Har du hørt historien om frøen og skorpionen?

frøen og skorpionenHave you heard the story about the Frog and the Scorpion? A Scorpion asks a Frog to carry him over a river. The Frog is afraid of being stung during the trip, “I would, but you will sting me”. The Scorpion pleads that he certainly will not! Again, the Frog argues, “I would, but you […]

via The Frog and the Scorpion: A Leadership Tale… — My Course of Action

Historien om frøen og skorpionen:
En skorpion kommer til en sø, hvor den ikke kan komme over. Ved søbredden møder den en frø. ‘Kære frø’ siger den ‘vil du ikke være så venlig at sejle mig over søen, for jeg kan ikke svømme?’
Frøen siger: ‘Jeg kender dig, du er en skorpion og vil stikke mig’. Skorpionen siger: ‘Jeg ved det. Derfor vil jeg gøre en undtagelse. Fordi du sejler mig over, vil jeg ikke stikke dig. Du kan stole på mig’. Frøen tænker sig om og siger: ‘Så vil jeg også gøre en undtagelse og sejle dig over.’ Skorpionen indvilliger.
Da de er kommet over på den anden bred siger skorpionen tak for turen … og stikker frøen. Mens frøen ligger og ånder sine sidste åndedrag spørger den: ‘Hvorfor gjorde du det egentlig? Hvad har du ud af det? Du lovede jo at gøre en undtagelse.’
Hertil svar skorpionen: ‘Tja, jeg er jo en skorpion, det er min natur.

Historiens moral og relevans til lederskab i organisationer er, at i skiftende og dynamiske tider kan ledere ikke forvente, at deres organisationer eller medarbejdere skal undergå en forandring, medmindre de ændrer sig. De kan ikke udvise den samme “natur” og forventer forskellige resultater.

En leder kan ikke forvente at demonstrere gamle lederegenskaber på samme måde og forventer forskellige resultater fra deres medarbejdere. (Dette er en af ​​definitionerne på sindssyge: Gør det samme og forventer et andet resultat!) Ligesom Scorpion er de fleste ledere forankret i hans eller hendes “Natur”. De tror, ​​at de kan forblive konstante, og folk udvikler sig og ændrer sig for at møde nye og dynamiske situationer uden at udvikle sig selv og udvikle nye teknikker. Det er simpelthen ikke tilfældet.

Kompetente ledere i dagens dynamiske forretningsmiljøer skal engagere sig i seriøs selvrefleksion for at forstå, hvordan de kan ændre deres personlige adfærd for at tilpasse sig skiftende arbejdsmiljøer og personale. Især med indførelsen af ​​Millennials eller Generation Y-medarbejderne i arbejdsstyrken vil gamle og antikke lederskabsadfærd og -evner være ineffektive i disse skiftende miljøer.

Så jeg udfordrer dig: Vær en kameleon og ikke Scorpion. Stik ikke dine medarbejdere, men hellere tilpasse, ændre og inspirere dine folk til at erobre nye udfordringer!

Husk, hvis et forhold eller en plante ikke ændrer sig og vokser, vil den dø … .. ligesom skorpionen og frøen

være.’

 

Er du proaktiv og har du et proaktivt mindset ?

 

proaktiv

“Giv mig styrke til at acceptere´ de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

 

At være proaktiv betyder at du er på forkant med næste år, og ser fremad. Når du giver dig til at reflektere i slutningen af året og derefter til at se fremad, så er du proaktiv. Du tænker over fremtiden og forestiller dig hvordan dit liv og din situation ser ud til næste år ved samme tid.  Jo mere livagtigt og realistisk du kan gøre dette, jo bedre virker det. Tænk i nutid, som om du allerede var der, og du sad ved samme tid næste år. Som du kan se, så er dette meget mere end bare at lave nytårsforsætter. Men det gode ved det er, at du har en meget større chance for at få succes med det du planlægger på denne måde.

Min egen erfaring er at nu mere du selv føler du er med til at styre dit liv, des større tænker du din ’’kontrol’’ zone er. Du har meget mere mod til at påvirke områder som du har indflydelse på, og bliver bedre til at acceptere de områder som du alligevel ikke har mulighed for at påvirke.

 

Hvordan gør man det så?

Stil dig selv spørgsmål så du reflekterer over det sidste år. Hvad har du lært af dine succeser, og dine udfordringer? Stil dig selv spørgsmål så du kan tænke over det nye år. Hvad vil du gerne opnå? Hvordan kan du bruge det du har lært af dette år, til at få endnu mere succes i det nye? Hvordan kan disse reflektioner hjælpe dig med at opnå det du gerne vil meget hurtigere? Husk at forestille dig i den situation du vil hen til. Lad være med at tænke på noget du vil væk fra, noget du vil undgå, for det du fokuserer på vokser.

Fokuser i stedet på det du vil og gør det så livligt og realistisk som muligt, og gør det som om du allerede er der. Brug de inspirationsspørgsmål som du får her eller tilret dem til din situation.  Det at stille dig selv spørgsmål og svare på dem, er en af de mest effektive måder at coache dig selv på.

 

Kun til nytår?

 

December måned er helt sikkert en god tid at reflektere, og være proaktiv i. Men du kan bruge denne proces hele året, og hver gang dit liv trænger til et lille spark fremad.

