Kom godt i gang efter ferien

11 tips til at komme godt i gang efter ferien

 

 

Af Bente Bøllingtoft Lindstrøm, ejer af UdviklingSvej  http://www.udviklingsvej.dk

 

Måske du er supergod til at komme godt i gang efter din ferie – uden at stressen kommer

krybende efter 3 dage. Og måske du ved hvordan du bevarer den gode ferie energi hele året

rundt? Eller måske du har brug for at tænke det meget mere ind i din travle hverdag?

 

Her får du nogle tips til hvordan du kommer godt i gang efter ferien – og bevarer visionerne hele

året – hele livet. Det er et lille udvalg – en appetitvækker.

 

1. I de sidste feriedage begynder dine tanker måske at kredse om næste arbejdsår. Det er helt OK –

og et godt tidspunkt til at overveje dine visioner og mål for næste arbejdsår. Hvilke nye gode

vaner vil du etablere? Hvilke mål har du for det næste halvår? Hvilke aktiviteter vil du sætte i

gang? Beslut dig derpå for hvordan og hvornår du vil gå i gang med dem – og arbejd derpå

videre.

 

2. Mærk efter alle de gode oplevelser der har været i din ferie. Læg mærke til hvor meget du er

taknemmelig over. Og mærk glæden ved dit liv. At alt er lige som det skal være. Giv dig tid til at

mærke dig selv – og tænk efter hvor dejlig din ferie har været. Tænk derpå på hvordan du

glæder dig til at komme i gang igen. Dvæl ved de ting ved dit arbejde, som giver dig god energi.

 

3. Overvej hvordan du vil tackle de ting, som ikke giver god energi. Det at have en strategi for

hvordan man vil tackle energidræbende situationer, kan være med til at man ikke falder i, men

vælger at reagere anderledes – og mere energifyldt. Mere pyt – til de ting vi ikke har indflydelse

på at ændre. I stedet for at slås mod vindmøller ( = ting du ikke kan ændre på).

 

4. Gå tidligt i seng dagen før du starter på arbejdet igen, så du er frisk og veludhvilet – og kommer

ind i tidsrytmen igen. Hvis du har vendt helt op og ned på døgnrytmen i din ferie – tager det et

par dage at trappe op til din hverdags døgnrytme.

 

5. Start dagen med en stillestund, hvor du mærker din gode energi og hvor du gennemløber hvor

dejlig en dag der er i vente. Du løber dine favoritaktiviteter igennem og mærker efter den gode

energi du får fra dem.

 

6. Start derpå dagen med at få overblik og med at planlægge opgaverne og ugen. Tag højde for at

du også vil finde plads til fritids aktiviteter og bevare den gode energi og stemning fra ferien.

Prioriter opgaverne og læg alt ind i din kalender.

 

7. Læg nogle aktiviteter ind i ugens løb. Ting som du og din familie får god energi af. Det kan fx

være gå tur i en park eller skov, tage madkurven med onsdag aften til Eremitage-slottet, gå i

butikker en dag efter arbejde, lave en sjov aktivitet med familien, gå i motions-center, løbe, gå i

biografen, spise på restaurant…. Fyld ud med de ting du selv – og din familie – rigtig godt kan lide

at lave, som giver god energi – og som er lidt ferieagtige. Jeg har et motto som hedder ’gør hver

dag til en fest’. Det kunne hedde ’gør hver dag til en ferie…’ Hvad skal dit motto være?

 

8. Vær bevidst om at få gang i nye gode vaner, som giver dig overblik og pusterum hver dag, hele

ugen, hele året, hele livet.

 

9. Sæt tid af til ”Peace of Mind” hver dag. Det kan være dit morgen vågne ritual og 5-10 min. hver

formiddag og eftermiddag og igen i din dagsafrunding om aftenen. Når du mærker at det hele

kører af med dig og pulsen er for høj, uden at du når mere, så er det tid til at trække vejret dybt

og giv dig en ’peace of mind’ stund.

 

10. Slut din dag med at lukke alle opgaver af – gør rent bord mentalt – beslut dig for hvornår og

hvordan du håndterer de åbne ender. Når de er ’håndteret’ og lagt på ’rette hylder’ popper de

ikke op og forstyrrer dig i din fritid eller i din søvn.

 

11. Mærk efter alle de gode oplevelser der har været i dag. Tænk over de ting du har lært i dag og

beslut dig for hvordan du vil bruge det konstruktivt i fremtiden. Tænk også over det du er

taknemmelig over. Og mærk glæden ved dit liv. At alt er lige som det skal være.

