Formlen på held

Heldig med vilje

Held handler mere end noget andet om livsindstilling, attitude og reaktion på det, livet byder. Heldet – og uheldet – kan arbejdes og tænkes frem. Det hævder en lang række psykologer, ledelsesrådgivere og coaches.

Formelen på held
Vid at du – som alle andre – kan være heldig.
Tag selv hovedansvaret for dit held – og uheld.
Sæt dig et mål om at være heldig – og fokuser jævnligt på det, du drømmer om.
Se det heldige udbytte, selv i ting der virker uheldige.
Vær flittig, prioriter dine indsatser og vær dygtig til det, du gør.
Vælg 4-6 heldige vaner.
Vær åben over for det nye.
Send positive energier ud (de kommer tilbage).
Se – og vær glad – for selv små held.
Vær til stede i nuet.
Vær modig.
Agér – grib chancen når den er der.
Gør noget andet end det, du plejer.

Kilde: Torben Wiese, www.habitmanager.com

Hvordan kan det være, at nogle mennesker tilsyneladende altid er heldige? Som har succes, uanset hvad de rører ved? Også kaldet Fætter Højben-syndromet eller den berømte appelsin i turbanen.

Mens andre altid er uheldige. Som aldrig opnår det, de drømmer om eller kæmper for. Som er født under en uheldig stjerne eller går fra den ene tychobrahesdag til den næste.

Held/uheld har mange ansigter, og er udlagt og undersøgt i alt fra tegneserier til psykologiske afhandlinger og ledelsesbøger. For held fascinerer og forskrækker på samme tid. For tænk sig at være heldig og vinde den store gevinst. Eller modsat være uheldig og støde ind i en af livets store »stopklodser«. Pludseligt og uforvarende.

Men måske er held ikke så tilfældigt. Måske kan held ligefrem sættes på formel og målrettet arbejdes frem. I hvert fald opererer flere ledelsesrådgivere og psykologer med udtrykket: »At være heldig med vilje!«

»Udtrykket »heldig med vilje« beror på, at man kan træffe bevidste valg i givne situationer. Min tese er, at når man træffer bevidste, strategiske valg, så stiger muligheden for at lykkes betragteligt – eller blive heldig med vilje,« siger Pernille Steensbech Lemée, cand.mag. i retorik og kommunikationsrådgiver for store danske virksomheder og organisationer.

»Man kan også påvirke målestokken for, hvornår man føler sig heldig. Du kan sige: »Mit liv er kun vellykket, hvis jeg bliver gift med George Clooney.« Så vil jeg have snævret muligheden for at være heldig gevaldigt ind. Hvis jeg i stedet siger: »Mit liv er vellykket, hvis jeg gifter mig med en dejlig og intelligent mand«, så er muligheden for at lykkes straks meget større.«

Indstillingen til livet er ifølge eksperterne tæt forbundet med held/uheldsfølelsen hos de fleste mennesker. For om glasset – populært sagt – er halvt tomt eller halvt fyldt har en afgørende rolle for, om man møder heldet eller uheldet på sin vej.

De, der betegner sig selv som uheldige, er kendetegnet ved, at de ofte fokuserer på det, der gik skidt. De fortæller den samme negative historie om sig selv og bliver let bekræftet i, at sådan er livet nok for dem. De tillader ikke sig selv at være heldige, hvis man skal sige det lidt provokerende.

»Men man kan træne hen imod et fokusskift. Det hjælper vi dem blandt andet med ved at træne i at se det gode og vellykkede i det små. De »heldige« har ofte evnen til at se det gode i hverdagslivet og det umiddelbart nære. De kan føle sig heldige mange gange om dagen,« siger Camilla Holst, psykolog og stifter af City Terapi.

Sofia Manning, coach og medforfatter sammen med Christian Stadil til den kommende bog »Personlig karma«, trækker linjerne endnu hårdere op. Hun kalder held/uheld tankegangen for en måde at frasige sig ansvaret for vores eget liv og vores egne handlinger på.

