8 gode råd om assertiv kommunikation

I modsætning til huspriserne stiger kravene til vores personlige kommunikationsevner mod himlen. Arbejdsformen er mere projektorienteret, og vi er blevet mere selvledende. Det betyder, at vi skal være bedre til at løse konflikter og være tydeligere. Og det er en udfordring for både ledere og medarbejdere, mener forfatter, underviser og kommunikationsekspert Birgitte Sally. Heldigvis er der hjælp at hente.

 

Uden gode kommunikationsevner duer helten ikke

Af Heidi Fjelsted, Redaktør

23. april 2012


Du hilser venligt på en kollega, da du træder ind på kontoret, men hun vender bare hovedet bort og kigger på sine papirer. Hun ser irriteret ud. Hvad er det nu for noget? Er hun sur på dig? Har du sagt noget forkert? Eller har hun bare rigtig travlt?

Vi kender alle sammen situationer, hvor vi bliver i tvivl om, hvad der egentlig sker. Hvor der kommer knuder på kommunikationstråden. Men alligevel er mange af os ikke særligt gode til at håndtere misforståelserne, og det synes forfatter, underviser og kommunikationsekspert, Birgitte Sally, er så ærgerligt og forstyrrende for vores arbejdsliv, at hun har skrevet en bog med gode råd om personlig kommunikation. En bog med en lidt anden indgangsvinkel end andre bøger om kommunikation.

 

”Jeg fik lyst til at skrive bogen, fordi jeg syntes, der manglede en bog om personlig kommunikation, som trak på forskellige teorier. Min erfaring gennem mange år som underviser er nemlig, at mennesker netop er forskellige, og at de derfor ikke kan bruge de samme værktøjer eller måder at tillære sig ny viden på.

Man kan sige, at bogen er en god samling af de ting som, jeg ved, virker. Samtidig er bogen praktisk orienteret med mange konkrete eksempler, som læserne kan genkende og koble sig på, og det er helt bevidst, for jeg er praktiker med stort P.”

Uenighed – helst ikke
Birgitte Sally oplever det som en grundlæggende rammebetingelse i kommunikation, at vi mennesker er dårlige til at håndtere uenighed, og i det faktum lurer en af de store kommunikationsbrister. ”Vi kan ikke lide uenighed, fordi vi er bange for, at uenigheden vokser og bliver til konflikt. Det er forståeligt. Vi er sociale flokdyr, og vi kan bedst lide at være enige, men frygten for uenighed gør, at vi har tendens til at bruge nogle uhensigtsmæssige forsvarsstrategier, som skaber problemer i kommunikationen.

Hvis vi nu ikke var så bange for uenigheden, men i stedet var nysgerrige over, hvorfor sidemanden mener noget andet, ville vi kunne gå på opdagelse og stille nysgerrige spørgsmål. Det i sig selv kunne løse meget. I stedet sidder vi ofte tilbage med forestillinger om, hvad vi TROR, at den anden part TÆNKER. Både når en kollega ikke hilser, som vi mener vedkommende bør, eller når man er mere direkte uenige om noget.” De uafklarede forestillinger kan hurtigt vokse sig store, forklarer Birgitte Sally, og de bliver et meget skadeligt filter i kommunikationen.

  “Man kan kun blive bedre til at kommunikere med andre, hvis man har en vis grad af selvindsigt.”  

Selvindsigt er første skridt
Fordi vi går rundt med forestillinger om, hvad de andre tænker om os, kan vi blive hæmmede. Vi puster os måske op og er meget langt fremme i skoen. Eller vi undlader at sige noget på møder, fordi vi synes, det er svært. Birgitte Sally uddyber:

”Hvis vi ikke får sagt tingene direkte, bliver vi ofte spydige eller afvisende. Nogle akkumulerer over lang tid og eksploderer pludseligt over en kollegas kommentar på en måde, som slet ikke står mål med situationen. Der er mange former for kommunikationsproblemer, og de mennesker, jeg møder i min undervisning, har stor selvindsigt, og ved godt, at de kan styrke deres arbejdsliv ved at arbejde på deres udfordringer inden for personlig kommunikation. Selvindsigten er vigtig, for det er hele min tese, at man ikke kan blive god til at kommunikere med andre uden en vis grad af selvindsigt.”

