Nogle mennesker får os til at skinne, andre gør ikke.

 

Brug mest mulig tid sammen med mennesker der får dig til at skinne, og vær selv én af dem, der får andre til at skinne.

De mennesker du omgiver dig med, kan både øge og sænke farten mod dit mål. Derfor kalder jeg
team for en accelerator. En accelerator fordi der er en lige så stor følelse af samhørighed i en brokkekultur som i en vinderkultur.

Tænk på en studiegruppe fra din skoletid, hvor holdningen var "Alt over bestået er spildt arbejde." Det var næsten umuligt at argumentere dem op.

Omvendt kan du måske også huske ambitiøse grupper, der gik efter topkaraktererne. Selvom du muligvis havde været tilfreds med en middelkarakter, sagde du formentlig ja til at arbejde for den høje karakter.

Nogle teams trækker dig op – andre trækker dig ned. Når du møder et team, der trækker dig ned, har du altid tre muligheder:

1) Du kan sænke din egen standard
2) Du kan hæve teamets standard
3) Du kan forlade teamet

Vælg, hvad du vil, hurtigst muligt!

 

Kilde : © 2001-2008 theMcompany.com

Effektiv ledelse a la Wilbek

 

* Tag ansvar – det skaber tryghed blandt spillerne (her: de ansatte). I Wilbeks tilfælde er spillerne aldrig i tvivl om, at han står ved sit ansvar som leder . Går noget galt, tager han skylden.
* Vær stærk og tydelig – Wilbek lader sig ikke ryste (synligt) af modgang. Han tror på sejr, selv når det ser sort ud. Som leder har han en klar strategi, også når det går skidt. En klar strategi skaber tryghed og håb blandt spillerne i pressede situationer.
* Vær handlekraftig – Wilbek tøver aldrig, når der skal træffes hurtige – til tider upopulære – beslutninger. Valgene træffer han alene. Han lægger ikke beslutningerne ud til afstemning hos spillerne. Er han rystet, viser han det ikke.
* Vær ærlig – spillerne ved altid, hvor de har Ulrik Wilbek. Han er kendt for at have et stort temperament og kunne skælde ud på spillerne, men ingen er nogensinde i tvivl om, hvor de har ham. (Det voldsomme temperament er okay i sportsverdenen, hvor det er almindeligt, at træneren taler med store bogstaver over for spillerne i pausen. Den form for følelsesladet, personlig irettesættelse hører ikke hjemme i erhvervslivet).

10 forhold med betydning for arbejdsglæde

 

 

 

 

Følgende 10 forhold har ifølge Kursus- og konsulentvirksomheden DIEU størst indflydelse på danskernes arbejdsglæde:

1: Udfordringer i jobbet

2: Medarbejderens indflydelse på planlægningen

3: Den nærmeste leders evne til at motivere

4: Ledelsens evne til at sætte handling bag ord

5: Tryghed i ansættelsesforhold

6: Den nærmeste leders faglige kompetence

7: Den nærmeste leders evne til at uddelegere ansvar

8: Den information medarbejderen skal bruge for at udføre jobbet

9: Muligheden for ansvar i jobbet

10: Den nærmeste leders evne til at planlægge og prioritere ressourcerne.

 

 

 

 

Sammenhæng

En ny undersøgelse fra Personalestyrelsen viser, at generel jobtilfredshed har direkte sammenhæng med omfanget af sygefravær. Blandt 7.600 statsansatte viser det sig, at de, der erklærer sig meget tilfredse med deres arbejde, i gennemsnit har 5,3 sygedage, mens de utilfredse har 24,2 sygefraværsdage i gennemsnit. Det er i højere grad motivation, jobindhold og det sociale forhold til kollegerne, der spiller ind på folks sundhedstilstand, end det er stress og forholdet til chefen, viser undersøgelsen.

 

 

Glæden er undersøgt

HK/Privats undersøgelse angående arbejdsglæde omfatter 648 medlemmer og er udført af Wilke A/S.