»Folk taler tit om held og siger: »Åhhh, hvor er han heldig«, eller »hvorfor er jeg altid så uheldig?« Når jeg hører det, blinker alle advarselslamper. For de såkaldt »heldige« er ofte dem, der arbejder hårdest og mest intenst på at nå det, de drømmer om. Og måske vigtigst af alt: De giver ikke op. De bliver tværtimod ved og tager ikke et nej for et nej. De tør fejle og er ikke bange for at gå en omvej for at nå deres mål. Held, som noget pludseligt og udefrakommende, tror jeg ikke meget på.«

Vanebryderen og foredragsholderen Torben Wiese deler held op i en »faktuel« del og det, han kalder en »spirituel/blød« del.
Den faktuelle del af heldet handler om flid (hvor meget knokler jeg for at nå mine mål?), om prioriteringer (prioriterer jeg mine drømme og mål?) og kvalitet (er jeg god til det, jeg gør?).

Den bløde del handler om åbenhed og det at tillade sig selv at være heldig.

»Når telefonen ringer, tillader jeg så mig selv at tro på det bedste? Tror jeg på, at den ringer af en grund? Nogen misforstår denne del og tror, man bare skal sidde og vente på, at telefonen ringer. Det skal man ikke. Men man skal være åben og se muligheder i stedet for begrænsninger. Deri ligger nøglen til at opnå mere held. De succesfulde arbejder med begge sider.«

For Wiese, der i flere år har arbejdet med folks vaner og mekanismerne bag at bryde vaner, er der ingen tvivl om, at held kan kobles tæt sammen med vores vaner og måde at leve og tænke livet på.

»De fleste kender udtrykket: »Man får det, man forventer.« Det er langt hen ad vejen rigtigt. Hvis man forventer uheld, problemer, at man bliver snydt og glemt, så er det som regel også det, man tiltrækker. Omvendt er der mange, der mener, at man alene ved tankens kraft kan tiltrække heldet. Men man skal stadig handle, agere – gøre noget. Det kaldes »Law of Attraction«. Og hvorfor ikke tage chancen og se, om det virker? Men effekten kommer ikke, fordi jeg bare én dag tænker: »nu vil jeg være heldig« med ved en længere, vedvarende positiv attitude til, hvad du »sender ud« – og til, hvordan du ser og reagerer på det, du modtager.«

Sat på spidsen kan man også hævde, at held ikke eksisterer. At det udelukkende er et spørgsmål om, hvilket indsigtsniveau vi hver især befinder os på. Eller sagt på en anden måde: Held/uheld bruges ofte til at forklare det uforklarlige. Så held – eller det modsatte – bruges til at rubricere og skabe klarhed over det, vi dybest set ikke forstår. Det hævder Jens Schultzer, der er tidligere direktør i Nokia Tyskland, og som i dag ernærer sig som forfatter og rådgiver for danske og udenlandske erhvervsledere.

»Jo højere et indsigtsniveau man har, jo mere flytter grænserne sig for, hvad man betegner som held eller uheld. Processen mod at nå sine mål går hverken udelukkende gennem hårdt arbejde eller ved at forlade sig på heldet. Det afhænger derimod i langt højere grad af ens personlige udvikling og -indsigt. Ved at arbejde med sidstnævnte kan det, der før var en »tilfældighed« eller »et utroligt held« blive en bevidst og fuldt ud forklarlig handling,« siger han.

Ifølge Schultzer er der tre elementer, vi alle kan gå ind og arbejde med, for at opnå større held. Det er: Tidligere handlinger, timing og attitude/opfattelse.

»Hvis du interesserer dig for dine medmennesker og viser oprigtig næstekærlighed over for andre mennesker, åbner du også for heldet. Der er simpelthen flere, der vil dig det godt. Hvis du gør noget godt for andre, så tiltrækker du uvægerligt også positive handlinger vendt mod dig. Derfor betyder dine tidligere og fremtidige handlinger noget for, hvor »heldig«, du vil være,« siger Jens Schultzer.

