10 traditioner og forklaringen – Derfor har vi så skøre nytårstraditioner –

 

Fjollede hatte, nytårstorsk og raketter er ikke supermarkedernes opfindelse. Selv da vi boede i bindingsværk på landet, var udklædning, mager mad og larm en del af nytårets traditioner.

Nytår

  • Først i midten af 1700-tallet blev den 1. januar datoen, hvor hele Vesteuropa fejrede nytår.
  • I den ældste romerske kalender var nytårsdag 1. marts, og i den kristne kirke fejrede man oprindeligt nytår 25. marts, som var Maria bebudelsesdag.
  • Først med den gregorianske kalenders indførelse i 1582 blev nytårsdag flyttet til 1. januar

En sølvglimtende hat med en gigantisk sort fjer balancerer på dit opsatte hår. Der er champagne i glassene. Bordet er dækket med bordbomber og serpentiner.

Alt er, som det skal være, så nu kan alle tage plads foran fjernsynet og høre Dronningens nytårstale.

Årets sidste aften er igang

Men hvorfor er det egentlig, at vi skal spise torsk eller i hvert fald fisk, klæde os ud, lave løjer og se 90 års fødselsdagen?

Fri.dk har fundet oprindelsen til både de nye og de gamle nytårstraditioner og kan bl.a. slå fast, hvilket af rådhusklokkernes slag, der markerer årsskiftet.

Helt grundlæggende er nytår både årets sidste og første fest og markerer en overgangssituation. I folkelig tro er en overgang altid noget særligt og ofte forbundet med ritualer og traditioner. Det gælder også overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift og så videre.

Når vi lægger det gamle år bag os og ser det nye i øjnene – måske lidt skeløjet gennem røgen fra raketterne – giver det selvfølgelig anledning til tanker om fremtiden. Det får mange til at forsøge at aflure skæbnen og påvirke den i en god retning.

Måske tænker du ikke over det, når du stiller dig op på stolen for at hoppe ind i det nye år eller sætter ild til bordbomben og raketterne, men alle de små traditioner er forsøg på at få et lykkeligere nyt år. 

1. Nytårshatte, hagesmække og udklædning

Det er gammel skik at klæde sig ud, når man fejrer forskellige overgange. I gamle dage klædte folk sig ud og gik fra hus til hus i perioden op til Hellig Tre Konger den 6. januar. Skikken var, at dem, man besøgte, skulle gætte, hvem det var, der kom forbi.

Nu klæder vi os mere ud for sjov skyld. For nogen er hat og hagesmæk nok, andre lejer kostumer i dyre domme hos tøjudlejninger, og andre igen vil hellere trække i en elegant kjole eller et smart jakkesæt, inden de tager af sted til nytårsbal. 

2. Dronningens nytårstale

Kongens nytårstale blev oprindeligt holdt ved det årlige nytårstaffel. Første gang, den blev transmitteret i radioen, var da Kong Christian X holdt sin nytårstale 1. januar 1941.

Han indledte sin korte tale på blot 245 ord sådan:

”Det Aar, som er udløbet, er et år, der aldrig vil glemmes. I denne Stund gaar mine Tanker til dem, som i det forløbne Aar har mistet deres Kære, som satte deres Liv i Fædrelandets Tjeneste, det være sig til Lands som til Vands. I dyb Ærbødighed ærer jeg deres Minde, og den Indsats, disse Mænd har gjort, vil til fjerne Tider minde om, at de ofrede deres Liv som Fædrelandets værdige Sønner…”

Monarkens nytårstale blev første gang transmitteret i fjernsynet 1. januar 1958. Talen blev holdt af Kong Frederik IX, Dronning Margrethes far. Han afsluttede nytårstalen med det, der siden er blevet dens signatur:

”… Jeg sender en særlig hilsen til alle vore søfolk baade nær og fjern med tak for det aar, der er svundet, og med ønsket om alt godt i 1958. Godt nytaar til alle: Gud bevare Danmark.”

Siden 1959 har monarkens nytårstale været sendt i både radio og tv.

Hendes Majestæt Dronningen holder hvert år nytårstalen den 31. december kl. 18.00. Talen bliver læst højt fra arbejdsværelset i Christian IX’s palæ på Amalienborg.

