Er DU god til at træffe gode beslutninger ?

Er DU god til at træffe beslutninger?
Det var sidste uges spørgsmål her til dig, og jeg gav mit bud på de to af de tre ting, du må være bevidst omkring din beslutningstagen:                                                                          

Regel nr.1: Er min beslutning den JEG vil være?
Regel nr.2: Er "hjertet" med i min beslutning?
Regel nr. 3 
Først en lille gåde:                                                                                  
Der sidder tre frøer på kanten af et svømmebassin.
Så beslutter den ene sig for at springe i vandet. Hvor mange frøer er der tilbage på kanten?  
Svaret får du her:
Der sidder STADIG TRE frøer på kanten!
Den besluttede sig kun, men den SPRANG IKKE!
 
Derfor kommer her regel nr. 3 som er ALT afgørende for din beslutning:
                                                                  
Regel nr. 3: DOITNOW!
HAR du besluttet dig så GØR det: Bring din beslutning i HANDLING, og gør det NU.
Se ideen her: Luk døren – op ELLER I!                                                                                  
Hvis du kun holder døre på klem, hindrer det dig i at føre din beslutning ud i livet. 
        
                                                                                                
Hvis du har tænkt dig at sige JA, så ”doitnow” og så tydeligt som muligt.                          
Hvis du har tænkt dig at sige NEJ, så ”doitnow” og så tydeligt som muligt.                             
Det er IKKE din BESLUTNING der skaber resultatet.                                        
Det er DIN HANDLING!

Hvad er det her i nuet DU vil træffe beslutning for?
Hør dit eget svar NU! Træf beslutningen. Brug de tre beslutningsregler.
HUSK den sidste… forrr DU er da vel IKKE en frø… vel? :-                                                                    
Forståelsen muliggør opnåelsen. Handlingen skaber forvandlingen…
Reklamer

Bliv klog som Einstein

Fremtrædende hjerneforskere påstår, at gennemsnitspersonen kun benytter sig af 1-2 % af sin hjerne. Det handler om at udfordre hjernen og ved hjælp af simple teknikker og øvelser skulle det være muligt at øge sin hjernekapacitet betydeligt. Specielt i løbet af med årene risikerer man, at hjernen nedbrydes, såfremt man ikke progressivt gør en indsats imod det. Samtidig efterspørger samfundet kvaliteter som innovation, kreativitet og nytænkning, hvilket hænger sammen med emnet.
 
Et spændende område, og selvom der fra eksperter er videnskabelige undersøgelser som er modstridende, har jeg forsøgt at sortere i budskaberne, så det kun er de sikre og fra flere kilder bekræftede informationer, som fremgår. Hele listen er informationer, som jeg har indhentet til privat brug for at skille kanel fra skidt, men måske er der andre derude, som også kan bruge den til noget. Ligesom kroppen forfalder, hvis den ikke bliver brugt, forfalder hjernen også hvis den ikke bliver brugt, så hvordan tuner man sin hjerne op?

1. Fysik og psyke hænger uløseligt sammen og forsøg med mus, viser at mus som motionerede i et løbehjul, producerede dobbelt så mange hjerneceller i delene af hjernen, som omhandler indlæring og hukommelse, i forhold til mus som ikke motionerede. Samme resultat er for nylig dokumenteret hos mennesker. Årsagssammenhængen til dette fænomen, er ikke slået fast 100 % men muligvis skyldes det produktionen af belønningsstoffet endorfin, hvilken modvirker stress, og den øgede udskillelse af kroppens egen væksthormon, som også har en positiv effekt på hjernen.

 
2. Vær nysgerrig. Prøv at forstå hvordan ting hænger sammen omkring dig og gør det til en vane at spørge hvorfor?
 
3. Få indblik og indhent information mange steder, så du kan se en problemstilling fra alle sider.
 
4. Omgiv dig med mennesker som har forskellige baggrunde og forskellige kompetencer og tillad dig at blive inspireret af deres ideer.
 
5. Lær noget nyt, hvilket måske lyder indlysende. Spil kort, computerspil, læs bøger, lær sprog eller nye færdigheder osv. Hvis du ikke har et specifikt emne, kan du evt. lære nogle nye ord hver dag, som du kan indtage i dit ordforråd. Undersøgelser viser nemlig, at der er en bred sammenhæng mellem ordforråd og intelligens, da et stort ordforråd øger den abstrakte tænkning.
 