Det kan være ….

  • På din fødselsdag
  • Ved begyndelsen – eller slutningen af et nyt job
  • Ved begyndelsen – eller slutningen af et stort projekt
  • En mærkedag der betyder noget for dig

Som du ved, så er det ofte en god ide at opdele målene og opgaverne i mindre bidder.

Når du har visualiseret din situation du ER i ved slutningen af den periode du nu har valgt, så snyd i spillet og bevæg dig tilbage. Find ud af hvad du skal gøre hver kvartal, måned eller uge for at nå der hen til hvor du har forestillet du ER.

 

Du kan reflektere og tænke proaktivt så ofte du vil – bare ikke det erstatter handling – for uden handling har det alt sammen ingen effekt.

 

Men jo mere du tænker over det du gør, og jo mere du tager ved lære af det du oplever, og bruger det lærte i din proaktive tænkning, jo mere kan du gøre af fremskridt.

Ligesom alle andre ting i dit liv, så gælder det også her, at jo mere tid du bruger på disse processer jo mere værdifulde bliver de. Så du skulle måske gøre det til en vane og gøre det en gang dagligt. Tænke over dagen der gik, og hvad du kan gøre endnu bedre i morgen. Tænke over hvad du HAR gjort ved samme tid i morgen aften.

 

Tips til spørgsmål

 

Forslag til spørgsmål du kan stille dig selv:

 

Refleksion

  • Hvad lærte jeg i år?
  • Hvad opnåede jeg i år?
  • Hvilke præstationer er jeg mest stolt af?
  • Med den viden jeg har nu – hvad ville jeg så have gjort anderledes?
  • Hvad vil jeg huske mest af det der skete i år?
  • På hvilke måder  bidrog jeg til (verden, organisationen, mit parforhold etc.)?
  • Hvad var mine største udfordringer, eller forhindringer?
  • Hvilke af disse udfordringer og forhindringer overvandt jeg?
  • Hvordan har de ændret mit liv?
  • Hvad har jeg lært af dem jeg overvandt, og dem jeg ikke har overvundet?
  • Er jeg anderledes nu, end sidste nytår (eller et andet tidspunkt du vælger)?
  • Hvad er jeg mest taknemmelig for?

Proaktive spørgsmål

Hvad vil du svare på disse spørgsmål ved samme tid næste år?

Forestil dig du sidder lige før nytårsaften 2017 og tænker over året der er ved at være gået.

Alle nytårsforberedelserne er overstået, og du er klar til at fejre at vi går ind i 2018. Mens du sidder der i dit stiveste puds – hvad svarer du så på disse spørgsmål?

 

  • Hvad var mest spændende i år?
  • Hvad er de fem vigtigste mål jeg har opnået?
  • Hvordan har jeg styrket mine evner, og færdigheder?
  • Hvordan har jeg brugt det mest værdifulde jeg lærte i år?
  • Hvad har jeg lært af i år?
  • Hvem mødte jeg?
  • Hvilke forhold har jeg udviklet gennem året?
  • Hvilke af mine vaner har jeg ændret, eller helt droppet?
  • Hvordan blev jeg endnu mere sund og rask?
  • Hvilke er mine bedste minder fra 2017?
  • Hvem har jeg hjulpet allermest i år?

 

En af mine egne yndlingsbøger er Stephen R. Covey’s : 7 gode vaner. Her er link til video som handler om prioritering og struktur i hverdagen. Håber den også vil inspirere dig.

 

http://www.bjarnehallstroem.dk/67593440/4380121/posting/uge-51-52-2016-time-management-7-big-rocks

 

 

Her er yderlige link til ny udkommet 2016 bog : “13 ting mentalt stærke ikke gør” som også giver inspiration til din egen motivation.

 

http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE8647594/her-er-de-13-daarlige-vaner-som-mentalt-staerke-ikke-har/

 

 

Gør et forrygende godt nytår 2017

Hvordan skabes harmoni mellem Arbejde og Privatliv?

worklife balance 1

 

Af: Torbjørn Jørgensen

 

Igennem det seneste år får vi flere og flere henvendelser fra Danske virksomheder, der ønsker kurser og foredrag om, hvordan medarbejderne kan skabe harmoni mellem Arbejdet og Privatlivet. Det syntes at være en udbredt misforståelse, at familier ikke kan satse på begge dele – samtidig. Naturligvis kan de det. Der findes utallige eksempler på, at både far, mor og børn har fået et rigt og harmonisk liv gennem både at satse på karriere og på privatlivet.

 

Det handler om værdier, holdninger og adfærd.

 

I det efterfølgende vil jeg beskrive de enkelte værdinormer, der karakteriserer mennesker der søger konstruktive løsninger for et harmonisk arbejds- og privatliv.

 

Respekt for forskellighed.

 

Der er ikke 2 mennesker der kan eller skal kunne det samme. I parforholdet, som på jobbet handler det om at respektere det holistiske perspektiv som siger: hver for sig er vi halve, kun ved at respektere og bygge på vores forskellige værdier og holdninger kan vi blive et hele. Den ene kan være udadvendt, den anden indadvendt. Den ene kan være struktur- og ordens menneske, den anden kan være et frygteligt rodehoved.

”Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig”

”årsagen til, at mennesker skilles er ofte den samme som årsagen til at de blev gift”

 

Vi har alt for travlt med at ensrette hinanden. At vi alle skal mene, syntes og kunne det samme, selv om vi faktisk ubevidst søger det hos den anden part, vi ikke selv kan.

 

Opmærksomhed og ros

 

En grundlæggende dyd vi alle er alt for dårlige til. Vi griber gerne hinanden i at begå fejl, men formår sjældnere at fortælle hinanden, hvad han/hun gjorde godt.

Selv indenfor arbejdet med udviklingshæmmede har man de senere år opnået fornemme resultater gennem at være ressourcespejdere frem for at være fejlfindere.

Denne opmærksomhed og ros gælder både i privatlivet og på jobbet. Undersøgelser viser, at netop opmærksomheden er én af de vigtigste motivationsfaktorer, idet mennesker får lyst til at gøre tingene endnu bedre, når de får feed back på, hvad de allerede gør godt.

 

Opbakning og social støtte

 

Når din partner fortæller dig, hvad han/hun inderst inde har lyst til, har du kun én eneste måde at modtage budskabet på. At støtte den pågældende i at arbejde videre med sine mål. Det samme gælder i arbejdet. At gøre ALT hvad man kan for at få de enkelte medlemmer i gruppen til at nå sine personlige mål.

Det modsatte giver alt for ofte utilfredshed og lyst til at finde andre græsgange. Undersøgelser viser, at det koster virksomheden mellem 6 og 18 måneders løn at skulle sige farvel til en medarbejder. Skilsmisser koster endnu mere.

 

Åbenhed og kommunikation – dialog

 

Hvorfor er det vigtigt at gennemføre PU-samtaler (Medarbejder-Udviklings-Samtaler)? Fordi vi ikke får de vigtigste informationer gennem den almindelige daglige snak. Kun gennem den målrettede PU-samtale får vi medarbejderens inderste ønsker på bordet og dermed mulighed for at hjælpe ham/hende til at kunne realisere sine mål. Måske burde man gennemføre PUS- samtaler (private-udviklings-samtaler) sammen med den nærmeste familie. Denne artikels forfatter har gennem årene opnået meget gode resultater gennem at lytte til sin partner. Og omvendt. Men ingen kan sælge en hemmelighed. Derfor kræves en stor portion åbenhed, hvis begge skal lykkes med det de vil.

 

Frihed – at give og modtage frihed

 

Et parforhold skal, ligesom et jobforhold, ikke være en spændetrøje for den enkelte. Al den jalousi vi ofte oplever er energidrænende for alle forhold. ”Hvis du skal sådan og sådan, så vil jeg også sådan og sådan. Ægte kærlighed handler ikke om debet og kredit. Ægte kærlighed handler om at give fri. Det samme på jobbet: Orlovsordninger, studiefriheder, seniorordninger handler om at give den enkelte frihed til at vælge. En frihed der kanaliserer megen energi tilbage til virksomheden og til parforholdet.

 

At gøre sig attraktiv

 

Forfatteren Lola Baidel skrev en gang dette kendte digt:

”Jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke”

Digtet handler ganske enkelt om noget at det vigtigste i alle forhold: At gøre sig selv attraktiv, således at din partner ikke vælger dig, fordi han/hun SKAL, men fordi han/hun har lyst til at være sammen med dig. Fordi DU kan, GØR og VIL noget.

Hvordan gør man sig attraktiv? Ikke ved at kræve, men ved at GIVE. Ikke ved at forlange, men ved at VÆRE. Ved at være den du ER. Værdifuld for alle, ikke mindst for dig selv.

 

Flexibilitet

 

Jens Otto Krag sagde sandheden i 1972: ”Man har et standpunkt til man tager et nyt”. Hvorfor er det rigtigt? Fordi vores omverden forandrer sig hele tiden. Kun gennem forandringsvillighed (flexibilitet) kan man modsvare det mest drænende i et parforhold: ”Dum stædighed”.

Jeg kendte en som har følgende tekst på sin gravsten: ” xxx xxx født d. xxx, død d. xxx – han havde forkørselsret”.

Måske har din partner eller medarbejder lyst til at gøre sådan og sådan i dag, men måske ændrer behovene sig gennem tiden. Hvorfor ikke støtte ham/hende i sine nye behov?

 

Energi og positive livsholdninger

 

Der er alt for meget brokkeri mellem ægtefæller og i arbejdslivet. Man kan ikke smile eller være kreativ samtidig med, at man brokker sig. Hvis du vidste hvor mange medarbejdere og ægtefæller der, efter et kursus, ringer/skriver til mig og siger noget lignende som: ”Kan du ikke hjælpe mig, jeg kan simpelthen ikke klare den sure stodder (kælling)” han/hun bestiller ikke andet end at gøre vrøvl. Ofte over ting der ikke kan ændres ved.

 

Kvalitet – at forpligte sig til det excellente

 

Hvis din partner syntes, at han/hun ikke fungerer i dagligdagen fordi tingene ikke lever op til hans/hendes forventninger og krav. Så har du kun én ting at gøre: Hjælpe ham/hende til at finde noget bedre. Alt andet er at leve med laveste fællesnævner. Der er ingen andre end den pågældende selv, der ved, hvad der er kvalitet for ham/hende.