Du kan læse Dronningens tidligere nytårstaler her på kongehusets hjemmeside

3. Nytårstorsken

Indtil 1700-tallet var nytårsspisen ligesom til jul risengrød og kød. Siden gik man over til kogt torsk, kogt ål eller klassikeren, klipfisk.

I den katolske tid var fisk en fastespise, og eftersom adventstiden var lig med faste, fik fisken en naturlig plads på menuen her. Men da julen efterhånden blev mere og mere fed, og i dag vel sagtens er noget nær det modsatte af faste, blev fisken rykket fra jule- til nytårsmenuen.

I 1800-1900-tallet begynder man at spise fisk til nytår. Men i begyndelsen er det primært folk tæt på havet, der får nytårstorsk, fordi resten af befolkningen simpelthen ikke har adgang til fisk.

I dag er torsken nok en lille del af menuen hos mange danskere nytårsaften, men også hamburgerryg og grønlangkål er traditionel spise. Kutymen i mange hjem er, at man spiser fedtfattigt og magert oven på julens udskejelser.

4. Bordbomber, krudt og raketter

I det gamle bondesamfund larmede man for at skræmme onde ånder og troldværk væk. Man troede, at de var særligt aktive med højtider, og derfor var det vigtigt at larme i forbindelse med blandt andet nytår.

I gamle dage skød folk med jagtgeværer og larmede ved at knuse potteskår, men i dag er bordbomber, truthorn, knaldperler og fyrværkeri nok mere brugt.

Det første større fyrværkeri, som kendes i Danmark, var ved Frederik II’s kroning i 1559. Og ved Christian IV’s kroning i 1596 blev der fra Kronborg affyret 80.000 stykker fyrværkeri.

Fra 1800-tallet kunne man købe fyrværkeri, men det var forbudt for private at affyre det helt frem til 1961. Forbuddet blev dog hverken håndhævet eller overholdt. 

Med den stigende velstand blev champagne også en del af larme-repertoiret. Lyden af proppen, der ofte springer lige efter midnat, skal nemlig være med til at holde det onde væk i det nye år. 

5. 90 års fødselsdagen (Der 90. Geburtstag/Dinner for one)

Den britiske forfatter Lauri Wylie skrev oprindeligt den komiske sketch om Miss Sophies fødselsdagsfest til engelsk teater i 1920’erne.

I 1963 optog den tyske tv-station Norddeutscher Rundfunk sketchen med komikererne Freddie Frinton og May Warden i rollerne som henholdsvis butleren James og Miss Sophie instrueret af Heinz Dunkhase.

I mange lande er sketchen blevet et traditionelt indslag i tv-programmet nytårsaften. Herhjemme rullede filmen første gang over skærmen i 1973, og efter ”same procedure as last year” viser DR1 den igen i år.

Især i Tyskland, Østrig og Schweiz har sketchen fået kultstatus. I Schweiz i sådan grad at den lokale tv-station TeleBärn sender den en gang i timen nytårsaften. I Norge bliver sketchen vist lillejuleaften.

Pudsigt nok er sketchen næsten helt ukendt i engelsktalende lande – dog med undtagelse af blandt andet Sydafrika.

90-års-fødselsdagen har været optaget i Guiness Rekordbog som den hyppigst genudsendte fjernsynsproduktion i verden. 

Da sketchen i 2003 kunne fejre 40-års jubilæum, stod den danske producer Paul Anthony Sørensen bag en international dokumentar, der følger klimaksets foran fjernsynet nytårsaften i otte nationer samt møder efterkommerne til Freddie Frinton og May Warden.

6. At hoppe ind i det nye år

Skikken med at hoppe ind i det nye år fra en stol, et bord eller noget tredje er forholdsvis ny, knap 50 år. Man hopper ind i det nye år for at undgå at træde i skellet mellem det gamle og det nye. På samme måde er der tradition for at bære bruden over dørtærsklen til hendes nye hjem, så hun ikke falder over skellet mellem at være ugift og gift. Det vil nemlig bringe uheld.

Kloden rundt er der forskellige skikke, der holdes i hævd netop, når klokken slår de 12 slag, der markerer årsskiftet.

I Østrig møder man ofte nytårsaften med en gris. Den kan være levende – eller af marcipan. Hvis man rører den ved midnatstid, bringer det held.

I Spanien skal man spise 12 vindruer – én ved hvert klokkeslag – for at få sine nytårsønsker opfyldt.

