Regler på arbejdspladsen

 

1. Gå aldrig rundt uden et dokument i hånden.
Folk, der går rundt med dokumenter, ser ud som om de er på vej til et vigtigt møde. Folk, der går rundt uden dokumenter, ser ud som om de er på vej til kantinen. Folk med en avis i hånden ser ud som om de er på vej til toilettet. Og fremfor alt: tag altid masser af papirer med hjem, så man får det indtryk, at du arbejder mere end andre.

2. Brug computer for at se travl ud.
Hver gang du bruger en computer, så ser det ud som arbejde for den, der ser dig. Du kan sende og modtage personlige e-mails, chatte og alt muligt andet der ikke har en pind med dit arbejde at gøre. Når du bliver opdaget af din chef – og opdaget bliver du på et eller andet tidspunkt – så er dit bedste forsvar at hævde, at du er ved at lære at bruge nyt software og dermed sparer firmaet for kostbar efteruddannelse.

3. Rodet skrivebord.
Topchefer kan slippe af sted med at have et ryddeligt skrivebord. For resten af os så ser et ryddeligt skrivebord ud, som om vi ikke arbejder hårdt nok.
Placér store bunker af dokumenter på dit skrivebord. Hvis du ved at en chef er på vej hen til dig for at hente et dokument, så begrav det nede i en bunke og rod rundt efter det, når han kommer.

4. Telefonsvarer.
Tag aldrig telefonen hvis du har en tlf. svarer. Folk ringer ikke til dig for at give dig noget, de ringer for at du skal gøre noget for dem. Det er ikke en måde at arbejde på. Hvis nogen efterlader en besked på din tlf.svarer, så ring til vedkommende i frokostpausen, når de ikke er der. Det vil se ud som om du arbejder hårdt og ikke selv tager dig tid til at holde frokostpause.

5. Se utålmodig ud.
Man skal altid se utålmodig ud for at give cheferne det indtryk, at man altid har travlt.

6. Forlad arbejdspladsen sent.
Forlad altid kontoret sent, især hvis chefen stadig er der. Du kan bruge tiden på at læse bøger og blade, som du altid har ønsket at læse, men ikke har haft tid til derhjemme. Når du går så gå altid forbi chefens kontor.

7. Suk højlydt.
Udstød altid høje suk, når der er mange omkring dig, for at give andre det indtryk at du er hårdt presset.

8. Bunke-strategi
Det er ikke nok at have store bunker dokumenter på bordet. Læg også bøger på gulvet (tykke computermanualer er særlig gode).

9. Fremmedord.
Læs de nyeste computermagasiner og lær de mest avancerede udtryk. Brug ordene når du taler med cheferne. Husk: Det er ikke nødvendigt, at de forstår hvad du siger, det vigtige er, at de bliver imponerede.

10. Og det vigtigste af alt:
Vis ikke dette til din chef ved en fejltagelse!

Spørger du nok?

Spørger du nok?
Hvis du sjældent opnår det du vil, er der noget der tyder på, at du spørger for lidt. Du kommer ikke langt uden at bede nogen om hjælp.
Børn er hæmningsløst nysgerrige og videbegærlige og spørger om alt mellem himmel og jord, så længe de er små. Men Spørge-Jørgener er ikke populære hos voksne. De er besværlige, og det skal de nok få at vide på et tidligt tidspunkt. Når de selv bliver voksne, sidder det dybt i dem, at det gælder om at spørge så lidt som muligt. Ingen bryder sig om at blive afvist – så hellere holde sin mund.
Der er voksne mennesker, der hellere vil forsøge at finde en adresse på Sjællands Odde ved hjælp af et bykort over Esbjerg end de vil spørge nogen om vej.
 
Spørg så meget som muligt! Det viser, at du betyder noget, og du får som regel det, du beder om. Bed mekanikeren om et lift til stationen, når du afleverer din bil til service. Bed din sidemand i kantinen om at lade være med at ryge, når du spiser. Bed om at komme til at arbejde for den, du allerhelst vil arbejde for.
 