At ændre på sit kommunikationsmønster kræver vilje og arbejde, mener Birgitte Sally. Alle har indgroede vaner, der er bygget op gennem livet, og vores måde at kommunikere på er flettet fuldstændig ind i vores personlighed.

”I løbet af et kursus får vi skabt et rum, hvor alle får øje på, at de her følelser og mønstre er helt normale. Det at være menneske er at være sårbar, og vi har alle sammen punkter, som ikke helt spiller. Og så handler det om at få nogle konkrete værktøjer. Hvad det er for nogle værktøjer, som folk kobler sig på, er forskelligt fra person til person. Det vigtigste er bare, at værktøjerne fungerer.”

 

Forskellighed – lagkage eller besværligt?
”Det er altså de andres skyld, at jeg virker negativ.” ”Jeg kommunikerer klart, men de andre lytter ikke godt nok efter.” Birgitte Sally mener, at det er menneskeligt at forsøge at retfærdiggøre, hvorfor man har problemer med sin kommunikation, men at vi samtidig bør have erkendelse nok til at se både styrker og de ømme tæer. ”Du er fundamentet for den gode dialog, og når du kender dig selv, så er det næste naturlige skridt at kigge på den anden.

Vi har alle ret til at være dem, vi er, så længe vi ikke træder hinanden over tæerne, men vi har tendens til at tro, at vi alle sammen tænker ens. Det gør vi ikke. Og når man erkender og favner den forskellighed, bliver der skabt nye rum. Forskellighed er naturligvis ikke kun lutter lagkage. Forskellighed er også besværlig. Forskellighed kræver ligeværdighed, og det betyder, at du må lytte lige så meget til ham, som du måske synes, er en idiot, som han skal til dig. Det lyder nemt i teorien, men det er svært i praksis.”

  Ny bog fra Birgitte Sally: Personlig kommunikation - 6 trin til god dialog på arbejdspladsen
   

At give og modtage kritik
Birgitte Sally påpeger også, at vi har fået mere travlt i arbejdslivet, og at det sætter kommunikationen under pres. ”Vi bliver forstyrret meget, og vi bliver afkrævet hurtige reaktioner. Det gør det svært at mærke efter. Hvad mener jeg egentlig? Jeg oplever, at tvivlen fylder meget og forstyrrer kommunikationen. Mit eget udgangspunkt er, at du skal holde fast i dig selv og have øje for de andre. Det er en form for dans, hvor det handler om, hvordan man fx siger fra på en måde, hvor man stadig kan være imødekommende.”

Et område mange kæmper med er, hvordan man kan udtrykke vrede eller utilfredshed uden aggression. Hvordan giver og modtager jeg eksempelvis kritik? ”Jeg arbejder altid med situationer, som folk kan genkende, både i min bog og i min undervisning. At udtrykke kritik og vrede eller modtage det er et svært område, og det fylder. Samtidig er det et område, man ikke kommer uden om, hvis man vil have succes.

I det moderne arbejdsliv skal vi kunne samarbejde i projektgrupper og løse konflikter, og vi skal samtidig have gennemslagskraft og være gode formidlere. På alle disse felter er der ingen vej uden om både at kunne håndtere det at modtage og give kritik. Vejen går gennem stærk personlig kommunikation.”

8 gode råd om assertiv kommunikation 
1. Kend dig selv. Hvor ligger dine svagheder og styrker i forhold til kommunikation?
2 Hvis dit udgangspunkt er, at vi ikke tænker ens, er der større plads til forskellighed. Vær ikke bange for uenighed.
3. Vær nysgerrig, hvis andre ikke er enige med dig. Hvordan kan det så være?
4. Hvis du undrer dig over andres opførsel eller udtalelser, så prøv at spørge ind til situationen i stedet for at lade forestillingerne vokse.
5. Forsøg at være tydelig – både når du har styr på tingene, og når du ikke har. Det skaber tryghed hos dine kollegaer, at de ved, hvor de har dig.
6. Hvis du er i tvivl om noget, så sig det og giv dig selv tid til at mærke efter.
7. Hold fast i dig selv, men hav samtidig øje for andre.
8. Find ud af, hvad der er vigtigt for dig at træne – og tag små realistiske skridt hver dag.