45 procent udtrykker høj arbejdsglæde, 8 procent lav og 47 procent hverken høj eller lav. 60 procent vægter et spændende jobindhold højst ved et godt job, 22 procent svarer tryghed, og kun 12 procent svarer høj løn.

Se mere på http://www.hk.dk

Ifølge aktieanalytikere er de virksomheder, der tilbyder medarbejderne et godt arbejdsmiljø, også de bedste selskaber at investere i. De seneste tre år er aktierne i de 100 amerikanske virksomheder, der har den højeste arbejdsglæde, samlet steget 18,1 procent. Til sammenligning formåede de 100 øverst placerede selskaber hos verdens førende investeringsrådgivningsselskab, Standard & Poors, kun at skaffe en gevinst på 10,5 procent

 

Se mere om undersøgelsen på www.perst.dk.

Jeg har ansvaret i mit eget liv – jeg kan, hvad jeg vil

 

Hvis du forestillede dig, at du havde hovedrollen i filmen ’Jeg har ansvaret i mit eget liv – jeg kan, hvad jeg vil’, hvad ville du så gøre?

Svar på nedenstående spørgsmål, mens du forestiller dig, at der for en stund ikke findes noget, der så meget som minder  om begrænsninger…

• Hvad ønsker du i dit liv? Hvad skal det give dig?
• Hvad ville du gøre, hvis ikke du kunne fejle?
• Hvad ville du gøre, hvis du havde ubegrænset tid?
• Hvad ville du gøre, hvis du vandt i lotto og blev finansielt uafhængig?
• Hvad ville du gøre, hvis du havde 5 år tilbage at leve i?
• Hvad ville du gøre, hvis du troede 100 % på dig selv?
• Hvad drømmer du om at gøre,som du  ikke har gjort endnu?
• Hvilke oplevelser ønsker du at få med dig?
• Hvad er din indre drøm, og hvordan vil du gerne komme på banen i dit liv?

Kilde : Sofia Manning

Here are four fun questions.

 

 Answer them quickly.

1. You are running in a race, and you overtake the second-place runner. What position are you in, now?

2. Different race. If you overtake the last-place runner, then you are in . . . ?

3. Mary’s father has five daughters: #1 is Nana, #2 is Nene, #3 is Nini, #4 is Nono. What is the name of daughter #5?

4. A mute person goes into a shop to buy a toothbrush. He imitates the action of brushing his teeth, thereby clearly expressing himself to the shopkeeper, and the purchase is made. Next, a blind man comes into the shop who wants to buy a pair of sunglasses. How does he indicate what he wants?

 ….

 

 

…..

 

 

…..

 

 

 

 

..

 

Some answers:

1. Second place, not first.

2. How can you overtake a last-place runner?  First place (the first place runner would be able to overtake the last place runner!)

3. Mary, not Nunu.

4. He probably just asks for the sunglasses.

BLOMST og VAND mødes og bliver gode venner.

 

En dag forstår BLOMST, at den er blevet forelsket i VAND. BLOMST begynder at sprede sine kronblade, fyldige, smukke og en dejlig duft begynder at vokse fra hende. Hun siger "Alt dette – kun for din skyld, kære VAND ", og hun håber,  at han forstår hendes følelser.
Der kommer en tid, hvor VAND indser, at han er forelsket i BLOMST, og han søger hele tiden hendes selskab. Som tiden går, begynder BLOMST at undrer sig over, om VAND mon også elsker hende, da VAND ikke rigtig viser BLOMST sine følelser. Pludselig en dag kan BLOMST  ikke holde det ud mere.
"Jeg elsker dig, søde VAND" – siger BLOMST. VAND svarer: "Jeg elsker også dig".
Så går der lang tid igen, og BLOMST  siger igen: "Jeg elsker dig, min kære VAND". Han svarer: "Det gør jeg også".
BLOMST har megen tålmodighed, så den ventede, ventede, ventede. Men der kom et tidspunkt, hvor BLOMST ikke længere kunne sprede sin dejlige duft omkring sig. En sidste gang siger BLOMST: "Min elskede VAND. Jeg elsker dig" – hvortil VAND svarer: "Jeg har jo sagt til dig, at jeg også elsker dig".