Det samme gælder for den attitude, du lægger for dagen.

»Hvis du ønsker 100 procent, men kun får 90 procent, kan du fokusere på det, du ikke fik, eller du kan være glad for det, du fik. Det er et valg. Men at udlægge det ene og alene som held/uheld er ansvarsforflygtigelse. For i sin ultimative form findes held ikke…«

Læs også:

Personlighed er afgørende for vores lykke
Her er 6 genveje til mere lykke
Veninder gør dig lige så lykkelig som kæresten
Vi bliver lykkeligere med alderen

Reklamer

Er du lige så tålmodig som din GPS?

De fleste af os har en GPS navigator i en eller anden form. Det kan være din bil eller i din Smartphone.

 

Kender du det at du kører afsted, og din Navigation siger “drej til højre om 300 meter”. Du mener du kender vejen og ignorerer meldingen og kører videre. Navigationen siger “når det er muligt – foretag en U-vending”.

Det gør du heller ikke, men kører bare videre. Navigationen udregner en ny rute, og siger – “drej til venstre om 500 meter”.

Og det bliver den tålmodigt ved med – selv om du ignorerer dens instruktioner gang på gang.

Når min navigation har gjort det, så er der en ting der har slået mig. Ikke en eneste gang kan man spore bare det mindste irritation i stemmen hos navigationen.

Hvis det havde været en anden person, der havde siddet ved siden af og læst i et kort, så havde det nok lydt lidt anderledes.“Hvad dælen – hører du slet ikke efter”, “Hvorfor ignorerer du det jeg siger?”og så videre.

Men ikke hos en GPS navigator – næ nej. Ingen frustrationer at spore selv om den hele tiden skal udregne ny ruter.

Måske kunne vi mennesker godt lære noget af vores GPS navigatorer. På trods af at vi inderst inde godt ved at disse irriterede reaktioner sjældent er særligt produktive, så kommer de alligevel ud med jævne mellemrum.

Selv om jeg godt ved at en GPS er en maskine, så kan jeg godt af og til forvente lidt irritation fra “hendes side” (min GPS stemme er en kvinde), når jeg bliver ved med at ignorere det hun siger. I andre tilfælde ved jeg, af erfaring, at det ikke er fornuftigt at ignorere beskeder.

Det skulle ikke undre mig at senere versioner af GPS navigatorer vil kunne leveres med et lidt mere følelsesladet sprog.

Men de nuværende navigatorer lader sig ikke påvirke. De føler sig ikke overset, ignoreret, eller svigtet. De reevaluerer gang på gang situationen og indretteder sig efter den – uden det mindste brok.

Så på en måde så elsker jeg disse navigatorer. Ikke kun fordi de kan hjælpe mig igennem selv de mest besværlige byer, men også fordi jeg tror vi kan lære af dem.
 
 
Hvad kan vi lære af det?

Prøv at forestille dig hvis vi mennesker kunne have dette kølige overblik, og denne tålmodighed med hinanden. Også selv om den vi er sammen med ikke lige gør som vi synes de skulle……

Prøv at forestille dig hvordan det ville være, hvis du ikke så let blev irriteret over de mennesker, der er omkring dig.

Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor det er på sin plads at vise følelser- ellers var verden ikke et skønt sted at være i.

En vis grad af tone i din stemme er oftest nødvendig for at få din besked over bordet, men generelt så er det du kommunikerer kun delvist via dit ordvalg.

Et studie har fundet frem til at effekten af din kommunikation består af:

7% af de ord du vælger

38 % af din tone

og hele 55% af din non-verbale kommunikation (kropssprog og så videre).

Det er derfor at e-mail og SMS så ofte bliver misforstået – lige meget hvor mange smilies og “smiiiiiiler” du indsætter.  

Så hvis du ikke er forsigtig kan du let komme til at kommunikere mere (og noget andet) end du egentligt ville. Så nogle gange kan tonen i din stemme skabe nogle problemer du ikke have forudset, og som du slet ikke havde intentioner om.