Og i Italien var det tidligere tradition at smide gamle møbler, vaser og andet inventar ud ad vinduet. Men meget hensynsfuldt er den skik gået af mode

7. Rådhusklokkerne med kor

Både DR og TV2 markerer årsskiftet ved at transmittere direkte fra Københavns Rådhus. Traditionen byder som regel også en diskussion om, hvorvidt det er det første, det midterste eller det sidste slag af de 12, der hilser det nye år velkommen.

Det er på rådhusklokkernes første slag, at det gamle år rinder ud, og det nye begynder.

Klokkerne efterfølges på tv af et kor, der traditionen tro byder nytåret velkommen med ”Velkommen nytår, og velkommen her” samt Danmarks nationalsang, ”Der er et yndigt land”.

I år er det de fire All Stars TV-kor under ledelse af korleder Ulrik Elholm fra tv-udsendelsen Gangstativerne, der synger nytåret ind på TV2, mens det er Radioens pigekor, deres fylder æteren på DR.

8. Nytårsløjer

Nytårsaften risikerer man stadig – ligesom i gamle dage – at blive udsat for mere eller mindre godmodige drillerier.

Tidligere var det populært at skille vogne ad og køre dem steder hen, hvor de var umulige at trille tilbage igen. På ægte Emil fra Lønneberg-manér kunne man også hejse ting op i flagstangen.

Fortidens politiprotokoller giver et godt indblik i nytårsløjer, der er gået for vidt. Nytårsdag 1899 gik to temmelig berusede personer, Rasmus og Ludvig Olsen, for eksempel rundt og lavede ”løjer” i Stubbekøbing på Falster. Omkring klokken 17 luskede de rundt ved garver Sørensens baghus, hvor skind og huder blev opbevaret. De to opdagede, at Sørensen havde set dem, og skyndte sig væk. Inden da havde de dog nået at skære en udspilet hud i stykker, og tappen var taget af en tjæretønde, så al tjæren var løbet ud.

I dag er barberskum på vinduer og biler samt kanonslag i postkasser mere almindelige drillerier.

9. Nytårsvarsler

I gamle dage var man særlig opmærksom på varsler omkring nytåret. Hvis himlen for eksempel var rød før solopgang nytårsmorgen, varslede det krig, pest og uvejr, mens nytårssolskin varslede et frugtbart år.

Ville man vide, hvem der blev ens kæreste, kunne en pige slå en æggehvide ud i et glas vand ved midnat. Hvis hun næste morgen så en figur, ville det have noget med hendes tilkommende mand at gøre. Så hun for eksempel en ambolt, ville hun blive gift med en smed.

Ville man i stedet vide, hvilket familiemedlem der skulle dø først, kunne alle i huset ligge en klat grød på gulvet. Herefter kaldte man gårdhunden ind. Den, hvis grødklat hunden åd først, ville dø først.

10. Skihop

Hvert år siden 1953 har verdens bedste skihoppere sat hinanden stævne nytårsdag på skihopbakken i Garmisch-Partenkirchen. Den oprindelige bakke, der stemmede helt tilbage fra De Olympiske Vinterlege i 1936, blev revet ned i 2007. Men allerede i januar 2008 stod en ny klar til den traditionsrige konkurrence.

Trods nytårsaftens udskejelser samler konkurrencen hvert år over 30.00 tilskuere, der møder friske op til skihop.

Sidste år måtte storprotesterende danske tv-seere undvære skihop nytårsdag, men i år er det igen muligt at pleje tømmermændene eller tage trætheden med skisport. DR har sikret sig rettighederne til skihop nytårsdag i både 2009 og 2010.

Kilder: Dansk folkemindesamling, Dansk Historisk Fællesråd, historie-online.dk, kongehuset.dk

Reklamer

Gør en god jul og et endnu bedre godt nytår.

 
Julen står for døren.
Børneøjnene bliver mere og mere blanke af forventning, de voksne bliver mere og mere desperate for, om de nu når det hele – sådan er det hvert år, og bare rolig, du skal nok nå det hele. Om ikke før, så sænker freden sig den 24 december om aftenen. Forretningerne er lukkede, arbejdsopgaverne er glemt – i hvert fald for en stund. Nyd roen, varmen, lysene, glæden, kærligheden!
 
