vi går glade på arbejde.

 
 

Foto: Colourbox

Gode kolleger er vigtigst for kvinder

Gode kolleger er især vigtige for kvindernes arbejdsglæde, viser 3F-analyse.

Gode kolleger er vigtige for, om vi går glade på arbejde. Og især vigtige for kvinder. For mændene er gode arbejdsvilkår vigtigst, dernæst følger kollegerne.

Det viser en ny undersøgelse om 3F’ernes arbejdsglæde gennemført blandt godt 1.000 medlemmer af Analyse Danmark, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Generelt er relationer vigtigere for kvinder end for mænd. Mænd vil til gengæld generelt være mere resultatorienterede, så det passer meget godt med svarene, siger forfatter og ekspert i arbejdsglæde Alexander Kjerulf til Nyhedsbrevet 3F.

Top 5 for kvinder:

  1. gode kolleger
  2. respekt/god behandling
  3. gode arbejdsvilkår
  4. god løn
  5. tid til at lave arbejdet ordentligt

Mændenes top 5:

  1. gode arbejdsvilkår
  2. gode kolleger
  3. god løn
  4. respekt/god behandling
  5. tryghed i ansættelsen.

Her er opskiften på lykke

 

 

Hverken penge, job eller en Ferrari kan gøre dig lykkelig, viser ny økonomiforskning. Penge er gode, men de er bestemt ikke alt. Lykken er ikke at have, hvad du vil, men derimod at ville have, hvad du har.

Ifølge den seneste forskning i psykologi og økonomi, narer vi ofte os selv i jagten på lykke. Det skriver Financial Times.

I stedet for at halse efter en forestilling om, hvad vi skal have for at blive lykkelige, konkluderer et forskningsprojekt, at den egentlige lykke indtræffer, hvis vi afsætter mere tid og opmærksomhed til de gode ting, vi allerede har. For eksempel venner og familie, gode kolleger eller personlige hobbyer.

Ud fra en række forskningsprojekter om lykke, bringer vi her syv af lykkens hemmeligheder.

Lykke er langt fra kroner og øre

En af den meste omdiskuterede påstande i lykkeforskning er, at penge ikke gør os lykkeligere – højst en lille smule.

På det punkt er forskningsprojektet helt klart i mælet:

Fattigere mennesker lever ofte væsentligt lykkeligere liv end rige.

Når bare vi har penge til vores mest basale behov, gør yderligere pengestrømme os nemlig kun lykkeligere, hvis de konkret kan føre til højere social- og samfundsmæssig status. Og i praksis er det svært, fordi alle andre også bliver rigere over tid, skriver Financial Times.

Ifølge Princeton Universitys psykolog, Daniel Kahneman, er en anden forklaring, at rige personer generelt bruger mere tid på ting, der ikke giver flere plusser på lykke-kontoen. De arbejder med andre ord mere og har som følge mere stress.

Uden at generalisere, påpeger Kahneman, at der simpelthen skal mindre til at fornøje personer med små lønseddeler.

Venner er bedre end en Ferrari

Krone for krone kan britiske forskere sige, hvor meget gode venner er værd.

Hvad er mest værd – en ven eller end krone?

Så simpelt kan regnstykket selvfølgelig ikke stilles op, men forskning fra Warwick Universitet, har alligevel gjort forsøget. Om end en hel del mere nuanceret.

Forskerne antog, at personer, der ofte ser deres venner er mere lykkelige end personer, der lever helt isoleret. Samtidig antog de, at penge – trods alt – gør os en smule gladere.

På den baggrund var forskerne i stand til – i princippet – at udregne hvor mange penge, der skal til for at opveje ikke at have nogle nære venner.

I Storbritannien for eksempel viste gode venner sig at være mere end 230 gange mere værd end en lønforhøjelse på 1.000 pund (ca. 9.000 kroner).

Derfor: Hvis man vælger at leve isoleret i et helt kalenderår, skal der en lønforhøjelse på 230.000 pund (mere end to millioner kroner) til for at retfærdiggøre tabet af venner. I Storbritannien er det nok til at købe en Ferrari 612 Scaglietti.

Det skriver Financial Times

Lotto-vindere "fortjener" ikke pengene

En større Lotto-gevinst gør dig ikke lykkeligere. Tværtimod, faktisk.