Det samme på jobbet: Utilfredsstillende og lav kvalitet er ikke til at holde ud i længden.

 

Indsigt og viden

 

Jeg kender et par, hvor den ene en dag sagde: ”Jeg har aldrig fået den uddannelse jeg gerne ville have. Men nu har vi mulighed for at klare os med kun én løn (hvis vi skruer lidt ned). Derfor vil jeg gerne starte på uddannelse xxx og yyy”.

Det eneste jeg kunne sige var et stort til lykke.

Tænk at få muligheden for, i en periode på 7 år, at berige sig selv og sin omverden gennem uddannelse og læring.

Det er et parforhold der vil noget.

 

At være 100% til stede – hele tiden

 

Både fra private og i erhvervslivet hører jeg igen og igen følgende replik: ”Han/hun lytter ikke til mig – han/hun er alle andre steder henne”.

Det kræver noget, men det er umuligt at følgende en spændende fodboldkamp samtidig med, at man lytter til sin partner, sine børn, sine kolleger.

Man kan ikke få den dybe og givende dialog, hvis ens mailboks står åben, eller hvis der konstant drøner sms beskeder ind på mobilen.

At være til stede 100% betyder det samme som at få den optimale samtale, som når man holder weekend på ødegården i Sverige.

Sådan kan man også gøre hjemme eller i virksomheden.

Den der har noget at sige om sit liv og sin fremtid har krav på 100% opmærksomhed.

 

Hvad er livskvalitet?

 

Den spanske filosof, Fernando Salvater, har i sin bog: ”Tanker fra en kannibal” sagt det på følgende måde: ”Livskvalitet er, at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg”.

Hvis jeg vælger at være gift og få børn, så gør jeg det 100%, hvilket betyder, at jeg ikke brokker mig i tide og utide.

Hvis jeg vælger det job/ den uddannelse jeg er i gang med, så gør jeg det 100%, uden brok og vrøvl.

Hvis jeg vælger at være gift med én, der meget gerne vil løfte sin karriere på forskellig måde, så har jeg valgt, og så støtter jeg ham/hende i det mål.

 

At skabe harmoni mellem job og privatliv, handler ikke blot om vasketøj og rengøring og børnepasning. Det handler om værdier, holdninger og den adfærd dette afspejler. VIL man hinanden, så GØR man det rigtige, for den anden og for sig selv.

11 gode råd til at sove bedre

Søvnproblemer kan til tider løses med nogle meget enkle forandringer.
Prøv, om følgende råd virker.

Hvad kan du selv gøre for at få en bedre søvn?

1. Regelmæssighed – gå i seng og stå op samme tid hver dag.

2. Brug lys og mørke aktivt –  få stærkt udendørslys om  morgenen og undgå for stærkt lys om aftenen.

3. Sæt tempoet ned inden du skal sove – gear ned 1-2 timer inden du skal sove.

4. Ingen motion et par timer inden du skal sove – men motion om dagen hjælper til at sove.

5. Sov køligt, helst mellem 13-18 grader.

6. Ud med fjernsynet, computeren og telefonen – et soveværelse er til at sove i.

7. Tænk på noget rart – positive følelser får dig til at slappe af og falde til ro.

8. Sengen skal passe til dig – køb den bedste seng, du har råd til.

9. Undgå mad og stimulanser – spist senest 2 timer før du går i seng og undgå kaffe og alkohol.

10. Tag et varmt bad.

11. Stå op, hvis du ikke kan sove – læs en bog, lyt til musik eller vand dine planter – og gå i seng igen efter et stykke tid.

Hvis de gode råd ikke virker – gå til læge, for søvnproblemer kan også skyldes et fysisk eller psykisk problem.

Læs mere her »  http://sovekursus.dk/gode_r%C3%A5d.asp

At kunne håndtere ”oversvømmelse”

For meget at lave – for lidt tid

Den mest almindelige form for stress en medarbejder oplever er følelsen af at blive oversvømmet med alt for meget at lave og al for lidt tid til at udføre det i. Faktisk er ”tids underskud” det største enkeltstående problem for de fleste i dag. Vi har simpelthen ikke nok tid til at overkomme alle vores opgaver. På grund af budgetter, tilbagemeldinger, nednormeringer og pres fra konkurrenter bliver flere tvunget til at påtage sig mere og mere arbejde, som viser sig at være absolut nødvendigt for at arbejdet i firmaet eller afdelingen forløber glat.

 

haster vigtig

se øvelse 2

 

 Bliv ekspert

Løsningen på problemet med for meget arbejde er, at blive ekspert i at administrere din tid (Gør-det-nu). Der er sikkert ikke noget andet værktøj du kan lære, som kan give dig ”et større skub bagi”, end at blive bekendt med, og få erfaring i at bruge Gør-det-nu øvelser.

 

Vær åben for nye ideer

Den mest tåbelige person af alle er ham der mener, at han ikke har tid til at lære at bruge Gør-det-nu – eller endnu værre – ham der tror, at han allerede ved alt, hvad han har behov for at vide om emnet.