Derfor kan du ikke koncentrere dig

Flyder linjerne sammen på computeren, så ligger der måske dybere årsager bag  

Af Mia Qvist Scheelsbeck

                   

             

Vi kan alle have perioder på arbejdet, hvor det er en smule sværere at koncentrere sig. Bogstaverne på skærmen flyder sammen, og man falder i staver over de mindste ting.

Men har du overvejet, om der i virkeligheden er bagvedliggende årsager til, at du har svært ved at koncentrere dig?

Health.com giver her fem bud på det, der stjæler din koncentration.

1. Du får ikke nok søvn Hænger du over skrivebordet og føler dig træt, kan det være fordi, du ikke får den søvn om natten, du har brug for. Det kan påvirke din dagligdag meget, bl.a. ved at du laver flere fejl i arbejdet og har problemer med at huske.

Løsningen kan være at gå tidligere i seng eller droppe aftenkaffen, så du får en bedre og dybere søvn. Hvis dine søvnproblemer er meget alvorlige, bør du gå til lægen.

2. Dit job gør dig ikke glad Du kan have perioder på arbejdet, hvor alt virker en smule kedeligt og trist. Bliver denne periode for lang, kan det tyde på, at du er træt af dit job, og det kan i høj grad påvirke din koncentration. Det kan også være arbejdsmiljøet eller betingelserne omkring jobbet, der ikke passer dig.

Er du en person, der ofte har brug for at skifte job og ikke kan hvile i det, kan det skyldes ADHD, hvor du kan have svært ved at færdiggøre projekter og ikke føler, du yder nok.

3. Du er stresset Ifølge professor Timothy Wilkes fra Harvard Medical School kan stress stjæle din koncentration.

– Stress konkurrerer med dine kognitive centre – de områder i hjernen, der er ansvarlige for de hurtige, skarpe tanker – så at være stresset eller angst tager fokus, siger Wilkes til Health.com.

En løsning på let stress kan være meditation, da teknikken kan få dig til at blokere distraktioner. Ved mere alvorlige tilfælde kræver det professionel hjælp. Det kan både gå ud over dit private liv og arbejdsliv.

4. For lidt motion Motion kan faktisk styrke din koncentration og hukommelse. Motion betyder også, at du måske føler dig mindre rastløs på et stillesiddende job, og du sover i øvrigt bedre om natten, fordi du er mere udmattet.

Er det rastløsheden, der stjæler din koncentration, så søg professionel hjælp til at få løst problemet.

5. For mange elektroniske apparater Når du både har telefon, computer, tv og iPad, der kræver din opmærksomhed, kan det udfordre din hjernes koncentration.

Planlæg derfor din dag og sørg for at have et par perioder i løbet af dagen, hvor du ikke er beskæftiget med en telefon, et tv eller en iPad. F.eks. om aftenen inden du går i seng.

7 gode råd inden ferien – 3 gode råd under ferien

Sommerferien er for de fleste den længste pause fra arbejdet i løbet af året. Formålet er at lade op og få ny energi og forny de ressourcer, som du bruger som leder – der skal ny benzin på.

Udfordringen for mange ledere er, at virksomheden kører videre og der tages beslutninger, mens du har et arbejdsstop. Fuldstændig som et professionelt motorløb, hvor du kører i pitstop, mens løbet kører videre.
Men du skal have fyldt tanken op med benzin, skiftet dæk, vasket forruden, holdt en mental pause, hvor hjernen får restitueret, så du er frisk til igen at køre ud på banen og give den en skalle.
Det hjælper ikke kun at fylde tanken halvt op, kun at skifte fordækkene og springe forrudevasken over – det giver bagslag. Ledelsesrådgiver og coach Trine Dilèng giver dig her en række gode råd til, hvordan du skaber de bedste rammer for din sommerferie.

7 gode råd inden ferien:

Gear ned Det er både opgaverne og dit mindset, der skal neddrosles, når du skal på sommerferie. Lav en liste over igangværende opgaver og de opgaver, som du skal tage fat på efter ferien. Det vil også hjælpe din hjerne til at holde fri, når du går på ferie. Hold fokus på at afvikle opgaverne i stedet for at tilføje nye. Minimér antallet af møder, der kaster nye opgaver af sig, og prioritér de møder, hvor du afslutter opgaver, uddelegerer eller hvor din beslutningskompetence er absolut nødvendig.