På vej mod assertion
Der er skruet op for kravene til vores kommunikationsevner – og det gælder for alle. Vi er blevet mere selvledende, og derfor er det mere op til den enkelte at sige til eller fra. Der kommer ikke en chef og klarer situationen for dig, forklarer Birgitte Sally. At kravene til vores kommunikationsevner er steget, gør behovet for assertion vigtigere.

”Assertion betyder evnen til at stå ved sig selv og kommunikere klart og tydeligt og samtidig have øje for andre. Det er det punkt, vi alle sammen gerne vil nå. Men det er ikke nemt, medmindre man er et naturtalent. For at nå det punkt kan man gå på kursus eller søge inspiration i bøger, men det er træningen i det daglige, som for alvor flytter noget. Det betaler sig for os alle at blive bedre til at kommunikere, for når vi har gode relationer til vores kollegaer, så opnår vi ikke alene bedre resultater, vi vil også opleve større arbejdsglæde.”

Om Birgitte Sally
Birgitte Sally er uddannet cand.mag. i kommunikation og teatervidenskab. Birgitte er desuden uddannet psykoterapeut og systemisk proceskonsulent. Hun er direktør i kursus- og konsulentvirksomheden Sally Kommunikation, der har eksisteret siden 2004. Birgitte Sally er også forfatter til bøgerne “Smalltalk”, “Tag kontakt” og har senest i marts 2012 udgivet bogen en “Personlig kommunikation – Seks trin til god dialog på arbejdspladsen

Reklamer

Hvad vil det mon betyde for dit humør, hvis du frit kan vælge at tage nogle glade lysere briller på.

Hvad vil det mon betyde for dit humør, hvis du frit kan vælge at tage nogle glade lysere briller på.

 

Et mere lyst livssyn kan faktisk indlæres, hvis du helt bevidst øver dig på det, hver dag.
Du kan mærke en forskel efter blot 16 dages træning men som sidder bedre fast, hvis du bliver ved med at øve dig
i ca 1 måneds tid. For så lang tid tager det for os mennesker at lære sig en ny vane – også en tankevane!


Hver dag inden du går fra arbejdet, skal du i en dagbog fortælle om 3-5 små, mellemstore og måske store ting, øjeblikke, kontakter, oplevelser etc

som du synes var “et dejlig øjeblik” og “noget, der gjorde mig glad i dag”.

I løbet af blot 3 – 4 uger vil du mærkbart opdage at denne enkle øvelse har en forunderlig sneboldseffekt,
der vil gøre dig gladere og gladere også i hverdagen. Kuren virker bedst, hvis du gør det hver dag – i mindst 1 måned.


Hvorfor? Læs selv undersøgelsen bag påstanden her:



En nat i et fængsel stod to fanger og kiggede længselfulde ud af et gittervindue.Den ene så kun den mudret sorte jord udenfor,

den anden så stjernerne, fuldmånens lys – og fik en god ide …

Et mere lyst livssyn kan faktisk indlæres, hvis du helt bevidst øver dig på det, hver dag.
Du kan mærke en forskel efter blot 16 dages træning som sidder bedre fast, hvis du bliver ved med at øve dig
i ca 1 måneds tid. For så lang tid tager det for os mennesker at lære sig en ny vane – også en tankevane!

Vi kan naturligvis ikke opfatte alt det, der sker i vores tilværelse lige klart – og vi kan selvklart heller ikke
tænke lige grundigt over alle de begivenheder, vi kommer ud for.
Derfor kan vi tale om, at vi hver især møder vores tilværelse med et sæt ganske bestemte briller, der medfører at vi særligt »ser«
nogen ting i tilværelsen, frem for andre ting – og tænker mere over nogle livstemaer, end vi tænker over så meget andet.

En af de mange måder, hvorpå disse “briller” eller “livsindstillinger”, kan være forskellige fra hinanden
er, at nogle næsten per refleks især fokusere på positive oplevelser mens andre mest lægger mærke til negative begivenheder i tilværelsen.
Der er faktisk mange mennesker, der kun eller i hvert fald overvejende »tæller de lyse timer« – og der er andre der gør det stik modsatte*
for så vidt de mest husker og bider mærke i de negative, sure og triste ting, der sker i deres tilværelse.