Du kender sikkert godt det, at du har sagt noget på en bestemt måde og så tænker “Hvorfor sagde jeg det på DEN måde….? Hvad er det jeg egentlig prøver at sige men den tone? Hvad er min intention i virkeligheden?”

Nogle gange så gør vi det helt bevidst – for eksempel når vi siger noget ironisk. Ironien er jo ofte en måde at få sagt noget du ikke rigtig tør sige helt åbenlyst og ærligt.

Hvor fantastisk kunne det ikke være, hvis du kunne være så klar i din tale at du kun kommunikerede det du ville?
At kunne sige det du mente på en klar (så meget som muligt) og kærlig måde – uden at en eller anden ubevidst og underliggende skjult dagsorden luskede sig ind og ødelagde beskeden.  
Jeg siger ikke at jeg går ind for at vi skal blive følelseskolde og u-passionerede i vores kommunikation.
En verden hvor vi alle talte som GPS navigatorer ville blive en tand for kedelig. Men ofte så mister vi vores overblik lidt for hurtigt og vi får ikke kommunikeret vore mening rent og klart.  

Det kunne være godt at kunne slippe af med den unødvendige mentale bagage – som så ofte skaber unødig smerte, og kommer i vejen for at der sker noget positivt. Det kunne være under møder eller i politik.

Prøv at forestille dig hvor skønt det kunne være?

Jeg har ingen intentioner om at miste min evne til at farve min stemme, men jeg vil gerne kunne lære lidt mere af min GPS navigator og blive en del mere tålmodig.

Så jeg kan kun sige “om 100 meter – hold pause og hav en dejlig dag”.
 
 
Kilde : Coach Academy

Bevar din energi efter ferien

Tilbage fra ferie med nyopladte batterier. Inden du får set dig om, kan strømmen af møder, mails og projekter dog hurtigt gøre dem flade igen. Læs, hvordan du undgår det og i stedet får gavn af din nyopladte energi og balance.

Af Morten Dohrmann Hansen, Implement Group

 

Tid er den styrende faktor for dagligdagen og arbejdslivet. Det dejlige ved ferie er for mange af os at slippe for tidstyranniet og de stramme deadlines. Tankerne kommer ned i tempo, falder i antal og bliver klarere. Opmærksomheden rettes mod de nære ting. Følelserne bliver mildere og fornemmelse af harmoni stiger.

I løbet af bare et par uger har din hjerne vænnet sig til ferielivet og skubbet alle jobmæssige associationer og processer i baggrunden og uden for bevidsthedens rækkevidde. At du de første dage efter ferien er lidt rundt på gulvet og føler dig ved siden af det hele er derfor ikke så underligt, men er et sundhedstegn.

Spørgsmålet er nu, hvordan du bevarer balancen og energien? Her får du 6 forslag til at holde energien og moralen oppe efter ferien. Det er samtidig en invitation til at se mere overordnet på din energi og dit engagement – ikke blot efter ferien, men i dit liv på arbejde og privat.

1. Glæd dig til at starte igen

Forventningens glæde er stor. Det kan pessimisme også være. Hvis det er problemer og besvær, der præger forventningerne, så er det med stor sandsynlighed også det, du vil opleve, når du starter. Omvendt vil positive forventninger give en optimistisk indstilling til at skulle starte igen. Hvis du fremhæver de gode frem for dårlige ting ved at starte på jobbet igen, vil det hjælpe dig til en flyvende start.

Gør som børnene, tjek tasken, skriveredskaberne og tilbehøret. Giv dig selv en gave: En notesbog i god kvalitet, hvor du kan skrive dine tanker ned og fastholde dine ideer.
 

2. Vær bevidst om din energi og dit engagement

Personlig kapacitet afhænger af evnen til at disponere den personlige energi. Enhver tanke, følelse og handling har konsekvenser for energien. Mængden, kvaliteten, fokuseringen og styrken af energien er afgørende for dit velbefindende og din ydeevne.
Fysisk energi er forudsætningen for, at du fungerer, er vågen, har åbne sanser og kan bevæge dig. Den kommer fra søvn, pauser, god kost, motion og i det hele taget en sund krop uden sygdom og smerter.