Når det gælder større ting:
Vær sikker på, at du henvender dig til den person, der kan hjælpe dig. Forbered dig grundigt. Det er ikke nok at håbe på det bedste. Du skal vide, at det er den rigtige, du spørger.
 
Spørg på det rigtige tidspunkt.
 Lav en aftale, hvis det er en travl person, du skal tale med. Hvis du vil tages alvorligt, skal du sørge for at få fuld opmærksomhed, når du beder om noget.
 
Vær så præcis som muligt.
Sig, hvad du har brug for, ikke hvad du ikke har brug for.
Spørg som om du er sikker på at få det, du beder om. Skab øjenkontakt og vis med dit kropssprog, dit ordvalg og stemmeføring, at du tror på dig selv. Selvsikkerhed opøver du ved at ’lade som om’ i begyndelsen. Når du har gjort det tilstrækkelig mange gange, føler du dig selvsikker.
 
Engagement smitter! Du kan opnå næsten hvad som helst, hvis du er entusiastisk nok. Det gør dig troværdig, når du brænder for en sag.
 
Brug din fantasi og din humoristiske sans.
Humor nedbryder forsvarsværkerne og får folk til at spidse ører. NB! Ironi er bandlyst. Det skaber afstand og usikkerhed, og du risikerer bare at forplumre sagen. Selvironi er derimod et stærkt kort, men lad være med at nedgøre dig selv – heller ikke for sjov.
Gør din ’modpart’ opmærksom på alle de fordele, han/hun selv opnår ved at imødekomme dit ønske. Giv eller gør noget til gengæld, hvis det er muligt. ’Noget for noget’-princippet er udødeligt.

Hvis du får et nej, så betragt det som et ord på tre bogstaver og ikke andet. Lad være med at gå i spåner over det. Spørg igen! Tag aldrig et nej for et nej – stædighed lønner sig.

Ender det alligevel med, at du må kaste håndklædet i ringen, fordi du står over for en person, der er mere stædig end du , er det stadigvæk for tidligt at give helt op. Spørg om han/hun har en idé til, hvem du kan bede om hjælp i stedet for. Fører det heller ikke fører til noget (men det gør det som regel!), har du i det mindste gjort, hvad du kunne.

Uanset hvordan det ender, så sørg for at komme ud af det på en ordentlig måde. Lad være med at smække med døren og ødelægge muligheden for at vende tilbage en anden gang. Verden er så lille og forbundet på kryds og tværs, at du ikke har råd til at have uvenner derude.

 
 
KORT SAGT
•Hvis du spørger for lidt, opnår du for lidt
•Spørg med samme selvfølgelighed som et barn
•Når du spørger, viser du, at du betyder noget
•Du får som regel det, du beder om
•Betragt et nej som et ord på tre bogstaver – ikke andet
 
 
BILLIGE TRICKS
•Gennemtænk på forhånd alt, hvad du kan blive spurgt om
•Lad være med at tale om dig selv – den, du beder om noget, er hovedpersonen
•Et bad gør dig mere selvsikker
 
 
af journalist og forfatter Uffe Stenstrop

Paradoksernes 10 bud

 

Folk er ofte ulogiske, urimelige og selvoptagne. Hold af dem alligevel.

 

Hvis du er hjælpsom, så kan folk beskylde dig for at være selvisk og have skjulte motiver. Vær hjælpsom alligevel.

 

Hvis du har succes, vil du få nogle falske venner og sande fjender. Fortsæt succes’en alligevel.

 

Det gode, du gør i dag, vil være glemt i morgen. Gør alligevel det gode i dag.

 

Ærlighed og oprigtighed gør dig sårbar. Vær alligevel ærlig og oprigtig.

 

De store tanker, som de største hjerner har tænkt, kan let skydes ned af de  mindste hjerner. Tænk stort alligevel.