Kan et lyst livssyn indlæres ?

Dette interessante spørgsmål har psykologen Robert. Emmons fra universitetet i Californien nu for nylig undersøgt sammen med
en kollega, Michael McCullough fra universitetet i Miami.

De to forskere satte først tre grupper af almindelige unge mennesker til at skrive en slags ugerapport fra deres almindelige hverdagsliv, således
at den ene gruppe ved hjælp af denne instruktion blev bedt om at tage positive »briller« på ved skrivningen af hver ugerapport:

De fik følgende opgave:
“Der er meget her i livet , som vi kan være taknemmelige for!
Tænk tilbage på den forløbne uge og skriv i din dagbog mindst fem ting, der er sket i din tilværelse, som du kan føle dig taknemmelig over.”

Den anden gruppe blev tilsvarende bedt om at tage deres negative briller på:

De fik denne opgave:
“Vi kommer tit ud for ærgrelser og irritationsmomenter i vores tilværelse, i vores parforhold, i vores studier eller på arbejdet,.
Din opgave er at tænke tilbage på den forløbne uge og i din dagbog skrive mindst fem ting, der har ærgret eller irriteret dig i løbet af ugen.

Endelig fik den tredje gruppe ingen besked om at tage hverken de positive eller negative »briller« på,
idet de blot fik følgende neutrale instruktion:

“Tænk tilbage på den forløbne uge og beskriv de fem ting, der gjorde mest indtryk på dig.”

10 uger senere, da alle tre grupper ialt havde skrevet 10 ugerapporter med henholdsvis de positive, negative og neutrale briller på,
blev de bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende deres tilfredshed med tilværelsen, deres forventninger
til den følgende uge, deres generelle fysiske helbred, samt deres positive og negative følelser.

Det viste sig da, at gruppen med de positive »briller« efter blot de ti uger var klart mere tilfredse med deres tilværelse
som helhed, desuden havde de mere positive forventninger til den kommende uge, og færre helbredsmæssige klager.

Det gjaldt både når man sammenlignede med gruppen med negative briller og gruppen med neutrale »briller«.
De to sidstnævnte grupper adskilt sig næsten ikke fra hinanden, så der var altså ingen klar tendens til at gruppen med negative »briller«
fik forværret deres livsglæde, mens der var en klar tendens til at gruppen med positive briller fik forbedret deres livsglæde
og optimisme – samt deres oplevelser af eget helbred!

Kun på antallet af deres positive og negative følelser i de 10 uger var der ingen forskel på de tre grupper. Det kunne
ifølge de to forskere bero på, at der var for langt mellem ugerapporterne til at de positive og negative briller kunne påvirke de relative
kortvarige følelser, der opstod i dagliglivet. For at checke denne hypotese, udførte de derpå en ny undersøgelse efter nøjagtig samme opskrift
blot med den ene ændring, at de nye forsøgspersoner ikke skulle udfylde deres rapporter en gang om ugen,
men derimod hver eneste aften i løbet af de næste 16 dage.

I denne nye undersøgelse fandt man stort set det samme som i den første undersøgelse
plus en ny og ganske overraskende stærk effekt på følelseslivet, således at gruppen med de positive briller havde langt flere positive følelser
efter disse 16 dage, sammenlignet med den neutrale gruppe, imens gruppen med negative »briller« havde færre positive følelser end den neutrale gruppe.

Til gengæld var der ingen forskel på de tre grupper mht. at opleve negative følelser.
De havde alle følt vrede, irritation, sorg og andre ubehagelige følelser, – men da dagen var omme og de skulle tænke tilbage på
de 5 vigtigste hændelser i løbet af dagen, ja så blev disse ikke husket som vigtige.
Konklusion
Konklusionen på denne undersøgelse er, at positive »briller« ikke alene kan øge tilfredsheden med tilværelsen,
– især følelsen af glæde, optimisme og ens oplevelse af sit eget helbred, De kan også øge oplevelsen af at have flere positive følelser i dagliglivet,
i hvert fald, hvis disse positive briller bruges og opøves hver dag.