Pludselig en dag bliver BLOMST  så syg, at den ikke længere kan åbne sine smukke kronblade. De har mistet farven og visner. Hun dufter ikke længere, som hun engang gjorde. Mens BLOMST  ligger i sin seng, sidder VAND ved siden af hende. Men det er tydeligt, at BLOMST skal dø – og endnu en sidste gang vender BLOMST  sig imod VAND og siger: "Du, mit VAND, mit liv. Jeg elsker dig virkelig højt". VAND bliver så ked af det, at den ringer efter en læge. Lægen kommer straks, og undersøger BLOMST. "Der er ikke så meget, man kan gøre for denne patient – det er umuligt." VAND bliver så ked af det, og spørger hvad det dog er BLOMST fejler. Lægen svarer: "BLOMST fejler intet, kære VAND. Denne BLOMST  har bare tørstet efter VAND. Den har haft brug for VAND. Men den har intet VAND fået. Dette er grunden til hendes død".

 

Endelig forstod VAND, at man ikke kun kan nøjes med at sige: "JEG ELSKER DIG" – man skal også kunne vise det. Man kan ikke nøjes med at være tilstede – man må også kunne give af sig selv

 

10 gode råd til smalltalk

 

 

Sådan bliver du en bedre smalltalker

Her er 10 råd til den gode kontaktskabende kommunikation:

1. Smil og søg øjenkontakt, tænk over dit kropssprog
2. Husk den ”gratis information” alt det du hører og ser omkring dig, grib nuet og nysgerrigheden og brug situationen
3. Vis noget af dig selv, det skaber tryghed hos din samtalepartner
4. Vær den gode vært og vis indlevelse i din samtalepartners snak
5. Komplimenter folk, hvis du kan
6. Brug personens navn, hvis det falder naturligt
7. Vis interesse i din samtalepartners liv og gøremål
8. Grav dybere, spørg ind med "hvad" og "hvordan"
9. Vær en god og aktiv lytter
10. Lad være med at give gode råd, medmindre du bliver opfordret til det

A rose to say – you mean a lot to me.

 

 

This should probably be taped to your bathroom mirror where one could read it every day.

You may not realize it, but it’s 100% true.

1. There are at least two people in this world that you would die for.

2. At least 15 people in this world love you in some way.

3. The only reason anyone would ever hate you is because they want to be just like you.

4. A smile from you can bring happiness to anyone, even if they don’t like you.

5. Every night, SOMEONE thinks about you before they go to sleep.

6. You mean the world to someone.

7. You are special and unique.

8. Someone that you don’t even know exists loves you.

9. When you make the biggest mistake ever, something good comes from it.

10. When you think the world has turned its back on you take another look.

11. Always remember the compliments you received. Forget about the rude remarks.

And always remember….when life hands you Lemons, ask for tequila and salt and call me over!

Good friends are like stars you don’t always see them, But you know they are always there.

"I would rather have one rose and a kind word from a friend while I’m here than a whole truck load when I’m gone!

Hjælp din travle hjerne med en lur

 

 

 

 

Hvis du har brug for at lære noget nyt i et hurtigt tempo eller din dag er særligt krævende, kan det være meget klogt at tage en lur midt på dagen.

 

Endelig et godt argument for at give efter for fristelsen, lukke øjnene og bruge tastaturet eller et par mapper som hovedpude efter frokosten. En israelsk og amerikansk forskergruppe har undersøgt, hvordan en 90 minutters middagslur påvirker hjernens evne til at lære. Og resultatet er opløftende. Det skriver forskning.no

 

Forskerne ved godt nok ikke helt hvilke mekanismer, der er på spil, men en middagslur får tilsyneladende såkaldt langvarige ’minder’ til at lagre sig hurtigere end normalt.

 

Tommelfingertestede forsøgspersoner

For at undersøge effekten af 90 minutter på langs med lukkede øjne, satte forskerne to forskellige grupper af forsøgspersoner til at lære en motorisk øvelse, hvor de skulle lægge tommelfingeren mod en af de andre fingre i en bestemt rækkefølge.