Jeg ønsker dig en glædelig jul sammen med din familie og dine venner. At du finder stille timer, hvor du kan samle dig, at du få grinet og spillet spil, få lavet god mad og alt det du ønsker dig.
 
 
 
 

Knapt er julen overstået før vi begynder at kigge på det nye år. Mange af os bruger denne tid til at tænke over det nye år.

Desværre gør mange mennesker det, at de ser tilbage på året og tænker over alt det der gik galt. Det de burde have gjort. De ting de skulle have nået. De ting som ikke skete. Men jeg vil foreslå at du tænker på alle ting ting der er lykkedes og er gået godt her i 2008, selvom året er sluttet med en fianskrise. Her er lidt inspirationsspørgsmål, så du nemmere kommer til at tænke på alt det gode der er sket her i 2008
 
Forestil dig du sidder lige før nytårsaften og tænker over året der er ved at være gået.
Alle nytårsforberedelserne er overstået, og du er klar til at fejre at vi går ind i 2009. Mens du sidder der i dit stiveste puds – hvad svarer du så på disse spørgsmål?
 
  • Hvad er gået rigtig godt for dig i 2008?
  • Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
  • Hvem har du gjort en forskel for?
  • Hvad har du lært af nye ting personligt og rent fagligt?
  • Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
  • Hvem har du beundret mest i årets løb og hvorfor?
  • Hvad var dine største udfordringer, eller forhindringer i 2008?
  • Hvilke af disse udfordringer og forhindringer overvandt du?
  • Med det jeg ved nu  – hvad ville du så have gjort anderledes?
  • Hvilke drømme har du realiseret?
  • Hvem har du glædet?
  • Hvad har du bidraget med overfor din familie, dine venner og dine kolleger?
  • Hvad nyt har du lært?
  • Hvilke nye gode vaner har du tillagt dig ?
  • Hvilke 3-5 ting fra 2008 vil du gerne have mere af i 2009?
Jeg vil ønske for dig og dine år 2009, vil bringe glæde, lykke og succes i alle livets forhold til os alle.
 

Gør en god jul og et endnu bedre – godt nytår.

 
Lidt inspiration til 2009:
 
 
Sådan kan du gøre en forskel : http://www.youtube.com/watch?v=CwHcS-XoYbc
 
Sådan får du andre til at gøre en forskel: http://www.youtube.com/watch?v=WO4tIrjBDkk
 
 
 
Nytårsquiz : Hvem er jeg ?
 

  • Jeg ledsager dig overalt.
  • Jeg er til stor hjælp eller en stor belastning.
  • Jeg vil skubbe dig frem til succes eller føre dig til fiasko
  • Jeg adlyder dig fuldt og helt.
  • Halvdelen af de ting du gør, kan du bare overlade til mig , og jeg vil kunne gøre dem hurtigt og korrekt.
  • Jer er let at styre – du skal bare være håndfast overfor mig.
  • Vis mig nøjagtigt, hvordan du vil have noget gjort, og efter nogle få lektioner vil jeg gøre det automatisk.
  • Jeg er alle gode menneskers tjener, og alligevel også alle de dårlige livs tjener. De dårlige liv skyldes mig.
  • Jeg er ikke en maskine, selvom jeg arbejder med en maskines præcision plus et menneskes intelligens.
  • Du kan bruge mig og blive rig eller til at blive fattig – jeg er ligeglad.
  • Tag mig, træn mig, vær håndfast over for mig, og jeg vil lægge verden for dine fødder.
  • Tag let på mig, og jeg vil ødelægge dig.
.
.
 
 
 
 
 
 
.
.
.
.
.
.
Jeg er en vane 😉
 
( Kilde : den 8. vane af Stephen R. Covey)

Hvad står dit lykkebarometer på i dag?

 

 

Lykke, lykke über alles. Lykkeregnskab, bruttonational lykke og lykkebarometre. Lykken er ved blive sat på formel af forskere og erhvervsfolk, men vi risikerer at reducere meningen med det hele i vores jagt på at blive lykkeligere og dermed mere effektive mennesker, advarer kritikere
 

Glæde på bundlinjen. Hvis lykke skal kunne måles og vejes og ses på bundlinjen, så holder lykken op med at være en privatsag advarer kritikere.
 