6. Grin og smil udløser endorfin, som modvirker stress. Langvarig stress har nemlig den skadelige effekt, at det udskiller kemikalier, som nedbryder hukommelsen og indlæringsevnen. Andre måder at forhindre stress er fx meditation, yoga, kamillete og motion.
 
7. Husk forskellige perioder i dit liv og gennemgå en gang imellem gamle fotoalbums og lignende, så du husker tidligere positive erfaringer, følelser og oplevelser. Lav evt. en dagbog med tegninger og/eller mindcards.
 
8. Undgå for meget fedt, da undersøgelser har vist at for fedt rig kost sænker intelligensen, da det åbenbart ikke er velegnet brændstof for din hjerne. Til gengæld har undersøgelser vist, at kulhydrater (sukkerstoffer som findes i pasta, ris, brød, frugt osv. såvel som chokolade, vingummi osv.) kan øge din mentale formåen 20 % fra normal, så udtrykket sukkerkold har sin berettigelse.
 
9. Forsøg at øge niveauet på mentale opgaver du allerede laver. Hvis du fx laver kryds og tværs så prøv den svære i stedet for den normale, hvis du spiller poker, så find nogle dygtige modstandere at spille imod i stedet for dem, du plejer at blanke af. Hvis du konstant udfordrer din hjerne, gør du din hjerne og dig selv en tjeneste.
 
10. Udtrykket ”at sove på det” er ren fornuft, da vigtige informationer bliver bearbejdet op til 15 – 30 % (afhængig af hvilken undersøgelse) mere effektivt ellers. Underbevidstheden kan sammenkoble løse ender, som bevidstheden ikke ellers ville have klaret. Også mangel på søvn kan have stor betydning for din mentale formåen og undersøgelser har vist at blot en nat med manglende søvn kan nedbringe din IQ med op til 15 IQ-point. De fleste mennesker behøver 7 – 8 timers søvn pr døgn.
 
11. Meget alkohol har en skadelig effekt på hjernen, men flere undersøgelser har vist at 1-2 genstande om dagen faktisk er bedre end slet ikke at drikke alkohol. Mere alkohol end det har til gengæld en skadelig effekt på hjernen.
 
12. Leg. Leg med dine børn, spil kort, spil computer, byg med klodser, mal, tegn, lav skulpturer og leg. Det øger kreativiteten i dig.
 
13. Specielt for kvinder – dyrk sex – videnskabelige undersøgelser har vist at østrogenniveauet og hjerneaktiviteten for kvinder hænger uløseligt sammen. Kvinder som dyrker sex med en partner mindst en gang i ugen har væsentlig højere østrogen niveau end kvinder, som ikke har. Åbenbart afhænger det ikke af, om kvinden havde fået orgasme, men om kvinden havde været sammen med en partner.
 
14. Hav et arbejde, som udfordrer dig og gør dig glad. De fleste mennesker med stor succes opfatter ikke deres arbejde som arbejde men nyder hvad de laver. Se blot mennesker som Einstein, Newton og Leonardo Da Vinchi.
 
15. Hvis Mozart musik bliver spillet har det en bevist effekt til at øge hjernekapaciteten. Sjovt nok har undersøgelser også vist at planter vokser bedre hvis der bliver spillet Mozart musik (på trods af de ikke har ører??) og køer giver mere mælk til tonerne af Mozart.
 
16. Forskellige midler som koffeinholdige drikke (kaffe, te, cola osv.), gin sin og omega 3 fedt syrer har vist sig at øge hukommelse og koncentration.
 
17. Hold taler, samtaler eller skriv. Når vi taler eller skriver bearbejder vi informationer og udvikler ideer. Skriv læserbreve, breve til venner eller blog og skriv for at blive læst

Hav det rigtig godt , du fortjener at blive fri for stress!

Vi er alle sammen bekymrede ind i mellem. Men måske er du mere bekymret
eller usikker end gennemsnittet.

Mennesker, der er meget bekymrede eller usikre, har en forøget risiko for at
få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde
overse stresssymptomerne. Hver gang de er bekymrede eller usikre, så får de
stresshormoner i blodet.

Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.