 

Folk står med de svageste, men støtter de stærkeste. Kæmp alligevel for de svageste.

 

Hvad du bruger år på at bygge op, kan nogle rive ned den næste dag. Byg alligevel.

 

Folk har virkelig brug for hjælp, men angriber dig måske, hvis du hjælper dem. Hjælp folk alligevel.

 

Giv verden det bedste du har, og den vil være efter dig. Giv alligevel verden det bedste du har.

 

Kent M. Keith

Du bliver det du mest tænker på.

Det er vores indre verden der skaber vores ydre verden, og det vi opnår og oplever. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på hvad vi går og tænker på det meste af tiden.

Et af de allervigtigste tidspunkter på dagen er morgenen. Du kender sikkert de morgener, hvor man kommer for sent op, og alt driller bare. Denne stemning kommer let til at præge hele din dag, og der er ligesom bare ikke noget der vil lykkes. 

 

Start din dag rigtigt

Så start derfor din dag på den rigtige måde. Giv dig god tid til at tænke over dine mål, og hvordan du i dag vil gøre noget for at komme endnu tættere på dit mål. Hvis du hver eneste dag gør en lille ting bedre, så forestil dig hvor meget det kan blive til i løbet af en måned, eller et år. Gør det til et mål at gøre dit arbejde lidt bedre hver eneste dag. Succes er jo opbygget af mange små dele.  

 

Måske synes du dette lyder ret banalt, men hvis du læser biografier om succesfulde mennesker, så vil du også kunne se, at det at komme op og have tid til sig selv, og deres tanker, var ret vigtigt for de fleste af dem.


Fyld dit hoved med positive tanker

Mange kalder også denne tid om morgenen, den gyldne time. Din underbevidsthed er meget modtagelig lige efter du er stået op, og dine tanker her kan sætte dagsordenen for resten af dagen. De tanker du tænker om morgenen, programmerer dig på en måde til resten af dagen.

Sørg derfor at programmere dig selv med positive tanker.

 

Undgå at tænke på de ting du ikke vil have. For eksempel "Bare nu ikke kunderne er irriterede i dag", eller "Jeg skal ikke spise for meget", eller andre ting du IKKE ønsker dig.

For selv om du siger "ikke", så er det alligevel de negative ting du fokuserer på, og derved også dem du får. Du ved – det du fokuserer på – vokser.

Derfor så sørg for at fokusere på de positive ting du gerne vil have i din dag – dine mål, dine dejlige kunder, din sunde mad, din ro og balance lige meget hvad der sker. 

 

Brug din stille tid effektivt

Her er der nogle ting du kan gøre i din stille tid om morgenen.

 

Som tidligere nævnt, så kan du bruge tiden til at se på dine planer, og hvordan det går med at nå de mål du sætter dig.

 

Måske skal du ændre noget, eller sætte nye mål. Måske er der andre, og bedre måder at nå dine mål på. Veje du måske slet ikke har tænkt på.

Du kan prøve at forestille dig, at alt det du gør nu var helt forkert. Prøv at forestille dig hvordan du så ville gøre det? Hvad ville du gøre anderledes i forhold til det du gør nu?

 

Prøv også at tænke over hvad du har lært indtil nu i dit liv.

 

Tænk over om du programmerer dig selv rigtigt. Tænker du de rigtige tanker der kan føre dig mod målet? Mange af vore tanker er så hurtige og flygtige, at man knapt lægger mærke til dem. Mange af dem er så fast forankret i vore vaner, at vi ikke bemærker dem. Men prøv alligevel i dine stille stunder at finde ud af om dine tanker hjælper dig, eller modarbejder dig.

 

Prøv at visualisere dit mål, som om det ER nået. Luk dine øjne, og nyd den gode følelse af succes.

 

Smil!!! Og lad glæden boble inde i dig, og drag så ud i verden, og glæd alle vi andre med din positive indstilling.