 

Lær så længe du lever

Fakta er, at du kan studere og tage kurser i Gør-det-nu gennem hele dit arbejdsliv, og du vil alligevel aldrig lære alt om, hvordan du får mest ud af dig selv, mens du udfører dit job på den mest effektive måde.

 

Nøglen til Gør-det-nu

De to absolut nødvendige nøgler til Gør-det-nu er

  1. evnen til at prioritere, og
  2. evnen til at kunne koncentrere sig om en ting ad gangen.Da der aldrig er tid til at gøre alt hvad der skal gøres, må du konstant prioritere dine aktiviteter. Måske er det bedste spørgsmål du kan gentage igen og igen, ”hvordan kan min tid bruges mest værdifuldt lige nu?”

Et godt spørgsmål

Dette spørgsmål, ”hvordan kan min tid bruges mest værdifuldt lige nu?”, vil gøre mere til at holde dig på rette spor, time efter time, end alle andre spørgsmål på listen over Gør-det-nu strategier.

 

Start med din største opgave

Den mest naturlige tendens for os alle er, at give efter for fristelsen til at klare de små opgaver først. Små ting er lettere og de er ofte sjovere end de største ting, der repræsenterer den mest værdifulde brug af vores tid.

SLUG FRØEN ! Start med den værste opgave først, så kan de næste opgaver ikke blive værre.

 

Selvdisciplin med at organisere dit arbejde og fokusere på prioriteringen af dine vigtigste opgaver, er starten til at få din tid under kontrol og nedsætte din stress tærskel.

 

Øvelser

Her er to ting du straks kan gøre for at få din tid under kontrol.

 

Nr. 1.

Beslut dig i dag for, at blive ekspert i Gør-det-nu. Læs bøger, lyt til undervisningsprogrammer og tag et kursus i Gør-det-nu. Herefter er det øvelse, øvelse, og øvelse hver dag, indtil du er mester i Gør-det-nu færdigheder.

 

Nr. 2.

Fastsæt en klar prioritering af dit arbejde hver dag, inden du starter. Discipliner herefter dig selv til at starte med din vigtigste opgave og bliv ved den, indtil den er færdig. Dette vil straks afhjælpe din stress.

Husk :

  • Inden dagen i dag er omme skal du planlægge i morgen.
  • Inden ugen er omme skal du planlægge næste uge.
  • Realistisk planlægning max. 60% af din tid, resten kommer af sig selv.

Pas på selvopfyldende profetier og Rosenthal-effekten

Det vi kigger med, afgrænser det, vi kan få øje på. For at kunne lede i en kompleks verden, må du kunne udfordre den måde, du ser verden på. Læs her om ledelse og meningsskabelse og til sidst om Rosenthal-effekten.

beslutning

Pernille Bekke, Lederweb

Du og dine medarbejdere har lettest ved at få øje på det, I forventer at se. Alene forventningen, om at organisationen står overfor nogle bestemte udfordringer, kan få jer til at se tegn, som bekræfter dette. Det vil være sværere at få øje på tegn som tyder på det modsatte. For at undgå dette kræver det, at medarbejderne og du selv har adgang til så nuanceret information om organisationens kontekst som muligt. Det kan I få ved at være bevidste om jeres forventninger i en given situation, og øve jer i at kigge efter det modsatte.

Sensemakingteori, som betyder meningsskabelse, handler om at forstå, hvorfor folk handler som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede eller uigenkendelige, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår til at kunne fortsætte med at handle. Meningsskabelse er den proces, hvorigennem du og dine medarbejdere hele tiden skaber mening.

Her kan du læse mere om ledelse og meningsskabelse i følge den amerikanske organisationspsykolog Karl Weick, sådan som det beskrives i den nye danske bog om sensemaking af Tine Murphy.

Selvopfyldende profetier

Selvopfyldende profetier er et centralt begreb i sensemakingteori. Det vi tror, er det, vi handler på. I og med at vi handler ud fra det, vi tror på, påvirker det, vi tror på, vores omgivelser i netop den retning. At vi medskaber den kontekst, som vi oplever, betegnes også med det engelske ord enactment. Det foregår ved, at vi har en fornemmelse af, hvad der foregår. Når vi handler i overensstemmelse med den fornemmelse, er det sandsynligt, at det påvirker vores omgivelser i den retning. Vores omgivelser vil så muligvis reagere tilbage på os i overensstemmelse med vores eget afsæt. Denne mekanisme bliver forstærket af, at det er lettere for os at få øje på reaktioner, som bekræfter vores fornemmelse af, hvad der foregår, fremfor de reaktioner som udfordrer vores opfattelse.

Handling og tro

Under en militærøvelse i Schweiz sendte en ung løjtnant i en lille ungarsk deling i Alperne en rekognosceringsenhed ud i den iskolde vildmark. Det begyndte at sne med det samme og det sneede i to dage, og enheden vendte ikke tilbage.

Løjtnanten led og frygtede, at han havde sendt sine egne mænd i døden. Men den tredje dag vendte enheden tilbage. Hvor havde de været? Hvordan havde de fundet vej? Ja, sagde de, vi troede at, vi var fortabt og ventede på vores endeligt. Indtil en af os fandt et kort i lommen. Det beroligede os. Vi slog lejr, ventede til snestormen var ovre, og med kortet i hånden orienterede vi os. Og her er vi. Løjtnanten lånte det enestående kort og så grundigt på det. Han opdagede til sin store overraskelse, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne.