Hver gang du er bekymret, så skal du spørge dig selv, "Hvad kan JEG gøre ved
det?". Fokuser på DINE handlemuligheder.

1. Hvis DU selv kan gøre noget, så bør du gøre det. Om ikke andet, så for at
komme af med dine bekymringer. Gør det!

2. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, så har du måske en indflydelse (stor
eller lille) på andre mennesker, der kan gøre noget. I så fald bør du bruge
din indflydelse. Snak med noget! Skriv til nogen!

3. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, og hvis du absolut ingen
indflydelsesmuligheder har, så skal du lære at acceptere det, der bekymrer
dig. Sig PYT, hver gang det sker!

På den måde kan du stille og roligt få bugt med en del af din bekymring. Det
er ikke let, men du kan lære det. Samtidig får du, ved at fokusere på dine
handlemuligheder, et mere positivt liv. Du bliver proaktiv.

Hvis du ofte er bekymret eller usikker, så bør du en gang imellem lave en
stresstest, da du ofte ikke kan stole på din egen fornemmelse af dit
stressniveau.

Du kan lave en stresstest her:
http://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm

Find nøglen til den gode dag.

Find nøglen til den gode dag, hvor der var overskud til at udvikle og forandre dig selv.
( Du behøver ikke at skrive dine svar ned, du skal blot love at bruge 2 minutter på at besvare spørgsmålene)

Hvad har du været stolt af i dag?
Hvad har du været god til i dag?
Hvilke opgaver har du haft det godt med i dag?
Hvad kan du i dag, som du ikke kunne i går?
Hvad har især motiveret dig i dag?

 
 
Prøv øvelsen i 21 dage i træk – og se hvad der er sket med dig ?

Forskellen på selvtillid og selvværd – Det bedste du kan gøre er at blive rigtig god til at VÆRE DIG.

Adfærdskendetegnene ved mindreværd, ligeværd og mereværd

Mindreværd

Jeg er ikke OK – Du er OK

Ligeværd

Jeg er OK – Du er OK

Mereværd

Jeg er OK – Du er ikke OK

Passiv adfærd: Medmenneskelig adfærd: Aggressiv adfærd:
For lidt, for sent: Undermenneske, offerrolle, martyr, tikkende bomber, kom-og-red-mig syndrom, lillepige-lilledreng syndrom, manipulation, undskyld mig, flygter fra sig selv, konfliktsky, isolerer sig, lavt selvværd, frygter andre mennesker, mindreværdsfølelser, medlidenhedssøgende, tavs magt Passende mængde af passende adfærd på passende tidspunkt: Medmenneske, ansvarsbevidst, hævde sine behov, meninger og følelser uden at krænke andres, bebrejder og fordømmer ikke, accepterer og anerkender sine medmennesker, godt selvværd, selvagtelse, venlig, ærlig, troværdig, tillidsvækkende For meget, for hurtigt: Overmenneske, skyde skylden på andre, bebrejdende, fordømmende, lavt selvværd, sort humor, ironi, sarkasme, meget indirekte, truende, angriber andre mennesker, her-kommer-jeg syndrom, opdragersyndrom, mereværdsfølelser, overmenneske, aggressiv magt
Følelserne bag og kroppens reaktioner: Følelserne bag og kroppens reaktioner: Følelserne bag og kroppens reaktioner:
Frygt, angst, skyld, påtager sig ikke ansvar,  depressioner, træthed, søvnløshed, sygdom, nervøsitet Bestemmes af situationen. Påtager sig ansvaret, erkender og bearbejder. Glæde, tilfredshed, velvære Vrede, raseri, had, fjendtlighed, påtager sig ikke ansvar, skråsikker, stresssymptomer, for højt blodtryk
Typiske verbale udtryk: Typiske verbale udtryk: Typiske verbale udtryk:
"Det gør skam ikke noget", "Mon det er muligt?", "Hvis du ikke har noget imod det?", "Jeg dur ikke til noget", "Jeg er dum". (Æææhhh, øøøhhh, undskyld) "Jeg føler…", "Jeg kan mærke…", "Jeg tænker…", "Jeg vil gerne have…", "Jeg har brug for…", "Jeg mener…", "Hvad mener du?". (Jeg, vi, kan, vil, fællesskab) "Hvis du ikke passer lidt på", "Det kan ikke være dit alvor", "Hvad bilder du dig ind?", "Det er din skyld", "Du er dum". (Latterlig, tåbelig, dårlig, forkert på den)

Det bedste du kan gøre er at blive rigtig god til at VÆRE DIG.