 
 

Hvad gør os lykkelige? Det har hidtil mest væreret et spørgsmål, filosoffer har stillet. Men de seneste år er økonomer, psykologer og politologer overalt i verden også begyndt at beskæftige sige med lykke. Lykkebarometre, lykkeundervisning og lykkeregnskaber er ikke længere bare sjove begreber fra selvhjælpsindustrien eller driftige erhvervsfolk. Måske fordi der er masser af penge i lykke: Et godt humør giver nemlig bonus på bundlinien.

Og det gør især erhvervslivet interesseret i den nye viden: Allerede nu er der givet millioner til f.eks. forskning i positiv psykologi, som i princippet handler om, hvordan vi bliver gladere og dermed optimerer vores liv. Men også skoler og offentlige institutioner gør brug af lykkeforskningen. Og forskerne er overbeviste om, at lykke i fremtiden vil blive en vigtig del af den politiske dagsorden. Kritikere rynker brynene, fordi vi risikerer at reducere meningen med det hele, når vi sætter lykken på formel og gør den til et tal på bundlinien.

"Når man begynder at kvantificere og instrumentalisere lykkebegrebet, så ryger flertydigheden. Begrebet bliver fladt. Det bliver sværere at komme tæt på sig selv, og vi får jo en forfærdelig lykkeideologi, hvor man bør føle sig lykkelig, hvis man er i besiddelse af det eller det, men lykke er jo dybt kompliceret og meget individuelt," siger Ole Fogh Kirkeby, der er professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School,

Men hvordan kan forskerne overhovedet måle et så luftigt begreb som lykke? Christian Bjørnskov, der er nationaløkonom med speciale i lykke på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, forklarer, at når man spørger en person, hvor tilfreds vedkommende er, så svarer det meget godt til, hvordan venner og familie opfatter ens sindstilstand.

"I hjernescanninger kan man se, at aktiviteten i den del af hjernen, som repræsenterer de rare følelser, er højere også, før man stiller spørgsmålet om, hvor tilfreds man er," forklarer Bjørnskov.

Når økonomerne forsker i lykke, ser de ofte på, hvor lykkelige hele nationer er sammenlignet med andre, og her topper danskerne listen, som de mest lykkelige i verden.

"Lykkebarometrene kan fortælle os noget om, hvordan vi skal indrette samfundet, så folk får det bedst muligt. Vi kan f.eks. se, at det, der betyder noget for lykkefølelsen i et samfund, er høj personlig frihed og stor tillid til andre mennesker," fortæller Christian Bjørnskov.

Lykkeregnskab

Ole Fogh Kirkeby mener ikke, der er meget hold i undersøgelser, der viser hvor lykkelig en hel befolkning er: "Danskerne har en stress-, selvmords- og skilsmisserate, der er rekordhøj. Det kunne da godt tyde på, at vi måske ikke har det så godt. Lykke har i høj grad noget at gøre med det menneskelige: At behandle andre ordentligt, at kunne modtage og rumme andre mennesker og at drage omsorg for sig selv, hvis du spurgte folk om sådan noget, så ville Danmark formodentlig ligge i bunden," siger Ole Fogh Kirkeby.

I Storbritannien er der blevet indført undervisning i lykke for skoleelever, og der er planer om at lave et nationalt lykkeregnskab. Så langt er vi ikke kommet herhjemme endnu, hvor det primært er erhvervslivet, der har vist interesse for at bruge lykkeforskning som en del af medarbejderplejen.

Store revisionsfirmaer har herhjemme tilbudt at lave lykkeregnskaber i årevis, fortæller Ole Fogh Kirkeby:

"Et lykkeregnskab kan jo ikke bruges til andet en branding af virksomheden i forhold til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Men jeg synes, det her indvarsler en helt ny type kontrolsamfund, for den her type evaluering er en måde at topstyre mennesker på. Folk har brug for at blive sat fri fra arbejdspladserne, for ellers bliver de trætte af at arbejde, men samtidig får virksomhederne et system, hvor folk kontrollerer sig selv – også i deres privatliv."

Lykke på vej ind overalt

For Hans Henrik Knoop, der forsker i positiv psykologi og er leder af Universe Research Lab, er der ingen tvivl om, at lykkeforskningen vil finde vej ind mange andre steder end i erhvervslivet.

"Vi ved efterhånden rigtig meget om, hvordan vi kan skabe miljøer og strukturer, som virkelig fungerer fagligt, og hvor folk trives. Det handler om alt fra konkrete fysiske rammer og æstetik til brug af personlige styrker, informationshåndtering og vilkår for kreativitet," fortæller Hans Henrik Knoop, der blandt andet har arbejdet sammen med en række kommuner om at skabe gode læringsmiljøer for folkeskoleelever.