Kilde: Murphy (2015:181) reference af Weick (1995:54) Historien er blevet genfortalt af den ungarske Nobel-prismodtager Albert Szent-Gyorti, og er foreviget i et digt fra Holub (1977).

Weick har på den baggrund en række anbefalinger til ledere. Her er et udpluk af dem:

Talk the walk

Weick vender den mere udbredte ”walk the talk” på hovedet. Ifølge Weick opdager du som leder bedst, hvad du skal tale om ud fra, hvor du går. Handling er derfor en væsentlig ledelsesopgave og et godt redskab til at opdage en strategisk retning.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Dine ord er vigtige

I meningsskabelsesprocesser tror vi ofte på noget først –  og som følge af, at vi tror på det, kan vi bagefter få øje på det.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis.

Din hukommelse fører til resultater

Ifølge Weick er beslutsomme mennesker dem, der tager et resultat og bagudrettet konstruerer en historie, der fremstår, som om den har ledt direkte til resultatet.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Mød hinanden

For at sikre at du træffer de rigtige beslutninger, bør du mødes med dine medarbejdere ofte for at udveksle information og fortolkninger om, hvad de ser.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Skab fælles oplevelser

Fælles oplevelser knytter organisationen sammen. En fælles mening og kultur skabes af fælles oplevelser; aktiviteter, fælles opgaver osv.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Karl Edward Weick er amerikansk organisationspsykolog, som står bag koncepter som sensemaking, mindfulness, løse koblinger og utrapålidelige (robuste) organisationer.

 

Artiklen er baseret på bogen: Sensemaking – Introduktion til Karl Weick

Læs mere

10 ting du måske ikke viste om ledelse

Relationel ledelse – når forandringen skal give mening

 

Rosenthal-effekten

Robert Rosenthal, født 2. marts 1933 – lever nu i Californien USA.
Robert Rosentahl har givet navn til Rosenthal – effekten (at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger som, omgivelserne giver udtryk for).
Da Rosenthal i 1968 ville efterprøve hypotesen om den selvopfyldende profeti, fordelte han nogle rotter på to hold studerende, hvoraf det ene fik den besked, at deres rotter var specielt kvikke, og det andet, at deres rotter var specielt sløve.
Holdene skulle nu gennemføre nogle labyrintindlæringsforsøg med rotterne. Hypotesen blev verificeret ved, at de “kvikke” rotters præstationer var så meget bedre end de “sløve” rotters, at forskellen ikke kunne være tilfældig. Det viste sig da også, at holdet med de “kvikke” rotter havde været mere venlig ved træningen, end holdet med de “sløve” rotter.
Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte.
Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt.
Et år senere viste fornyede tests, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne bero på en tilfældighed. Ved interviews med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.
Effekten blev af Rosenthal kaldt for Pygmalion-effekten og har senere vist sig også at gælde dyreverdenen og organisatoriske sammenhænge Eksempelvis er ledere for produktionshold i medicinalvirksomheder eller i militære sammenhænge blevet fortalt, at en ny gruppe var langt bedre end de tidligere, hvilket fik produktionen til at stige drastisk for de nye grupper.

 

 

 

Tips til mere selvværd

Teknikker og tanker du kan bruge hver dag

Selvværds-træet

1. Skriv en daglig positiv ting om dig selv

Sæt en alarm på din tlf. hver dag, eller 5 dage om ugen. Sæt den på et tidspunkt, hvor du ved, du har tid til lige at sidde i 3 minutter og tænke lidt. Lad alarmen spørge dig om

  • Hvad er godt ved mig?
  • Hvad værdsætter jeg ved mig selv?
  • Hvorfor er jeg et godt menneske?
  • Hvad er positivt ved mig?
  • Hvad er jeg god til?
  • Hvorfor bør jeg holde af mig selv?

Find gerne selv på flere – måske kan du have 7 forskellige spørgsmål, som du bruger på skift mandag til søndag.

Når du svarer, er det vigtigt, at du finder et positivt svar – dvs. noget som ikke er sarkastisk, negativt ladet eller lignende.

Eksempler på svar:
Hvad er positivt ved mig?

  • Svar : Jeg er venlig af natur, og tager mig altid tid til at lytte, når mine venner/familie har brug for det.
  • Svar: Jeg er næsten altid i godt humør
  • Svar: Jeg ser muligheder, og får idéer som ingen andre har tænkt på

Hvis du finder flere svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem alle ned. Gem alle dine svar i en lille bog, som du altid kan åbne og kigge i, hvis humøret hænger, eller du har brug for et boost i hverdagen. Prøv at gøre det til et slags ritual at gå ned og købe en god kvalitets-notesbog, og en flot kuglepen – og lad dem være dine inspirationsredskaber til at løfte dig selv til højere selvværd.

Prøv øvelsen i 1-3 måneder og du vil mærke betydelig positiv ændring – se mere her :

Kan positive briller øge livsglæden?