Her kommer nogle af de rettigheder ethvert menneske har i følge assertionsteorien:

Du har ret til at vurdere din egen adfærd, dine tanker, dine behov, dine meninger og dine følelser

Du har ret til at undlade at forklare eller undskylde din adfærd, og du har ret til at træffe ulogiske beslutninger

Du har ret at vurdere om det er dit ansvar at finde løsninger på andre menneskers problemer

Du har ret til at ændre mening

Du har ret til at begå fejltagelser og tage ansvar for dem

Du har ret til at sige: "Jeg ved det ikke" eller "jeg forstår det ikke"

Du har ret til at være uafhængig af andre menneskers medlidenhed, sympati eller velvilje

Du har ret til at udtrykke dine følelser, meninger og behov så længe, du ikke krænker andres

Du har ret til at bede andre mennesker om hjælp til at opnå dine ønsker, behov og mål (f.eks. at bede andre mennesker om at ændre adfærd, så du kan bevare et godt selvværd)

Du har ret til at sige: "Nej" uden at føle skyld

10 gode råd til et lykkeligt liv

I stedet for blot at ønske hinanden ” et godt liv” skulle vi måske hellere tænke på at ønske hinanden ”et  lykkeligt liv”!


 

For selv om økonomien i Danmark i øjeblikket bare drøner afsted, så er stadig flere mennesker deprimerede, stressede og ulykkelige.

Og mange gange er det så lidt, der skal til, for at vi pludselig føler os lidt gladere, lidt mere lykkelige. Det kan være en telefonopringning fra en gammel ven, et smil fra et tilfældigt menneske du møder i bussen, en anerkendelse fra din chef eller et kærligt knus fra en, du holder af.

Gennem mit lange liv har jeg efterhånden samlet en del gode råd om, hvordan jeg selv kan blive lykkeligere, og blandt dem har jeg udvalgt 10 råd, som gennem årene har betydet mest for mig. Det lyder måske lidt frelst og enkelt, men prøv alligevel at læse dem igennem. Når du har gjort det, kan du lave din egen liste over de ting, der betyder noget for dig, og som du mener vil gøre dig mere lykkelig. Lav eventuelt et print over dine egne forslag og sæt det op på væggen ved din seng eller ved spejlet i badeværelset. En god idé er også at have de 10 gode råd stående på din computer, så du hele tiden kan justere og forbedre forslagene, så de passer perfekt til dig og til din øjeblikkelige tilstand.

Her er så de 10 råd, der gør mig lykkeligere:

1. Hold op med at tro at du skal være perfekt hele tiden. Forvent ikke, at du selv eller andre skal være perfekte. Der er ingen mennesker i denne verden, der er perfekte. Du behøver altså ikke altid at skulle imponere andre mennesker, og du behøver ikke at gøre alting perfekt.. Det vil også være en god idé, hvis du lærer at sige nej til urimeligheder eller ting, du ikke kan stå inde for, både på din arbejdsplads og i privatlivet.

2. Vær glad og tilfreds med det du har. Lad være med at sammenligne dig selv med alle andre, da det kun vil forværre din situation. Du ved jo heller ikke, hvordan andre mennesker egentlig har det inderst inde. Vær i stedet tilfreds med dig selv og dit eget liv. Og hvis du ikke er det, så gør noget ved det. Du selv er den eneste, der kan ændre dit liv. Det er kun, hvis du holder af dig selv, at du kan være noget for andre. Husk også, at det ikke er materielle ting og penge, der gør dig lykkelig. Penge er selvfølgelig rare at have, men hvis du en dag bliver alvorligt syg, vil du med glæde betale alt hvad du ejer for at blive rask igen.

3. Sæt tid af til dig selv. Giv dig selv bare en halv time hver dag, hvor du kan slappe helt af. Dyrk noget motion, interesser dig for en hobby, gå en tur eller læs en bog. Forkæl dig selv med lidt massage eller en skønhedskur. Mediter eller giv dig tid til at bede til den gud, du tror på. Eller sæt dig bare ned og lav slet ingen ting. Det vil give dig ny energi og større koncentration.