Og selv om de danske politikere endnu ikke har taget lykken til sig selv, så er det kun et spørgsmål om tid, mener Hans Henrik Knoop. Han ser ikke den store fare i at forsøge at forbedre forholdene for læring, kreativitet og innovation på skoler og arbejdspladser.

"Der er en risiko ved alting, men selv risici er faktisk nødvendige for at trives i arbejdet. Hvem gad spille bold, hvis ikke der var risiko for at tabe? Eller gå på arbejde og på forhånd vide, at det blev en god dag? Moderne ledelse handler om intelligent håndtering af risici, hvis man vil have engagerede og kreative medarbejdere. Vi bør også huske, at folk typisk tjener penge i forventning om at blive lykkelige, snarere end de bliver lykkelig ved tanken om at skulle tjene penge. Så der er gode grunde til at supplere det materielle regnskab med et immaterielt, hvis demokratiet skal fungere," siger Hans Henrik Knoop.

Men Ole Fogh Kirkeby mener ikke, at lykke er et demokratisk begreb, som vi alle deler. Derfor kan lykke heller ikke gøres op på barometre eller i regnskaber:

"Det er subjektivt, hvad der gør os lykkelige, og hvis lykke bliver brugt politisk, så er det indlysende, at det eneste formål er at optimere tallene på bundlinien. I et sandt demokrati, må lykke vel siges at være en privatsag, men når vores personlige følelse af lykke bliver til noget, der skal plejes på arbejdspladsen, sættes tal på i undersøgelser og undervises i i skolen, så holder det op med at være en privatsag. Det bliver en politisk dagsorden og en kamp om, hvilken form for lykke, der er den mest rigtige."

Her er Obamas bedste ledertips

 

"Vote for change" var et kraftfuldt motto under Barack Obamas valgkampagne. Det kunne ledere lære noget af. Foto: AP.

 

Han vækkede den amerikanske drøm og kørte sin kampagne på ord som håb og forandring – her er fem ledelseskneb a la Barack Obama.

Det svenske blad Chef har fundet Barack Obamas fem vigtigste lederegenskaber.

Egenskaber, der har givet ham succes i den amerikanske valgkampagne, men også egenskaber der er nyttige for enhver anden leder, der ønsker at indgyde respekt og udvise den samme rolige autoritet som Obama. Både over for medarbejdere, forretningspartnere og konkurrenter.

  • Opfør dig ikke som en leder, inden du er det. Barack Obama agerede med værdighed og ro gennem hele sin valgkampagne. Dermed blev han den mest vellidte præsident, allerede inden han var valgt. Det virkede.
  • Hav et skarpt budskab. Milliarder af mennesker i hele verden kan koble ordet "change" til Obama. Hvordan lød McCains slogan nu igen? Havde han overhovedet et? Gør som Obama og skab en kort og slagkraftig formulering, som fanger kernen i det, du vil opnå. Gentag den til ingen glemmer den.
  • Værn om dine fjender. Mange troede, at den tætte kamp mellem Obama og Hillary Clinton ville ødelægge demokraternes chance. Clintons fans ville aldrig stemme på Obama, hed det. Men så snart Obama blev præsidentkandidat, forsonedes de to, og Obama udnævnte oven i købet senere Hillary til udenrigsminister. Siden Obama blev kandidat, har Hillary-lejren ikke ytret sig kritisk om ham offentligt.
  • Behersk kunsten at tale. Obamas retorik er allerede historisk. Med sine taler fik han amerikanerne til at føle håb uden at binde sig for meget til konkrete valgløfter. Med ordets hjælp vandt han vælgerne.
  • Vær ikke et offer. Barack Obama har konsekvent ikke beskrevet sig selv som sort, selv ikke i tilfælde, hvor det ville have gavnet ham. Han satte sig selv højere end spørgsmålet om race og gjorde den irrelevant. Du kan også undgå at minde andre om, hvordan du afviger fra normen. Opfør dig som en chef i alle henseender og ikke som kvinde, ung, gammel, indvandrer eller handicappet.

Hvordan er dit første hånds indtryk?

 
  
 

Hvordan er dit håndtryk?