Følelsesmæssig energi er nødvendig for at fungere godt med andre mennesker. Den kommer fra gode, nære relationer, og følelsen af at blive set, anerkendt, holdt af og involveret.

Mental energi gør det muligt at tænke klart og konstruktivt. Du får den ved at arbejde fokuseret uden forstyrrelser, holde jævnlige pauser, være fysisk aktiv, have en positiv indre dialog og meditere.

Spirituel energi er forbundet med din passion, det du brænder for, din vedholdenhed og følelse af ansvar. Den kommer fra en dyb kontakt med dig selv, dine værdier og bevidstheden om hvorfor du lever.

Overvej i hvilke af de fire dimensioner at din energi er tilstrækkelig, og hvor du har brug for mere.
 

3. Find ud af, hvad du vil

De første dage efter ferien er en god anledning til at genoverveje de formål, principper og værdier, der styrer dit liv – professionelt, personligt og privat. Hvad er din mission som menneske og som leder? Hvad er virksomhedens, afdelingens eller teamets opgaver og målsætninger?
 

4. Tilrettelæg dit arbejde og dit liv i intervaller

Mange ledere har en tendens til at gå gennem dagen uden pauser. Det belaster kroppen og psyken uhensigtsmæssigt. I stedet bør du skifte mellem at være fuldt engageret og fuldt disengageret. Frem for at gennemføre dagen som et maraton, så tænk dagen som intervaltræning med en serie af sprints. Giv den alt hvad du kan og slap så helt af, mens du lader op igen.

Det gælder i alle dimensioner: Har du trænet dine muskler, så lad dem restituere. Har du spist, må du give dig tid til at fordøje. Har du været ophidset, må du sørge for at genopbygge balancen. Har du arbejdet koncentreret, må du kaste din opmærksomhed på noget andet. Strategiske pauser er noget af det mest effektive, du kan indføre for dig selv og dine medarbejdere.
 

5. Tænk nyt og øg kapaciteten

Efter ferien ser du med friske øjne på mange ting. Finder du noget, der skal laves om, så er det nu, du skal gøre det. Ofte er der ikke helt så mange møder og aftaler i august. Sæt tid af til at tænke nyt, alene eller med andre. Brug systematisk forstyrrelse til at udfordre jeres antagelser, overbevisninger, procedurer, rutiner og vaner.

Det betyder, at du kommer til at udfordre egne og andres komfortzone. Det er naturligt og uundgåeligt, hvis noget skal ændres i positiv retning og kapaciteten øges. Det gør ondt, skaber uro og gør ondt at bevæge sig væk fra det vante.
 

6. Etabler ritualer som hjælp til gode vaner

Ferien kan have afbrudt nogle af de gode vaner, du havde før, eller den kan have givet dig mulighed for at starte på at indføre nye gode vaner. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du er indstillet på at genoptage eller fortsætte de gode vaner. Har du bestemt dig for at ændre noget, så find ud af, hvilke initiativer der er nødvendige, og hvilke ritualer du kan skabe for at sikre den ønskede adfærd. Lav aftale med dig selv, og andre som kan støtte i givne situationer.

Du kan bruge nedenstående øvelser som hjælp til at praktisere de ovenstående råd:
 

  1. Skriv 10 ting i din notesbog, som du glæder dig til at komme tilbage til. Fortæl om det til familien og vennerne, du har omkring dig.
  2. Spørg dig selv hvorfor du er til? Hvorfor du er leder, og hvad målene er? Skriv svarene ned og vend tilbage til dem med regelmæssige mellemrum for at se om de stadig gælder og om du er på ret kurs.
  3. Gå igennem din kalender. Tjek om der for hver 50 minutters arbejde er 10 minutters ren pause, og om der mellem aftalerne er lagt tid ind til forberedelse og refleksion. Lav ændringer hvor det er nødvendigt.
  4. Inviter medarbejderne til en eftermiddag med feriebilleder. Bed dem om at udvælge et eller flere billeder som illustrerer noget vigtigt i forhold til organisationens situation/potentiale.
  5. Tjek hvilke af de nuværende vaner der bringer dig nærmere missionen. Lav en liste over de vaner, som du gerne vil erstatte med mere formålsmæssig adfærd. Identificer og etabler de ritualer, der skal til.