Sådan lyder et af de mest overraskende fund i nylig forskning, ifølge Financial Times.

Der er selvfølgelig tilfælde, der bryder med reglen, men selv her tager det i gennemsnit to år, før lykken indtræffer, viser forskningen.

Men hvad skyldes det? Én teori er, at vundne penge føles mindre værd end optjente penge. Lottovinderen tænker: "Jeg er glad for pengene, men jeg er ikke sikker på, at jeg fortjener dem."

En kroner er altså ikke altid en krone på lykkeskalaen.

Arbejdsløse trives i flok

Hvis far er arbejdsløs, er det skidt. Men hvis mor også er det, er det OK.

At miste jobbet har altid rangeret højt på listen over modbydelige ting i tilværelsen. Usikkerheden indtræffer øjeblikkeligt.

Derfor er arbejdsløse også markant mindre lykkelige end arbejdende. Det er forskningen generelt enig om. Med til nedturen hører en personlig følelse af tabt status og selvtillid.

Men der er også en anden tendens. Hvis man mister sit job i en større fyringsrunde påvirkes man mindre, end hvis man er ene om at blive prikket ud, skriver Financial Times.

Samtidig er arbejdsløse i lande med høj arbejdsløshed mindre ulykkelige end i lande, hvor næsten alle er i arbejde. Den formel kan sågar skalleres helt ned til den enkelte husstand, hvor begge forsørgere er arbejdsløse.

Dårligt vejr synes mindre skidt, når du ikke er den eneste uden en paraply

Den glade tyksak

Har du tykke venner, er du lykkeligere. Er dine venner tynde, trækker det ned.

Ja, det er ikke ligefrem politisk korrekt, men ny forskning inden for økonomi og sundhedsstudier er nået frem til, at vi påvirkes meget af vores venners vægt – endda mindst lige så meget som vores egen, skriver Financial Times. 

En konklusion lyder, at hvis man er den tynde i selvskabet, kan man skille sig positivt ud og dermed score plusser på sin egen lykkekonto. En anden modsatrettet konklusion går på, at når vennerne er tykke, bliver "omkostningerne" ved selv at tage på mindre. Konkurrencen om at være i form forsvinder, og overfladiskheden reduceres, hvilke giver større personlig lykke.

Med den konklusion i baghovedet, forklarer økonomen og forskeren, Andrew Oswald, en stor del af den vestlige verdens fedmeproblemer

Bliv skilt – og bliv lykkelig

Det tager noget tid, men for mange er en skilsmisse vejen til større lykke.

For dem, der har gennemlevet en grim skilsmisse vil overskriften nok svie i øjnene. Men der er noget om det. For når den indledende skilsmissedepression er aftaget, og hverdagen indfinder sig igen, stiger graden af lykke, viser en psykologi-forskning.

Argumentet er, at en skilsmisse som regel indgås ud fra en konstatering af, at ægteskabet ikke fungerer. Der er altså fordele ved at ophæve det. Psykologen Ed Diener, der står bag resultaterne, er nået frem til, at det værste år for mændene er året efter skilsmissen.

For kvinderne er det derimod de to år, der leder op til bruddet. Konklusionen passer godt sammen med det faktum, at de fleste skilsmisser indledes af hustruen. 

Ligesom med Lotto-gevinster tager det i gennemsnit to år for mænd og tre år for kvinder at nå tilbage til tidligere tiders lykke-niveau. Men så, viser forskningen, forbliver de fleste også lykkelige, og mange bliver endnu lykkeligere, skriver Financial Times.

 

Lykke smitter

Samfundet som helhed bliver bedre, hvis folk smiler til hinanden.

Der er mange fordele ved at være lykkelig.

Generelt betyder lykke mere sundhed, længere liv og flere penge (ikke den anden vej rundt). Men det er mindre beskrevet, hvorfor lykke smitter.
 
Eksempelvis er søskende ofte mere lykkelige, hvis de ser deres brødre og søstre ofte – sågar hvis de bor tættere på hinanden, skriver Financial Times.

En forklaring er, at lykkelige personer hjælper med at løfte tunge byrder – både økonomisk og psykisk. Kort sagt: Lykke er ikke alene eftertragtet for individet, men kan skam smitte af på hele samfundet. Det er da til at smile af.