 
 

THERE’S A HOLE IN MY SIDEWALK…

The journey along the road of life may be a glorious and fulfilling adventure, but there are dangers and pitfalls along the way.
The person recovering from any addiction or trauma needs to be aware of the hazards that lead to relapse.

 

Autobiography in Five Chapters

1) I walk down the street.
….There is a deep hole in the sidewalk
…. I fall in.
…. I am lost — I am hopeless.
…. It isn’t my fault.
…. It takes forever to find a way out.

 

2) I walk down the same street.
….There is a deep hole in the sidewalk.
…. I pretend I don’t see it.
…. I fall in again.
…. I can’t believe I’m in the same place.
…. But it isn’t my fault.
…. It still takes a long time to get out.

 

3) I walk down the same street.
….There is a deep hole in the sidewalk
…. I see it is there.
…. I still fall in — it’s a habit
…. My eyes are open
…. I know where I am
…. It is MY fault.
…. I get out immediately.

 

4) I walk down the same street.
….There is a deep hole in the sidewalk
…. I walk around it.

 

5) I walk down a DIFFERENT street.

~Written By Portia Nelson

Abefælden

Denne fortælling fører os til en øgruppe syd for Indien. De indfødte, der lever her, elsker abekød, og de har gennem årene fundet ud af, hvordan de på en nem måde kan fange aberne. De tager simpelthen en kokosnød og deler den i to halvdele, maler kokoskødet til kokosmel og sætter de to halvdele sammen igen. Forinden har de lavet et mindre hul og lagt kokosmel i bunden af kokosnødden. De hænger kokosnødderne op i træerne og venter i buskadset tæt ved træerne. Aberne, der elsker kokosmel, er meget nysgerrige, og de får straks øje på kokosnødderne med hullerne. De stikker en hånd i gennem og får fat i kokosmelet, men lige inden de prøver at få hånden ud, begynder de indfødte at larme og slå på træerne. Aberne går i panik og prøver fortvivlet at få hånden ud – men selv om de kan se faren, kan de ikke give slip på det gode, de har i hånden, så de kan slippe væk.

Ligesom aberne synes mennesker også at have vanskeligt ved at give slip på deres kokosmel for at lære nyt og komme videre i tilværelsen, specielt i forbindelse med forandring og kriser

Historien om Æslet

 
En dag faldt et æsel ned i en gammel brønd, ude på landet. Æslet klagede hjerteskærende i flere timer mens landmanden forgæves prøve at finde ud af hvordan han skulle få æslet op af brønden.
 
Til sidst blev han enig med sig selv om, at alt dette arbejde ikke var umagen værd. Æslet var gammelt, og brønden var udtømt og skulle alligevel dækkes til. Derfor bad han sine naboer om at komme og hjælpe ham.
 
De tog deres skovle, og begyndte at kaste jord ned i brønden.
 
(Det her skærer i en dyre elskers hjerte – det ved jeg godt, men bare rolig – alt ender godt.)
 
Da æslet fandt ud af hvad der foregik, klagede det sig voldsomt, men pludselig holdt det op – til alles store forundring.
 
Efter flere skovlfulde, kiggede landmanden ned i brønden for at se hvad der var sket, og han blev overrasket over det han så.
 
Hver gang der faldt en skovlfuld jord ned på æslet, rystede han det bare af, og trådte op på det.
 
Mændene blev ved med at smide jord ned i hovedet på æslet, og til sidst trådte æslet op af brønden, og gik væk ved et overlegent "Iiiihaaaa".
 
Lidt barsk historie, men alligevel sød.
 
 
 
Men hvad med dig?

 
 
I dag får du nok også smidt noget skidt i hovedet, og i morgen, og alle de kommende dage.
Hvad gør du ved det?  Enten lader du det vokse dig over hovedet, og dække dig til, så du bliver stresset og deprimeret, eller også ryster du det af dig, og træder op på det – altså lader det udvikle dig.

 
Jeg håber du vælger den sidste løsning.
 