 

2. Sedlen på spejlet

Den nemmeste måde at huske på noget, er ved at hele tiden at blive mindet om det. I forhold til at opbygge selvværd kan det være en god idé hele tiden at blive mindet om, hvor værdifuld du er, hvor godt et menneske, hvor dejlig en person, en man kan stole på eller noget andet, som du føler, er vigtigt. Prøv at skrive en besked på en lille gul Post It-note, eller bare et stykke papir – f.eks. “Du er et dejligt og værdifuldt menneske. Husk på det hver eneste dag”, og hæng det derefter op på badeværelsesspejlet, i bilen, på køleskabet eller et andet sted, du ofte ser. Det sikrer, at du min. 2 gange hver eneste dag, bliver mindet om det, du prøver at opbygge, og tvinger dine tankebaner til at tage en drejning mod det positive.

På et tidspunkt er den indgroet i, hvordan dit hjem ser ud, og du lægger ikke så meget mærke til den mere. Når det sker, kan du med fordel skifte sedlens tekst og placering (f.eks. hver 7-14. dag), for at blive ved at med lægge mærke til de gode budskaber.

3. Gør noget for andre

Verden handler ikke kun om os selv. Vi spejler os i andre, dømmer os selv ud fra vores oplevelser med andre mennesker, og de ting vi gør.

Derfor; prøv at gøre noget for et andet menneske, noget ekstra, hver dag. Det skal ikke være en stor ting – bare en lille ting for at hjælpe, glæde eller overraske en du kender eller en helt fremmed person. Gå ind i det med en forventning om, at det eneste du får retur, er et forbedret syn på dig selv. Forvent ikke noget af den anden person, hverken i dag eller i fremtiden. Giv noget af dig selv, og tag imod den ros der kommer udefra, men allermest den som kommer indefra. Små ting kan betyde alverden for andre, og når du minder dig selv om, at du gør noget for andre, kan du lade dit selvværd og dine tanker om dig selv højnes til nye niveauer.

  • Hjælp en ældre mand/dame med deres indkøb
  • Ring til en du ved, bliver glad for at høre fra dig
  • Køb en buket blomster
  • Tag en ekstra portion frokost med på arbejde

4. Gør noget for dig selv

Det er vigtigt at huske på at din verden, også handler om dig. Derfor skal det hele ikke kun gå op i, at du gør noget for andre. Du skal også gøre noget for dig selv. Noget, som kun er til for at glæde dig. Du vælger selv, hvad det er, men prøv minimum 1 gang pr. dag at tage dig tid til at være noget for dig selv. Det behøver ikke være noget stort, eller noget der tager lang tid – men respektér dig selv nok til at tage tid til dig selv hver dag. Du skal have det godt og være noget for dig selv – før du kan være det for andre.

  • Dyrk lidt motion eller en fritidsaktivitet du holder af.
  • Tag et hvil, når der er aller mest travlt.
  • Læs i den bog, som har ligget lidt for længe og ventet på dig.
  • Køb det lækre mad til weekenden, som du længe har udskudt.
  • Meditér i 20 minutter.
  • Gå ud og drik en kop kaffe.
  • Tag en tur i badekar med stearinlys og et glas vin.
  • Bestil en omgang massage.

5. Alle mennesker er lige meget værd

Her er et tip, som ikke kræver, at du gør andet end at læse det. Der er ingen øvelser eller ting, du skal gøre efter.
Hvis du nogle gange føler, at andre er vigtigere end dig, eller måske er mere “værd”, eller bør prioriteres over dig, så husk på at alle mennesker er lige meget værd, og du og din tid er lige så vigtig som alle andres. Mange mennesker prøver at blive prioriteret højere og få din tid, i stedet for at give deres egen. Men det er ikke noget, du behøver spille med på. Husk på, at du er et RESPEKTERET, VIGTIGT og VÆRDIFULDT menneske, som har lige så meget ret til at det gode i livet, som alle mulige andre.
Du skal selvfølgelig også respektere andre, og huske på at de også er værdifulde, men husk lige dig selv også 🙂

 

6. Hvad værdsætter jeg i mit liv?

En god måde at finde noget glæde frem for livet, og for dig selv, er ved at aktivt værdsætte/være taknemmelig. Du kan nemt komme i gang med det, ved fx. ugentligt at lave en liste (mentalt eller på papir) over alle de ting du er taknemmelig for. Det kan være ting/personer/oplevelser – lige hvad du har lyst til. Men det skal være noget du værdsætter eller er taknemmelig for.

Prøv at finde på mindst 10 emner hver gang, og pres gerne dig selv til lige at finde en ekstra eller to når du går i stå.

Ved at huske på de ting værdsætter eller er taknemmelig for, forbinder du dig selv og dine tanker med en positiv vinkel på dit liv. Hele processen med at værdsætte personer omkring, ting du har, muligheder du har, oplevelser du har haft osv. styrker dig og opbygger en glæde og tilfredshed indeni, som du efter en periode kan støtte dig opad resten af livet.

Husk at værdsætte dig selv og det du selv har at byde på, sammen med alle de eksterne faktorer.

Du er værd, at værdsætte 🙂

Inspiration fra mindly.dk

 

Vidste du?