Endvidere fandt de, at de negative »briller« rent faktisk kunne formindske tilbøjeligheden til
at opleve positive følelser, mens hverken de positive eller negative »briller« kunne ændre tilbøjeligheden til at opleve de negative følelser,
som vigtige for ens hukommelse af ens dagligdag.

Det mest interessante er dog at det at opleve sin hverdag med lyse eller med mørke briller kunne læres,
da der i gruppen af ”de med lyse briller” var nogle, der tidligere mest så på livet med mørke solbriller på – og de meldte at der var kommet
en langt bedre balance i deres syn på livet efter at de havde deltaget i denne undersøgelse.

Referat af
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2002 december, 11 (6)
 
—————————————————————————————————————————————————-
 
Konkrete erfaring:
Mand
Jeg lovede at skive til dig om mine erfaringer med “Tænk positive tanker – opgaven.,
Jeg har nu i 4 uger ført dagbog hver morgen, hvor jeg noterer minimum 5 ting, som gør mig glad, taknemmelig, positivt stemt m.m.
Mine foreløbige erfaringer er, at det har en positiv effekt på min måde at tænke på, idet jeg nu føler mig gladere og har mere gå-på-mod.

Når jeg “tvinger” mig selv til hver eneste morgen at brainstorme på det, der gør og kan gøre mig glad, bliver jeg mere opmærksom på positive ting frem for kun de negative ting, som før. Og mit positive fokus varer ved også ud over selve nedskrivningen.
Jeg får så at sige sporet mine tanker ind på et rart spor Det har også medført, at jeg er blevet opmærksom på, hvilke værdier,
livsindhold og aktiviteter, der overordnet betyder noget for mig: Glæde, selvtillid m.m.
Og da jeg ikke gider skrive det samme hver eneste morgen ala skide godt vejr, lækkert med et koldt brudebad osv., så kommer jeg også til at lede efter glædelige ting, der ikke nødvendigvis sker her og nu.
Samtidig føler jeg, at det er en slags træning, som jeg løbende er nødt til at vedligeholde, lige som det er, når jeg dyrker sport. – Glad hilsen fra M.
Kvinde
“Nu har jeg hver aften i 20 dage afsluttet dagen med at skrive 5 oplevelser ned, der gav mig glæde i dag.
Og hvilken forskel kan jeg da mærke?
Jo om morgenen, når jeg står op, tænker jeg ikke mere: “Årh nu skal jeg igen på arbejde. jeg gider snart ikke mere.”
Ikke fordi jeg glæder mig til at komme på arbejde, men jeg tænker mere neutralt på det i dag
og føler mere energi, mod og optimisme.  Jeg fortsætter et par uger endnu og håber på at opnå mere.

Lederen skal være coachende, ikke coach

En coach gør den enkeltes ønsker og mål til virkelighed. For lederen gælder til gengæld altid en højere dagsorden end medarbejderens, nemlig organisationens. En leder kan derfor ikke være coach, men kan med fordel være coachende i sin ledelse. Læs, hvordan du bliver coachende i din ledelse.

Af Jes Prause, Cand.psych.aut, konsulent ved Novo Nordisk og forfatter hos Leading Capacity

Det grundlæggende problem ved coaching er, at det er den coachede selv, som har retten til at definere sit problem såvel som kompetencen til at løse problemet og ansvaret for at gøre det.

Disse forudsætninger er ikke til stede i en leder/medarbejderrelation. Tværtimod er det lederen, der definerer, hvilke udfordringer medarbejderne skal orientere sig mod. Samtidig er det lederens ansvar, at udfordringerne bliver mødt og løst.

Sagt med andre ord, så er coaching ikke det samme som at lede. Det kan derfor godt virke paradoksalt at skulle lede ved at coache.

 

At være coachende

At være coachende i sin lederstil kan imidlertid være et udmærket værktøj. Såfremt lederen gør det klart, hvad man mener med det, og hvordan det adskiller sig fra coaching.

Det gør hverken lederen til halvt eller helt certificeret coach, men det vil bringe nogle af gevinsterne ved coaching inden for rækkevidde med en overkommelig indsats.