Der er en løsning på alle problemer, men det kan godt være det er smertefuldt mens det hele står på.
 
Så snart æslet holdt op med at klage sig, og tænkte klart, fandt han ud af hvad løsningen på hans problem var.
 
Når du er stresset, og presset, kan du ikke tænke klart nok til at kunne se alle mulige løsninger – eller nogen løsninger overhovedet – på de udfordringer du står overfor.

 
Men hvorfor bliver vi så stressede, og oprevne af udfordringer der rent faktisk er rimeligt forudsigelige?
 

Livet ER jo egentlig en række af udfordringer, og "problemer" som skal løses.
 
Det hele handler om hvordan vi ser tingene – altså hvordan vi fortolker udfordringerne.
 
Det at køre på arbejde om morgenen, er jo et problem der skal løses. De fleste jobs består af at løse opgaver dagen lang. Madlavning er også et problem der skal løses.
Hvis man er helt ny i jobbet og uerfaren, eller får man en helt ny opgave kan det virke uoverskueligt, men når man så kender til det, er det bare noget man bare gør.
Kan man ikke lave mad – eller tror man ikke man kan lave mad, så er det en kæmpe udfordring der kan stresse en.
Det har alt sammen noget at gøre med hvordan man ser på udfordringen.
 
Alle har problemer – hver eneste dag.
 
"Det kan ikke passe – Erik ser ikke ud til at have problemer i hans liv. Han har altid styr på det, og er altid i så godt humør." siger du måske.
 
Ja, men det har jo noget at gøre med hans måde at se tingene på. Han gør jo ganske sikkert det samme som mange andre. Han fortolker det måske bare på en anden måde.
 
Om få minutter kan din dør gå op, og der kan komme en af dine kolleger løbende og sige "Vi har et stoooort problem med…."
 
Så i stedet for at sige "åhhh nej", og hyle som æslet i brønden, så ryst bekymringen af dig, træd op på den, og se på de facts der er omkring det "stoooore" problem.
Se på de forskellige muligheder, vej dem op mod hinanden, og tag en beslutning.
 
Bare gør det, og vent med at hyle. Fordi senere er der stor sandsynlighed for, at du kan hyle af glæde over at have løst problemet.
 
Prøv at stoppe op, og tænke over hvor mange gange du har været bekymret over et møde, en tale, en opgave eller andet, og forestillet dig alle mulige ting der kunne gå galt. Tænk så over hvor mange gange det rent faktisk ER gået så galt, som du forestillede dig. Ikke ret tit vel?  
 
Husk på at livet IKKE er ude på, at få dig ned med nakken. Det er en række opgaver, som vi kan klare, eller fejle på. Fejler vi, eller undgår vi opgaverne, kommer de bare igen. Løser du dem, kommer du op af brønden, og videre.


©2005 Coach Academy

 

Jeg har ikke tid

Her er lidt at spekulere på:

 

MIN TIPOLDEFAR arbejdede i 12 timer daglig – også lørdag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af passede han en have med et lille hus, var kasserer i skyttelauget, strålefører ved det lokale brandværn, tenor og nodeskriver i sangforeningen. Han klippede selv sine 6 børn, forsålede familiens fodtøj, kløvede 8 kubikmeter brænde til vinteren, samt lavede det meste husgeråd selv.

MIN OLDEFAR var kommet, ned på en arbejdstid på 54 timer. Han overtog haven og var også strålefører. ligeledes var han medlem af skytte lauget, og i sangforeningen var han baryton. Men han havde ikke tid til hverken at være kasserer eller nodeskriver. Han klippede heller ikke sine 4 børn, og hans brændselshugst indskrænkede sig til 1 kubikmeter, fordi han var begyndt at fyre med kul. Husgeråd var da noget man købte.