 

Gruppe et, der fik lov til at tage en middagslur efter at have lært øvelsen, klarede sig langt bedre end gruppe to, da begge hold senere samme dag blev bedt om at gentage den.

 

Nemmere at huske to ting

Tidligere forskning har vist, at de første seks til otte timer efter du har øvet dig på noget, er de mest kritiske. Og hjernen bliver særligt udfordret, hvis du øver sig på to ting lige efter hinanden. Det gør det nemlig svært for den at lagre det første du øvede.

 

Derfor fik forskerne en tredje gruppe forsøgspersoner til at øve sig på en ny motorisk krævende fingerøvelse to timer efter, at de havde øvet sig på ovennævnte tommelfingertrick.

 

En fjerde gruppe fik lov til at sove i halvanden time mellem indlæringen af de to øvelser. Da tredje og fjerde gruppe samme aften skulle fremvise de to øvelser, var der ikke den stor forskel på, hvor meget de kunne huske. Men næste dag viste den fjerde gruppe, der havde fået lov til at sove middagslur, sig til gengæld at have meget bedre styr på de to øvelser.

 

Derfor er de israelske og amerikanske forskere ikke længere i tvivl om, at en middagslur gør underværker, hvis hjernen skal stopfodres med informationer.

 

 

Hvad er langvarige minder?

Forskere deler de såkaldt langvarige minder op i to typer:

 

• Den første type er minder om, hvad du lavede eller, hvad du læste i en artikel i går.

 

• Den anden type minder handler om, hvordan man for eksempel spiller håndbold, kører bil eller snakker engelsk.

Fire enkle leveregler = 14 ekstra leveår

 

 

 

En stor britisk undersøgelse har studeret fire velkendte levereglers samlede indflydelse på 20.000 menneskers helbred. Der er mange ekstra leveår i at følge dem alle.

Undersøgelsen, hvis resultat omtales i Guardian Unlimited i dag, viser, at det typisk er muligt at lægge en del ekstra år til livet ved at følge fire regler for en sund livsstil:

 

1. Lev uden tobaksrøg,
2. Drik moderate mængder spiritus,
3. Motioner
4. Spis dagligt fem portioner frugt og grønsager.

 

Forskere på Cambridge Universitet har – mellen 1993 og 2006 – fulgt 20.000 menneskers helbred. Deltagerne var mellem 45 og 79 år.

Undersøgelsen konkluderer, at der er meget stærke tegn på, at de fire nævnte leveregler vil have en markant og positiv indflydelse på midaldrende og ældre menneskers helbred. Undersøgelsen viste også, at social status og BMI har langt mindre betydning for livslængden.

Raske forsøgspersoner

Undersøgelse, der oprindelig er offentliggjort i "The Public Library of Science Medicine", er en af de første, der retter sig mod den samlede effekt af de fire nævnte faktorers indflydelse.

For samtlige deltagere i undersøgelsen gælder, at ingen af dem have en konstateret kræft- eller hjertesygdom ved undersøgelsens begyndelse. Deres livsstil blev registreret – herunder i hvilket omfang de røg, drak spiritus, var fysisk aktive og spiste frugt/grønsager.

Over en 11 årig periode viste det sig, at de deltagere, der ikke fulgte nogen af de fire formodede sunde leveregler, havde en fire gange så stor risiko for at dø undervejs i forløbet end de, der efterlevede principperne.

14 års forskel i livslængde

Forskerne har beregnet, at en person, der ikke lever efter de fire regler, har samme risiko for at dø som en person, der er 14 år ældre.

 

1) Rygning viser sig at være den faktor, der har størst og mest negativ indflydelse. Rygernes risiko for at dø undervejs i forløbet var 77 pct. større end ikke-rygernes.

2) Dernæst fulgte sunde spisevaner – frugt og grønt med højt indhold af C-vitamin. Det øgede muligheden for at holde sig i live med 44 pct.

3) Et lavt forbrug af alkohol – det vil sige under 14 genstande om ugen – betød 26 pct. større chance for at overleve.

4) At være fysisk aktiv øger chancen med 24 pct.

Kilde: The Guardian