 

Som leder bør man overholde tre fundamentale spilleregler for at være coachende:

 

1. Modstå fristelsen og hold mund

En medarbejder henvender sig til lederen i den tro, at lederen har svarerne og løsningerne, men som coachende leder må du modstå fristelsen til at servere varen og tro på, at medarbejderen selv har løsninger, der er mindst lige så gode. Opgaven er at lede/coache medarbejderen til selv at finde sine løsninger.

Det at styre sin egen løsningsiver er for mange ledere det sværeste ved at være coachende. Men effekten er, dels at medarbejderen manes til at reflektere over udfordringen i et helt andet omfang, end vedkommende havde gjort af eget initiativ, og dels at medarbejderen oplever ansvar og tilskrives en kompetence til at lede sig selv og klare sin egen udfordring.

 

2. Coachende spørgsmål

Spørgsmål, spørgsmål og atter spørgsmål er det, lederen skal give i stedet for svar. Coachende spørgsmål er åbne, nysgerrige, fremtidsorienterede og ofte svære at svare på, fordi de er designet til at skabe eftertænksomhed hos den coachede.

Her er eksempler på rammesættende coachende spørgsmål:

  • Hvad er der på dagsordenen?
  • Hvad er dit mål?
  • Hvilke muligheder ser du for at nå dit mål?
  • Hvad vil du gøre helt konkret?
  • Uddybende almindelige hv-spørgsmål som hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor

 

Lederens opgave er at blive ved med at stille spørgsmål langt ud over, hvad man typisk tidligere har gjort, og hvad man finder naturligt og behageligt. Det skal hjælpe medarbejderne til at reflektere.

 

3. Lederens rolle i en coachingsession

I en coachingsession er der typisk en bestemt struktur i form af en række faser, der fordrer en betydeligt grundigere analyse af udfordringen, end man intuitivt lægger for dagen. Her er GROW-modellen, som er en af de mere udbredte. En coachende leder kan med fordel tage udgangspunkt i den.
GROW modellen

 

 

 

 

Den består af fire faser, som driver den coachede igennem systematiske refleksioner over henholdsvis Goal, Reality, Options og Will/Wrap up i forhold til et givent problem.

Opgaven for den coachende leder er at få medarbejderen til forholde sig til og kritisk overveje, hvilket mål man har, hvad der spiller ind i problemstillingen, hvad der er af muligheder for handling, og hvilke konsekvenser de respektive handlinger kunne tænkes at have. På den måde får man øje på alternativer, som kan være at foretrække frem for den ureflekterede første indskydelse.

 

Den coachende leder

At lære at stille spørgsmål og undgå at komme med svarerne er kun den ene del af det at være coachende leder på en konstruktiv måde. Den anden del er at vide, hvornår det er på sin plads at være coachende.

Nogle gange kan du nøjes med at bruge coachende spørgsmål til at hjælpe medarbejderen med at formulere et klart mål, hvorefter vedkommende vil være selvkørende. Andre gange bør du udstikke målet, men få medarbejderen til at generere løsninger og konkrete handlinger ved hjælp af coachende spørgsmål. Evnen til at vurdere, hvornår du skal gøre hvad, beror først og fremmest på en bevidsthed om, hvad der kommer ud af det. Nøjagtigt som du bør være bevidst om, hvad der kommer ud af at give en lodret ordre.

Den præcise form finder du bedst ud af ved at prøve dig frem.

 

Der skal være tillid

Der er et enkelt forhold omkring anvendelsen af coachende spørgsmål, som du skal overveje implikationerne af, inden du begynder. Når du bruger coachende spørgsmål, beder du dine medarbejdere om at svare på ting, de i udgangspunktet ikke føler sig kvalificerede til at svare på. Det kan blive opfattet som trickspørgsmål, der vil få dem til at blotte sig og vise en usikkerhed, de ikke har lyst til – og måske under normale omstændigheder ikke gør klogt i – at vise. Derfor vil der undertiden være en naturlig begrænsning i villigheden og evnen til at svare på coachende spørgsmål.