Giver du et slattent håndtryk?

Tvister du lige hånden opad, så du lige viser hvem der bestemmer?

Tvister du din hånd nedad, så du er den anden person underdanig?

 

Forhåbentlig giver du et fast (ikke knusende) lodret håndtryk – det viser nemlig at du er på lige fod med den person du møder. Det faste håndtryk viser styrke og seriøsitet.

 

Når du giver hånden husk at smile og se den anden person i øjnene, når du fortæller din navn.

Tænk som en præsident og løs problemerne

 

Snyd dig til at tænke som en præsident og blive en bedre problemknuser. En ny undersøgelse viser, at magt ikke kun ændrer en persons ansvarsfølelse, men også den måde personen tænker på.

Du har sikkert sukket over en kilometerlang indkøbsseddel og forsøgt at finde ud af, hvornår du skal købe ind mellem juletræsfest i børnehaven, sæsonafslutning med fodboldholdet og julefrokost på kontoret – og inden svigermor kommer på weekendbesøg.

Og siden har du spekuleret på, hvordan verdens magtfulde mænd og kvinder kan jonglere med finanaskrise, klimakatastrofer og krige og tilsyneladende overskue det hele bedre, end du kan overskue din indkøbliste.

Følger der automatisk en problemknuser med i den magtpakke, man får udleveret, når man bliver anfører, erhvervsleder eller præsident?

Noget tyder på det. En undersøgelse offentliggjort i den nyeste udgave af Psychological Science indikerer ifølge ScienceDaily.com, at det at have magt får personer til instinktivt at tænke i baner, hvor problematiske beslutninger bliver nemmere at træffe.

Distraher koncentrationen

Psykolog ved Radboud Universitet Pamela Smith delte en gruppe frivillige op i to grupper. Den ene gruppe skulle fremkalde sig en situation, hvor andre havde magten over dem, og en anden gruppe mindes en situation, hvor de havde selv havde magt over andre.

Begge grupper fik til opgave at løse et kompliceret problem: Mellem 12 biler med meget forskellige egenskaber skulle de udvælge de bedste. Selv om det oplagte valg var godt skjult, var eksperimentet designet, så der var én korrekt løsning. En af bilerne havde nemlig flere positive og færre negative egenskaber, end de andre havde, og skulle være blandt de udvalgte.

Halvdelen af hver gruppe blev samtidig bedt om at løse krydsogtværs.

Tidligere undersøgelser har vist, at de fleste mennesker bedre kan løse komplicerede problemer, hvis de samtidig bliver distraheret af noget andet. Hvis man kun koncenterer sig om én ting, er hjernen er ikke i stand til at overveje alle muligheder.

I gruppen af ‘magtesløse’ holdt tesen stik. Den del af gruppen, der blev distraheret med krydsogtværs, var bedre til at løse opgaven og kom hurtigere kom ind til kernen af problemet. De brugte mindre tid på at fokusere på ubetydelige detajler end den gruppe, der gav bilerne deres fulde opmærksomhed.

Snyd dig til magten

Men i gruppen af magtfulde personer blev opgaven løst lige godt uafhængigt af, om deltagerne havde givet bilerne deres fulde opmærksomhed eller sideløbende havde løst krydsogtværs.

Resultaterne indikerer, at magtfulde menneskers bevidste overvejelser er meget lig den underbevidste proces hos resten af os – mere abstrakt og bedre, når det kommer til komplekse beslutninger.

Men nu havde den magtfulde gruppe af testpersoner jo egentlig ikke mere magt end den anden forsøgsgruppe. De sad ikke nødvendigvis lederstilling på deres arbejdsplads eller var ikke anfører på fodboldholdet.

De havde blot mindet sig selv om en situation, hvor de havde følt, de havde haft magten over andre, inden de gik i gang med at løse problemet. Så måske er netop det en god ide at gøre, inden du næste gang sukker over indkøbssedlen. Eller skal træffe en vigtig beslutning på jobbet.

Lær kunsten at smalltalke

 

 

Evnen til at smalltalke kan være afgørende for at kunne gøre forretninger. Få de gode råd til at mestre genren.

Smalltalk er ikke bare ligegyldig småsnak om vind og vejr.

I stedet er det et uhyre vigtigt socialt værktøj, og det at kunne disciplinen, kan være en betingelse for at klare sig godt i businesssituationer som ved forhandlinger, til konferencer eller andre vigtige møder.