Baggrund

Artiklen er baseret på bogen ”Dit engagement”, der er skrevet som et anderledes indlæg i diskussionen om produktivitet, stress, nedslidning og efterløn fylder meget i debatten lige nu. Ifølge forfatterne Morten Dohrmann Hansen, Bent Kock Nielsen og Mette Skøt ligger svarene gemt i at fokusere på energi og engagement i stedet for på den tid, vi har til rådighed. Læs mere om bogen her

  

Læs mere: 

Ferien blev ingen energi-indsprøjtning

Kom godt igang efter ferien

Livsværdierne med på arbejde

Bliv navigatør i dit eget liv

Mange ledere har svært ved at håndtere det såkaldte grænseløse arbejde, og det resulterer desværre ofte i stress. Det grænseløse arbejde kræver ironisk nok, at vi bliver endnu bedre til at sætte grænser. Vi skal lære balancen mellem at præsetere og restituere. Opskriften på en kur er en navigationsmanual, der giver bedre organisering og struktur. Læs videre og lær grundprincipperne i at navigere dit liv.

Af Camilla Kring, Ph.d., Supernavigatør, forfatter og formand for B-samfundet

På alle arbejdspladser tales der om balance. Balance mellem arbejdsliv og familieliv er blevet et mantra. Men hvad er det, der skal balanceres?

Familielivet og arbejdslivet har forandret sig. Der er et utal af forskellige familieformer blandt nutidens ledere og  medarbejdere . Der er singler, parfamilier, sammensatte familier og eneforsørgere, der har et barn i lige uger og intet barn i ulige uger. 

Samtidig er arbejdsbegrebet i forandring. Det er meget individuelt, hvad der betragtes som arbejde, og mere og mere arbejde bliver usynligt i produktionsprocessen?
Tidsgrænserne mellem arbejde og privatliv kan derfor ikke bruges mere. Du stopper ikke med at tænke på arbejdet, selvom du forlader arbejdspladsen kl. 17. I dag trækker vi selv grænserne mellem arbejde og privatliv.

De mange familieformer og arbejdsformer betyder, at balancen i høj grad skabes gennem individuelle valg . Balancen handler om at forene produktivitet og livskvalitet, og metoden er at lære at strukturere og navigere. At leve er at navigere.

En supernavigatør

Når du er i balance, er du, hvad jeg betegner som, en supernavigatør. Det vil sige, at du bevidst vælger arbejdstid, retning, rytme og rum alt efter dine behov. Men for at du kan strukturere og designe dit eget liv, har du brug for  ordentlige redskaber. Jeg kalder dem for navigationsredskaber. De er overblik, fokus, langsomhed og ro.

De 4 redskaber
For at være en god leder, skal du kunne navigere og finde balance i det grænseløse arbejde. Samtidig er det dit job som leder at opstille rammer, der skaber balance i dine medarbejderes arbejds- og privatliv. Forhåbentlig kan disse redskaber hjælpe dig til at skabe balance både for  dig selv og dine medarbejdere.

Overblik – tag magten over tiden tilbage
Få overblik over dit liv. En uge har 168 timer. Foretag en tidsregistrering af ugens 168 timer og bliv bevidst om tiden. Er du tidsrig eller oplever du, at du altid løber efter tiden? Hvad bruger du tiden på? Hvad kunne du godt tænke dig at ændre?

Ofte bruger vi tid på arbejde, børn, partner og os selv i nævnte rækkefølge. Den individuelle tid er grænset til verdens små rum: toilettet og bilen. Find tid til dig selv: Mennesker der giver liv til sig selv, kan også give liv til andre.