Hvis medarbejderne har tilstrækkelig tillid til dig som leder, vil de svare efter bedste evne, trods usikkerhed. Det vil bringe dig i situationer, hvor du oplever, at medarbejderne svarer famlende og ukvalificeret. Her skal du undlade at kritisere. Ellers kan du være sikker på, at medarbejderen ikke er tilbøjelig til at svare på coachende spørgsmål en anden gang. 

 

Artiklen er et uddrag af artiklen Lederen duer ikke som coach… Men kan sagtens være coachende, som blev bragt på www.leadingcapacity.dk. Du kan læse artiklen i sin fulde udstrækning her.

Læs flere af Lederwebs artikler om coaching:

8 trin til ledelsesbaseret coaching

Coaching: For madonnaer eller ludere?

Kvinder vil have coaching – Mænd vil hellere have råd

 

9 ting succesfulde mennesker gør

At nå sine mål og få succes og nå dine mål handler ikke om hvem man er, men hvad man gør. Læs om ni ting, du skal gøre anderledes, hvis du nå dine mål.

Af Viki Kofoed, Lederweb

Få mennesker er bevidste om, hvorfor de lykkes eller mislykkes. Og mange forveksler andres succes’er med, at de har et medfødt talent. Talent og medfødte evner er dog blot en lille del af svaret på, hvorfor nogen får succes. Årtiers forskning i præstationer tyder på, at succesfulde mennesker ikke når deres mål på grund af hvem de er, men mere på grund af hvad de gør, skriver ekspert Heidi Grant Halvorsen, på baggrund af sin forskning, til Harvard Business Review.

 

Her er de ni ting, som Heidi Grant Halvorsen har diagnosticeret som afgørende for at nå sine mål:

 

1. Vær specifik

Det er udmærket at have overordnede mål, men når du sætter dig et mål, skal du være så specifik som mulig. “Ikke tjekke mailen om søndagen” er bedre end “Være bedre til at holde fri”, ”sige god morgen til alle medarbejdere hver morgen” er bedre end ”være en mere synlig leder”, ”Vi spiser morgenmad sammen hver fredag” er bedre end ”Der skal være tid til det sociale”.

Sådanne mål giver en klar idé om, hvad succesen vil være. Og at vide præcis hvad du ønsker at opnå, holder dig motiveret. Det gælder også i forhold til specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at nå målet. At “sove mere” er for vagt – vær klar og præcis: “Jeg skal ligge i min seng kl. 22” efterlader ingen tvivl om, hvad du skal gøre.

2. Grib øjeblikket til at handle på dine mål

At nå dit mål indebærer også, at du griber mulighederne for at handle, når den er der. For hver gang du tænker ’jeg gør det en anden dag’, udsætter du chancen for, at nå dit mål.

Her gælder desuden samme tommelfingerregel, som når du sætter mål; Vær så konkret som muligt. Hvis det overordnede mål er, at der skal være mere tid til det sociale, og det specifikke mål derfor eksempelvis er ”Vi spiser morgenmad sammen hver fredag”, er det vigtigt at få prioriteret fællesmorgenmaden. Ikke i næste måned, men nu.

3. Vær klar over nøjagtig, hvor langt du er fra målet

Opnåelse af alle mål kræver også ærlig og regelmæssig overvågning af dine fremskridt – hvis ikke af andre, så af dig selv. Hvis du ikke ved, hvor godt eller dårligt det går, kan du ikke justere din adfærd eller dine strategier i overensstemmelse hermed. Check din fremgang jævnligt – ugentligt eller måske dagligt, afhængigt af målet.

4. Vær en realistisk optimist

Når du sætter et mål, skal du gå ind i det med positiv og optimistisk tænkning. At tro på dine evner til at lykkes og nå målet er vigtigt. Det er med til både at skabe og fastholde din motivation. Ligeså vigtigt er det dog også, at du ikke undervurderer dine mål. De fleste mål, som er værd at opnå, kræver tid, planlægning, indsats og vedholdenhed.

I den sammenhæng påpeger Heidi Grant Halvorsen også, at studier viser, at uanset, hvor meget du tror på, at du når målene, rækker hverken tro eller optimisme langt nok. Uden et realistisk øje for tid og planlægning mindskes oddsene for at lykkes.