At hver gang du minder dig selv om, hvad der er godt ved dig, så skaber du en lille bro i hjernen (synapser), som gør det nemmere at huske på det positive om dig selv. Jo flere broer du skaber, desto mere automatisk bliver dine tanker positive omkring dig selv. Man kan sige, at du sætter hjernen til helt automatisk at give dig selvværd fremover. Ikke så dårligt 🙂

 

Perfektionistens guide til uddelegering

Du har travlt, alt for travlt. Der er mange opgaver, som kræver din tid og opmærksomhed – opgaver, som kun du kan løse. Nikker du ja, så kan det skyldes, at du måske har svært ved at give opgaverne fra dig? Hvis det er tilfældet, får du her råd om, hvordan du kan få gladere medarbejdere og mere fra hånden ved at give slip.

Delegering

Pernille Bekke, Lederweb.dk

Hvis du er leder og samtidig er perfektionist, bliver du let frustreret over ikke at få gjort tingene ordentligt færdige. Problemet er imidlertid sjældent antallet af timer i døgnet, men din evne til at uddelegere.

Perfektionister tror, at de kan gøre ting bedre og hurtigere end andre, og de ser den tid, de skal bruge på at lære fra sig, som spild af tid. De frygter for konsekvenserne, hvis tingene ikke bliver gjort ordentligt, og de føler sig derfor nødsaget til at gøre det hele selv for at have kontrol.

Ledelsesskribent, Stephanie Vozza, giver på inc.com 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

 

1) Hvad er du bange for?

2) Beregn omkostningerne

3) Identificér opgaver du kan uddelegere

4) Vælg den rette person

5) Start med opgaver med lav risiko

6) Lav en skitse

7) Fokusér på målet – ikke vejen

8) Sig det højt

9) Planlæg opfølgningen fra start

10) Forvent fejl

11) Sig hvornår opgaven skal være færdig

 

Læse mere om de 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

http://www.lederweb.dk/dig-selv/effektivitet/artikel/126678/perfektionistens-guide-til-at-uddelegere

 

Læs den originale artikel her

Læs også

3 årsager til at du uddelegerer for lidt

Bliv en bedre leder af at stirre ud i luften

7 trin til bedre uddelegering

Find alle Lederwebs artikler om hvordan du bliver en effektiv leder


MYREFILOSOFIEN

myre flittigAlle burde studere myrer. De har en imponerende filosofi.

 

1: Myrer giver aldrig op! Det er en god filosofi. Hvis de er på vej i en retning og du prøver at stoppe dem, ser de sig om efter en anden udvej. De vil klatre over, under og rundt om. De bliver ved med at lede efter en anden vej. Det er en gavnlig filosofi: giv aldrig op når du er ved at lede efter en vej, der kan bringe dig hen hvor du gerne vil.

2: Myrerne tænker på vinter hele sommeren. Det er et vigtigt perspektiv. Man må ikke være så naiv, at man tror det er sommer hele året. Så myrerne samler føde sammen til vinteren midt om sommeren. En gammel historie siger: Byg ikke dit hus på sand om sommeren. Hvad kan man bruge dette råd til? Jo, det er vigtigt at være realistisk. Når det er sommer, bliver man nødt til at tænke på at der senere kan komme storme og man må tænke på sten mens man nyder sand og sol. Tænk fremad!

3 : Myrefilosofien fortæller os at myrerne tænker på sommer hele vinteren. Det er så vigtigt. Gennem vinteren gør de sig selv opmærksomme på, at dette jo ikke varer så længe og snart er forbi og på den første varme dag, er myrerne ude. Hvis det igen bliver koldt, gemmer de sig til det igen bliver varmt. De kan næsten ikke vente!

4: Hvor meget vil en myre samle gennem sommeren for at forberede sig på vinteren? Alt hvad den kan! Hvilken enestående filosofi, dette “alt hvad den kan”. Sikken en filosofi disse dyr har!

 

Giv aldrig op, se fremad, hold dig positiv og gør alt hvad du kan!

 

HISTORIEN OM MYREN

Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

myren

Lederen (Løven) blev overrasket, da han så at Myren var effektiv uden en leder over sig. Han tænkte, når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, han behøvede også en sekretær for at ajourføre skemaet. Så han ansatte Edderkoppen for at holde styr på arkivet og svare på telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kakerlakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en PC og ansatte Fluen som ansvarlig for IT afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job han var tvunget til at afbryde sin produktion for at beskrive sit arbejde i utallige rapporter og registrere alt!

Løven syntes det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen hvor Myren arbejder, chefstillingen gav han til Kleggen, hvis første indsats var at købe et nyt skrivebord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klekken, behøvede naturligvis også en PC, og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimalisere arbejdet og budgettet. Afdelingen som Myren arbejdede i var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klekken til Løven at man burde foretage en arbejdsmiljøkortlægning.

Det viste sig at Myrens afdeling havde høje omkostninger og produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en velrenommeret konsulent som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i 3 mdr. og fremstillede en gigantisk rapport, hvor resultatet viste at:

Der er for mange ansatte…

Gæt hvem Løven afskedigede først?

Naturligvis Myren, da rapporten viste at han led af: Mangel på motivation og havde en negativ indstilling til arbejdet.