Fokus – sæt kursen før andre gør det for dig
Sæt kursen i dit liv, før andre gør det for dig. Find mål og retning og sæt fokus. Hvad vil du gerne opnå? Opstil 3-4 navigationspunkter, som er de mål du vil opnå .. Jo mere konkret du er – jo større er sandsynligheden for, at du opnår dine mål.

Mange mennesker har angst for at planlægge fremtiden. Men tiden går! Vi udskyder ting og tænker: det når vi nok i morgen eller en dag. Men hvor mange af disse ting ender egentlig med at blive realiseret? Pludselig er det måske for sent.

Hvad drømmer du om? Begynd i dag. Begynd nu. Du kunne jo starte med en 10 års plan. Langsigtet tænkning forbedrer evnen til at træffe beslutninger her og nu.

Langsomhed – lev og arbejd i din egen rytme
Det er urealistisk at tro, at du kan arbejde konstruktivt i et konstant og hektisk tempo. Strategisk tænkning og kreativ tænkning kræver langsomhed. Det er vigtigt, at du indbygger langsomme aktiviteter i dit liv og tager dig tid til fordybelse, især hvis du skal tænke nye tanker. Når du finder balance mellem hurtige aktiviteter og langsomme aktiviteter, bliver det lettere at fastholde dit fokus – og dermed navigere i omgivelsernes muligheder.

Spørg dig selv, på hvilke tidspunkter du har mest energi? Er du dromedar eller kamel? Passer det dig bedst at performe innovativt én gang eller flere gange om dagen? På hvilket tidspunkt af døgnet falder det dig naturligt? Mærk efter, når du skal finde din personlige rytme. For når du først er opmærksom på din egen rytme, kan den hjælpe dig til at styre din arbejdsdag. Er du A-menneske eller B-menneske? Vil du have en rolig morgenstund eller en rolig aftenstund?

Et A-menneske har masser energi om morgenen og føler ofte, at arbejdsdagen er slut efter frokost. Et A-døgn er eksempelvis fra kl. 6-22. Er du et A-menneske, skal starte arbejdsdagen tidligt. Det bør også være en mulighed for dine medarbejdere, der er A-mennesker.

Et B-menneske har en lavere kropstemperatur end et A-menneske om morgenen, og det forklarer, hvorfor det tager længere tid for et B-menneske at vågne. Et B-døgn er eksempelvis fra kl. 10-02. B-mennesker foretrækker rolige morgenstunder og har ofte meget energi om eftermiddagen og aftenen. Selvom klokken bliver 16 har B-mennesket en lang og produktiv tid foran sig. Hvis du selv er B-menneske eller har medarbejdere, der er B-mennesker, så er det en god ide først at starte arbejdsdagen efter kl. 10.00.

Ro – vælg de rette omgivelser
Vi navigerer i en turbulent og foranderlig tid. Derfor er det vigtigt, at du finder rum for ro helt uden forstyrrelser. Tid til dig betyder tid til at holde kursen. Individuel og personlig tid er en nødvendighed. For det er, når du selv lever, at du har energien til at give liv til andre.
Hold en pause, sluk mobiltelefonen, træk stikket ud, luk for mailboksen, sig fra, sig nej. 30 minutters ro er måske alt, hvad der skal til, for at du genfinder din energi til at være til og til at være der for andre. Og husk at forlade kontoret – før det er for sent. Vælg dine omgivelser med omhu. Hvor er dine rum til inspiration? Hvor er dine rum til ro?

Camilla Kring er indehaver af konsulentfirmaet Super Navigators. Hun er forfatter og foredragsholder og stifter af B-samfundet/B-society, der kæmper for et mere fleksibelt samfund. Hun udkommer med bogen ”Supernavigatør – få overblik over dit liv” d. 24. maj på Gyldendal Business. Se mere på www.supernavigators.com  og www.b-samfundet.dk

 

Læs mere

Dit hele liv

Indsat eller ansat?