5. Fokusér på at blive bedre frem for på at blive god

Mange tror, at det er vores intelligens, personlighed og fysiske evner der fastsætter, hvad vi kan. Som et resultat af det har mange fokus på mål, der handler om at bevise noget for sig selv, snarere end på at udvikle og erhverve nye færdigheder – at blive bedre.

Ifølge Heidi Grant Halvorsen peger årtiers forskning på, at denne tro er helt forkert. At du både værdsætter og erkender det faktum, at du kan ændre, hvad du vil, giver dig mulighed for at træffe bedre valg, og nå dit fulde potentiale. Mennesker, hvis mål er at blive bedre, snarere end at blive god, møder udfordringen bedre, og sætter ligeså meget pris på rejsen mod målet som selve målet.

6. Få ’hår på brystet’

’Hår på brystet’ skal forstås som vilje til ikke at give op – selv når det er hårdest. Folk, hvis viljestyrke svigter, er tilbøjelige til at tro, at de ikke har de medfødte evner, der skal til. Hvis det kendetegner din tænkning og undskyldning for dig selv, er der, ifølge Heidi Grant Halvorsen, ingen måde at skrive det pænt eller diplomatisk: Du er galt på den og tager fejl.

Erkendelse af dette vil ikke kun hjælpe dig med at se dig selv og dine mål mere præcist, men også gøre underværker for din viljestyrke.

7. Træn din ’viljestyrkemuskel’

Din ’viljestyrke-muskel’ er ligesom de andre muskler i kroppen – når den ikke får motion, bliver den svagere og svagere. Men giver du den regelmæssige træning, vil den vokse sig stærkere og blive bedre i stand til at hjælpe dig med at nå dine mål. Som med al anden træning, skal du starte blødt ud. I denne sammenhæng betyder det, at du ikke skal sætte for mange mål på en gang, men måske nøjes med blot ét.

Ifølge Heidi Grant Halvorsen, vil det være hårdt i starten, men det bliver nemmere, desto bedre ’form’ ’viljestyrkemusklen’ kommer i. Og i takt med at den voksende styrke, vil du kunne tage flere udfordringer af gangen.

8. Frist ikke skæbnen

Uanset hvor god træning din viljestyrkemuskel er i, er det dog altid vigtigt at respektere, at der er grænser. Undgå at udsætte dig selv for unødige fristelser. Mange har, når det går dem godt, alt for stor tillid til deres evne til at modstå fristelser.

Hvis målet eksempelvis var, at være bedre til at ”ikke tjekke mailen om søndagen”, skal du derfor ikke ’liiiige svare på en enkelt mail om søndagen’. Personer der når deres mål ved, at de ikke skal friste skæbnen, for det gør målet sværere at nå, end hvad det allerede er.

9. Fokus på hvad du vil gøre, ikke hvad du ikke vil gøre

Ønsker du at skabe tid og rum for mere socialt samvær, være en mere synlig leder, eller lægge mere låg på dit dårlige humør? Så planlæg, hvordan du vil erstatte dårlige vaner med gode, snarere end at fokusere kun på de dårlige vaner selv. Forskning i tanke undertrykkelse (fx “tænk ikke på hvide bjørne!”) har vist, at når man forsøger at undgå en tanke, gør det den endnu mere aktiv i dit sind. Det samme gælder, når det kommer til adfærd – og hvis der er dårlige vaner, du vil af med.

Hvis du ønsker at ændre en vane, så spørg dig selv, hvad vil jeg gøre i stedet? For eksempel, hvis du forsøger at få kontrol over dit temperament kan du lave en plan som “Hvis jeg begynder at føle mig vred, så vil tage tre dybe indåndinger for at falde til ro”.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af en artikel fra Harvard Business Review. TEKSTBOKS: Heidi Grant Halvorson, Ph.D. er motivationspsykolog og forfatter til bog ’How We Can Reach Our Goals’ , Hun er også ekspertblogger om motivation og ledelse hos Fast Company og Psychology Today. Hendes personlige blog, The Science of Success, kan findes på http://www.heidigranthalvorson.com.

  Læs mere:

6 råd til at komme fra god til fremragende

En årsplan fører dig fra mål til resultater

Har du talt med dig selv idag?