Afstem forventninger Hvad er dine egne forventninger til din arbejdsindsats under din ferie? Bliv bevidst om dem og afstem dine forventninger med din nærmeste chef, dine medarbejdere, lederkolleger, relevante samarbejdspartnere og familien. Måske er der en forventning fra din chef om, at du står til rådighed i din ferie – måske ikke. Få det afklaret og lav en aftale med din chef, hvor I kan hjælpe hinanden.

Gør bunkerne mindre Lad være med at gå i panik, hvis skrivebordet ikke er tømt, den dag du går på ferie. Arbejd på at gøre bunkerne mindre inden ferien, men helt væk kommer de nok ikke. Acceptér, at der vil være uafsluttede sager, når du går på ferie. Afmeld de nyhedsbreve og reklamer, du alligevel aldrig læser.

Uddelegér Overvej, hvad du kan uddelegere og sørg for, at ansvaret for opgaverne er givet videre til personer, der kan håndtere det, så du trygt kan holde fri. Klæd medarbejderne og andre relevante personer på til, at de kan klare opgaverne i sommerferien. Tingene skal kunne rykke sig, så du ikke bliver flaskehals og får opringninger i tide og utide. Sørg for, at dine medarbejdere ved, hvem de kan gå til, når du er væk og husk på, at medarbejderne godt kan bruge at være ”leder-fri” en periode.

Husk at formulere et godt ferieautosvar på din e-mail og på din telefonsvarer, så din omverden ved, hvordan de skal forholde sig.

 

Lav aftaler med dig selv Inden du går på ferie, er det en god idé at udarbejde dine egne ferie-leveregler. Nogle vælger at holde helt fri og andre er lidt med på sidelinjen. Det vigtigste er, at du aftaler med dig selv, hvornår du er ”on”, og hvornår du er ”off”. Aftal med dig selv, hvor ofte du vil tjekke mails og arbejdsmobil, og i hvilke situationer du eventuelt gerne vil kontaktes. Skriv dine aftaler med dig selv ned og vær samtidig realistisk med, hvad du kan løse på sidelinjen.

Tænk over dine signaler Husk, at du som leder er rollemodel. En ting er at holde dig ajour ved at tjekke mails og telefon, men hvis du sender mails i ferien og deltager aktivt i opgaveløsningen uden at være til stede, kan medarbejderne tro, at det også kræves af dem, at de arbejder i deres ferie. Tænk over de signaler, du sender.

Sæt tid af i kalenderen til en god start Gør dig klar allerede inden ferien til den fysiske og mentale arbejdsbyrde, der venter efter ferien. Som leder kan du ikke regne med, at der er nogen, der tager sig af alle dine opgaver, mens du er væk, så vær realistisk og forvent, at der er kommet ekstra opgaver på dit skrivebord.
Sæt allerede nu nogle dage af i din kalender efter sommerferien til at få et overblik over nye opgaver, blive opdateret og besvare e-mails. Det er vigtigt, at det er dig selv der styrer din tid – ikke andre. Hav i baghovedet, at det kan tage noget tid at komme op i gear igen ovenpå en god, lang ferie, så kalkulér med, at du kan være lidt langsommere og mere træt end ellers. Giv dig selv plads til det.

3 gode råd under ferien:

Slap af Det er individuelt, hvordan den enkelte lader op. Men har du haft perioder i ferien, hvor du har taget dig selv i blot at sidde og kigge ud i luften, nyde stilheden, sove igennem, glemme både hvilken ugedag og klokkeslæt det er – eller simpelthen glemme dit password, så er det tegn på, at du er godt på vej til at lade op.
Husk, at det tager tid at komme dertil, og at du kan opleve at blive rastløs i starten. Se rastløsheden som et sundhedstegn og et udtryk for, at du er godt på vej i processen med at lade op og få ny energi.

Lad tankerne holde fri Sæt minimum nogle dage af, hvor du er helt væk og holder fokus på din ferie, dig selv og din familie. Undgå at lade bekymringer om de bunker, som hober sig op, få plads. Lad tankerne holde fri – det dræner, når de er optaget af arbejde.

Find ro Mange ledere har det svært med at lægge arbejdet bag sig i ferien, men for at du kan yde din indsats i hverdagen, er du nødt til at komme i pitstop mindst en gang om året. Hvis ikke du selv siger fra – siger kroppen fra. Det gælder om at give hjernen ro, så den får plads til at finde nye muligheder og måder at gøre tingene på.

Rigtig god ferie!