4. Hvis du føler dig stresset på arbejdet, så tag en pause. Du bør tage kortere eller længere pauser afhængig af dit arbejde eller dit stressniveau. Blot en kort pause med meditation, dybe indåndinger eller lidt motion kan gøre underværker. Hvis du har mulighed for det, kan du også tage et par fridage eller holde en kortere eller længere ferie med din kæreste, dine venner eller din familie.

5. Undgå at være for meget alene. Når du er træt eller deprimeret, er du ofte tilbøjelig til at lukke dig inde i dig selv. Sørg for at være sammen med dine venner eller din familie med jævne mellemrum og ring til dem for at høre, hvordan de har det.. Send dem en SMS eller en mail. Gå en tur i biografen, gå i butikker for at handle eller gør noget af det, som du holder af at foretage dig, men som du måske ikke har gjort, fordi du har haft for travlt i en periode.

6. Lev livet lidt sundere. Tænk på, hvor godt du altid har det, hvis du har dyrket motion, spist sund mad, fået en på opleveren eller fået en god nats søvn. Det gamle ordsprog ”en sund sjæl i en sund krop” står stadig ved magt.
Det betyder ikke, at du skal leve fanatisk sundt, men at du altid skal tænke over, hvad du kommer i munden , og hvad du udsætter din krop og din sjæl for.

7. Vær mere opmærksom over for andre. Lær at blive en bedre lytter, og lad være med at afbryde folk i tide og utide. Vær også taknemmelig for små tjenester og positive tilkendegivelser fra dine omgivelser. Husk at sige tak, hvis andre har gjort noget godt for dig. Sørg for at besøge dine venner og din familie og husk også at invitere dem engang i mellem. Du gør ikke kun dem glade, du gør også dig selv glad. Tænk på at et godt parforhold, et godt venskab og et godt forhold til din familie er noget, der skal arbejdes på hele tiden. Undgå så vidt muligt alle følelser af jalousi og uvenskab.

8. Hjælp andre mennesker. Hvis du hjælper andre mennesker, der har brug for din hjælp, så vil du helt sikkert opleve en stor tilfredshed og lykke. Tænk bare på, hvor glad du selv bliver, hvis andre hjælper dig. Du behøver heller ikke at være bange for at spørge om hjælp. Ofte bliver folk netop glade for at blive spurgt om hjælp. Blot en lille tjeneste i hverdagen – som f.eks. at vinke en medtrafikant frem – kan give dig tilfredshed og måske et smil eller et lille nik med på vejen. Vær tolerant og vis respekt over for andre og glæd dig over andres succes.

9. Lær at leve i nuet. Livet er kortere, end du tror. Lad være med at spilde din tid på at ærgre dig over ting, der er sket i fortiden, og lad være med at bekymre dig om fremtiden. Du kan alligevel ikke gøre noget ved det. Har du begået en fejl, så lad være med at ærgre dig over det. Prøv i stedet at lære noget af dine fejl, så du ikke gentager dem. Lev i nuet og nyd livet, mens du har det.

10. Husk at grine mindst en gang om dagen. Fokuser på ting, der gør dig glad i stedet for hele tiden at tænke på ting, der gør dig ked af det. Alle mennesker har sorger og bekymringer. Det drejer sig om at behandle problemerne på en positiv og konstruktiv måde. En god latter kan ofte gøre underværker og løse op for en spændt situation. Tænk også på, hvor mange bekymringer der forsvinder helt af sig selv.

Må jeg ønske dig et lykkeligt liv.

Kilde : Poul Calmann-Hinke, 70 år

Husk de 5 S’er

Kørte i dag gennem Danmark med DSB. På stationen, hvor jeg skulle købe billet, lagde jeg mærke til en lille rød seddel, der sad på medarbejderens skærm.
(Det var ikke en, hun selv havde opfundet, men en DSB havde forsynet hende med):

Husk de 5 S’er:

Se op !
Smil!
Spørg!
Sælg!
Slap af !

Fremragende netværksråd, fremragende råd til den, der vil i anstændig kontakt med andre med henblik på at få gang i sin business.

Jeg sad i toget videre og nærmest sang de fem råd i en rap.
Prøv selv.

 

Ide : DSB og Abelone Glahn