Sportens psykologi kan hjælpe på jobbet

 

 

 

De trick, idrætsudøvere på topplan benytter for at koncentrere sig, kan også bruges på arbejdet, mener karriererådgiver.

 

Mange erhvervsledere har dyrket idræt på højt niveau, undertiden topplan, og det er ikke ukendt, at tidligere eliteudøvere eller toptrænere anvendes i erhvervslivet som foredragsholdere eller coach.Man kan faktisk overføre nogle af sportsfolkenes kneb til arbejdslivet, mener den amerikanske karriererådgiver Michael Estrin, som på AskMen.com giver nogle råd om, hvordan idrætspyskologi kan udnyttes i hverdagen. Også selv om man ikke stæser rundt i shorts og T-shirt hver søndag.

 

 

 

Visualisering: Sportsfolk bruger ofte at danne billeder inde i hovedet af, hvordan succes ser ud. Ifølge Robert Troutwine, som er konsulent for den amerikanske football liga, kan en spiller f.eks. forestille sig, at han foretager sig en bestemt øvelse igen og igen. Bare vær sikker på, at det er den rigtige øvelse.

 

På jobbet: Forestil dig f.eks., hvordan du vil gennemføre fremlæggelsen af et projekt eller mødet med en kunde. Det handler ikke om ordene, men om det store billede. Hvis et nøglepunkt smutter, skal du arbejde mere med det. Går visualiseringen glat, så gentag den, til det hele føles naturligt.

 

 

 

Tal med dig selv. Sportsfolk går ofte og småsnakker med sig selv for at holde fokus og bevare selvsikkerheden.

 

På jobbet: Man behøver ikke sidde og tale højt med sig selv. Men lyt til stemmen i dit hoved. Den er et godt redskab til at forstå din egen psyke.

 

 

 

Slap af. Tilstrækkelig søvn er vigtigt. Men man skal også holde små pauser i løbet af dagen for at undgå stress. Idrætsfolk bruger f.eks. videospil eller musik.

 

På jobbet: Det er sjældent, der er tid til at slappe af eller dyrke yoga på arbejde. Men gå en lille tur eller tag en kort pause for at lette trykket.

 

 

 

Koncentration. At være koncentreret handler om at kunne styre sine tanker og holde distraktioner ude. For sportsfolk sker det først og fremmest ved at træne. Ofte ved at dele træningsprogrammet op i små overkommelige bidder.

 

På jobbet: Man træner ikke på arbejdet. Men har virksomheden f.eks. fået nyt software-program, kan det være en idé at give sig tid til at lege med det, indtil man mestrer det. Kræver jobbet, at man skal møde kunder eller stå over for en større forsamling, skal man måske øve sig på sin fremtræden.

 

 

 

Mentale rutiner. Mange sportsfolk har bestemte rutiner, der hjælper dem til at koncentrere sig eller fokusere. F.eks. fodboldspilleren, der lige skal trække strømperne op en ekstra gang, inden han går på banen.

 

På jobbet: Måske skal man have en kop kaffe for at komme i gang. Eller der skal bare sidde en kuglepen bag højre øre for, at man kan arbejde. Små ritualer kan hjælpe.

 

 

 

Glem fejltagelserne. Sportsfolk lærer af deres fejl. Men når først, man har lært lektien, skal man lægge fejlen bag sig.

 

På jobbet: Måske røg der en stor kontrakt. Den slags sker. Lær af det og se at komme videre. Det lyder enkelt, men det kan være svært at tilgive sig selv. Lad være med at bekymre dig om det, som er uden for din kontrol.

 

 

 

Sæt dig mål. Alle sportsfolk sætter sig mål: at vinde, at være blandt de tre bedste eller bare at komme på banen under en kamp.

 

På jobbet: Mål hjælper én med at være motiveret. Det kan være lige fra at blive færdig med et projekt inden ugens udgang til en forfremmelse inden for et år. Bare husk: Målet skal være opnåeligt.