 

Kilde  :

Trine Dilèng er ledelsesrådgiver og internationalt certificeret coach i Lederne. Hun er desuden konfliktrådgiver og stresscoach.
Trine Dilèng giver sammen med Ledernes øvrige ledelsesrådgivere sparring til medlemmerne om deres daglige, ledelsesmæsssige udfordringer, karriere og trivsel.
Trine Dilèng giver også LederCoaching til ledere, der ønsker at indgå i et længere, personligt udviklingsforløb.

Sådan bliver du lykkelig med vilje

 

Sæt dig ikke ned og vent på lykken. Læge og lykkeekspert Jesper Bay-Hansen giver dig inspiration til, hvordan du gør

 

Selv om der er rigtig mange af os, der går rundt og er glade og tilfredse for vores liv, så er det nok de færreste af os, der rent faktisk kan sige, at vi er lykkelige.

Det var i hvert fald, hvad læge og lykkeforsker Jesper Bay-Hansen erfarede, da han arbejde som praktiserende læge. Og derfor stillede han sig ofte det samme spørgsmål:

– Spørgsmålet, der pressede sig på for mig, var: Hvordan man kommer videre fra »middelglad« til »rigtig glad« eller til ligefrem »lykkelig«, forklarer han.

I dag har Jesper droppet lægegerningen, han har skrevet bogen Recepten på lykke, og han lever af at holde foredrag og lave samtaleterapi og kurser om at finde trivslen og lykken i livet.

Her får du Jesper Bay-Hansens råd til, hvordan du kommer tættere på lykken

1: At være sig selv og dyrke hybriden mellem lyst, mening og, som den tredje dimension, ens personlige styrker, er de første skridt på vejen mod at blive et lykkeligere menneske. Man er dog nødt til at tilsætte sine projekter en knivspids realisme. For hvis en tur på månen er ens eneste ønske, er oddsene for at få det ført ud i livet nok ikke så gode.

2: Når alt kommer til alt, har du selv ansvaret for din lykke. Du kan ikke forvente, at andre tager ansvar for den. MEN det er rigtig dejligt, hvis nogen gør det. »Nogen« kan være familie, venner og sågar samfundet. I anden omgang har man altså også ansvar for andres lykke, ligesom de har for din. 

3: Undersøgelser viser, at det at gøre noget for andre i sig selv er lykkeskabende. Hjælpsomme mennesker er generelt mere lykkelige. Og den positive effekt af uselvisk opførsel går begge veje. Du bliver glad af at gøre noget for andre, de bliver glade for din hjælp og begge parter går ud med et større overskud og større glæde.

4: Lykke spreder sig i netværk. Tænk engang at din lykkefølelse spreder sig helt ud i tredje led, det vil sige, vi smitter og smittes af venner og venners venner. Det er både glædesfølelsen, et optimistisk livssyn og smil og latter, der har en afsmittende effekt på omgangskredsen.

5: Sund livsstil holder, hvis man vel at mærke oplever glæde ved den. Det holder at meditere, hvis man oplever, at man bliver afstresset. Det holder at lave sund mad, hvis det er en glæde at lave den, spise den og opleve andre positive effekter deraf mere energi, velvære eller vægttab. Når vores daglige aktiviteter bliver til gode vaner og ikke er sure pligter, så giver sunde vaner mere lykkefølelse. Men hvis vi efter ihærdige forsøg stadig synes, det er rendyrket pinsel at løbe, at spise rosenkål i spandevis og så videre, holder det ikke. Så må man gå på opdagelse og finde andre lykkeaktiviteter, der kan gøre en glad. Det nytter selvfølgelig ikke, hvis det eneste, der gør en lykkelig, er flødeskumskager eller amfetamin. Det er kunstig lykke.

6: Man skal også huske at være glad for de gange man løber/spiser sundt/mediterer i stedet for at slå sig selv i hovedet med alle de ting, man ikke fik gjort eller skal huske at gøre i morgen. Det er sundt at leve i nuet og ikke opholde sig så meget i hverken fremtid eller fortid.

7: En af de store faldgrupper i vejen mod lykke er ens negative tanke- og reaktionsmønstre. Nogle mennesker hidser sig let op eller bliver irritable, andre bliver sårede eller dybt kede af tilsyneladende små ting. Forbløffende ofte kan vi ikke selv gennemskue vores reaktionsmønstre, det kan nemlig være rigtig svært at få øje på sine egne negative tanker. Derfor kan det være godt med et par øjne og ører udefra, enten i form af en professionel terapeut eller en rigtig god ven, der har en skarp iagttagelsesevne og tør sige sin ærlige mening.