Det fortæller ekspert i smalltalk Birgitte Sally, der er uddannet cand. mag. i kommunikation samt forfatter til bogen »Smalltalk«.

– Når vi gør forretninger med hinanden eller samarbejder med nogen, foretrækker vi at gøre det med dem, vi kan kommunikere med. Det er ret banalt – man vælger dem, man bedst kan lide. Derfor har vi brug for at etablere en god kontakt, siger hun.

Ufarlig snak

Smalltalken bruger vi mennesker til at tune os ind på og blive trygge ved hinanden. Og det er absolut ikke en let manøvre. Mennesket er nemlig som socialt væsen hunderæd for at blive afvist af en anden. Derfor må man starte i det små.

– Man starter med at tale om noget, som er ufarligt. Og mens vi befinder os i det klichélag, aflæser vi hinandens kropssprog, ansigtsmimik og stemmeføring, for at finde ud af, om den anden person er en, som vi vil give os yderligere i kast med, forklarer Birgitte Sally.

Sammenlignet med andre europæiske folkeslag er danskerne ifølge hende alt for ligefremme, når det gælder forretninger, og det kan altså i sidste ende betyde, at en vigtig handel går i vasken, eller at konkurrenten løber af sted med ordren.

– Vi går direkte til sagen. I andre lande vil man gerne vide noget om personen, man står over for, familieforhold og alt muligt, som danskerne synes er irrelevant for forretningerne. Men de, der handler i andre lande, ved godt, at man er nødt til at vise modparten sit menneskelige ansigt. Det giver et bedre klima for samarbejde og forretning.

Læs her de gode råd til, hvordan du bliver perfekt til at smalltalke.

Lev med sommerfuglene

Selv om viljen er der, kan det være svært rent faktisk at få gang i smalltalken, eller tage initiativ til den. Det er i hvert fald lettest at lade være, så man ikke risikerer en afvisning.

– Nogle får hjertebanken og sommerfugle i maven, men sådan er det bare. Ham, du gerne vil tale med, har det formentlig også sådan. Man kan endda bruge det til at vende situationen og blive helten, der kommer og redder den anden fra at stå at flagre til en konference, siger Birgitte Sally.

Styr kroppen

De signaler, du sender med din krop er også vigtige for, hvor godt smalltalken kan komme til at flyde. Så smil, søg øjenkontakt, få skuldrene tilbage og ret hovedet op.

– Allerede før vi åbner munden, har vi kropssproglig kontakt. Den attitude, vi møder et andet menneske med, er vigtigere end det, der kommer ud af munden i første omgang. Virker man selv utryg, kommer det til at gøre den anden utryg, også, siger Birgitte Sally.

Vis interesse

Oplev dig selv som en vært, der tager sig godt af en gæst, når du smalltalker.

– Spørg ind til det, den anden siger. Lyt efter og saml op på det. Sørg for, at der også er balance i samtalen, så du også viser noget af dig selv, siger Birgitte Sally.

Gør man ikke det, risikerer man nemlig, at samtalepartneren føler sig forhørt.

– For at undgå det, kan man skifte nogle af spørgsmålene ud med kommentarer i stedet for. Så er du nødt til at give lidt af dig selv.

Vær banal

Husk på, at indholdet ikke er vigtigt i sig selv, når man smalltalker.

– Vi vil så gerne være kloge, når vi møder nye mennesker. Især i forretningssammenhænge. Men det kan betyde, at vi slet ikke tør sige noget.

Tag i stedet udgangspunkt i det, I har til fælles.

– Det kan være stedet, årsagen til, at I er der, omgivelser, møbler, kunst, fagligt fællesskab, konferencens tema, et flot ur og meget andet. Du får altid en masse gratis information leveret – brug den.

 

Forbered dig hjemmefra

Find mulige emner at smalltalke om før konferencen og forretningsmødet.

– Tænk over, hvad der rører sig i øjeblikket. Hvad du er optaget af. Hvis du skal på kursus, så gør dig klart, hvad du mener om kursets tema. Det ved man, at man altid kan smide på bordet, og det giver tryghed.

Undlad at tage potentielt eksplosive emner op.

– Undgå emner som religion, politik og andet, som I kan blive uenige om. Man må ikke sætte andre i forlegenhed, siger Birgitte Sally.