MIN FARFAR arbejdede 48 timer om ugen. Også han var havemand og medlem at skyttelauget. Men han havde hverken tid til sang eller frivillige tjenester i brandvæsenet. Hans 2 børn gik til frisøren. Brændselshugst til vinteren? Nej, men han lavede lidt husflid nu og da.

MIN FAR er traditionstro og derfor medlem af skyttelauget, men han kommer der aldrig. Han har opgivet familiehaven. Den betaler sig ikke længere, og han har ingen børn hjemme. Brændsel og kul til vinteren? Næ, han har fået elvarme. Hvordan skal han ellers få tid til noget som helst i vor forjagede tid. Han arbejder jo trods alt 45 timer om ugen.

OG JEG? Jeg har overhovedet ikke tid til noget. Ikke tid til at synge og slet ikke til frivillig tjeneste. Hvordan skulle det dog gå til med en så opslidende lang arbejdstid på 37 timer om ugen?

Gem aldrig noget til en særlig lejlighed.

En kvinde fortæller:

En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille
silkepapirspakke frem.
Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri. Han
pakkede op og kiggede opmærksomt på de små gennemsigtige trusser og den
udfordrende bh. Hun købte det første gang vi rejste til New York for 8
eller 9 år siden.

Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til et særlig lejlighed. Godt! Jeg
tror, at den særlige lejlighed nu er kommet. Han gik hen til sengen og
lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj hans kone skulle have på til
begravelsen. Hans kone var lige død.

Han vendte sig mod mig og sagde. Gem aldrig noget til en særlig lejlighed.
Hver dag du lever er en særlig lejlighed. Jeg tænker stadig tilbage på
disse ord ? De har forandret mit liv. Nu forstår jeg mere og gør mindre rent.

Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at
tænke på "ukrudtet" i haven.
Jeg bruger mere tid på min familie og venner end på at arbejde.
Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer jeg kan
have gavn af, ikke et overlevelseskursus.
Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag.
Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har
lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlige fester.
Jeg bruger den hver gang, jeg får lyst til det. Jeg elsker mere.

Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra
mit ordforråd. Hvis det er værd at se på,lytte til eller gøre, så vil jeg
se på det, lytte til det eller gøre det NU.

Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste at
hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro
hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun
ringet til nogle gamle venner for at bede om undskyld og slutte fred ovenpå
nogen skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant,
da fransk kokkekunst var hendes store Lidenskab.

Det ville være alle disse små ting som ikke var i orden som ville genere
mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær.
Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en
skønne dag" ville tage kontakt til igen.
Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at
skrive "en af de nærmeste dage".
Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har
sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem.

Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på
noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger
jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut
er noget særligt.

Hvis du har modtaget dette er det fordi der er nogen der tænker på dig og
synes om dig. Der findes sikkert også nogen,som du tænker på og som du
synes om. Hvis du har alt for travlt til at sende dette videre til andre
mennesker og siger til dig selv: Jeg må se at få sendt det snarest. Så stop lige en
halv! "Snarest" er om alt for lang tid. Måske oplever du det ikke!

Slogans

Stilladsfirma: Så længe de er stive, er du i live
Hårfjerningsfirma: Tag skridtet i dag
Æg-firma: Vi er skøre i skallen, men vi er friske
Lift-firma: For fuld rejsning
Rengøringsfirma: Vi laver ikke spor – vi fjerner dem
Skilt på ligvogn: Overhal bare, vi henter dig senere
Kloakservice: Når lortet driller
Bageri: Vi bager kager om dagen, og boller om natten
Frisør: Vi klipper byens spidser
Autolakerer: Vi maler alle farver, også sort
Kalenderfirma: Køb dine kalendere hos os, og dine dage er talte
Tømrerfirma: Selskabs-tømrerne
Renseri: Altid på pletten
Stenhugger: Vi hugger alt
Festudlejning: Alting til festen, undtagen gæsten
Hundesalon: Vov pelsen
På slamsuger: De sidder og prutter, vi kommer og sutter
I banken: Få en pensionistkonto og bliv kiste glad.